Velkommen til iPhone Dev gruppen.

Jeg er personligt mere end ny som udvikler på platformen; Jeg har en PPC mac, og har først for nylig fundet ud af at iPhone SDK, i modsætning til hvad Apple hævder) kan fungere på andet end Intel macs. Indtil videre har jeg fået SDK installeret, men har endnu ikke haft held til at kompilere og køre et projekt. Jeg regner dog med at problemet kan løses og gør det snarest.

Jeg blev meget inspireret a Jobs' præsentation af SDK til WWDC, og har været helt syg efter at prøve at udvikle til det siden.

Jeg er under uddannelse som IT ingeniør og har primært erfaring med Java udvikling.

Det kunne være interessant hvis nye medlemmer ville skrive lidt om deres baggrund når de melder sig ind i gruppen.

Jarnis

Peter Juhl Christiansen

Jeg er (i sagens natur) også ny på IPhone SDK platformen, men har leget en lille smule med Xcode og Cocoa før det.

Da jeg boede i Tyskland købte jeg mig en IPhone, da så senere SDK kom på gaden var der bare ikke noget at rafle om.

Fortiden fokusere jeg mest (når tiden tillader det) på at lære Cocoa generelt, det har en den snedigheder og konventioner man skal kende, tror jeg for virkelig at ku arbejde med det.

Til dagligt "bygger jeg rumskibe", hvilket lidt mere konkret (fortiden ) betyder test systemer til Galileo satelitter. Desværre er der ikke meget Apple hardware i spil i den brance.

Eller er min bagrund at jeg er datalog fra daimi, med bifag i matematik og fysik.

Og har være den lykkelige ejer af en hel stripe af Apple produkter

  • 0
  • 0
Søren Helsted

Jarnis, måske er det fordi det ikke kører på PPC platformen at du ikke kan bygge programmer fra SDKen. Jeg kører på en MacBook og havde mit første simple program kørende ca. 1 minut efter jeg havde åbnet SDKen. Ikke noget imponerende program - bevares - men det hele var i luften med det samme.

En kort intro til mig og mine ambitioner med at være med i en iPhone developer gruppe. Jeg er oprindeligt uddannet IT ingeniør og har tidligere programmeret en del, primært på unix, samt været arkitekt. Det er dog noget tid siden og jeg har primært arbejdet med ledelse de sidste 15+ år. Har netop afsluttet en MBA og er derfor primært interesseret i iPhone udvikling som forretning.

iPhone og WWDC præsentationen har givet mig blod på tanden til at genoptage programmering på Apple platformen (det så jo så simpelt ud :-) ). Da mit primære formål er det forretningsmæssige er det højst sandsynligt, at jeg også ønsker samarbejde udover at udveksle erfaringer og at hjælpe hinanden med tekniske spidsfindigheder.

  • 0
  • 0
Jens Fudge

Hejsa Ja, jeg er også ny inden for iPhone, men også ny inden for Mac og Apple i det hele taget. Jeg er datamatiker, og har arbejdet med systemudvikling siden 1996 på professionelt plan. Langt det meste af det jeg har lavet har været i Delphi (Oprindeligt Borlands værktøj til Windows udvikling), men jeg har også prøvet noget Axapta X++, som ikke lige var mig, og lidt C#.NET samt noget VB.NET. Hele min IT viden har cirklet omkring DOS 5.0 og frem til nu med Windows Vista... (Microsoft OS hele vejen). Jeg har fået to gamle MAC Computere af en bekendt som ikke brugte dem mere.. Og jeg har købt MAC OS X 10.5.4. Jeg blev vildt overrasket (positivt) over at en 5-bruger licens kun koster 1500,- Jeg har også meldt mig hos Apple som iPhone udvikler, og er blevet godkendt.. Nå, mit næste trin er vel at installere OS X på de der mac computere jeg fik, og se om det virker.. Ellers må jeg købe en Mac fætter.. Ærgerligt at jeg først fandt denne gruppe nu, ville da slemt gerne have været med på den dev-camp..

Nå, hvis der er nogen der har lyst til at lave en workshop mere, er jeg helt klart med på den..

Glæder mig til der kommer nogle fede tips her i denne gruppe..

/Jens Fudge

  • 0
  • 0
Jonas McCandless

Jeg er en dreng på 15 år. Jeg har rodet rundt med iPhone development i et halvt års tid nu og har umiddelbart nogle forholdsvis fede ting kørende. Jeg har lige siden jeg så en hjemmeside, får første gang været totalt fascineret af den store frihed man har når man skaber noget, derfor syntes jeg det er fedt at kunne lave apps på sine egne præmisser.

Jeg ser ikke mig selv som pro, men jeg kan da det helt basale med viewControllers, Tabbar og Navigation controllers. Jeg fandt det her forum da jeg ledte efter et sted hvor man kunne få hjælp og hjælpe andre, og det virker jo som et glimrende sted.

  • 0
  • 0