Leger med et lille nyt Drupal-site, som skal have 1) offentligt synlige sider, dokumenter, fotos og fora. Og 2) sider, dokumenter mm som kun er tilgængelige for påloggede brugere.

Så vidt jeg kan se i Drupals store udbud af moduler, er der flere mulie løsninger: Indholdstype-baseret styring (brugere med rolle x må se indhold af type xx) eller taxonomistyret (bestemte emneord må kun tilgås af brugere med særlig ret til det).

Nu skal sitet jo være enkelt at sætte op og nemt for brugerne at arbejde med... så hvilken løsning er den smarteste? (og hvilke moduler)

#1 Thomas Hansen

http://drupal.org/project/content_access Content access er udemærket, men den begrænser det på content type. Den kan også gøre det på enkelte nodes, men det skal så sættes manuelt.

http://drupal.org/project/taxonomy_access Styrer det på taxonomi, men den kan godt være lidt tung at danse med i administrationen.

http://drupal.org/project/tac_lite Lillebroren der er lidt nemmere at arbejde med, hvis den ellers tilfredsstiller ens behov.

Taxonomi er nok bedst hvis du har content typer der skal være både det ene eller det andet. Eller med andre ord: hvis du skal have både private og offentlige billeder, dokumenter, etc. så er det bedre med taxonomi (for at du ikke skal klone dine content typer), men ellers er det nemmere med content type baseret adgang.

Men hvorfor poster du her, og ikke i V2's Drupal gruppe, eller på drupaldanmark.dk hvor der nok er lidt større chance for at der er nogen der kan besvare dine spørgsmål?

  • 0
  • 0