Jeg har gennem tiden hørt mange "war stories" fra kvinder om hvilke vilkår der er for kvinder i it-branchen. Det er typisk lige fra it-mænd, som ikke kan acceptere at en kvinde er faglig dygtig (og måske endda lidt dygtigere end ham selv) til mænd som virkelig gerne vil acceptere kvindelige kolleger, men kommer til at overkompensere og nærmest behandler det at være kvinde som et handikap og dermed forventer de mindre af kvindelige kolleger end mandlige. (Ikke at det kun skal handle om mændene - nogle gange er andre kvinder lige så slemme.)

Jeg er godt klar over at den slags historier bliver delt sene aftner mellem veninder i branchen og ikke så gerne ude på nettet hvor ens tanker og meninger står for evigt, men samtidig er det vigtigt at få historierne frem i lyset, så de ikke bliver "elefanten i rummet". Man skal selvfølgelig ikke hænge nogen ud for at være diskriminerende, men med lidt omskrivninger kan man godt fortælle historien så pointen kommer frem uden at nogen skal føle sig stødt. Og jeg tror at det er vigtigt at fortælle sine historier, så vi ved hvordan situationen er for kvinder i it i dag. Og hvem ved - måske er den slags historier forældet og måske skeler moderne it-mænd ikke til køn, når det kommer til hvordan man behandler kolleger. Det kunne jo være glædeligt.

Mine egne "war stories" er efterhånden et par år gamle. Min favorit er bestemt den om forelæseren som i første forelæsning af et meget hårdt kodekursus fortæller hele forsamlingen at "kvinder skal arbejde sammen med kvinder ellers laver de ikke noget" - og i en snak bagefter kan han virkelig ikke se noget galt i den udtalelse, fordi den bygger på hans erfaringer. Problemet er bare, at hans hukommelse er meget selektiv. Efter jeg klarede mig igennem kurset med et fantastisk resultat opsøger han mig og fortæller, at han gerne vil evaluere kurset med mig, fordi det jo er helt specielt at en kvinde har klaret sig bedre end sine mandlige gruppemedlemmer i dette kursus, som ellers bliver betegnet "manddomsprøven". Det er bare ikke helt rigtigt - på det tidspunkt sad jeg på kontor med en pige som havde haft kurset året før og som også klarede sig bedre end sine mandlige gruppemedlemmer. Hun var bare ikke helt så højtråbende som jeg selv kan være. Og hvem ved hvor mange andre end hende der har været, som han bare ikke lige lagde mærke til? Derfor giver jeg ikke så meget for hans erfaringer med kvinder og kodning.

Jeg har flere, men jeg vil hellere høre dine "war stories" - hvis du har nogen. Måske har jeg bare været uheldig eller hvad mener du?

Camilla Ellyton

Jeg skulle lige til at lave et indlæg om, hvor heldig jeg har været da jeg slet ikke har mødt den type fordomme i mit liv.
Men ak....Så nåede jeg lige at opleve en.

Vil starte med at sige at jeg igennem min uddannelse og i den korte tid jeg nu har været på arbejdsmarkedet virkeligt er blevet behandlet godt. Måske endda næsten for godt ;) Der er aldrig nogen der har stillet spørgsmålstegn ved mine evner på grund af mit køn.

Jeg arbejder nu i et rent IT-firma hvor vi havde vores årlige julefrokost for nyligt. Vi er ikke mange kvinder og de fleste af dem der er sidder i administrationen. Sidst på aftenen kommer der en RIGTIGT fuld fyr hen til mig og snøvler: "Hva laver du sjå her". Jeg fortæller ham, at jeg er udvikler lige som ham, hvortil han svare: "NAijjj en ksøn psige schom dig kan da ik være udvikler". Hvortil jeg havde en længere ligegyldig diskussion med ham om at piger altså godt kan lave IT. Så nu har jeg også oplevet en lille sviner, og man skal jo høre sandheden fra børn og fulde folk ikke ? ;)

  • 0
  • 0
Nicolai Lundgaard

Jeg bliver nødt til at kommentere dit indlæg (da jeg vist har en rolle i din såkaldte "war-story"), for der er åbenbart andre end forelæsere der har en selektiv hukommelse.

For at give andre en chance for at følge med, vil jeg give en kort beskrivelse af forløbet: Jeg, Therese og Jakob, var i gruppe sammen i kurset "Oversættelse" på DAIMI efteråret 2003. Kurset forløb over et semester hvor der skulle kodes en compiler og en virtuel maskine for til sidst boostrappe compileren. Karaktererne blev givet på baggrund af projektet, en rapport og en individuel mundtlig eksamen.

Du skriver at du klarede dig bedre end dine mandlige gruppemedlemmer. Det er rigtigt at jeg klarede det exceptionelt dårligt til den mundtlige eksamen, og fik som følge deraf en dårlig karakter. Jakob fik 10, men med til historien hører, at manden havde et fuldtidsarbejde ved siden af kurset.

Nu er det sådan at eksaminator og censor skal vurdere et halvt års arbejde på 20 minutter, men du, Therese, har et halvt års gruppearbejde at vurdere på, og derfor undrer det mig at skulle læse at du klarede det så fantastisk i forhold til os andre. Du har tillige fortalt mig at du synes det var unfair, at jeg ikke fik en karakter på niveau med jer andre. Dette ændrer præmissen for dit indlæg, da du jo så kun klarede dig bedre i kraft af en uretfærdig karakterfordeling.

At du bruger min "ulykke" som en "war-story" er simpelthen for tyndt. Hvis det er kriteriet for en ”war-story” så har jeg rigtig mange af slagsen, men jeg tvivler på at det er særligt interessant at læse om.

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Egentlig synes jeg, at "war stories" måske er et lidt dårligt begreb. Hvem er vi i krig mod? Er alle mennesker ikke en lille smule i krig mod andre menneskers måske fejlagtige opfattelser af os, baseret på de forskellige "kasser" vi kan placeres i?

Ja, jeg har mødt mænd, som har været overrasket over, at jeg var udvikler. Og at jeg kunne lave "svære" ting. Men helt ærligt, de har været klart i undertal. Og de fleste synes da, at det er en god ting, når de møder kvinder i branchen! Jeg har oplevet opmærksomheden som betydeligt mere positiv end negativ.

Så tak til alle jer gode (mandlige) studiekammerater og kolleger, som jeg har haft glæde af både på det faglige og personlige plan. Ikke nogen war stories her; jeg har aldrig følt, at jeg var i krig med nogen (ikke på det her punkt i hvert fald).

Og DTUs fester var altså meget sjovere for os kvinder...

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Hvis du læser indlægget kommenterede jeg overhovedet ikke på min gruppes indsats i forløbet men udelukkende på karakteren, som af forelæseren i det enkelte tilfælde betragtes som at klare sig bedre :-). Jeg var skam glad for at vi kunne dele en gruppe dengang.

Øv, nu fik du ødelagt anonymiteten i min historie - jeg ville bestemt ikke hænge den enkelte forelæser ud.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Jeg har lige genlæst dit indlæg og jeg må lige påpege at jeg på intet tidspunkt skrev, at jeg klarede mig fantastisk i forhold til jer andre. Jeg skrev, at jeg klarede mig igennem med et fantastisk resultet, hvilket jeg bestemt synes at en bootstrappende compiler er :-) (hvilket jo også er en kompliment til dit arbejde). Vurderingen omkring at jeg klarede mig bedre end mine mandlige gruppemedlemmer kom udelukkende fra forelæseren og det er netop hans vurdering og diskriminerende udtalelser, som var historien - derfor holder præmissen.

Jeg brugte bestemt ikke din "ulykke" som war-story - jeg brugt forelæserens opfattelse af situationen som et eksempel på diskriminerende udtalelser, som jeg har været ude for.

  • 0
  • 0
Jesper Gødvad

Forstår jeg dig ret, så er pointen at forelæseren advarede piger (og dermed diskriminerede) mod at gå i drengegrupper, fordi de ville blive holdt uden for kodning. Da du endte med at få højere karakter end de andre i gruppen mente forelæseren det var ’helt specielt’, hvorefter du mindede ham om, at det også var sket året før.
Jeg tog jo kurset samtidig med dig og Nicolai, så for mig (og andre) er historien meget lidt anonym, selv uden Nicolais kommentarer. Vi har nok alle set karakterer bevæge sig en, to eller tre hop i (u)heldig retning, afhængig af dagsformen, det trukne spørgsmål eller andre faktorer. Den del er der intet nyt i men når jeg i særdeleshed husker historien, er det fordi Nicolais karakter er det grelleste eksempel herpå jeg erindrer i hele min studietid.
Manden havde med sit talent og fokus fået ’sin’ virtuelle maskine færdig over en uge (2?) før deadline, så opgaven var ganske enkelt løst. Selvom det ikke var det eneste kursus han fulgte, havde han derefter overskud og overblik til at hjælpe mig med at debugge nogle højordens c-makroer i vores VM, der alligevel ikke endte med at bootstrappe men gav et 9-tal.
I vores fælles omgangskreds er der ingen der betvivler hans kompetencer, hverken nu eller dengang, og det må have været svært for dig at overse det bidrag han reelt leverede til jeres gruppe. Når censor og forelæser ender med at give ham et 6-tal og dig det dobbelte for samme gruppearbejde efter 20 minutters individuel mundtlig eksamination, afspejler det således kun deres vurdering af præsentationen på dagen.
Folk kan være gode eller dårlige til en mundtlig eksamen - og Nicolai har tydeligvis været katastrofal. Censor må have været i tvivl om Nicolai overhovedet har bidraget til projektet, men den uvished kan du umuligt have.
For mig er historien udelukkende relevant i en kontekst omkring bedre evaluering og/eller eksaminationsformer. Du bruger den så til at fortælle, at du var bedre end de andre ’mandlige’ gruppemedlemmer ved at lade forelæseren gentage en forkert vurdering i dit indlæg. Jeg synes fint du kan være stolt af karakteren, men dét, der gør det usportsligt er, at du bruger Nicolais ufortjente karakter i kombination med hans arbejde til at fremhæve dig selv.
Jeg synes ikke det er en god ’war-story’. Hvis dig og Nicolai havde byttet karakter var det utvivlsomt.
Blot mine 5 cents.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Læs historien igen.

Det gode resultat i historien er ikke karakteren men en bootstrappende compiler og historien handler ikke om selve projektet, som Nikolajs indblanding i blev vurderet helt i skoven (jeg støttede klagen hele vejen), men forelæserens udtalelser og handlinger ud fra hans opfattelse af det skete - ikke min. Jeg synes, det er en god historie, som siger meget om hvad kvinder kan blive udsat for. Nikolajs rolle i historien er irrelevant ud fra det synspunkt og han burde ærligt talt komme sig over at forelæseren ikke kunne se hans bidrag og glæde sig over alt det som han lærte af projektet og det flotte kodearbejde som lå fra vores gruppe.
Blot mine 5 cents.

  • 0
  • 0
Dorte Toft

Jeg er udeforstående og læste blot Thereses indlæg som en klassisk fortælling om, hvor anderledes kvinder kan blive opfattet/vurderet. Og jeg havde sådan glædet mig til at læse en masse andre historier i den retning, for der er sgu så mange morsomme hændelser på dette område, men så gik der noget hold-snak i sagen... Forhåbentlig sætter det ikke en stopper for de gode historier.
Mine egne klassiske fra den gang, jeg var programmør tilbage i 70'erne(er journalist nu), er for eksempel: Jeg er ude hos en kunde (den gang købte man typisk udvikling af program samtidig med at man købte sin første computer) for at drøfte krav m.v. Med mig havde jeg et føl - en ung mand. Og jo, selvfølgelig talte kunden kun til manden:-) Indtil jeg lige fik sat nogle ting på plads.
Og så var der den store opgave med at skrive et bogføringssystem til en virksomhed i Lyngby, og hvor jeg - som forudsætning for at kunne nå det på ingen tid (hvilket var kravet), satte som betingelse, at jeg kunne arbejde fra kl. 13 til 01 (er B-menneske). Men bossen på den arbejdsplads blev typisk hængende efter arbejdstid og spillede lidt op, hvilket jeg valgte at ignorere. Samme dag som den afsluttende test var færdig, godkendt m.v., afleverede bossen så en klage til min chef over, at jeg havde demotiveret hans medarbejdere ved at møde til direktørtid. =ooooh. En mand, såret på sin mandighed.

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Dorte, jeg synes ikke helt, at du får redegjort for, at det er det faktum, at du er en kvinde, der gør, at bossen klagede. Måske havde han et generelt problem med "primadonnamedarbejdere", der selv vil bestemme arbejdstid?

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Mon ikke selve klagepunktet var ligegyldigt - Dortes pointe lyder mere som om at bossen nok ville have fundet noget at klage over ligegyldigt hvad fordi han var såret over Dortes manglende interesse for hans person.

Jeg vil til gengæld sige, at jeg kender lysten til at lede efter alle andre mulige forklaringer end lige den der bringer køn på banen - det kan jo bare ikke passe, at det skal være en faktor. Det er bare ikke altid konstruktivt at tænke at det nok bare er noget man bilder sig ind.

Jeg kan endnu ikke nogen historier om kunder der kun taler til manden i gruppen, men jeg har flere gange haft samtaler i datalogisk fredagsbar, hvor en fyr holder pause i vores diskussion og indrømmer, at han ikke troede at jeg i virkeligheden var teknisk dygtig indtil jeg et stykke inde i samtalen overbeviser ham om at jeg ved hvad jeg snakker om - og mit køn bliver altid nævnt som grund. Samme forbehold er der bare ikke overfor de mandlige besøgende i fredagsbaren - de taler gerne "nørd" med hinanden uden der skal beviser for teknisk kunnen på bordet.

Til gengæld forguder de en, når de først finder ud af at man er "nørd" ligesom dem - hvilket også kan blive for meget af det gode.

  • 0
  • 0
Dorte Toft
  1. Aftalen om en arbejdstid i perioden fra 13.00 til 01.00 var accepteret fra begge sider.
  2. Årsagen til, at den blev accepteret var, at projektet skulle gennemføres på langt under den tid, som normalt ville være sat af til det.
  3. Projektet blev gennemført til tid og budget.
  4. Ja, han ville i bukserne på mig. Jeg forsøgte blot at udtrykke det lidt mere diplomatisk:-)
  • 0
  • 0
Nicolai Lundgaard

Du skriver jeg skal komme mig over det. Det er lidt svært når jeg hele tiden bliver mindet om historien. Men hvad med dig selv? Du er åbenbart heller ikke kommet dig over forelæserens ytring om kvinder, når du bruger en fire år gammel episode som "war-story". Er du ikke en anelse hyklerisk? Det er trods alt dig der starter en tråd, med det formål at grave gamle historier frem.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Nu havde jeg jo faktisk en pointe med at fortælle historien i dette forum - jeg kan godt forstå, at du har en pointe med, at fortælle at du blev uretfærdigt vurderet af forelæseren, men dette er en diskussion omkring kvinder i it og her virker din historie ikke helt så relevant. Du kan evt. tage historien op i gruppen med studerende, så vi kan få en konstruktiv diskussion omkring klager over eksamenskarakterer i den gruppe (som jeg også er med i).

  • 0
  • 0
Sanne Liebmann

I får lige en lille historie fra 'den virkelige verden' dvs. udenfor IT-væggene.

Da den ældste gik i børnehave for ca. 10-11 år siden - sad jeg en morgen i børnehaven og havde tid til lige at reparere lidt dukketøj, der var revet i stykker. En af pædagogerne kom hen og snakkede pænt med mig, og spugte bl.a. om jeg måske var håndarbejdslærer? 'Nej jeg laver IT-systemer'. Hvorpå det røg ud ad munden på hende (det kom lige fra hjertet) 'Gud hvor forfærdeligt!'

Hm .... skulle jeg måske hellere ha' sagt at jeg gik på gaden ;-)

  • 0
  • 0