Microsoft udvikler minimalt styresystem uden crapware: Windows 10 Lean

Windows 10 Lean er fri for blandt andet CD-drivere og baggrundsbillede til skrivebordet.

Microsoft har i stilhed brygget på en minimalistisk version af selskabets styresystem - Windows 10 Lean. Denne udgave af Windows fylder 2GB mindre end pro-versionen.

Det skriver MSPowerUser.

Illustration: Screenshot/Microsoft/Lucan/Twitter
Illustration: Screenshot/Microsoft/Lucan/Twitter

Versionen blev i første omgang spottet af en udvikler på Twitter under navnet Lucan. Af Lucans test af systemet på en virtuel maskine fremgår det, at Lean-versionen kommer uden basale elementer som CD- og DVD-drivere samt det væld af apps, der ellers normalt kommer præinstalleret i Windows 10.

Window Lean kommer sågar uden et baggrundsbillede til skrivebordet, bemærker Lucan.

Læs også: Retro: Microsoft frigiver koden til den originale File Manager

Hvor apps normalt figurerer i Windows’ start-menu, er der i stedet knapper, der indikerer, at brugeren kan downloade apps efter behov.

Windows Lean er en del af Windows 10 Insider Build 17650, men det er endnu uklart, hvad Microsoft har af planer for versionen.

Ifølge MSPowerUser kan versionen være tiltænkt virtuelle maskiner eller notebooks, der forsøger at minimere strømforbruget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
Hans Nielsen

Er gerne bruger. Lige det jeg mangler.

Så behøves man ikke rydde op, og slette tonsvis af Microsoft Malware og Bloatware. Så man kan spille, med mindre risiko for "fejl" og med så meget maskin kraft til spillet som muligt.

Vil måske endda overveje igen, at bruge Windows til andet end spil. De første 6 måneder var fint med Win10. Men siden er det bare, som normalen med MS OS gået ned af bakken.

Glad dagligt bruger af Linux Mint, det mest Installeret fulde og komplet OS for øjeblikket.

Kirkens Korshaer

Det er da meget godt for private at blive fritaget for at skovle sig igennem en dyne af apps og funktioner, som er overflødige.
Jeg tror, at denne slanke version af Windows 10 snarere er kreeret for at tækkes den professionelle verden, hvor antallet og arten af nyttige programmer stort set er konstant uanset windows-versionen.
Hvis denne slanke version er blevet til uden at slække på sikkerheden, kan den måske overbevise tvivlere, som stadig benytter XP og 7.
Forhåbentlig har Microsoft indset, at til professionelt brug, er behovet et styresystem, der kan bære firmaers kernesystemer igennem - udenom moderigtige tendenser.

Finn Christensen

Forhåbentlig har Microsoft indset..

Begrebet "indset" er vist noget dansk noget og ikke kendt hos MS.

Hvis MS nu gennem nogle år udelukkende havde rettede deres utallige huller og fejl, samt smidt alt klyt ud, og ikke fyldt en byte mere nyt på, så vil min tillid måske blive vækket af slummeren ;)

Deres Win er for hver ny version af MS selv proppet med endnu flere stumper unødvendigt klyt og blændværk uden særlig værdi, og som hver gang eneste blev berømmet igen og igen via MS egen PR-maskine længe før frigivelsen.

Nu fjerner MS igen lidt af deres eget forlængst dødt og unødvendigt klyt og blændværk uden værdi, og handlingen skal berømmes igen og igen via MS PR-maskine længe før frigivelsen ;)

Hvorfor tro jeg ikke en pind på den næste MS soap opera.

Normalt laver MS intet, uden at de opdager et segment, hvor de ikke har en indtægtssnabel, så målet er ikke en forbedring af Win, men noget helt andet. Og uden basale CD- og DVD-drivere mm. så peger det altså på en meget lukket fest.

PC-markedet er konstant faldende, men en godt nedtrimmet Win kan hældes på (preinstall only) mio. af billigere maskiner med reduceret maskinkraft - a la Chromebook segmentet. En ny indtægtskilde opstår via utallige mindre betalinger for dit og dat til moderskibet MS - gennem MSkonto til butikken og via kald til "skyen".

Hans Nielsen

Men inden du har set dig om så bruger den 2-3 gange mere, og på ægte Microsoft Windows maner. Så bliver den ustabil, når den løber tør for plads. Desuden skal du også lige bruge "lidt" plads til swap, page og hibernation filer. Samt til sikkerhed og genetablering.
Så 100-120 Hb er det mindste hvis du vil bruge det til noget fornuftigt i mere end et års tid.
En Linux kan klare sig, med 8-12 Gb til alt, eller mindre og køre gladeligt på det i flere år.

Christian Nobel

En Linux kan klare sig, med 8-12 Gb til alt, eller mindre og køre gladeligt på det i flere år.

Det er så nok en sandhed med modifikationer.

Har lige installeret en frisk Mint 18.3 Xfce 64 bit.

Totalt ca. 18GB - men det er så inklusive Firefox, Thunderbird, Libre Office, Gimp, VLC og hvad der så ellers følger med, og et yderligere fotoprogram på omkring ½G.

Anne-Marie Krogsbøll

Er halvglad amatøragtig Linux Mintbruger. Hvad er de nyeste råd om egnet hardware, som kan køre Mint, uden at man skal ud i at læse Mint-bøger og fifle med bios og bruge mange timer på at få den til at køre nogenlunde?

Jeg kan rigtigt godt lide Mint, og den kører sådan set (på en nuttet NUC), men der er alle mulige bootproblemer, som jeg er kørt lidt træt i at forsøge at få styr på. Er der kommet ny hardware, som faktisk kan enes godt med Linux Mint?

Jeg vil så nødigt til at skulle overveje Windows lean i stedet.

Christian Nobel

Jeg kan rigtigt godt lide Mint, og den kører sådan set (på en nuttet NUC), men der er alle mulige bootproblemer, som jeg er kørt lidt træt i at forsøge at få styr på. Er der kommet ny hardware, som faktisk kan enes godt med Linux Mint?

Det lyder lidt mærkeligt, for NUC'en er en rimelig standard Intel sag, som der ikke burde være nogen problemer med.

Kan du ikke uddybe lidt hvad det er for bootproblemer, for jeg tror mere det har noget med selve NUC'en at gøre (som muligvis også ville være på Windows) end hvilket OS den kører - det kunne jo være den skulle have en bios opdatering.

Og så er det generelt sådan, at Linux har det bedst på lidt ældre hardware, da fabrikanterne er slemme til ikke at gide at lave drivere til andet end Windows, hvorfor Linux udviklerne først kan komme til fadet, når produktet er kommet på markedet.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Christian Nobel. Det er noget tid siden, at jeg sad og bøvlede med det, og så har det ligget stille i nogen tid, fordi jeg netop ikke har tid til det i øjeblikket. Jeg læste mig dengang til, at mange havde problemer med Linux på den NUC, dette er et kendt problem uden løsning (på det tidspunkt), og jeg kæmpede mig igennem forskellige løsningsforslag, som hjalp en lille smule (den går jævnligt i stå under boot - andre gange går det fint). Jeg har i øjeblikket ikke rigtigt tid til at genopfriske den mint-viden, jeg fik tilkæmpet mig dengang, så jeg havde håbet, der var nogen, som lige kunne pege på en ny maskine, som det er værd at investere i, når man ikke vil skulle alt for langt ind i det tekniske. Ellers kommer det til at vente lidt, til jeg har mere tid.

Hans Nielsen

"Jeg kan rigtigt godt lide Mint, og den kører sådan set (på en nuttet NUC), men der er alle mulige bootproblemer, som jeg er kørt lidt træt i at forsøge at få styr på. Er der kommet ny hardware, som faktisk kan enes godt med Linux Mint?"

Hvad med at prøve en live CD/USB. Hvis det er et stykke tid siden, så er der i nyere kerne kommet mere og mere understøttelse.
Men hvis Ubuntu virker, så kan du installere et Mint GUI på det. Det er ikke raketvidenskab. Nogle få root kommandoer i et Shell er normalt nok.

"Hvad du gør ved dine Windows installationer? Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set en Windows installation bruge noget nær det du beskriver og så har noget været defekt."
Du har ret Windows er defekt :-)
Hvis du bare installere en Windows og den får lov at opdatere, gemme gendannelse tidspunkter, lave backup. og bruge Swap, Hiper og Page som den lyster, så fylder den nemt 5-10 gange mere end en frisk installation, efter nogle år. Har set en "ren" Windows Xp køre død i en 45 Gb partition efter et stykke tid.

Et andet problem ved Windows er at du altid bliver bedt om geninstallere dit OS, inden nogle tager et problem alvorligt. Det kan jeg godt forstå, for det er tit Windows installationen som der er et eller andet galt med. Som ingen kan finde ud af at løse. Men det er vel også en basis fejl i et OS. At den eneste løsning på fejl og ustabilitet. Er "geninstallere" ?

Martin Sørensen

[Om Windows]
Så 100-120 Hb er det mindste hvis du vil bruge det til noget fornuftigt i mere end et års tid.

Hvad du gør ved dine Windows installationer? Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set en Windows installation bruge noget nær det du beskriver og så har noget været defekt.


Jeg synes også det lyder lidt mystisk. Mine forældres maskine kører med min første SSD som systemdisk, en lille 80GB sag. Maskinen kører med nyeste Win10 med Office, fotoredigeringssoftware m.v. og den kører med ~30GB ledig, så der er rigelig plads. Den er naturligvis sat op til at de ikke gemmer fotos osv. på systemdisken for så vil den hurtigt blive fyldt, men en ren Win10 i sig selv kan godt mases ned på mindre end 25 GB. Det eneste tidspunkt hvor 80GB SSDen er presset er når de halvårlige feature updates skal installeres. Så har jeg nogle gange måttet rydde lidt op før der var plads. Når først opdateringen er på plads og maskinen kører uden problemer så kan jeg slette de gamle data (typisk >20GB) og få det meste af pladsen tilbage igen.

Når jeg har lavet en frisk installation af Win10 på en maskine og fået den kørt helt op med nyeste opdateringer, alle drivere osv., så laver jeg typisk et image hvis jeg nu skulle få brug for en recovery, og de images som jeg pakker i RAR-arkiver fylder typisk <10GB (den mindste er på 7GB for en Win10 Pro 16299!).

Hans Nielsen

At en Windows køre død af sig selv, i løbet af nogle år, med mindre end 100 Gb.

  • Så har jeg nogle gange måttet rydde lidt op før der var plads.

  • 30GB ledig. (hvad med Swap, Page og hibernation file)

  • Det eneste tidspunkt hvor 80GB SSDen er presset er når de halvårlige feature updates skal installeres.

Også snakker vi slet ikke om bruger data. Og de utallige gang du hver halv år har måtte slette gamle data. - gamle data (typisk >20GB)

Når jeg taler om at et system kan køre af sig selv, som en Linux i 8-10 år uden indblanding. Så mener jeg at systemet selv har opdateret og ryddet op, efter sig selv uden bruger indblanding. Du taler netop om at har måtte vedligeholde systemet, ved at slette data flere gange årligt. Hvis dine forældre ikke have en hjælper i huset, hvordan var det så endt.
dødt OS . Ny PC eller harddisk efter 2-3 år.

Martin Sørensen

At en Windows køre død af sig selv, i løbet af nogle år, med mindre end 100 Gb.


Med 100GB ville der være rigeligt plads til at den kunne køre af sig selv. 20GB ekstra gør en kæmpe forskel. Gamle versioner af feature updates bliver fjernet automatisk efter lidt tid, mener det er 10 dage, så det er ikke noget man behøver at gøre manuelt.

De 30 GB ledig er naturligvis efter swap/pagefil har taget det den skal tage. Hibernation kan man slå helt fra hvis man vil spare lidt plads, men der ligger faktisk en 8GB hibernation fil på deres maskine. I Win10 kan man modsat tidligere versioner, flytte brugerfiler (billeder, musik osv.) til andre drev end C:. Derfor sander Win10 ikke til på samme måde som man har set med tidligere versioner.

De bor i den anden ende af landet så jeg kan ikke komme forbi og vedligeholde deres maskine ret ofte så det er vigtigt at den kører relativt 'autonomt'. Det er sket en enkelt gang at der ikke var plads til en feature update. Det døde Windows ikke af. Den opgav bare installationen og rullede tilbage til den gamle version.

Jeg vil medgive at 80GB er lige i underkanten til den typiske bruger som også har Office osv. men jeg bruger selv en række VMs til udviklingsbrug med Win10 og der er det rigeligt at tildele 60GB da jeg her ikke har andet end Windows + nogle få udviklingsværktøjer.

Linux er ikke uden problemer som du gerne vil få det til at lyde som. Jeg har flere gange oplevet en Ubuntu dræbe sig selv efter en automatisk opdatering. Sidst var det fordi den mente at den havde fundet en bedre driver til Nvidia grafikkortet i min laptop. Desværre betød det at X ikke fungerede længere, så der skulle noget jonglering med kommandolinjen og config-filer til før det lykkedes at få en GUI på den igen.. Hvor brugervenligt er det?

Axel Nielsen

Desværre betød det at X ikke fungerede længere, så der skulle noget jonglering med kommandolinjen og config-filer til før det lykkedes at få en GUI på den igen.. Hvor brugervenligt er det?

Det er ikke brugervenligt - Absolut ikke - Men det kan fixes.

Det kan det ikke når din hardware pludselig ikke længere er understøttet efter en Windows opdatering...

Martin Sørensen

Det er ikke brugervenligt - Absolut ikke - Men det kan fixes.

Det kan det ikke når din hardware pludselig ikke længere er understøttet efter en Windows opdatering...


Jo, så kan man uden det store besvær rulle hele opdateringen tilbage til den gamle version, hvis den da ikke har gjort det selv. At det så ikke er en god langtidsholdbar løsning er så en anden sag, men man kan da relativt hurtigt få systemet op at køre igen uden at skulle kigge gennem en masse dokumentation og forums på nettet..

Axel Nielsen

Jo, så kan man uden det store besvær rulle hele opdateringen tilbage til den gamle version, hvis den da ikke har gjort det selv.

Lige dén opgave, har jeg en del "fornøjelse" af - Altså hvor det går galt og PC'en ender i "ingenmandsland" mellem "opgradér" og "rul tilbage".

Ingen af delene er mulige og hvis ikke der er et brugbart systemgendannelsesbillede (er der sjældent) eller en backup, så er det bare ærgerligt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017