It-professor: »Forældre har ikke specielt behov for et nyt kæmpe skolesystem«

Et nyt it-system skal dække forældre og ansatte fra vuggestuer til skoler. Men forsker sår nu tvivl om, hvorvidt det overhovedet er en god ide med et sådant kæmpesystem.

Et nyt it-system, der samler skole- og daginstitutionsområdet i én totalløsning, kaldet Aula, og som skal anvendes af forældre og ansatte, møder nu kritik af it-fagfolk.

Projektet, der har fået navnet Aula, skal erstatte det nuværende Skoleintra, og er sendt i udbud hos potentielle leverandører, skriver TV 2 Business. Værdien er anslået til 350 millioner kroner.

Niels-Bjørn Andersen, som er professor emeritus Copenhagen Business School og i årtier har forsket i it, sætter imidlertid spørgsmålstegn ved beslutningen om at samle alle institutioner trods forskellige behov under én hat:

»Set fra forældrenes side er der ikke et specielt behov for, at man har den samme løsning i Birkerød som i Farum,« påpeger Niels-Bjørn Andersen til tv-nyhedskanalen.

For stort og for kompliceret

Med over to millioner brugere bliver Aula den it-platform, flest danskere får daglig kontakt med fra 2019. Men professoren mener, at mange af brugerne snildt kunne klare sig uden digitalisering:

»For at løse forældrenes problem så er der mange forældre, der også kan klare sig med en seddel på døren. Og en tegning af et barn i fastelavnsdragt, der viser, at nu er der fastelavn på mandag. Det behøver man ikke gå ind på en app for.«

Han medgiver dog, at man fra centralt hold kan anvende en nyt system til at udarbejde statistikker over, hvordan skolerne performer.

»Men jeg er bange for, at man lægger så mange funktionaliteter ind, at det bliver svært. Hvor mange af os kan finde ud af alle funktionaliteterne i Office-pakken fra Word? Så der er et stort problem i det her, som jeg håber, at Kombit tager alvorligt,« siger han til TV 2 Business.

Projektet har også mødt kritik fra en privat udbyder på markedet. I et åbent brev til ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde, advarer Famlys direktør, Anders Laustsen, mod at bruge de mange millioner på et offentligt 'prestigeprojekt'.

'De går ind og laver monopol på et i forvejen blomstrende privat marked med masser af gode løsninger og sund konkurrence,' skriver Anders Laustsen i sin kritik.

Læs også: It-firma om offentligt kæmpe-udbud til skoler og børnehaver: De skaber et monopol

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
Anne-Marie Krogsbøll

Ønsket om Aula har vel slet ikke bund i forældrenes behov (selv om det lyder pænt), men i politikeres og forskeres behov - der må ikke være huller i overvågningsnettet. I sidste ende er borgerne jo trods alt blot råstof for statistikker og BigData -maskiner. Hver en sten skal vendes - der kunne jo ligge noget profit eller en terrorist gemt under den.

Claus Juul

Jeg vil våge den påstand at et intra system kan erstattes af kalender, kontaktpersoner, noter og E-mail.

Kalenderen kan bruges til at give lektier for i (to-do's) og beskrive hvad dagens timer omhandler (alm. kalender).
Kontaktpersoner giver sig selv.
Noter, kan være opslag som skal bibeholdes.
e-mails er alle de beskeder som sendes til og fra forældre.

Adgang kan kun opnås via krypterede forbindelser.

Hvis man (kommunerne) mener det er nødvendigt, kan man evt. udvikle en klient til mobilenheder, der lager alle data krypteret, men mon ikke det bare er bedst at lade brugerne/forældrene selv bestemme hvilken klient de bruger.

Thomas Watts

Fraset diskussionen om platform, vil jeg lige adressere den opfattelse af behov, som manden fremturer med.

Med min sammenbragte familie har jeg børn på fire(!) forskellige skoler/uddannelsesinstitutioner.

Jeg skal sgu ikke holde styr på "en seddel på døren"!

Jeg skal holde styr på 4 ugentlige skemaer, der udsendes og udstilles på forskellige platforme med forskellige logins. 4 forskellige chat/fora/alm. mail-tråde til diskussion af hverdagens problemer som trivsel eller andet. 4 forskellige kalendersystemer til booking af skole/hjem samtaler, forældremøder, aktivitetsdage, skolerejser. 4 forskellige filtjenester til udtalelser og karakterblade...

Så pak "Vi alene vide" tilgangen til brugerne væk, please? Det tjener ingen til gavn, at der sås tvivl om behovet hos slutbrugerne fra en mand fjernt fra støvlerne på jorden, der synes at tro, at det eneste behov er at diskutere, hvem der skal have boller med på fredag.

Martin Bøgelund

Er jeg den eneste, der finder det en smule mystisk, at der går et år fra kontraktunderskrivelse til man begynder implementeringen?

Jeg tror man skal holde sig for øje, at der ikke er skrevet kontrakt om noget der allerede står færdigt på hylden hos en leverandør.

Det skal først laves.

Og det første som rigtige IT-professionelle gør når de får en opgave, er ikke at sætte sig hen og knaste kode ind, før der er et design. Sætter de sig hen og implementerer fra dag 1 uden at have et fælles design, vil det gå galt.

Det var også noget jeg lærte på mit første datalogifag: Når I får udleveret opgaven skal I ikke styrte hen til maskinerne og starte med at kode. Sæt jer hen og forstå domænet, design en løsning, og så kan I sætte jer til tasterne.

Så jeg ved ikke om du er den eneste der finder det mystisk, men jeg håber det :-)

Jesper Lund Stocholm Blogger

Så jeg ved ikke om du er den eneste der finder det mystisk, men jeg håber det :-)


Ja godaw ... jeg er klar over, at der skal tænkes store tanker inden man kaster sig over tastaturet.

Men det ændrer ikke på, at det er mystisk, at der skal gå et år til at tænke disse store tanker - endsige det mystiske i, at Kombit reelt - allerede inden kontrakten er underskrevet - forholder sig til dele af kontrakttagers leverancer - altså at Kombit forventer, at der ikke skrives kode før efter et år er gået.

Hvordan kan Kombit blande sig i det?

Og hvis "implementeres" skal forstås bogstaveligt - betyder det så også, at siden "design" ikke indgår i det - så indgår "tests" heller ikke i "implementering"? Forventer Kombit, at denne lille sag på 350 millioner kan implementeres og testes på et år i alt?

Men måske betyder "implementering ... på skoleområdet" noget helt andet. Måske betyder det, at systemet til den tid forventes nogenlunde færdigt og at de første pilotforløb går i gang på institutionerne. Det giver nogenlunde mening at dette alt i alt kommer til at tage et års tid.

Henning Wettendorff

Migrationen fra SkoleIntra kan blive en succes, beskriver Kombit, hvis et stort antal kritiske forudsætninger er til stede. Og det er de, eller må antages at være? http://www.kombit.dk/nyheder/strategi-datamigration-til-aula

At selve migrationsdokumentet hedder "Strategi for datamigrering til Aula til hjemmeside.pdf" skal man næppe lægge for meget i - filnavngivningen refererer vel til, at dokumentet er tiltænkt publicering på Kombits egen hjemmeside.

Men hvad med alle de skolehjemmesider, der i dag fremstår via et dynamisk lag med diverse skabeloner - "Skoleporten" - og hvad med alle de skoler, der allerede har udviklet langt mere fængende og velfungerende hjemmesider på andre platforme som WordPress, blot med begrænset dynamisk indhold fra intra?
Skal alle folkeskoler igen have stort set ens hjemmesider, også for det indhold der ikke burde kræve login? Det tyder meget på, jvnf. udbudsmaterialet:
https://eu.eu-supply.com/app/rfq/publicpurchase.asp?PID=175221

I et udbudsdokument står, at eventuelle widgets bør godkendes af et "Governanceboard" som jo ikke ligefrem lægger op til det store spillerum for innovativ eksperimenteren lokalt (her formoder jeg dog, at der i nok så høj grad tænkes på datakilder, der kan trækkes dynamisk ind i AULAs interne miljø, og ikke nødvendigvis på noget der kan vises offentligt).

Nicolas Guilbert Blogger

Jeg skal holde styr på 4 ugentlige skemaer, der udsendes og udstilles på forskellige platforme med forskellige logins. [...]

Ville det ikke være væsentligt lettere for dig at holde styr på de fire informationsstrømme, hvis børnenes instutioner tillod dig at anvende modne standardværktøjer til den type standardopgaver? (f.eks. en mail klient, en kalender-klient, osv.)

Det lyder som om hele sektoren er overfinanseret, hvorfor man hovedløst bruger midler på overkomplekse og på sigt uholdbare løsninger, som reelt tilfører samfundet negativ værdi.

Thomas Watts

I princippet jo, men det ville kræve, at der blev lavet en (nogenlunde) ens informationsarkitektur på tværs af mange forskellige private og offentlige aktører, lige fra børnehave over skole, SFO o.l.

Uden dette, ville man ikke kunne være sikker på, at en mail eller kalendertilkobling gav samme indhold på tværs, f.eks. Forestil dig noget á la skole A sender karakterer per mail med tilkoblet event til samtale, skole B opretter kun i e-Boks, skole C sender mail om, at man kan komme og hente karaktérblad fysisk... osv. for de andre former for kommunikation :)

Siger ikke, det er en dårlig idé - jeg er personligt stor tilhænger af at sikre en lille, stabil kerne, som så har fleksible tilkoblinger til eksterne komponenter. Lad forretningslogikken være fri til at blive lagt dér, hvor den logisk hører hjemme, og lad dermed markedet levere specifikke tjenester til disse komponenter.

Men kompleksiteten i at skabe den kerne er stor, og det er alt andet lige nemmere at lave en samlet portalløsning. "Nemmere" her ment ift. at få alle til at benytte samme løsning, ikke ift. kravspec + implementering m.v.

Tænk desuden på, at den brede brugermasse heller ikke er gearet til at have flere programmer/apps/whatever som de skal tilkoble. De vil have ét link, ét login, én brugergrænseflade.

Så ja, man kunne have lavet en mere elegant model, der bedre tilgodeser små aktører på markedet. Men det ville koste på kompleksitetskontoen ift. udbredelse. Her vælger man at sikre udbredelse, hvilket så koster nogle andre steder i det totale billede... it ain't easy :)

Hvorom alting er - vi kan sagtens blive enige om, at der er mange andre (og måske nok bedre) måder, man kunne gøre dette på. Jeg hæftede mig såmænd bare ved, at en mand som tydeligvis ikke kender hverdagen for travle multi-børn-skole forældre går ind og siger, at "der er slet ikke brug for sådan en løsning, de kan klare sig med en seddel på en dør".

Så jeg priser mig som desperat bruger lykkelig over, at der kommer noget! (7-9-13)

Hans Nielsen

"Hvor mange af os kan finde ud af alle funktionaliteterne i Office-pakken fra Word?"
Denne sætning fastslår tydeligt professorens eget behov for et enkelt system

En af grundene til, udover inkompatibilitet mellem Word Versioner, at jeg i mange år mest har brugt (nu) Libreoffice. Det kan, hvad man som normalt bruger har brug for, noget ala Word97. Uden alt for meget digidare og tid på at finde rundt i menuer, i et alt for avanceret tekstbehandling.

Det eneste sted hvor jeg synes Word gør det bedre, er på stavekontrol siden.

Jan Juel Nielsen

Ønsket om Aula har vel slet ikke bund i forældrenes behov (selv om det lyder pænt), men i politikeres og forskeres behov

Jeg er utroligt glad for at mit yngste barn snart går ud af folkeskolen.
Og det er primært pga. “systemets” intense adfærdsovervågning, - sekundært pga. skolernes inkompetente anvendelse af IT. Både som kommunikationsform (skoleintra) og læringsplatforme (ingen nævnt - ingen glemt)

Jeg har som forælder brug for at skolen underviser efter folkeskoleloven. Især formålsparagraffen er værd at hæfte sig ved.
I denne sammenhæng er den sidste sætning i § 1 værd at fremhæve: Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Hvordan kan føle man sig fri, når man ved at man bliver overvåget at skole, forældre, kommune og stat, - og når man ved af bliver vurderet og bedømt ud fra uforståelige og abstrakte regler?

I forhold til samarbejdet mellem lærere og forældre er der altså ikke noget der kan konkurrere med samtalen.
Ellers kan jeg kun støtte op om Claus Juuls påstand:

Jeg vil våge den påstand at et intra system kan erstattes af kalender, kontaktpersoner, noter og E-mail.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017