Senest kommenterede indhold

Af Jesper Frimann 
Måske hvis man sagde...

Ingen har behov for at vide hvem du er (men de kan godt have behov for at vide noget, der gælder for dig).

Jeg tror hvis man modificerer udsagnet lidt.. sådan i en 80-20% betragtning (nok nærmere en 95-05%), så giver det mening.

Man har generelt set, ikke brug for at vide hvem du er. Men man har behov for at vide tilstrækkeligt, der gælder for dig, til at kunne interagere med dig."

Men igen.. så, i det mindste når man kommer til det offentliges data om borgerne, så ligger der et stykke arkitekt arbejde i at konstruere en model, der vil kunne implementere en sådan .. ja lad os kalde det en strategi.. .

For er være helt lige på og ærlig, så er politikerne og deres embedsmænd .. sku for dumme til at forstå at ovenstående faktisk potentielt vil kunne medføre kæmpe fordele for borgerne, det offentlige og for den sags skyld virksomheder også.
Lige nu formår man kun at tænke endimensionalt/flat, og det er forhåbentligt fordi man ikke vil lytte til folk i det offentlige, som faktisk forstår IT.

// Jesper

Af Povl Hansen 
Re: Vi tager den lige igen

“Det er blot et go/no-go kald. Hvad der ligger bag svaret har jo ikke noget med om banken kan/vil levere med eller uden kontaktløs betaling.

/Henning”

Jeg svarede på om der var forskel på de to korttyper

Af Henning Wangerin 
Re: Vi tager den lige igen

Der er forskel
Visa debit tjekker om der er penge på kontoen

Dankort tjekker om kortet er spæret

Det er blot et go/no-go kald. Hvad der ligger bag svaret har jo ikke noget med om banken kan/vil levere med eller uden kontaktløs betaling.

/Henning

Af Søren Larsen 
Re: Grådighed og uvidenhed

Er det ikke længere tilladt at være forarget, oprørt eller nedtrykt - og give udtryk for det, uden at have en løsning?

Af Povl Hansen 
Re: Vi tager den lige igen

“Spørgsmålet kan så vre om der er forskel på de forskellige korttyper. Mit er et Visa debit. Ikke et Dankort
/Henning”

Der er forskel
Visa debit tjekker om der er penge på kontoen

Dankort tjekker om kortet er spæret

Af Alex R. Tomkiewicz 
Af Anne-Marie Krogsbøll 
Re: Kan man vende spørgsmålet rundt?

Det er muligt, at jeg har taget blogindlæggets overskrift lidt for bogstaveligt - hvis forslaget kunne afgrænses til eksempler som dem, som Bjarne Nielsen nævner og andre lignende, kunne det være positivt. Det kunne så være et bidrag, men det er for mig at se ikke en egentlig løsning på privatlivsproblemet.

Der er brug for, at vi i visse sammenhænge identificerer os - men der er ikke brug for, at alle disse data opsamles og samkøres til alle mulige totalitære og økonomiske formål. Det er det, vi skal have stoppet. Love, regler, mentalitetsændring, transparens, effektiv kontrol og straffe, der kan mærkes, når nogen ikke vil respektere privatlivets grænser. Det må vi kræve af vore beslutningstagere.

Af Mark Klitgaard 
Re: ...

Jeg går udfra det ikke er energi forbruget du taler om, for der er vel ingen skade sket ved at de forbruger en masse 'grøn' energi?

Så er der bare problematikken omkring produktionen af grafikkortene som kører på denne grønne energi. Jeg tvivler på de bliver produceret af udelukkende genbrugsmaterialer og regnbuer.

Af Michael Cederberg 
Re: Blockchain er svaret

Her vil Blockchain jo være en oplagt mulighed.

Selvfølgeligt er blockchain svaret! Det er jo svaret på alt i disse dage. Eller måske ikke, Der er intet af det du beskriver som har brug for blockchain. Blot digitale signaturer sådan som de allerede kendes.

Af Anne-Marie Krogsbøll 
Re: Kan man vende spørgsmålet rundt?

Kloge ord, Bjarne Nielsen - spot on.

Af Anne-Marie Krogsbøll 
Re: Svimlende perspektiver...

Gert Madsen:

men problemet er den ulækre skik, med at stoppe det i et register til evig tid.


Helt enig - men den beskrevne løsning er for mig at se et knæfald for denne udvikling - en "undvigemanøvre", som vil få meget store og uønskede konsekvenser for samvær mellem mennesker, som Bjarne Nielsen så glimrende beskriver det, uden at forholde sig til det bagvedliggende problem med selve tankegangen bag den alt for omfattende registrering.

Nu har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig dette scenarie i praksis - jeg kan ikke rigtigt danne mig et mentalt billede af, hvordan det kunne skrues sammen i dagligdagen. Men da de politiske vinde i øjeblikket blæser i retning af at registrere alt, så er det jo ligeså urealistisk at forestille sig, at dette kunne blive vedtaget, som at gå den anden vej og blot sikre bedre regulering af statsmagtens og andre - afhængig af sammenhængen - uvedkommendes adgang til at indsamle og samkøre data om os.

Hvor slemt det står til med tankegangen hos beslutningstagere og det toneangivende erhvervsliv i øjeblikket kan man se eksempler på her:

https://nextpartnership.dk/ (privat-offentlig datahugst og videregivelse/salg i sundhedsvæsnet)

http://denoffentlige.dk/regionsroedder-husk-den-data-analytiske-vinkel-n... (hent "rapporten" - som er en salgstale - i linket. Rådet til samfundets beslutningstagere i dette uskyldigt udseende salgsmateriale er "Gem ALT"!!)

Så længe de mest magthavende, indflydelsesrige og dem med størst økonomiske muskler uhindret og mere eller mindre i det skjulte får lov at tænke sådan, vil det kun gå den forkerte vej. Problemet er, at udviklingen styres og beslutningerne tages meget diskret i samfundets top - vi skal insistere på, at det skal frem i lyset.

F.eks. er det helt forkert, at Datatilsynet for nylig har afskaffet den umiddelbare adgang til anmeldelser til Datatilsynet af private forsknings- og databehandlingsprojekter. Den var tidligere offentlig tilgængelig, og der kunne man læse mange interessante ting. Så nu kan man ikke mere umiddelbart se, hvad et privat firma har oplyst om sin databehandling, eks. videregivelse til udlandet, hvor følsomme data, de gemmer osv. Det kunne man tidligere se.
(Man kan muntre sig med at kigge i disse lister her - og blive forskrækket over, hvor omfattende trafikken med vore data er allerede nu: https://www.datatilsynet.dk/fortegnelsen/soeg-i-fortegnelsen/)

I stedet bør vi kræve, at beslutningstagerne lever op til deres løfter om "transparens og åbenhed", f. eks. i sådanne sammenhænge. Man burde - i stedet for at mørklægge - lægge f. eks. disse lister dette åbent ud igen, og direkte højt og tydeligt reklamere for dette register, og opfordre folk til at bruge det, inden de siger ja" til diverse brugerbetingelser.

Man burde holde myndighederne fast på deres løfter m transparens, og gøre det til et lovkrav, at databehandleraftaler, kontrakter o.l. simpelthen skal ligge som links direkte på hjemmesiderne for f.eks. Sundhedsplatformen, Nationale Genom Center, NPI osv. Man kan i forvejen kræve aktindsigt i disse akter - med visse overstregninger - så hvorfor ligger de ikke simpelthen åbent på hjemmesiderne? Det ville også spare nogle juristtimer i forbindelse med aktindsigtsanmodninger. Og det ville - i det omfang nysgerrige begynder at kigge i disse - gøre det klart for folk, hvor omfattende databehandlingen er, hvor mange mennesker, der får adgang til data, hvor mange lande verden over vores privatliv er spredt i - og hvor omfattende mørklægningen overfor befolkningen er af hensyn til "forretningsforhold". Jeg mener (efter hukommelsen, som ikke er ufejlbarligt), at man i f.eks. Norge har åben adgang til denne type offentlige akter - uden at man skal til at søge aktindsigter (hvor man i øvrigt som almindelig borger er sat på rationering, som gør det umuligt for alvor at danne sig et billede af disse projekter).

Så den tiltagende mørklægning er et selvstændigt problem, som man burde rette lyset imod - forslaget i debatindlægget er tankevækkende, men det er for mig at se en forkert løsning - en given op ift. styrende kræfter i vores samfund, hvis uhindrede amokløb simpelthen skal stækkes, inden det er for sent (håbet er lysegrønt).

Af Povl Hansen 
Re: Hvad definerer hvem jeg er?

“folk overdriver hele det her koncept omkring privatlivsdata osv. At Google kender alt til hvad jeg har søgt”

Jeg vil netop gerne have at google kender mig

At den ved at når jeg skriver trailer i søgefeltet, skal den så vise noget man kan sætte bag bilen, eller en reklame for en film

Af Jesper Christophersen 
Re: Folding@home coins

Man kan vel kort sagt sige at jo mere energi, som benyttes ved at samle blokchainen, desto mere pålidelig bliver den.
Sagt på en anden måde, jo flere ressourcer, som benyttes, desto flere ressourcer skal der til for at lave ændringer i den efterfølgende, hvilket stort set vil være umuligt med 'nutidens teknologi'. Og jo hurtigere teknologien bliver, desto højere bliver sværhedsgraden for minerne.

Men nej, regnekraften benyttes ikke til noget 'nytte', hvis du tænker på forskning eller lign.

Af Casper Pedersen 
Og dog...

Selvfølgelig vil BND ikke følge den anmodining, på den anden side gør dommen at de ikke vil kunne bruge de meta-data de har/samler til at retsforfølge folk ... men da vi lever i en verden hvor man rent faktisk er nød til at samle data, kan disse data bruges til at finde ud af hvordan ikke så specielt gode mennesker opføre sig.

Af Kjeld Flarup Christensen 
Re: Så brug dog GPL frem for BSD

Så skulle Intel nemlig tilbyde alle kunder at kunne downloade koden.


Du kan sagtens mixe GPL og proprietær kode i et system. Ellers kunne man jo ikke køre proprietære programmer på Linux.

Af Bjarne Nielsen 
Re: Kan man vende spørgsmålet rundt?

Det kan også være skræmmende at forestille sig en verden hvor alle er anonyme og kan dukke op med en ny identitet når de har lyst...

Jo, det er på mange måder præcist lige så absurd, som fuldkommen transparens og universel sporbarhed. Lad mig sætte flere ord på...:

Tillidens matematik bygger på, at vores nuværende handlinger har en fremtidig konsekvens. Hvis vi altid skulle handle på vores glatte ansigt, så ville handel være meget mere omstændelig, og med markant højere transaktionsomkostninger. Det er et stort emne, som nok i nogen grad startede med John Nash og spilteori.

Så vi har bestemt en egen interesse i at kunne indgå i sammenhænge, hvor vi kan blive genkendt. Eller såmænd bare har et rygte at passe på.

Men vi er som mennesker også meget afhængige af selv at kunne bestemme over, hvilke aspekter af os selv, vi præsenterer i forskellige sammenhænge: vi er ikke den samme person overfor vores forældre, vores partner eller vore kollegaer. Mon ikke nytårsaften med vennerne er noget anderledes end julefrokosten med forældrene for de fleste? Og mon ikke de fleste af os har gjort ting, som både er naturlige og uskyldige, men som vi alligevel betragter som pinlige. Du ved nok, hvad jeg mener...

Og faktisk skulle der være undersøgelser som peger i retning af, at det er nødvendigt at kunne eksperimentere med sin rolle i forskellige sammenhænge, hvis man som ung skal udvikle en sund personlighed. Måden man knytter bånd på som ung (og vel også for os, som er mere modne, omend vi nok hviler noget mere i os selv), er i høj grad ved at åbne os for hinanden; at dele sider og aspekter med hinanden, som man ikke deler med andre. Hvis vi altid skulle stå til ansvar for alt hvad vi har sagt eller gjort overfor alle i al evighed, så vil vi ikke udvikle os ordentligt.

Det er derfor nødvendigt, at vi selv har kontrol over, hvad vi giver til andre om os selv, og hvordan vi gør det.

Derfor tror jeg heller ikke at Ole T. ønsker at vi altid skal kunne være fuldkommen anonyme i alle sammenhænge. Jeg tror bare, at han ønsker sig, og os, noget af kontrollen tilbage. Men det må han selv svare på.

PS: Og så er der jo den rent praktiske udgave; hvorfor skal en ung pige skulle vise legitimation, som afslører navn og fødseldag og måske endda adresse overfor personer i nattelivet, som hun ikke ved, om hun kan stole på, bare for at få lov til at købe drinks? Det ville være ideelt, hvis hun kunne levere et anonymt bevis på hun er gammel nok; et bevis, som ikke afslører andet om hende, heller ikke hendes nuværende alder, og heller ikke ville efterlade et spor af hendes færd i nattelivet hos "samarbejdspartnere", Nets, staten eller andre.

Af Poul-Henning Kamp 
DoS-101

Nets lige fortalt os hvorledes man DoS'er organisationer man ikke bryder sig om: Man giver dem nogle smådonationer med stjålne kreditkort, af den type der kan købes for en halvtresser på det sorte marked.

Bare nu ikke der nogen der finder på at bruge den ide imod de overvågningsliderlige politiske partier op til næste folketingsvalg...

Af Yoel Caspersen 
Meet your strawman

Måske har jeg bare læst for meget på de tossede konspirations-sider på internettet, men diskussionen minder mig meget om Strawman-teorien, som er populær i visse kredse.

Selve konceptet med at fjerne den direkte kobling til den fysiske identitet er dog interessant, men den afhænger dog af, at man er 100 % sikker på, at teknikken virker i praksis. Det ville skabe en del problemer, hvis man pga. et sikkerhedshul pludselig havde problemer med at bevise, hvem der var idømt straffe, hvem der skyldte penge til hvem, hvem der ejede fast ejendom osv.

Af Knud Jensen 
lappeløsning?

Så i stedet for at angribe det med gamle versioner. skal man bare vente til den nuværende version får en kendt sårbarhed, og så angribe inden den opdateres?
Måske endda bare give en gammel version et nyt versionsnummer, uden resten af indholdet ændres.
Eller måske bare spamme den med falske opdateringer indtil der kun er ROM tilbage.

Kunne vi ikke bare få chips uden IME? jeg har svært ved at se hvilket gavn vi får ud af den.

Af Bjarke Alling 
Moren til dit/dine barn/børn

Tænker at moren til dit eller dine børn er ret ligeglad med dit digitale alter ego og tilgengæld kræver din fulde, hele og totale virkelige tilstedeværelse.

Af Mogens Bluhme 
Re: Folding@home coins

Er der nogen der ved om nogen arbejder på en blockchain der samtidig gør nytte

Jeg savner også én som kan fortælle mig hvori værdiskabelsen består

Af Mads Hjorth 
Kan man vende spørgsmålet rundt?

Selvfølgelig har vi alle ret til privatliv - men vi har også ret til at kunne indgå i længerevarende relationer med dem vi har lyst - og stole på at vi står til ansvar for vores handlinger overfor hinanden.

Det kan også være skræmmende at forestille sig en verden hvor alle er anonyme og kan dukke op med en ny identitet når de har lyst...

Hvad med at komme med et par gode eksempler på hvornår det er nødvendigt (for alle, og ikke kun de bekymrede) at være fuldstændig anonym? Særligt i forhold til kontakten med det offentlige...

Af ove kjær kristensen 
Patientdata forsat.

Fra bemærkninger til lovforslaget på Høringsportalen: ”Bestemmelsen indebærer, at sundhedsministeren kan bestemme, at Nationalt Genom Center til brug for udførelsen af centrets myndighedsopgave kan modtage og behandle genetiske oplysninger og andre personoplysninger fra patientjournaler, registre, databaser, biobanker m.v. til brug for understøttelse af patientbehandling, forvaltning af sundhedstjenester mv. i sundhedsvæsnet samt til brug for understøttelse af udviklingen af Personlig Medicin gennem forskning og statistik.”

Når ministeren bestemmer noget, så er det via en administrativ bekendtgørelse, som er udenfor Folketingets parlamentariske kontrol.
1
Administrer
Synes godt omVis flere reaktioner · Svar · 1 u
Ove Kjær Kristensen

Skriv et svar ...
Vælg fil
Ove Kjær Kristensen
Ove Kjær Kristensen Når man har brudt de etiske regler uden at spørge Patienterne har man overtrådt de etiske Menneskerettigheder. http://www.who.int/ethics/research/en/
Administrer

WHO | Ethical standards and…
Research ethics govern the standards of conduct for scientific researchers. It is important to adhere to…
WHO.INT
1
Administrer

WHO | Ethical standards and…
WHO.INT
Synes godt omVis flere reaktioner · Svar · Fjern forhåndsvisning · 9 min
Ove Kjær Kristensen
Ove Kjær Kristensen Her var svaret fra Region Syd, da jeg anmodede om at få slettet mine Patientdata i DAMD systemet:

Af ove kjær kristensen 
Patientdata.

fra formanden for Patientdataforeningen. Der vil med den nye lov ganske rigtigt, som det er tilfældet i dag, blive tale om samtykke til DNA aflæsning til behandling. Men informeret samtykket afgivet til behandling er IKKE det samme som et informeret samtykke til at afgive sit arvemateriale til genomcenter. Samtykket til behandling gælder også i dag ved DNA-aflæsning, og behandlingen finder altså sted helt uden et genomcenter.

Med den nye lov vil DNA-koden UDEN samtykke og UDEN mulighed for at sige fra efterfølgende blive kopieret og overført til det nye genomcenter. Et informeret samtykke skal placeres FØR DNA-data centraliseres, og EFTER patienten er informeret om og indforstået med alle de formål DNA-data kan bruges til.

Ingen steder i den nye lov nævnes mulighed for samtykke til at overlade sine DNA-data til det ny genomcenter. I realiteten er der derfor tale om tvang. Hvis man vil have behandling er der ingen vej udenom, man kan ikke slippe for at en kopi af DNA-aflæsning overføres fra patientjournal til genomcenter, også selvom det ikke er nødvendigt for behandlingen på afdelingen.

I genomcenter vil man efterfølgende indhente alle de personoplysninger, der skønnes nødvendige for genomcentrets virke UDEN samtykke. Efter DNA-koderne på den måde er blevet beriget med data fra de mangfoldige danske registre, kan data bruges til en række formål og i loven nævnes: Forvaltning af læge- og sundhedstjenester, forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, statistiske formål, patientbehandling og forskning.

Lægeforeningen mener i et høringssvar at patiententer bør have ret til udbredt stillingtagen og det manglende informerede samtykke er problematiseret i en række høringssvar fra DSAM, Institut for Menneskerettigheder, Etisk Råd og IT-politisk Forening.

I den danske strategirapport "Personlig medicin til gavn for patienterne” gældende for 2017-20 omtales lignende projekter fra England, Finland, Norge og USA. I den danske rapport nævnes samtykke ikke.

⦁ I det engelske "100.000 genomes project" er der informeret samtykke til deltagelse.
⦁ I Finland arbejder man med en form for samtykke, formen for samtykke er dog beskrevet uklart i en rapport. Consent nævnes 7 gange i deres rapport.
⦁ I Norge er der informeret samtykke, som nævnes 45 gange i rapport om deres projekt.
⦁ I USA er der informeret samtykke, consent nævnes 63 gange i deres rapport.

Man undlader også at fortælle at DNA-fødekæden til genomcenter vil have tre veje. Som det fremgår af rapporten ”Personlig medicin til gavn for patienterne”, vil DNA-fødekæden for det ny genomcenter nemlig have tre veje:
⦁ DNA-sekventering i forbindelse med behandling af syge patienter.
⦁ DNA-sekventering i forbindelse med forsøg på mennesker.
⦁ DNA-sekventering i forbindelse med forskning for eksempel på vævsprøver fra biobanker.

Det fremgår også tydeligt af to figurer i rapporten. Og fra bemærkninger til loven fremgår det desuden at ideen er, at genomcenter kan få DNA-data fra patientjournaler, registre, databaser og biobanker.

Fra bemærkninger til lovforslaget på Høringsportalen: ”Bestemmelsen indebærer, at sundhedsministeren kan bestemme, at Nationalt Genom Center til brug for udførelsen af centrets myndighedsopgave kan modtage og behandle genetiske oplysninger og andre personoplysninger fra patientjournaler, registre, databaser, biobanker m.v. til brug for understøttelse af patientbehandling, forvaltning af sundhedstjenester mv. i sundhedsvæsnet samt til brug

Af Erik Herskind 
Ægte liberal politik hr. Papa Poulsen?

Fritagelsen for pligten gælder dog kun myndigheder, som tidligere har fået samtykke til databehandling fra borgeren (også selvom formålet på det tidspunkt var et helt andet vel og mærke).

Så herefter må data afgivne data pludselig gerne bruges til noget helt andet, end det vi skrev under på den gang.
Gad vide, om der er en minister, der tør lade ministrenes "ben" data behandle, så de kommer frit til syne for os allesammen?

Bliver det næste tiltag så, (Under en anden ny liberal lov)
at vi kan få hævet skatterne med tilbagevirkende kraft?
at voldsforbrydere kan få "tvangsnedsat" straf
at vi der ikke forstår politikerne kan få vores skolepenge tilbage?

Af Tobias Volfing 
Re: ...

[i forhold til de overordnede problemer i denne fortsatte kryptovaluta-komedie.]

Jeg går udfra det ikke er energi forbruget du taler om, for der er vel ingen skade sket ved at de forbruger en masse 'grøn' energi?

Af Gert Madsen 
Re: Hvidvask

Hvordan forhindrer man hvidvask af penge, hvis ikke banken kan knytte en konto til en given fysisk person?


Bankerne har jo opsat regler for beløbsstørrelse, og andet for at forhindre hvidvask. Hvis man forsøger at overskride disse grænser kan man jo bede om mere information i de tilfælde.
Der er jo ingen grund til totalregistrering af dem, som hæver 2.000,- i kontanten hver måned, og ellers de normale indkøb i Brugsen.
De hvidvaskskandaler, vi har set, handler jo om millionbeløb, oftest med bankens vidende. Det er ikke pædagogmedhjælper Anders vi taler om.
Det er svært at se det som andet end en dårlig undskyldning for at tilfredsstille visse organisationer/myndigheders overvågningsliderlighed.

Af Ditlev Petersen 
Ret beset så

er der ingen, der VED, om jeg er mig. Jeg kunne være en skifting, jeg kunne være blevet plantet af "aliens", en fremmed regering (der samtidigt hackede cpr), en robot, en del af en simulation og alt muligt andet. Jeg kan ikke engang selv være sikker på, at jeg er mig.

Men altså, hvis jeg begår noget kriminelt, så vil de fleste nu mene, at det er bedst, hvis jeg tager straffen, og det ikke er den lokale bager, der rettes for mine ugerninger. Og vores fine valghandlinger er i den grad baseret på, at folk er, hvem de skal forestille at være. Og så videre og så videre. Det er vist kun ved køb af mindre ting på "nettet", at andre ikke behøver være sikre på, at jeg er mig, så længe betalingen er god nok (og jeg kom ærligt til pengene).

Af Henning Wangerin 
Re: Helt omvendt?!

Ligeledes vil jeg gerne vide hvem min bankmand er.

Øhh - hvorfor det?

For nu at holde det i Oles terminologi, så er det vel udemærket at du har en garanti for at din bankmand er sælger for BankXYZ. "Din" bankmand er jo alligevel bankens mand og ikke din.

/Henning

close
Får du vores nyhedsbreve?expand_lessmail_outline
Nej tak