Jeg er lige faldet over noget smart... På www.getdropbox.com (det er i øjeblikket i beta), har 3 MIT studerende fundet på en smart applikation, der giver dig 2 gb gratis online harddisk.

Det rigtig smarte er at applikationen integrerer direkte med dit filsystem så din "dropboks" fremstår fuldstændig som en normal mappe på computeren - eller skal vi sige computerne? For med dropboks kan man faktisk tilføje den samme "online harddisk" til flere computere så du i princippet altid har de samme filer uanset hvilken computer du sidder ved.

Udover dén feature, som i sig selv er ganske smart, gemmer dropboks også gamle versioner af filer efterhånden som du overskriver eller sletter dem fra mappen/harddisken.

Som en ekstra bonus har man også en "Public" folder, hvor man kan linke direkte til filerne over http. Smart!

Jeg håber da på at de laver noget forretning ud af det, for jeg synes konceptet er ret smart. Et månedligt beløb for noget nær ubegrænset online diskplads ville jeg nok overveje kraftigt, hvis det fungerede så smart som Dropbox.

Sådan som jeg har forstået Live Mesh, så handler det også om at synkronisere applikationsindstillinger? Jeg tror absolut at de er en konkurrent, spørgsmålet er så om Live Mesh ikke er i den lidt tungere ende af skalaen.. =)

  • 0
  • 0
Kasper Sørensen

Og jeg tror vi kan være helt sikre på at Live Mesh ikke kommer til at være ret brugbart i Apple og da slet ikke Linux, så tak til MIT. Og et fint initiativ med en DØK gruppe på V2...!

  • 0
  • 0
Simon Bjerregaard Rasmussen

Jeg tror nu nok at det vil kunne "bruges", men sandsynligvis på samme måde som de fleste MS initiativer på andre platforme end deres egen, med en sørgelig brugeroplevelse og et begrænset antal funktioner.

Hvis der forresten er nogen, der står og har lyst til at prøve Dropbox, men ikke har tid til at vente på at rykke frem i beta-køen (i ved hvem I er, jer tech-folk, der lever på kanten ;-)), så hop endelig ind i tråden her og skriv en besked, så skal jeg se om jeg ikke kan få jer hurtigere i gang.

  • 0
  • 0
Andreas Olsen

Det skal også nævnes at Dropbox tilbyder Shared Folders, hvilket betyder at flere personer kan dele den samme folder til feks. gruppearbejde. Vi bruger det i de grupper jeg er med i på studiet.

Alt det kræver er at alle personer har dropbox og en person deler en mappe med resten af gruppen :-)

  • 0
  • 0