Jeg er nysgerrig efter at vide, hvad status er ift. brug af Javascript på især offentlige websites. Normalvis er det god skik at implementere Javascript efter progressive enhancement/graceful degradation principperne, men i hvor høj grad er det stadigvæk nødvendigt at understøtte brugere, som ikke har Javascript slået til i deres browser?

Grunden til jeg spørger er, at det nye borger.dk ikke fungerer uden Javascript. Det er faktisk slet ikke muligt at navigere rundt på borger.dk uden Javascript. Personligt er jeg meget glad for Javascript, og opfatter dette som et positivt skridt, men før jeg begynder at anbefale kunder, at de ikke længere skal tage hensyn til brugere uden Javascript, vil jeg gerne have argumenterne i orden.

Hvad tænker I om, at borger.dk kræver Javascript? Ligger nogen fx inde med noget dokumentation/statistik, som viser hvor stor en del af brugere i DK, der tilgår www uden Javascript?

Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Wøldiche

Problemet med statistikken er at en ikke ubetydelig del af analytics-værktøjer kun registrerer brugere med javascript aktiveret, så tallene skal fremfindes med en vis forsigtighed.

Jeg ser desværre masser offentlige løsninger, som ikke fungerer uden javascript (og i borger.dk's tilfælde Java, accept af third-party cookies og deaktivering af popup-blocker ... seriously?) og har også måtte lægge navn til en enkelt.

Med forbehold for borger.dk, som jeg ikke kender tilstrækkeligt indgående, er jeg dog endnu ikke stødt på nogen, som ikke kunne være lavet oven på en ren HTML/CSS base (i en mindre lækker og ajaxificeret udgave naturligvis).

Min erfaring efter fem år i en kommunal udviklingsafdeling er at der er tale om en kombination af (1) den lettest mulige løsning og (2) utilstrækkelig forståelse og kompetencer hos udviklerne - begge dele forstærket af at opdragsgivere og beslutningstagere af webløsninger i det offentlige typisk ikke forstår teknikken og det produkt, som de bestiller og at den slags ingen prioritering har på ledelsesniveau.

Nogenlunde det samme gør sig gældende for tilgængelighed på trods af formelle krav på området.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere