Senest kommenterede indhold

Af Claus Bobjerg Juul 
Re: Når deres iphones stopper

Lad os nu se, når deres iphones mm. Stopper med at virke i brussel, så for pipen en anden lyd!! Held og lykke med at lave en EU cloud, projektet bliver kvalt af bureaukrati før det er startet!

Jeg tvivler, jeg tror at EU følger sporet, for at sikre sig at verden bliver mere som EU. Jeg tror dybest set det er et forandringe projekt (change om man vil).

Af Claus Bobjerg Juul 
Re: Windows / Active Directory

Du skal så blot være indforstået med, at du ikke kan få round-the-sun support; altså at der ikke fejlsøges i døgndrift, men kun i åbningstiden i din geografi.

Det gælder så kun den servicering der sker på baggrund af kundens kontakt. Hvis MS selv opdager en fejl/problem/potentiel problem i de dybereliggende lag af teknologistakken så er påvirker dette ikke MS's valg af hvem der får adgang til mine data.

Det er vigtige at huske at hvis storage teknikeren roder med den fysiske eller logiske disk (eller en del af en) som indeholder kundens persondata så betragtes det som adgang til persondata også selv om data yderligere er krypteret. Kryptering og fragmentering af data er formildende omstændigheder, men er stadig behandling af persondata.

Af John Michael Foley 
Guldægget

Ja, det er en god forretning for teleselskaberne, der ikke har det store incitament til at stoppe for den lukrative praksis. Tele- og netselskaberne udtaler, at de ikke ønsker at foretage den historiske masse-logning, og brancheorganisationens direktør, Jakob Willer, fortæller, at "Teleindustrien i høj grad også prioriterer at udfordre logningen'. Udtalelser der klinger hult. Teleselskaberne kan af egen drift stoppe den ulovlige logning af danskerne - hvis de vil. Men det vil de ikke.

Af Claus Wøbbe 
Statistik

The Social Dilemma nævner også, at antallet af selvskade og selvmord er stigende.

Antal selvmord har - i hvert fald i DK - været stabilt i de sidste 10 år.

Link

Af Morten Andersen 
Re: Passer godt med min erindring

Ja altså flexowriteren?

Jeg havde i 1993 en PC der tilsyneladende ødelagde disketter alene ved læsning. Hver gang jeg købte et spil var der altid en af disketterne der ikke duede og den duede så heller ikke hos andre. Efter at have været igennem 4-5 spil fik jeg Merlin til at tage imod maskinen igen og bytte med en anden PC og så så jeg aldrig problemet siden. Men det satte sig dybt i mig i form af mistillid til disketter.

Af Yoel Caspersen 
Re: OT

Anyways, jeg kom med et par forslag til hvordan man kunne få nye kunder, så må man gøre op med sin egen selvtilstrækkelighed om man vil kere sig om det, eller ej.

Ro på. Du er ikke den første sommerhusejer, der ikke vil betale fuld pris for en fiber, og vi har brugt lang tid på at overveje, hvordan vi kan strikke den optimale løsning sammen, for jeg er sikker på, netejerne vil være lydhøre, hvis vi præsenterer en god løsning.

Men helt grundlæggende er det nok bare svært at få enderne til at mødes, hvis der er en mindre del af sommerhusejerne, der (uanset formen) ikke er interesseret betale, hvad det nu engang koster at få en fiber i jorden. Især når netejerne kan se, at tiden arbejder for dem - behovet for internet stiger, også i sommerhusene.

Jeg har forklaret, hvorfor din snuptagsløsning med en lavere pris ikke er gangbar, fordi vi ikke må binde kunderne i mere end 6 mdr. Du er velkommen til at komme med en indvending, hvis du mener, jeg tager fejl, eller overser en åbenlyst bedre løsning.

Af Kim Bygum 
Re: Passer godt med min erindring

institutets fælles matrix printer

Øh ... du mener sin skrivemaskine, ikke? (Tsk, tsk, den ungdom ...) ;-)

Af Rasmus Carstensen 
Alternativer i EU

Det er som om man tror at hvis vores data ligger på en ikke defineret server, så er de i skyen, men hvis vi kender serveren, så er det bare som i gamle dage.

Vi kan da bare lave vores egen sky, eller have en server stående. Lave en mailserver og et filsystem og installere officepakken på de enheder der skal bruge dem. Helt som i gamle dage som jo ikke er så lang tid siden.

Det passer måske ikke lige ind i de måder man nu tjener stort på med mikrolicenser, men mon ikke de finder en smart måde at hive penge op af vores lommer alligevel.

Jeg kan ikke rigtigt se hvad problemet er, fra et data sikkerhedsmæssigt synspunkt i hvert fald?

Af Morten Pedersen 
Passer godt med min erindring

Som jeg husker det, skete det aldrig, som i aldrig nogensinde, at det gik godt hvis man først hørte den frygtede lyd af drevet der rekalibrerede.

Det gav isninger ned af ryggen efterfulgt af tanken om man havde en kopi af den opgave der skulle afleveres lige om lidt, skrevet ud på institutets fælles matrix printer.

Og når man fortæller ungdommen om det - suk..

Af Poul-Henning Kamp 
Re: Man kan også

Forsøge at rense floppy og/eller drev.

Dude, jeg levede med computere i 1980'erne, jeg ved alt om at rense drev, både floppy og diablo-harddiske :-)

Af Stephen Aaskov 
Arkitektur

Hvor meget af løsningen kommer app og infrastruktur med, og hvor meget er OS funktionaliteten Google og Apple leverer?

Af Baldur Norddahl 
Re: Mon ikke.

Hvis nu man kunne få data med fejl, kunne man så med statistik gætte på bits med fejl? I stedet for at prøve 500 gange i håb om at en gang er lyggens gang, hvor man får alle 512 bytes / 4096 bits tilbage uden fejl.

Af Christian Nobel 
Re: OT

Er det mon muligt og lovligt at bruge Tinglysningsregistret?

Hvis man slår en given adresse op på OIS så fremkommer ejers navn, så det er nok ikke den store hemmelighed - herudover fik jeg forleden et brev fra en ejendomsmægler om jeg var interesseret i at sælge sommerhuset, så det er ikke specielt odiøst, og ikke ulovligt hvis det er et brev.

Anyways, jeg kom med et par forslag til hvordan man kunne få nye kunder, så må man gøre op med sin egen selvtilstrækkelighed om man vil kere sig om det, eller ej.

Af Nis Schmidt 
Man kan også

Forsøge at rense floppy og/eller drev.

Youtube link:

https://www.youtube.com/watch?v=tMz9BUPWEZc

Denne youtuber åbner en 3½" diskette med metalskruetrækker? Farligt; især hvis skruetrækkeren er magnetisk:-)

En anden YT renser 5-1/4" diskette og drev:

https://www.youtube.com/watch?v=SCc9LNDwLmU

https://www.youtube.com/watch?v=vZMmyPbYO_E

Af Poul-Henning Kamp 
Re: Mon ikke.

Nej, typisk prøvede man kun ca 10 gange, hvilket med rekalibrering tager ca. 10 sekunder.

På samme 10 sekunder kunne man have holdt hovedet i ro og gjort 50-60 læseforsøg og så ville man, siger min erfaring fra igår, have haft meget bedre chancer.

500 forsøg uden at bevæge hovedet tager op imod et par minutter og det er i princippet hvad der burde være sket når man trykkede "R" til "Abort, Retry, Ignore ?"

Af Thomas Toft 
Re: 1200 kvm i Skælskør

Det kan vel ikke undre at de frivillige peger på et sted i nærheden når de frivillige er der fra. Sådan vil det nok altid være. Så må vi jo se om i knækker nakken på at holde fast i at være ucentralt placeret hvor der er for langt for de fleste potentielle nye frivillige.

Det er helt tydeligt at det der er vigtigt for jer er at holde jeres hobby kørende for jer. Der har været masser af gode forslag i div. tråde men de falder alle for at krav nummer et er at dem der er der nu skal kunne lege uhindret videre om det så risikere at koste det hele.

Af Yoel Caspersen 
Af Thomas Toft 
Re: OT

Har de på forhånd bedt om at i kontakter dem? Ellers er det ulovligt.

Af Thomas Toft 
Re: Mon ikke.

Det er vel stadig at vende det på hovedet at hoppe til hardware fejl som punkt 1.

Af Yoel Caspersen 
Re: OT

Prøv at overveje, hvor de skulle have vores hjemmeadresser fra.

Er det mon muligt og lovligt at bruge Tinglysningsregistret?

Af Yoel Caspersen 
Re: OT

Men så er det lidt at filmen knækker, for I kan jo tilbyde aDSL for 219kr om måneden, og coax for 199kr om måneden.

Du sammenligner æbler og pærer - engrosprisen på DSL fastsættes efter LRAIC-modellen, hvor man har valgt at differentiere prisen på hastighederne, selv om produktionsomkostningen er præcis den samme. I differentieringen har man taget udgangspunkt i detailpriserne for DSL anno 2014, og det er derfor, en 100 Mbit/s DSL er en smule dyrere i indkøb end en 50 Mbit/s DSL. Der er ingen teknisk begrundelse, det er alene et spørgsmål om, at Erhvervsstyrelsen ønsker, at kunder med højere hastigheder skal subsidiere kunder med lavere hastigheder.

Fun fact: LRAIC forudsætter, at udgifterne til drift af hele DSL-nettet fordeles forholdsmæssigt på hver enkelt kunde. I takt med at antallet af kunder på DSL-nettet falder, vil DSL-priserne derfor stige indtil et punkt, hvor man erkender, at modellen ikke længere er gangbar og laver den om.

Coax prissættes på en helt anden måde: Vores indkøbspris på den enkelte kundes forbindelse er afkoblet fra hastigheden, men til gengæld skal vi købe kapacitet, som deles af kunderne i et givent område. Det medfører nogle gedigne stordriftsfordele (eller rettere, der er store ulemper ved at være små), og derfor har vi interesse i at få så mange coax-kunder på så hurtigt som muligt, da det medfører en bedre udnyttelse af den indkøbte kapacitet.

I øvrigt er både DSL-nettet og coax-nettet langt hen ad vejen afskrevet forlængst, og derfor er prissætningen i engrosleddet mest af alt et politisk spørgsmål.

Af Yoel Caspersen 
Re: OT

Det er en dårlig model for udbyderne, og det er bøvlet for forbrugerne, så det er derfor at jeg forslår en model hvor vi i stedet taler om 150-200 kroner for et sommerhusabonnement - så ville jeg kunne leve med at betale for en vare jeg ikke bruger hovedparten af året.

Jeg kan godt følge din tankegang, men juridisk set er det ikke tilladt at binde en forbruger mere end 6 mdr. ad gangen. Derfor er der ikke noget, der forhindrer den nærige kunde i at opsige sit abonnement hvert år og samtidig drage nytte af det billigere sommerhusabonnement.

Hvis målet er en pris på 200 kr. pr. md. kunne man lave en løsning, hvor man betaler 300 kr. up front pr. md., men hver 12. måned får refunderet 1200 kr. Jeg kan ikke gennemskue, om der er nogen negative juridiske konsekvenser ved den model (forbrugerret er noget rod), men uanset hvad vil det nok være ret bøvlet at administrere i praksis.

Dertil kommer, at der jo faktisk er mange derude, som gerne vil betale hvad tingene koster - men lysten til at betale 300 kr. pr. md. er nok ikke så stor, hvis naboen kun skal betale 200 kr. pr. md.

Vi kunne sikkert også lave en løsning, hvor du som sommerhusejer betaler etableringen af fiberen (jeg tror, den ligger lige omkring 15.000 kr.), hvorefter du kan tænde og slukke for dit abonnement som du vil. Det vil dog kun flyve hos de mest langsigtede kunder, og de fleste vil nok foretrække at betale lidt mere om måneden og til gengæld slippe for at skulle lægge 15.000 kr., ikke mindst i en erkendelse af, at markedet ændrer sig løbende.

især når nu (hvilket er dybt knaldet) TDC også graver fiber ned i området.

IT-watch m.f. har skrevet om sagen - det er TDC's modus operandi at lægge fiber ned samtidig med andre, der forsøger at etablere fibernet. Økonomisk giver det primært mening, hvis målet er at kvæle en konkurrent i opstarten, om end der selvfølgelig er lidt at spare ved samgravning. Jeg tror dog ikke, det vil lykkes at kvæle OneFiber, dels fordi GlobalConnect (der står bag OneFiber) har en stor kapitalfond i ryggen, dels fordi der i mange år har været skarp konkurrence mellem GlobalConnect og TDC - og jeg tvivler på, Martin Lippert vil acceptere at tabe til sin gamle arbejdsgiver ;)

Af Heine Jeppesen 
Re: OT

Jeg har konstateret at I er på vej i Liseleje mv.

Hvis I gerne vil have nye kunder i et sommerhusområde, hvor folk ikke kommer så meget om vinteren, så er det altså ikke en super fed ide bare at smide en pamflet i brevkassen.

Jeg har tilfældigvis haft en del med OneFiber i det område at gøre, bl.a. lige præcis med omdeling af reklamer ;-) Jeg har stadig et par kasser med OneFiber og Kviknet flyers stående, hvis du mangler nogen :-)

Prøv at overveje, hvor de skulle have vores hjemmeadresser fra. Derfor var der noget pres på, for at få dem omdelt, inden follk lukkede ned for husene inden vinteren.

Ligeledes hele kommunikationen, som er meget myntet på folk der forstår hvad "fibernet" er. Det kunne gøres mere menneskeligt, så fangede man nok mange flere.

Udover det, er jeg enig med prissætningen, som jeg allerede har talt med dem om.

Af Morten Christensen 
Re: OT

Eksempelvis betaler jeg 468 kroner om året for abonnement hos SEAS-NVE, dvs. 39 kroner om måneden, og for vand betaler jeg 784 kroner om året, dvs. jeg samlet betaler betaler 104 kroner om måneden, for at kunne blive forsynet med både vand og el!

Der er betalt tilslutningsafgift til både strøm og vand. Iflg. Cerius og Radius takstblade koster det 18.500 i start-investering. Liseleje Vandværk ser ud til at være over 30.000, hvilket er det normale i vand-verdenen.

Hvis du og dine sommerhus-naboer betaler hele fiber-etableringen upfront, er der nok også basis for et lavt måneds-abonnement.

Af Christian Nobel 
Re: OT

Tilføjelse.

I (her taler jeg om service udbyderne over en bred kam) siger jo gang på gang at trafikken stort set intet koster, og der er ligedyrt om man skal levere 10 MB som 1GB, og blah, blah, blah.

Men så er det lidt at filmen knækker, for I kan jo tilbyde aDSL for 219kr om måneden, og coax for 199kr om måneden.

Så igen må det falde tilbage på at OneFiber (og TDC, men det er jo ikke noget nyt) sætter prisen for højt, i forventning om en imo. alt for hurtig ROI (og hvad så bagefter?).

Endvidere burde I seriøst også overveje om ikke at en sommerhus kunde i virkeligheden kunne blive til to kunder, da de fleste jo også har en helårsbolig, og så tilbyde en pakkeløsning til omkring de 400 kroner - der må trods alt være noget at spare i kun at skulle sende en regning osv.

Af Christian Nobel 
Re: OT

Jeg spekulerer nogle gange på, om de sommerhusejere, der insisterer på at afmelde deres internet i vintermånederne, også husker at afmelde strøm og vand - bevares, man kan slukke for hovedafbryderen, men målerabonnementet til forsyningsselskabet kører ufortrødent videre.

Se der laver du jo faktisk en rigtig dårlig sammenligning, thi hovedparten af el og vand faktisk afregnes over forbruget.

Eksempelvis betaler jeg 468 kroner om året for abonnement hos SEAS-NVE, dvs. 39 kroner om måneden, og for vand betaler jeg 784 kroner om året, dvs. jeg samlet betaler betaler 104 kroner om måneden, for at kunne blive forsynet med både vand og el!

Jeg er helt på det rene med, at en on/off tilgang til internettet er bøvlet, men jeg kunne jo hvis jeg var rigtig snedig hvert år i april oprette et abonnement og så sige det op igen efter 6 måneder - og alle udbyderne er så sultne at de tilbyder gratis tilslutning, så jeg kunne sikkert shoppe for evigt.

Det er en dårlig model for udbyderne, og det er bøvlet for forbrugerne, så det er derfor at jeg forslår en model hvor vi i stedet taler om 150-200 kroner for et sommerhusabonnement - så ville jeg kunne leve med at betale for en vare jeg ikke bruger hovedparten af året.

Nu er jeg godt klar over at det fordrer at OneFiber prøver at agere lidt mere langsigtet end Dong gjorde, som havde et hemmeligt produkt (ligesom at putte en pamflet i brevkassen i et sommerhus om vinteren er det!) som de intet gjorde for at sælge, opgav da deres investering ikke kunne forrente sig på 2 år, og forærede hele lortet til TDC.

Jeg er godt klar over at I ikke er OneFiber, og I er nødt til at tjene penge på det, men måske I kunne lade et par bemærkninger falde til OneFiber om at deres politik er direkte håbløs, især når nu (hvilket er dybt knaldet) TDC også graver fiber ned i området.

Jeg vil nu hellere være sikker på en indtægt på 150 kroner om måneden i al evighed (og så justere min afskrivningsramme derefter), end ikke at få 300 kroner om måneden i 6 måneder, suppleret med yderligere ingenting.

Og igen, det er primært OneFiber jeg klandrer, ikke jer, men imo hvis I kunne være i stand til at tjene omkring en hund per kunde om måneden, så er det vel ikke så galt - mobiltelefonselskaberne kan jo godt gøre det til de priser, så OneFiber burde komme ind i kampen, dvs. tilbyde jer nogle priser der er brugbare (og husk på at den fiber skal gerne holde 50 år+).

Af Magnus Jørgensen 
Mon ikke.

Mon ikke at rationalet var således. Hvis der er læse fejl så er der to muligheder:

  1. Mediet har fejl, hvilket drevet ikke kan gøre noget ved.
  2. Drevet har fejlet, hvilket kan testes og rettes ved rekalibrering.

Hvis ikke rekalibrering er tilstrækkeligt er enten drevet, mediet eller begge dele fejlbehæftet.

Jeg mener dog ikke at kunne huske at der var 500 læse forsøg. Var det virkelig sådan på alle implementeringer?

Af Poul-Henning Kamp 
Af Nis Schmidt 
Re: Someone else's computer

Hvis man tager dette argument ud i sin yderste konsekvens, skal man lave al Software og HW selv. Hvilket er en helt uoverkommelig opgave, hvorfor man vælger og bliver nødt til at stole på underleverandører.

Der gjorde man faktisk i "gamle" dage, dengang GIER og DASK blev til.

I dag "har vi ikke tid", eller rettere mangler viden. Det er måske heller ikke nødvendigt. Men det ville være godt hvis danske ingeniører havde mere humaniore eller skønlitteratur "i baghovedet" - det ville måske også gavne fagbladet?

Peter Valdemar er f.eks. næppe alene om ikke at have læst kildekoden til Linux (som blev skrevet af en freashman). De der gider lidt mere har måske læst op på BSD.

Hvor mange Linux-brugere har f.eks. bygget deres egen kerne? Jeg gjorde i '96 - og slap derved for meget "overhead" jeg ikke havde brug for - jeg ville bare køre "diglog". Det er i dag Windows 10's problem - fragmentering i så mange individuelle processer, services og drivere - at det halve gerne kunne være nok. Ok, men har man så overkommet, at luge ude i dem? Jeg har ikke - endnu.

Kan vi "nøjes" med, at kode vores "HW" i en FPGA og udvikle en ny GNU-kerne? Sandsynligvis, men vi skal igang - med at tænke på andet og mere end vores egen "gevinst".