I denne debattråd udtrykker skribenten alene deres egen holdning om emnet. Hold venligst vores debatregler i tankerne hvis du ønsker at deltage i debatten.

Hvad bruger I?

1
4. september 2008 kl. 10:59

Jeg er nysgerrig efter at høre, hvilke løsninger I benytter til online backup.

Selv benytter jeg Bacula, med en filbaseret backend, der er konfigureret til at starte på en ny volume hver dag. Med jævne mellemrum har jeg et cronjob, der checker om der er nye "lukkede" volumes, kopierer dem til Amazons S3 og sletter dem lokalt. Når jeg har brug for at restore noget, henter jeg bare min volume tilbage fra S3, og restorer på sædvanlig vis. Det er meget sjældent jeg har behov for at restore noget. Hvis det var oftere ville jeg nok hitte på en lidt mere strømlinet måde på det :)

settingsDebatindstillinger
2
4. september 2008 kl. 13:23

Jeg bruger ikke noget online backup endnu, men leder efter den perfekte løsning. Jeg vil gerne have noget der er 100% automatiseret og som bare kører i baggrunden. Jeg faldt for nylig over Carbonite (http://carbonite.com/) og var lige ved at købe (50 dollars for ubegrænset plads), indtil jeg fandt ud af at man manuelt skal tilføje videofiler til backuppen. Det er for meget manuelt arbejde i min verden...

Ellers en god oversigt på http://www.backupreview.info/

2
Indsendt af Jakob Holst (ikke efterprøvet) den ons, 01/14/2009 - 13:30

Online backup er efterhånden ved at være et godt bud til fremtidssikring af virksomhedens kritiske data. Dog bør man undersøge om udbyder opbevarer ens data i Danmark og dermed er underlagt Dansk lovgivning med de fordele dette giver.

Dertil er det et must at løsningen afvikler backup automatisk, for at undgå manuelle svipsere. Verificer løbende (hvert kvartal) om det rent faktisk er muligt at gendanne udvalgt data.

BackupBank er et rigtig godt bud på en udbyder der formår at sikre dine data. Her er der nul ventetid - 4 trin og du er igang.

https://www.backupbank.dkAutomatisk backup til Nationalbankens tidligere bankhvælving i Kolding hvor alt opbevares i fuldsikret datacenter

2
14. januar 2009 kl. 17:52

Hvad er argumentet for f.eks. at bruge www.backupbank.dk, hvor 10 GB koster 400 kroner om året, ift. at bruge f.eks. www.mozy.com hvor man får ubegrænset backup for 60 dollars (340 kroner) om året?

2
Indsendt af Jakob Holst (ikke efterprøvet) den tor, 01/15/2009 - 09:50

Well, først og fremmest hvor er din national følelse - ønsker du ikke at bidrage til flere arbejdspladser i DK ;) ...det er lidt ligesom at købe sit oksekød med oprindelse udenfor DK; du ved aldrig hvem du i virkeligheden handler med..

Ang. prisen kan du opnå 10% på rabatkort fra en BackupBank butik nær dig, dertil kommer at du her kan få hints med på vejen. Jeg kan såment også sende dig et rabatkort hvis det er lettere for dig...

BackupBank giver dig mange fordele: http://www.backupbank.dk/downloads/salg/BackupBank_produktblad.pdf

2
15. januar 2009 kl. 13:49

@ Jakob: Nationalfølelsen er ikke argument nok for mig, og jeg tror heller ikke at det er en god konkurrenceparameter i det hele taget :-). Det er et internationalt marked man konkurrerer på.

Til det andet punkt: i det her tilfælde ved jeg præcist hvem jeg handler med, Mozy kommer med masser af gode anmeldelser på nettet, og er ejet af EMC, et af verdens førende firmaer indenfor storage. Backupbank.dk er derimod et noget mere ubeskrevet blad.

2
Indsendt af Jakob Holst (ikke efterprøvet) den fre, 01/16/2009 - 13:30

Kunder vælger netop BackupBank fordi vi har rødder i den danske muld, og herfra udspringer vores forretningsmæssig afsæt. Vi er lokale såvel som nationale, i den forstand at du som privatkunde kan få landsdækkende vejledning på Dansk både direkte hos os og i enhver BackupBank butik hvor personalet rent faktisk ved noget om computere og sikkerhed. Erhvervskunder servicerer vi ligeledes på Dansk med en lokal BackupBank Rådgiver, som forestår installation og indstilling af BackupBank Erhverv på kundens servere og arbejdsstationer.

BackupBank er udspringer af hosting selskabet Avalonia-Net som det ligeledes fremgår når du besøger backupbank.dk og betragter den grønne adressebar. Vores selskab har eksisteret siden 1996, har AAA kreditrating, er gazelle-virksomhed og vi sætter en ære i at servicere vores kunder ( http://www.avalonia.dk/html/profil/referencer.php ) - bl.a. tager vi rent faktisk telefonen når den ringer :)

2
16. januar 2009 kl. 14:11

Mulighed for lokal support er et bedre salgsargument :-). Jeg vægter det ikke så højt, fordi det produkt jeg bruger er så enkelt, men der er muligvis andre kunder som mener at det er vigtigt. At andre leverandører ikke yder ordentlig support (eller ikke tager telefonen), er vist en lidt bred generalisering og gælder næppe for alle jeres konkurrenter.

2
1. december 2009 kl. 09:25

Jeg har etableret sitet www.backupguide.dk med focus på Online Backup.

Der er mange gode billige produkter på markedet og her kan alle hurtigt få et overblik på produkt og priser, før man vælger leverandør.

Memopal er min families valg, vi har 3 computere, 2 Mac og 1 PC, de kan alle køre på samme licens og koster € 49 årligt for 200 GB.

Online Backup er nemt - Minderne i sikkerhed idag!

2
10. maj 2010 kl. 17:52

Nu er det længe siden der har været aktivitet her, men vil da lige være med :)

Jeg laver backup fra vores laptops til en NAS server med duplicity [1], hvilket er et backup system der laver "incremental backup", pakker det i tgz filer af 25MB stykket og kryptere dem med GnuPG.

Hver nat bruger jeg rsync til at kopiere data fra NAS til rsync.net [2]. rsync.net har en masse features og en virkelig god support. Uploadspeed er ret sløv, men jeg kører det via cron hver nat, så det betyder ikke noget.

Dog overvejer at skifte til Ubuntu One, som desværre pt. kun kan synce via deres GUI, hvilket min NAS naturligvis ikke har :)

[1] http://duplicity.nongnu.org/[2] http://www.rsync.net/

2
30. juni 2010 kl. 22:00

Hej allesammen. Jeg kommer fra Dansave Backup. Dansave Backup er forholdsvis nyt og sikkert. Vores nye priser gøre os til Danmarks billigste online backup firma. Vi tilbyder også 4GB gratis backup. Går ind og tjek det på www.filebackup.dk

2
15. januar 2009 kl. 12:14

Rsync til USB diske.

Virker kanongodt, og det er simpelt at fiske en fil ud igen.

/Christian

2
15. januar 2009 kl. 12:17

Arghh kom lige til at galpe for hurtigt ud.

Bruger det kun lokalt - sorry.

Men det virker nu ret godt, og jeg er dejlig tryg ved det.

Har tænkt mig at prøve det on-line, da datamængderne er ret små når vi taler om rsync - men det bliver aldrig til andet en anden egen server, som bare står på en anden lokation.

Kunne aldrig drømme om at lade back-up gå til en "fremmed".

/Christian

2
5. november 2008 kl. 10:44

Hej Søren og Christian

Mit navn er Christian, jeg har været med til at starte denne gruppe og arbejder selv med online backup i virksomheden Saveme.dk. Det er mit ønske at få en nuanceret debat om online backup og jeg vil derfor forsøge at kommentere så objektivt som muligt.

Den perfekte løsning iht. online backup er meget individuel i det behov er forskellige, heldigvis er udbyderne også meget forskellige, så gælder det bare om at finde den rigtige. Overordnet adskiller de forskellige løsninger sig på føgende hovedepunkter:

Sikkerhed Automatisk kontinuerligt Brugervenlighed Support Pris Funktioner Platforme (Styresystemer: MS, LINUX Mac) Sprog Gendan funktionen

Under hvert punkt findes flere underpunkter, men overordnet bør man overveje ovenstående inden man vælger. Desværre er det således at ingen nuværende udbyder indeholder (får topkaraktere i)alle kategorier.

Her er nogle tommelfingerregler.

Sikkerhed De svageste løsninger er krypteret med 128 bit og de bedste med 448 eller over. Man skal være opmærksom på at der er tale om kryptering både i overførsel og iht lagring. Data skal endbidre lagres redundant hvilket betyder på min 2 servere i et sikkert datacenter, de udbydere der har et sikkert datacenter er stolte af det og fortæller derfor meget gerne om det.

Automatisk Hvis man selv skal huske at lægge data op på sit lager går en del af fidusen af online backup, for det kan man jo nemt glemme.

Kontinuerligt Hvis der kun bliver taget automatisk backup af data fx en gang om ugen på et bestemt tidspunkt, skal man vide at man 1: Ikke får taget backup hvis man ikke er online på det tidspunkt og 2 der er chance for at man kan miste op til 7 dages arbejde. Rigtig online backup tager backup af ændringer og tilføjelser i det sekund du laver dem på din pc

Brugervenlighed Brugervenlighed og mange funktioner går ikke så godt sammen. Hvis man har behov for en "Set and Forget" løsning bør man altså ikke lade sig lokke af fine og mange funktioner. Ægte brugervenlighed indebærer automatisk og kontinuerlig online backup

Support Man skal være opmærksom på at mange online backup udbydere yder en meget ringe eller slet ingen support. Hvis man ønsker en dansksproget support bliver man nød til at vælge en dansk udbyder.

Pris Som med alt andet er der en sammenhæng imellem pris og kvalitet når det gælder online backup. Læg derfor godt mærke til hvad du får og herunder især hvilken sikkerhed du får. En "rigtig" online backup har dine data liggende redundant altså på 2 servere og det siger sig selv at det er dobbelt så dyrt som kun at bruge 1. Online backup fås også gratis, men det vil jeg kraftigt fraråde, da stort set alle rettigheder bortfalder.

Funktioner Mange online backup udbydere tilbyder smarte funktioner så som fotoalbum, fildeling, adgang til dine filer fra en hvilken somhelst computer mm. Disse funktioner er rigtig gode og vi vil se flere af dem i fremtiden men leder man efter en set and forget løsning skal man se bort fra dem.

Platforme (MS/LINUX/MAC) Kun meget få systemer fungere på alle platforme, man skal altså være opmærksom på om man behøver det ene eller det andet både nu og i fremtiden. Nogle få kører på alle platforme og det fremtidssikre jo en hel del.

Sprog Ønsker man et system der er på dansk kan man kun vælge en dansk udbyder

Gendan funktionen Denne funktion er naturligvis den vigtigste af dem alle, men sjovt nok ikke altid særlig nem at bruge, hvis du kan prøve online backup produktet i en periode, prøv da at gendan filer og find på den måde ud af om du synes det er nemt og intuitivt.

Jeg håber at ovenstående giver en ide om hvad man bør holde øje med.

De bedste hilsner

Christian