Senest kommenterede indhold

Af Aslak Stage 
Fascinerende og skræmmende på samme tid!

Super fin artikel og god inspiration for en kodenybegynder som jeg.

Det er et meget fascinerende område og jeg synes det er spændende at følge med i.

Jeg savner dog en vigtig pointe: er det journalistik det som algoritmen laver ? Eller er det blot indsamling af data, som derefter kategoriseres og der konstateres at eksempelvis HTML er højere oppe på listen end tidligere?

I min bog er det ikke journalistik.

Journalistik er efter min overbevisning i det her tilfælde, der hvor man begynder at grave spadestikket dybere, og på baggrund af den her data indsamling spørger hvad er årsagen til det ? Man er kildekritisk og stiller spørgsmål til de data som er indsamlet.

Eksempel:
At en robot indsamler data om et firma og siger at det nu har et regnskab, som siger omsætning A og overskud B kan godt være en nyhed, men alene fordi det er ny information.
Men det er ikke en journalistisk bearbejdet nyhed. Blot en information om at der er et nyt regnskab.
Den journalistiske bearbejdning er der hvor tallene er blevet analyseret og man som journalist spørger ledelsen/Bestyrelsen om hvorfor tallene ikke lever op til de forudsigelser der er udmeldte eller hvad fremtiden bringer m.fl.

Bare fordi vi kalder en spade en spade bliver det ikke til en spade, hvis det ikke er det, fordi det er en skovl, men spade lyder fancier.

Ligesom AI/Kunstig intelligens ikke bliver ligesom menneskelig intelligens bare fordi nogen siger det.

Afslutningsvis super mange tak for dine kodeartikler, Tania, de giver mig mod på at lære mere om det der kodning:-)

Af Ole Tange 
Google opnår Quantum Supremacy

https://www.cnet.com/news/google-reportedly-attains-quantum-supremacy/

Og hvad er Quantum Supremacy så? Jo, det betyder helt simpelt, at der findes mindst een opgave, som denne kvantecomputer kan udregne hurtigere end en klassisk computer. Det betyder med andre ord ikke, at alle opgaver, som en klassisk computer kan udregne, kan udregnes hurtigere på en kvantecomputer.

Så det er et interessant og væsentligt skridt - men primært af akademisk interesse.

Kommentar til: Løbehjul vol II
Af Frithiof Andreas Jensen 
Re: Hold da op ... sikke en kaglen ...

Kan vi ikke være lidt opfindsomme og konstruktive og finde smarte løsninger på de udfordringer der er i stedet for blot at kaste had efter hinanden ...?


Mmh - Man kan vel anvende löbehjulene mere som en ressource, hvis nogen mangler nogle batterier, en motor, en GPS-enhed eller noget?

De her 'smarte lösninger' findes kun fordi rentesatserne er negative, hvilket er "Markedets" signal om at intet er värd at investere i lige p.t.

Det er så ganske påfaldende at 'den ansvarlige politik' ikke kan tage de gratis penge og levere nogle gode lösninger i stedet for.

Af Anne-Marie Krogsbøll 
Hvordan kunne det ske?

»Tidsplanen var lagt ud fra, at vi ikke skulle i udbud, og at vi allerede havde en teknologi, der kunne fungere, som ikke skulle udvikles yderligere. Men i og med, at vi nu lægger an til et udbud, så vil det rykke tidsplanen,« siger hun til DigiTech."

??????

Dette lyder grimt lusket, og råber på yderligere udboring... Eks. aktindsigter?

Kommentar til: Løbehjul vol II
Af Bjarne Nielsen 
Re: Hold da op ... sikke en kaglen ...

Kan vi ikke være lidt opfindsomme og konstruktive og finde smarte løsninger på de udfordringer der er i stedet for blot at kaste had efter hinanden ...?

Jeg har fået en fiks ide til, hvordan jeg kan få det bedre, som godt nok gør mange ting værre for mange andre, men kan vi nu ikke lige være lidt opfindsomme og konstruktive og finde smarte løsninger på de udfordringer, som min fikse ide forvolder i stedet for blot at kaste had efter hinanden? Er det virkelig for meget at bede om?

You break it, you fix it.

Kommentar til: Løbehjul vol II
Af Kasper Hansen 
Re: Hold da op ... sikke en kaglen ...

Set fra sidelinjen er det lidt fascinerende så meget støj og kaglen løbehjulene har skabt.

Det er tydeligt at de splitter vores samfund på midten ... på den ene side alle os der kører i bil og som nu er pissesure fordi vi ikke længere kan vende bilen for enden af vejen, men må bakke. Har man nu hørt mage ...

Og sikke en frækhed, at nogen gerne vil hurtigt til Rundetårn (kunne der mon blive malet et løbehjulsspor helt ude ved kanten i snoningen så kan også kan køre op, for det er da en træls tur at gå?) ... især når dem der bruger løbehjulene formentlig har fravalgt ejerskabet af en bil og dermed ikke bidrager til samfundet med registreringsafgift, køkørsel og NOx forurening som os andre.

Det er da træls at løbehjulene flyder alle vegne ... ligesom skrald efter en festival og tyggegummi og hundelorte og cykler ved metroen ... så det er vist mere et generelt problem end et løbehjulsproblem ...

Kan vi ikke være lidt opfindsomme og konstruktive og finde smarte løsninger på de udfordringer der er i stedet for blot at kaste had efter hinanden ...?

PS jeg har aldrig kørt løbehjul, men kigget lidt misundeligt på dem der gør ... når jeg kører forbi i min bil.


I din iver efter at fremvise din sarkasme og overlegne intelligens glemmer du nogen ret vigtige ting.

At bakke en bil MANGEDOBLER risikoen for uheld - inklusiv personuheld. Dit udsyn når du bakker er uværgeligt ringe, og specielt i byen er risikoen for at en fodgænger vandrer ud bag din bil uventet stor.

Om det er en frækhed gerne at ville hurtigt til Rundetårn er dybt ligegyldigt for det argument jeg lavede - nemlig at det er SUNDERE og BEDRE FOR MILJØET at gå. Modsat hvad I løbehjuls fanatister ellers altid påstår. Hvis du gerne vil hurtigt til Rundetårn så er der både cykel og bus til at hjælpe.

INGEN mennesker der har købt et løbehjul har "fravalgt ejerskabet af en bil" som følge deraf! Hvis du oprigtigt tror det så inviterer jeg dig til at tage et løbehjul ud på O3 i myldretiden. Det tror du naturligvis ikke selv på - du troller bare.

Og løbehjulene flyder alle vegne - ikke bare fordi folk ikke kan finde ud af at rydde op efter dem selv, men fordi SELSKABERNE bag selv placerer dem så de blokerer for kørestole, biler og andre der har brug for at komme rundt. Desuden så er en festival forpligtiget til selv at rydde op efter sig. Lad os bare udvide til at løbehjulsselskaberne, tak!

Kan vi ikke være lidt mere realistiske og konstruktive istedet for at opfinde løgne og vanvittige påstande for at forsvare en transportform der gør så meget skade.

Kommentar til: Løbehjul vol II
Af Anne-Marie Krogsbøll 
Re: I al hast....

Tak for uddybning, Martin J. Ernst.

Mht. lovligheden vil jeg henvise til min kommentar her:
https://www.dr.dk/nyheder/elloebehjul-doegnflue-eller-big-business
Så fremgangsmåden med blot at kaste løbehjulene ud i København uden tilladelse var ikke lovlig. Men man var så sikre på, at den tilladelse skulle man nok få, at det lugter langt væk af underhåndsaftaler på forhånd. Og ganske som jeg gættede på, da jeg så interviewet dengang, har man nu fået i hvert fald forsøgstilladelse. Og man får den sikkert forlænget, alle fakta om sikkerhed og miljø til trods (håber, at jeg tager fejl her).

Det bliver fremgangsmåden bare ikke lovlig af. Den stinker - både fra firmaets side og politisk.

Om indtjeningskilden - data eller udlejning?
Se fra 2:50 her, hvor Eric André udtaler sig om netop dette. VOI kører pt med overskud i Oslo og Stockholm med udlejning af løbehjul som indtægtskilde.
VOI er lige nu finansieret af investeringer."

Jeg synes ikke, at det her dokumenteres, at udlejningen i sig selv kan tjene sig ind...

"Og brug af data …
Her er svaret fra VOI:
* We use data for two main reasons. One, internally, the data helps us to optimise the fleet, to ensure the right number of vehicles are in the right place at right time, and to be more efficient in our operations.
* Two, is for cities themselves. The data we’re generating is very valuable for city planners who can get a much clearer understanding of how people move about and when. For example, in Madrid we are sharing our API with the city so they can monitor what we’re doing, and also improve their own transportation network. Eg. an area may see scooters being used heavily because it may not be well served by public transport.
* Right now we’re building out a heat map – which shows where our scooters are being placed by our hunters and how they move around the city during the day. That enables us to see where and when demand surges. We can also see where/when people are opening the app and can’t find a scooter – that helps us place them more conveniently.
* Ultimately we’ll be able to send people personalised notifications when they arrive in a new city to say ‘Do you know you can use Voi here?’. We envisage offering riders a map with the best local coffee shops etc that can reached using our scooters."

(Beklager kludder i kopieringen)

Her bekræftes det jo direkte, som jeg læser det, at datasalg er en væsentlig del af forretningmodellen? Og da man betaler med betalingskort, er det vel endda på temmeligt nærgående individnievau? Jeg ser i hvert fald intet om "anomymiseret" eller "statistisk" - og selv hvis det havde stået der, ved vi jo efterhånden, at det ikke er meget værd med den slags forsikringer. Men her siger de ikke engang dét.

"Men når det er sagt, så mener jeg, at hvis der ikke er regler, så har man fri leg. Dette skal naturligvis ske indenfor en etisk og moralsk kodeks, som bliver svær at definere."

Som sagt: Jeg mener, at der er regler, der dækker dette område - både færdselslov og det, jeg refererer i linket til DR. Man kan så altid vælge ikke at anerkende disse, og så erklære "fri leg" - det er det, tech-giganterne i årevis har gjort på privatlivsområdet - men i mine øjne er reglerne der, og man har overtrådt dem - og af en eller anden mærkelig grund fået tilgivelse og tilladelse efterfølgende. Her ville ret til indblik i partistøtteregnskaberne måske give en god forklaring. Men jeg har personligt svært ved at forestille mig en etisk god forklaring.

(Er forhandlingerne om denne forsøgstilladelse og de tilgrundliggende akter og dokumentation mon tilgængelige for offentligheden?)

Uanset så vil løbehjulsfirmaerne dette her. Så der bliver etableret brancheorganisationer og lanceret sikkerhedskampagner... Det bliver nok ikke det sidste vi ser fra denne løbehjulsskare, som skyller ind over os."

Ja - men vi behøver ikke hver gang bøje os for penges magt. Det sker alt for tit - et andet eksempel er Googles opkøb af 5 datacentergrunde i Danmark, og dertil hørende begejstring hos en del politikere og borgmestre, på trods af, at firmaet blæser på love og regler og får den ene bøde efter den anden ... Kunne de planer mon have noget at gøre med Datatilsynets afvisning for nylig af at føre sag mod Google?

Kommentar til: Løbehjul vol II
Af Henrik Sørensen 
Hold da op ... sikke en kaglen ...

Set fra sidelinjen er det lidt fascinerende så meget støj og kaglen løbehjulene har skabt.

Det er tydeligt at de splitter vores samfund på midten ... på den ene side alle os der kører i bil og som nu er pissesure fordi vi ikke længere kan vende bilen for enden af vejen, men må bakke. Har man nu hørt mage ...

Og sikke en frækhed, at nogen gerne vil hurtigt til Rundetårn (kunne der mon blive malet et løbehjulsspor helt ude ved kanten i snoningen så kan også kan køre op, for det er da en træls tur at gå?) ... især når dem der bruger løbehjulene formentlig har fravalgt ejerskabet af en bil og dermed ikke bidrager til samfundet med registreringsafgift, køkørsel og NOx forurening som os andre.

Det er da træls at løbehjulene flyder alle vegne ... ligesom skrald efter en festival og tyggegummi og hundelorte og cykler ved metroen ... så det er vist mere et generelt problem end et løbehjulsproblem ...

Kan vi ikke være lidt opfindsomme og konstruktive og finde smarte løsninger på de udfordringer der er i stedet for blot at kaste had efter hinanden ...?

PS jeg har aldrig kørt løbehjul, men kigget lidt misundeligt på dem der gør ... når jeg kører forbi i min bil.

Kommentar til: Løbehjul vol II
Af Aslak Stage 
Overskud? hmmmmm

Pudsigt at høre om de her såkaldte "disruption" opstartsvirksomheder med "smarte" dimser, som bliver kaldt "fremtiden" m.m.

Som andre har anført, så er der meget der taler for at de absolut ikke bidrager med noget som helst andet end noget fancy sjov plus at de fylder utroligt meget i gadebilledet og på en absolut svinsk måde.
Og ikke mindst at forretningsmodellen også i høj grad handler om at indsamle data fra brugerne og så håbe at nogen gider betale i dyre domme for det ( lidt ala endomondo, som man betalte i dyre domme for, men som nu reelt er lukket fuldstændigt)

Men det som slår mig mest er når journalister ikke forstår at være lidt skeptiske og spørge ind til eksempelvis "Hvor store er de her overskud så, i kroner og ører, hvad er omsætningen" og hvorfor er opstartsinvesteringerne, som de her kapitalindskud reelt er, brugt til at vurdere hvad en virksomhed er værd, som man så bruger til at sige at de her virksomheder er succeser? At en kapitalfond smider 30-40 mio ind i en virksomhed og får eksempelvis 10% af kapitalen, gør jo kun at kapitalfonden mener at virksomheden er 300-400 mio værd.
Men det er jo blot deres egen vurdering og ikke noget som siger noget om realiteterne.

Som investor vil jeg nok sige at der er utroligt meget snak, men ingen dokumentation. Og der er vist rigtigt mange gode eksempler på den her type virksomheder, som er stærkt overvurderet og alene lever på hypen: Uber, Lyft, Gospaces m.fl.

Og seriøst, hvor længe vil folk betale 60-80 kroner for at komme fra Kgs. nytorv og til holmbladsgade, når de kan komme med metroen til maks. 30 kroner?

Af prominent hackers 
hacking

Suchen Sie echte Dienste eines kompetenten Hackers, um Kryptowährungen zu hacken? Sie sind am richtigen Ort, wir hacken und transferieren weltweit digitales Geld, wir transferieren Kryptowährungen auf jede Bitcoin-Geldbörse der Welt. Ändern Sie Hochschulnoten / admin (Mitarbeiter) Bankkonto Hack und Geldtransfer, Zugang / Passwort zu Facebook, WhatsApp, Instagram, BBM, Skype, Snapchat, verschiedene Blogs, iCloud, Apple-Konten usw. Strafregister löschen, E-Mail-Konten Hack (Gmail , yahoomail, hotmail) Database Hack Unverständliche IP, ändern Sie Ihre Schulnoten, erhalten Sie Zugang zu Bankkonten. Kontaktieren Sie uns unter WHATSAPP +1 (863) 410-2526: E-Mail an Prominenthackers@gmail.com

Af prominent hackers 
hacking

Hallo Freunde, sehen Sie Schwierigkeiten in Ihrer schulischen Leistung bei Ihren schlechten Noten? Gehen Sie durch emotionales Misstrauen und möchten Sie den Status Ihres Ehepartners erfahren, indem Sie sich in seine Facebook-, E-Mail-, WhatsApp- und andere Social-Media-Konten hacken? Möchten Sie Ihr Schuldenprofil löschen? Möchten Sie Websites ohne Wissen des Administrators infiltrieren? Benötigen Sie Überweisungen wie Western Union, Money Gram, Bitcoin, Bank Account Hack? Diese können ermöglicht werden Kontaktieren Sie uns unter WHATSAPP +1 (863) 410-2526 Email. prominenthackers@gmail.com.and Genießen Sie endlose Möglichkeiten.

Af Niels Danielsen 
Re: 3 lavpraktiske løsninger

Vil det sikkerst ikke bare være,
At man finder andre måder til 2 faktor indentifikation
At SIM kort altid, kun sendes til folkeadresse via brev.

Ja, vi har brug for et 2 faktor indentifikation system, som f.eks. et ID kort med chip og PIN til erstatning for eksisterende sygesikrings kort.

At bruge folkeregister adresse er bedre end ingen ting, men der er også (tidligere?) forekommet misbrug ved at stjæle post, eller ændre post adresse.

Af CGI Furniture 
Af Georg Sluyterman 
IMAP eller API til den enkelte borger

Jeg forstår ikke hvorfor man genopfinder email og gør Digital Post så utilgængeligt. Lav dog blot en mailserver med en mailboks til hver dansker+firma mv. Lad klienterne forbinde med IMAP (så behøver man ikke engang udvikle et nyt API). Så er det krypteret og der er garanteret levering (det har noget af kritikken af SMTP lydt på), og de borgere der ikke ønsker login med egen MUA på sin PC eller smartphone kan bruge den webmail-klient, som det offentlige selvfølgelig også stiller til rådighed. Hyldevare og problemet er løst!

Når de nu insisterer på at genopfinde det varme vand, så giv os i det mindste et API og muligheden for at suge vores post ud af de elendige systemer. Gerne med muligheden for at delegere det til 3. part. Det må være mit valg, som borger i et frit samfund, hvordan jeg vælger at forvalte det.

Af René Frederiksen 
Prisen for et "like"...

kan sagtens forsvares til at være 400 mio., hvis man politiker. Altså så lang tid det ikke er Slotholmens sparebøsse der skal betale.

Af Kjeld Flarup Christensen 
Nye sprog

Der kommer altid nye sprog.
Når kompleksiteten bliver for stor, finder nogen ud af at at løse dette problem.

Af Knud Larsen 
Re: Minder mig om Skats løsning

Ikke for enkeltmands firmaer og IS.
Det kan godt være AS og As kan få en sådan speciel konto

Af Nicolaj Rosing 
MIRIAM

Når vi nu alligevel er ved de gamle uddøde sprog så synes jeg da at prof. Olaf Kaysers MIRIAM H, M og L som blev benyttet på DIA-B i slut firserne på Supermax terminaler koblet op på UNI C , (det tidligere NEUCC) også lige bør nævnes. Det var faktisk et relativt avanceret sprog der kunne multiplicere matricer på højniveau til løsning af ligninger med flere ubekendte. Langt senere kunne man jo løse samme ligningssystemer med sin HP 15C men kun op til 8x8 matricer. Jeg husker ikke længere hvad grænsen var for MIRIAM men det var mere end 8 rækker.

Af Benjamin Bach 
Hørt!

Tak for et glimrende indlæg! Hvis man er interesseret i Python til web, så arrangerer Django Danmark "Django Day Cph" i 2020.

https://www.django-denmark.org/

Af Jan Nielsen 
Re: Email + PKI

Det udelukker en stor gruppe danskere der ikke har viden om at vælge den rigtige e-mailklient og konfigurere det.

F.eks. er det jo ikke ligefrem enkelt for den alm. danskere at få det til at fungere i Mail på iOS


Du har ret at det kan være svært for "den almindelige dansker" Selv har jeg anskaffet en signatur fra SwissID" - det var nu ikke så svært som i det vedlagte link.
Men hvis man nu valgte at tilbyde en PKI-løsning, ville det nok ikke koste så meget at lave en autokonfigurerbar løsning. - Så selv min mor ville kunen finde ud af det!

På e-boks erhverv er det faktisk muligt at videresende beskederne som krypteret email - og jeg har ikke problemer med at læse dem på min iphone eller ipad. Jeg skal bare huske at opdatere krypteringsnøglen i begge ender, når den skal fornyes.

Men jeg tror ikke at "det offentlige" ønsker at sende eller modtage mails på den måde.
De har brug for at kunne bevise at de har sendt beskeder til borgeren (de er i princippet ligeglad med om den er modtaget - derfor "nød"loven om e-boks)
Og de vil helst undgå ustrukteret information fra bogeren - derfor har de gjort det så vanskeligt at sende almindelig email til dem - og derfor de mange selvbetjeningssystemer - hvor man kan styre indhold og struktur.

Af Louise Klint 
Rådne æbler

Det kan godt være, at V2 og Ingeniøren har sendt et par journalister i marken,
men jeg forstår, at man er lidt mere organiseret
i Hundige og Telenor, åbenbart.
07.08.19: https://ekstrabladet.dk/112/telenor-efter-svindel-organiseret-kriminalit...
https://ekstrabladet.dk/112/omfattende-fupnummer-kunder-narret-i-telesel...
22.08.19: https://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/teknologi/telenor-skandalen-vokse...
I går: https://ekstrabladet.dk/kup/elektronik/teknologi/efter-teleskandalen-tel...
(^^ udpluk af længere artikelrække).

”Hvis man vil frem i Telenor, kræver det, at man laver nogle salg.”
Telebranchen er tilsyneladende en hård branche, eller en branche med hård konkurrence, men at man, som medarbejder, ligefrem føler sig nødsaget til at snyde og vildlede kunderne (ældre mennesker, fx), begå bedrageri eller hjælpe kriminelle for at skabe mersalg, det er nu alligevel at gå for vidt. Miseren strækker sig ud i landet til flere butikker og kunder, særligt på Sjælland.
Nogle østeuropæiske kriminelle har angiveligt også fået medarbejderhjælp til nye telefoner, selvom de havde falske identitetskort, stjålet fra ældre mennesker og handicappede ved hjemmerøveri.

Jep, jeg ved, at det lyder tabloidt og almindeligvis under niveauet her.
Forargelsesfaktoren er høj.
Kilden er Ekstra Bladet (”tør, hvor andre tier”), hvilket man måske skal korrigere for. Men, som perspektiv, synes jeg alligevel, at det ser grelt ud.
To chefer mistede jobbet i går, eller omplacerer man dem bare?

Af Jakob Skov 
Re: Lær af de gode eksempler

Det er vigtigt at have alle aspekter med når man vurderer digitalisering. Dermed ikke sagt at det er forkert at der er rigtig mange systemer der fungerer nydeligt i det offentlige.

Skat kom fra den lokalt baserede model før kommunal-reformen og der har derfor ligget et stort potentiale i at få samlet trådene så at sige. Det er klart blevet lettere på overfladen at anvende de nævnte systemer for flertallet af befolkningen, men...
Skat har siden circus 2008 været i forfald i den forstand at tingene netop ikke har fungeret bag facaden. Der er kommet mange fyringer ud af det mere skjulte EFI-system og det kom aldrig til at fungere. Så på overfladen er det en stor forbedring at digitalisere forskudsopørelser, selvangivelse og årsopgørelser, men det skal jo helst også kunne fungere sammen med det bagvedliggende!
Det samme var erfaringen da SU-søgning var blandt de første fuldt digitale offentlige services i landet: SU var meget let at søge digitalt og det fungerede fejlfrit for de fleste i de fleste tilfælde, men da man begyndte at grave lidt, satte SU-styrelsen en uslåelig rekord i trafik-lysmodellen med røde lamper over hele linien for alt fra arbejdsmiljø til borgerservice. Den flotte overflade dækkede over at når systemet ikke fungerede for borgeren, gik det også helt i sort for SU-styrelsen!

Rejsekortet er heller ikke så "slemt". Misforstå mig ret, de tekniske valg man traf i det projekt er håbløse set fra nutidens 20/20. Det at skulle stemple en gang yderligere end hvad man var vant til er trælst, for ikke at tale om det der engang hed forbrugerbeskyttelse i form af hjemmelsdokumentation!
Men politisk er rejsekortet en succes for takst-systemerne i amterne var ret arkæiske. Med to forskellige vejvalg fra start til mål var der fire forskellige billetter og dertil hørende priser: Billet vejvalg 1, billet vejvalg 2, billet til valgfrihed og billet uden hensyntagen til vejvalg.
Jeg oplevede over tid at få alle 4 typer udlevet i forskellige sammenhænge, når jeg købte ti-turskort, alt efter hvem der udskrev dem. Sagt på en anden måde: Buschauffører og andre billet-sælgere kunne/ville heller ikke forstå systemet!
Samtidig er man gået fra over 100 forskellige takst- og rabat-systemer til et betydeligt lavere niveau idag. Så samfundsmæssigt og politisk har rejsekortet bragt noget positivt og der er stadig et stort rum for forbedringer.

Når helheder fejler er det svært at kalde detaljerne gode. Det kunne jo være at det gode blev godt på bekostning af helheden.

Af Hans Nielsen 
"fællespostkassens fremtid er usikker"

Den vil vel have været helt død, hvis der ikke var et statslig monopol, hvor der betaler overpris for levering af mail.

Når man ser på en pris, som er tæt på at sende et brev, så synes man som borger, at lidt mere konkurange vil være fint.

Synes vi stadig mangler en forklaring på at vi ikke kan bruge den åbne Engelsk løsning, hvor der er valg på alle hylder ?

Igen. Før i tiden kunne man mistro inkompetance og dovenskab i det offenlige. Men i dag efter Atea, Kemp & Lauritzen eller andre "lovelige" sager.
Som for staten, meget dyre praktikpladser til Politiker eller Embedsmænd, som til Corydon efter DONG.
Så ser jeg anderleds på sagen.

Når man tænkers på NET's værdi på 30 milliarder, som mest kommer fra snablen i det offenlige Danmark, eller et monopol ligende betaling i det private. Så bliver det nok også lidt til overs til samlige partikasser, til Partier som har indflydelse på beslutninger om indløb og regler.

Men der er håb, også for Dansk IT.
Når en Engelsk minister med forstand på tingende, uden binding til eller betaling fra erhverslivet kan lave en forskellen i England. Så kan vi også ændre kulturen i Danmark.
Store ændringer i SKI, hvor mindre virksomheder får en chance, vil være en start.

Men det vil gøre ondt på de gamle monopler som KMD,Artea, DXC Technology (CSC),... , så måske et krav om rene hænder, eller ingen tilknytning til de gamlge monopol virksomheder, som ikke tænker helhed, efektivitet, løsninger men kun kaptial til moderselvskabet.

Af Jesper Juul 
Re: 3 lavpraktiske løsninger

Ah, vi taler forbi hinanden.

Scenariet vi vil forhindre er dette: Sim-kortet er slet ikke blevet væk, nummerets ejer har sin telefon stadig, men en svindler går ind i telebutikken og hævder at det er blevet væk.

Hvis ekspedienten i butikken prøver at ringe til nummeret, og telefonen bliver taget, vil det jo afsløre, at det drejer sig om svindel. Det er selvfølgelig ikke en 100%-løsning (hvad hvis telefonen ikke bliver taget, eller er stjålet etc..), men det er nok til at gøre det meget risikabelt at forsøge svindelnummeret.

Af Hans Nielsen 
Re: Snowden lodder sin mobils mikrofon af...

men dette kan lukke alle de private snushaner ude også.


Husk også at lode højtaler af, den kan bruges som mic også.

Desuden kan andre sensore sikkert også bruges som mic, eller sende andre oplysninger om dig.

Vil selv lægge telefonen væk, sammen med andet elektronik, hvis jeg ville have privatliv, og det var vigtigt.

Også brug et taletidskort, på en gammmel telefon, hvor også batteriet kan tages ud.

En gammel telefon, er nok også altid det man vil startet med, hvis vi skal følge dine forslag Tom. Hvem flår en ny Apple fra hinanen, samt pynter den med lim ;.)

Men tape hen over mic, og kamera, er altid en god start, på alle enheder.

Et fuldt cover med klap til en telefon er også en god ide, så kan du stadig tage billeder, mens der er lukket for det når den ligger. De fleste mic, er også tildækket, så rækkeviden for aflysning er minsket meget.

Software er en et andet sted som er meget vigtigt. Chorme er under alle omstændigheder ude. Men Cliqz, Firefox, Brave, Tor evt med add blokker er en god start. Mulighed for at at have en telefon, uden samtidigt også at skulle have en konti ved producenten er også et gode, de ringer hjem med meget info, også uden konti. Men selv om det er blvet svære at sotere, så kan du idag lukke ned for service, for de programmer som du ikke bryder dig om.

En firewall som DNS66 fra FOSS F-Driod er andet godt sted at starte, hvis man stadig vil have smart telefonens fordele. Evt fjern alt blotware og mallware samt alle producentens driver, brug firewall og alternativer fra FOSS, det er også en god start.

Nu kommer huawei med deres første telfeon uden googe "add on". Hvis man samtidigt kan "tvinge" dem til, ved ikke at købe en sådan telefon. hvis den ikke kan root. Så står man temeligt godt. - Men det bliver sikkert ikke tilfældet i første omgang.

https://f-droid.org/en/packages/org.jak_linux.dns66/

Af Hans Nielsen 
Re: 3 lavpraktiske løsninger

Mht 2, at der skal ringes til nummeret: Telefonen vil jo ringe hos nummerets rigtige ejer,


Du kommer for at få et kort, til et nummer hvor du har smidt SIM kortet væk ?

Hvis den rigtige ejer kan tage telefonen, så han han jo ikke brug for et nyt kort.

Og hvordan sikker du dig, at det er den rigtige ejer du taler i telefon med ? "ja, jeg er Poul Smith"

??? Igen, og ironien er slået fra.

Af Peter Kyllesbeck 
Re: Endnu et forslag

Taget ud af det blå kunne formatet f.eks være: borger_id@udbyder.dk ... eller noget i den stil.


"Borger_id" er vel det samme som CPR-nummer. ;-)
Eller havde du tænkt dig en ny unik identifikation?

Af Tom Paamand 
Snowden lodder sin mobils mikrofon af...

... for ikke at blive aflyttet. Der er en mere praktisk løsning, nemlig blot at lukke mikrofonens lyttehul med en dråbe lim. Og så tilføje en bette ekstern mikrofon, der er bygget sammen med selve stikket, og dermed næste intet fylder. Mic'en kan så trækkes ud, hvis man af og til får lyst til lidt privatliv.

Selfie-kameraet kan mørkelægges med lidt lim, hvis det ikke bruges alligevel - ellers indkøb en nydelig lille glideklap til at klistre over. Jeg tror ikke PET & Omegn gider lytte med - men dette kan lukke alle de private snushaner ude også.

Af Jesper Juul 
Re: 3 lavpraktiske løsninger

Mht 2, at der skal ringes til nummeret: Telefonen vil jo ringe hos nummerets rigtige ejer,