Undskyld, jeg - der ikke selv aktivt arbejder med it - forstyrrer, men jeg har brug for hjælp til projektet "Nærmest Lykkelig i Nørdland", som Therese har omtalt.

Projektet skal jo gøre unge pigers mødre og andre voksne, der påvirker den unge, klogere på, hvad den unge piger går glip af ved at fravælge de hårde uddannelser (NAT/TEK/IT). Du finder det nærmere beskrevet på denne Google-præsentation:
http://docs.google.com/PresentationEditor?id=dcw6zzpn_14ct9x8n
Tryk blot på "Start Presentation". Du kan også tjekke vores blog på:
http://lykkeliginoerdland.wordpress.com
hvor du blandt andet vil finde nogle spøjse observationer.

Alt tyder på, at vi kan få det nødvendige økonomiske grundlag på plads, så nu er tiden inde til at få opbygget en bruttoliste over kvinder, unge som gamle, stjerner som ukendte, der ER nærmest lykkelige blandt andet som følge af at have taget en af de hårde uddannelser. Vi skal nok op på en 40 kvinder, hvoraf vi så udvælger 10-12. Men alle på bruttolisten vil også blive anmodet om at bidrage til, at vi kan lave en god Quiz - der leder den UNGE (ja, skift af målgruppe i Quiz) hen til en lille fortælling om den kvinde, der i profil minder mest om hende.

Vi er foreløbig meget svage på it-siden - har næsten ingen med en datalogisk baggrund, men dog med en ingeniørmæssig baggrund. Kan du hjælpe med navne på kvinder, der brænder for deres "fag" og som ikke er bange for at fortælle om det på både godt og ondt. Vi vil også komme ind på holdning til uddannelsen - miljøet og indholdet, eventuel forskelsbehandling og meget andet.

Mail venligst til mig på enten dorte.toft1 snabela gmail.com, eller på lykkeliginoerdland snabela gmail.com - om du selv kunne tænke dig at bidrage til dette forsøg på at få ændret ved det massive fravalg, som unge kvinder gør, eller om du vil pege på nogen.

Du må også meget gerne kommentere, hvad du synes, der er væsentligt at få belyst i de kapitler, der IKKE er portrætter af kvinder.

Giv det hele en tanke, please.

Dorte Toft

Placer blot kommentarer til kapitelindhold her også til inspiration for andre. Det er blot personnavnene, vi gerne ser på mail i stedet, så ingen pludselig ser deres navn her.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

med økonomien, Dorte. Det er godt at høre at I har fundet nogle fornuftige mennesker, som kan se hvorfor dette her er en fantastisk ide.
Og god ide med en quiz! Jeg glæder mig til at se hvordan den kommer til at se ud.

Jeg vil gerne opfordre alle til at dele deres historie med Dorte (jeg har allerede været inde på bloggen og bidrage med min). Det går jo til et godt formål - nemlig at tiltrække flere til it-branchen.

  • 0
  • 0
Sanne Liebmann

Hej

Jeg har brugt lidt tid i aften på at 'snuse rundt'. Ad omveje er jeg så endt her på Version2 og har netop meldt mig ind, og ind i gruppen for 'kvinder i IT'.

Dorte, du skriver bl.a. > Projektet skal jo gøre unge pigers mødre og andre voksne, der påvirker den unge, klogere på, hvad den unge piger går glip af ved at fravælge de hårde uddannelser (NAT/TEK/IT).

Det får mig til at tænke på en artikel i ComputerWorld d. 31.oktober 2007 Vores mødre kan være farlige for IT-udviklingen.

Jeg er blevet beskyldt for meget, som mor, men nu er jeg også en dårlig rollemodel .... Jeg er uddannet som datalog og har arbejdet med IT siden jeg blev færdig, og er således i høj grad en rollemodel. Jeg tror bare ikke at det vil få min datter til at gå i mine fodspor, for hun tænker nok bare på en anden måde. Og det skal hun altså ha' lov til ;-)

Så for at vende tilbage til dit indlæg, lad være med at skyde på mødrene, jeg tror der er andre ting der skal til, mange! andre ting. Lad være med at cementere fordomme :-)

Iøvrigt har samme blad en lige så dårlig overskrift d. 1. november 2007 Debut for dansk mormor browser (fordi den er så enkelt ...)

Så hvis du mangler en til at stille sig op og fortælle hvordan hverdagen KAN se ud for en med IT-baggrund og erfaring, så stiller jeg da gerne op.

Og så tror jeg, at nogen/man skal protestere højlydt når der kommer artikler med den type overskrifter.

  • 0
  • 0
Dorte Toft

Kære Sanne Liebmann,
At mødrenes rolle for pigernes uddannelsesvalg er kommet i vælten skyldes først og fremmest forskning fra Roskilde Universitetscenter, ved "Center for ligestillingsforskning". Den viser, at de unge skam påvirkes af forældrene i en vis grad, og pigerne især af moderen - herunder af moderens uddannelsesvalg.

Rapporten er her:
http://www.unge-karriere.socialfonden.net/files/upload/Ungerapport_7fina...
Evalueringen af rapporten er her:
http://www.unge-karriere.socialfonden.net/files/upload/Rapport.pdf

Dansk Metal har i øvrigt fået konsulenthuset Rambøll til at se nærmere på de unge pigers holdning til de kortere uddannelser inden for it og teknik og igen her spillede moderens rådgivning og valg af egen uddannelse en stor rolle.

Så det er altså ikke blot journalisterne, der finder på en dum overskrift.

Du må i øvrigt meget gerne kontakte mig via min mail på dorte.toft snabela gmail.com. P.t. er vi i gang med at rense ud i bruttolisten - det viste sig, at vi havde for mange med, der ikke selv havde taget de "tunge" uddannelser. Dem vier vi til gengæld et eget kapitel:-)

  • 0
  • 0