Flash er færdig som gårdsanger

Illustration: MI Grafik
Den udskældte plugin benyttes nu på under fem procent af alle verdens websider.

Den udskældte Flash-plugin fra Adobe er hastigt på vej ned fra scenen. I en nylig måling benyttes plugin-teknologien på 4,9 procent af verdens websites. Det er en tilbagegang fra 21 procent for fem år siden.

Adobe har besluttet at trække stikket på teknologien i slutningen af ​​2020.

På en sikkerhedskonference i San Diego i USA, udtalte Parisa Tabriz, som er udviklingschef hos Google, at procentdelen af daglige Chrome-brugere, der har indlæst mindst en side med Flash-indhold, er faldet fra omkring 80 procent i 2014 til under 8 procent i begyndelsen af ​​2018.

Det skriver Bleepingcomputer.

Parisa Tabriz, som er blandt dem, der har ansvaret for sikkerheden i Chrome, mener at nedgangen skyldes stigningen i webteknologier som HTML5 og CSS3, men også konfigurationsændringer i Chrome og andre browsere, der har deaktiveret Flash som udgangspunkt.

Andre plugin-teknologier, så som Java og Silverlight, er endnu længere nede, på bare 0,1 procent af alle websider, i samme måling.

Flash kom til verden i slutningen af 1996, da Macromedia opkøbte FutureSplash-miljøet. Dengang var plugin-teknologien en revolution, ved at introducere vektor-baseret animation, der kun krævede en ganske lille download, i browseren. Senere hen fik Flash forlænget succesen ved at integrere H.264-videoformatet i afspilleren. Siden da var afspilleren forbundet med sikkerhedshuller og dårlig brugeroplevelse blandt webudviklere og slutbrugere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Hansen

Sikke en dejlig nyhed på en smuk forårsdag.

Denne artikel vil jeg straks udskrive og hænge i glas og ramme på min væg.

Som nævnt mangler vi bare et par gravsteder til Java applets, Silverlight og mine personlige favoritter: Adobe PDF-forms (XFA) og Microsoft InfoPath-formularer.

Anders Lund

Dr.dk kunne meget passende få opdateret deres website, til ikke at bruge Flash længere. Glemmer en gang imellem, at sitet stadig kører med Flash, når jeg trykker på en video og får så pænt besked om at jeg skal installér Flash.

Klaus Seistrup

Det sjove er at DR virker uden Flash på mobil (og tablet?), men det er tilsyneladende ikke User-Agent der gør forskellen.

Inden for de seneste par måneder har DR osse lavet en ændring så man nu kan se deres normale tv-udsendelser uden Flash – men de mangler altså stadig at omstille [de fleste] videoklip i nyhederne til HTML5.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder