I denne debattråd udtrykker skribenten alene deres egen holdning om emnet. Hold venligst vores debatregler i tankerne hvis du ønsker at deltage i debatten.

Java er død - Ruby længe leve....

1
13. december 2007 kl. 22:02

Kammerater - Java er død. Her er intet at se, gå blot videre til fremtidens grupper - Ruby, Erlang - ja, og Perl !

Se blot hvordan alle de andre sproggrupper har flere deltagere end os, Ruby gruppen har 31 (en-og-tredive!!!!).

Og flere af Ruby gruppens medlemmer er hardcore eks-Java folk, som er konverteret uden at se sig tilbage.

Selv har jeg flere gange måttet bide i det sure æble, som arrangør for Javagruppens møder og konferencer, og invitere Ruby folk som talere for at gøre det mere sexet at deltage.

Cobol-udviklere move over. VI er de nye dinosaurer !

settingsDebatindstillinger
2
18. december 2007 kl. 11:52

Det er et paradoks når en bank hellere vil ansætte en Cobolt udvikler fremfor en Java udvikler, kun på baggrund af produktivitet.

Det er et dilemma at så få Java folk deltager aktivt mens andre posts praler med at Java er det mest populære programmeringssprog.

Godt indslag Jeppe

2
16. december 2007 kl. 22:03

Jeg husker en tid hvor Java også var nyt og frækt. Snøft ;)

Den tid er passé og vor tids nye frække dreng i klassen er helt klart Ruby (on Rails), som tiltrækker mange af dem som Java også tiltrak i sin tid (ildsjælene), for her var noget nyt og anderledes (og måske bedre).

Man kan jo overveje hvorfor Java gruppen (og Dansk IT's Java Kompetence Netværk, som jeg er facilitator for) har så få aktive medlemmer:

  • Er det fordi der ingen der bruger Java (not really)?

  • Er det Java manglende evne til at innovere (der sker en del på API området, men sprog mæssigt er vi stagneret sammenlignet med C# - der er håb med sprog som f.eks. Groovy)

  • Er det fordi dem der er tilbage er 8-16 udviklere der ikke forholder sig til den verden de lever i, for de kunne principielt arbejde med hvad som helst, det er jo bare et arbejde (tildels - men det kommer jo af at være overalt)

  • Er det fordi de har travlt med løse forretnings problemer i den virkelig verden? (ok - sorry det var under bæltestedet)

  • Mangler vi tid til at deltage i netværk og lign. fordi at Java og de tilhørende frameworks er så ineffektive? (en del Java frameworks er virkelig ineffektive, men heldigvis ikke alle)

  • Er det fordi ledelsen i de fleste Java butikker, har besluttet at deres indkøb foretages hos IBM (med WebsFear) og her er det jo stadig Struts/JSF og EJB'ere de får lov at kæmpe med? (Der er da steder der har set lyset og bevæger sig i retningen af noget mere agilt så som Spring, Hibernate, Stripes, ...)

  • Er det fordi alle Java butikker laver SOA projekter, som drukner i selvopfundne tekniske problemer uden at løse de virkelige problemer?

  • Er det fordi lysten til at skabe forbedringer er druknet i krav om support fra 3. parts leverandører, så hvad der end ikke kommer med ringbind af dokumentation og SLA'er har tabt på forhånd? (ingen er jo fyret for at vælge IBM og det er jo svært at skyde skylden på noget open source, som man "uheldigvis" kom til at vælge)

  • Er det fordi største delen af IT branchens ledere ikke forstår sig på IT - så vi dermed mister det der kan gøre at vi kan konkurrere med vores udenlandske konkurrenter, ved at have evnen til at tænke i banerne: "work smarter and not harder" ?

Det var nogle provokerende bud, jeg er spændt på at høre jeres input til hvorfor det står så sløjt til med Java...

Og apropro det med at vi kommer til at overtage Cobol drengenes plads som dinosaurer... Der bliver kamp til stregen, for jeg oplever på mine ture rundt hos kunderne, flere og flere gamle Cobol butikker der begynder at udviklere mere og mere i Cobol igen (på bekostning af Java) ;-)

/Jeppe

2
14. december 2007 kl. 13:55

Tror ikke java er meget mere dødt end det var for 5 år siden. Hvis man kigger på den mængde af frameworks der hele tiden skyder op omkring java, så ser community omkring java meget levende ud.

Synes selv at en af de ting der bliver interessant er hvordan det kommer til at gå i fremtiden, men hensyn til den Fragmentation der også er igang indenfor java , er det en fordel eller ender det med at blive java's store problem ?. F.eks googles GWT API der på visse områder bryder en del med java standard way to do it eller mere udbredt i f.eks Android der bruger Dalvik VM.

2
14. december 2007 kl. 11:04

Hvordan ser Java ud om 20 år?

For to år siden svarede Bruce Tate kom med disse vise ord. Ola Bini som arbejder på JRuby projektet fik samme spørgsmålet i juni måned: JVM’en vil leve i bedste velgående men du vil ikke kunne kende den!

Meninger findes nok indimellem. Java bliver brug ca. 5 procent mindre end i 2004. Men sandheden er nok snarer at der er mange sprog som tager over hvor det kan svare sig.

2
14. december 2007 kl. 02:28

Jan Gintberg kunne ikke have holdt en bedre tale til nationen :-).

Måske er Ruby mere sexet og moderne, men Java er nu stadig min favorit (hvis man ser bort fra Standard ML, men det er jo helt yt).