Efter udskydelse: Søren Pape skal i nyt samråd om overvågning

Foto: Andreas Houmann
Enhedslisten kalder det fuldstændig uacceptabelt, at justitsministeren opretholder den danske telelogning, selv om den er i strid med EU-retten.

Den konservative justitsminister Søren Pape Poulsen (K) kan se frem til at blive kaldt i endnu et samråd om den danske masseovervågning.

Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, bebuder en stribe nye spørgsmål og derefter samrådet, efter at Søren Pape har besluttet at opretholde de danske logningsregler endnu mindst et lille års tid.

Læs også: Søren Pape Poulsen udskyder igen at lovliggøre masseovervågning

Allerede på det første samråd, som fandt sted i marts sidste år og også var indkaldt af Rune Lund, erkendte justitsministeren, at de danske regler strider med EU-retten. Det blev klart med en dom fra EU-domstolen afsagt i december 2016 mod det svenske teleselskab Tele2.

Læs også: Pape om logningsregler: Der er ingen fast deadline for at opfylde EU-dom

Sverige skrottede derfor kravene om, at teleselskaberne skal registrere, hvor kunderne befinder sig, og hvem de kommunikerer med. Men i Danmark gælder kravene stadig, og Søren Pape når nu heller ikke at ændre dem inden sommerferien, sådan som han tidligere havde planer om.

Læs også: Leder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe

Rune Lund kalder det både »klart ulovligt« og »fuldstændig uacceptabelt«, at justitsministeren opretholder den danske overvågning.

»Justitsministeren, som selv mener, at han er lov og ordens-minister fra et lov og ordens-parti, ignorerer fuldstændig, at to domme nu har slået fast, at den danske logning og alligevel og fortsætter bare,« lyder det fra den røde retsordfører.

»Det er meget åbenlyst, hvad der skal ske: Når noget er ulovligt, skal det stoppe med det samme. Men forhold, som er åbenlyst ulovlige, ser regeringen højt og flot på,« tilføjer han.

Læs også: Nu bliver det første teleselskab slæbt i retten for masseovervågning af danskerne

Rune Lund er godt klar over, at kun de tre venstrefløjspartier Alternativet, SF og Enhedslisten har protesteret mod logningen af danskerne. Justitsministeren har altså et bredt flertal bag sig til at opretholde overvågningen, uanset den juridiske tilstand.

»Det kan godt være, at det er som at slå i en dyne, men det ændrer ikke på, at det er ulovligt, så vi bliver nødt til at lægge maksimalt pres,« siger han.

»Det bliver spændende at se, hvad ministerens nye forklaring på at fortsætte masseovervågningen af samtlige borgere i dette land.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
Mogens Ritsholm

Som man forstår af bl.a. den svenske redegørelse fra oktober 2017 er nogle konsekvenser af EU-dommen allerede afklaret.

Hvorfor kan en dansk proces ikke starte sideløbende med EU-samarbejdet - ligesom i Sverige.

Med den totale passivitet hober misforståelser sig op, som bl. a. illustreret af den foreslåede retssag mod TDC og begrundelsen for indkaldelse til samrådet (Sverige skrottede ikke reglerne direkte pga. EU-dommen, men fordi kammerretten i Sverige ophævede PTS's regler med baggrund i Tele2-sagen).

Glimrende at Teleindustrien skriver til EU-kommissionen:

http://www.teleindu.dk/wp-content/uploads/2018/01/Letter-EU-Commission-d...

Men en fuld afklaring i EU vil tage lang tid, og måske bliver det aldrig fuldt ud afklaret på EU-niveau.

Så det er medlemslandenes ansvar, herunder også Danmarks, at tilpasse reglerne efter dommen. Vi skal ikke vente på EU-afklaring. Det er EU, der skal skynde sig inden landene implementerer.

Som tidligere foreslået bør der nedsættes en dansk kommission, der kan aflevere en redegørelse til regeringen.

Det bliver det rene ragnarok, hvis man venter med at se på opgaven til en eller anden form for fuld enighed i EU muligvis opnås.

Keld Simonsen

EU-dommen fra december 2016 sagde at masseovervågning er en krænkelse af den europæiske menneskrettighedkonvention. Højesteret har sagt at at der højst må gå et år før Danmark har implementeret en EU-dom i den nationale ret. Så justitsministeriet er helt galt på den allerede nu.

Der er vel grund til at hænge justitsministeren ud, på linje med Inger Støjberg, som har været meget nølende med at implementere en EU-dom omkring at udviste skal have ret til nødvendig medicin.

Så det er fint at der indkaldes til samråd om dette.

Mogens Ritsholm

Her er det spørgsmål som EU-domstolen tog stilling til i dommen:

"Med det første spørgsmål i sag C-203/15 ønsker Kammarrätten i Stockholm (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Stockholm) nærmere bestemt oplyst, om artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58, sammenholdt med chartrets artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der med henblik på bekæmpelse af kriminalitet fastsætter en generel og udifferentieret lagring af samtlige trafikdata og lokaliseringsdata vedrørende samtlige abonnenter og registrerede brugere i forbindelse med samtlige midler til elektronisk kommunikation."

Læg mærke til, at spørgsmålet kun vedrører trafikdata og lokaliseringsdata.

Og læg mærke til at spørgsmålet vedrører lagring af samtlige disse oplysninger - og ikke et udvalg af dem.

Det andet spørgsmål drejer sig om udlevering med eller uden dommerkendelse.

Det er på ingen måde klart, at dommen direkte forhindrer lovligheden af al logning, som alle rettighedsaktivister råber op om.

Et sådant synspunkt fører ikke til noget.

Men de er måske mere interesseret i omtale end indflydelse.

Jesper Lund

Det er på ingen måde klart, at dommen direkte forhindrer lovligheden af al logning, som alle rettighedsaktivister råber op om.

Vores egen Justitsminister havde denne udlægning af dommen på samrådet den 2. marts 2017 (fra talepapiret).

For det første: Ifølge dommen er EU-retten til hinder for en såkaldt ”generel og udifferentieret” logning af alle oplysninger. Det vil med andre ord sige, at regler om logning ikke må omfatte alle teleselskabernes kunder til enhver tid.

Man skal læse Tele2-dommen på en meget speciel måde for at konkludere, at en logningsordning kan omfatte alle kunder uden at være "generel og udifferentieret". Mere speciel end hvad den lognings-glade Søren Pape Poulsen var i stand til på samrådet den 2. marts 2017. Men bevares: der er nogen som har gjort forsøget..

Mogens Ritsholm

Man skal læse Tele2-dommen på en meget speciel måde for at konkludere, at en logningsordning kan omfatte alle kunder uden at være "generel og udifferentieret". Mere speciel end hvad den lognings-glade Søren Pape Poulsen var i stand til på samrådet den 2. marts 2017. Men bevares: der er nogen som har gjort forsøget..


Nej

Man skal læse det spørgsmål EU-domstolen er blevet stillet og så læse svaret (dommen).

Man kan ikke uden videre bruge dommens begrundelser på andre sager. Man kan meget vel sige, at begrundelserne også måtte føre til afvisning af logning i andre tilfælde. Men det fastsætter dommen ikke formelt.

Måske var Justitsministerens folk klar over denne problemstilling, da de svarede. For han holder sig jo snævert til spørgsmålet til EU-domstolen, når han siger:

"Det vil med andre ord sige, at regler om logning ikke må omfatte alle teleselskabernes kunder til enhver tid."

Men hvad så med det svenske forslag fra oktober 2017, hvor man opgiver krav om logning af telefoni, men fastholder logning af alle mobilkunder for lokation og brug af IP. Det er netop ikke "alle kunder"

Man skal bruge en meget speciel logik for pure at afvise det resultat, som en svensk kommission er kommet frem til efter mere end et halvt års arbejde og en redegørelse på 400 sider.

Mogens Ritsholm

Jeg ønsker en ændring af telelogningsreglerne, så der er større proportionalitet i afvejningen mellem hensynet til borgernes privatliv og politiets muligheder for at bruge oplysningerne.

Lad mig bare i flæng nævne følgende elementer: Logning af e-mail skal ud. Kun offentlige udbydere skal forpligtes. Lagringstiden skal differentieres og sættes ned. Kun faktisk håndterede oplysninger skal kræves lagret. Krav til hvor og hvordan data gemmes. Sikring af, at data kun kan udleveres til politiet Osv.

Det er direkte tåbeligt at hævde, at dommen i Tele2-sagen forhindrer enhver form for telelogning og tilmed gør danske regler ulovlige.

Argumentet er egen fortolkning af EU-dommen mod Sverige, mens man helt nægter at inddrage Sveriges egen vurdering af dommen i redegørelsen fra oktober 2017. I øvrigt har Finland lavet en redegørelse, hvor de konkluderer, at dommen ikke berører finske telelogningsregler (jeg kender ikke finske forhold).

Problemet er ikke, at EU-dommen direkte gør danske regler ulovlige.
Problemet er, at dommen kræver en tilpasning og genovervejelse af danske regler.

Den proces burde Justitsministeriet have taget fat på for længst (jeg bemærker, at man over for EU og andre lande siger, at man er i gang. Men vi har vel ikke set så meget som en sætning herom).

I lokker politikere og andre ud med en lygtemand om ulovlighed. Og resultatet vil være, at saglig kritik bliver vanskeligere, når tilpasningen af reglerne først går i gang.

For hvordan kan man lægge vægt på synspunkter fra dem, der hidtil har ment, at det var hævet over enhver tvivl, at al telelogning er ulovligt?

Jesper Frimann

Problemet er jo, at det her er kørt helt af sporet.

Overvågning af borgerne og indgriben i modsigelsesfriheden er og bliver en stor ting.
Og det strider mod fundamentale grundprincipper, som vi har bygget vores samfund på.

Ja, man kan så sige, at det er fordi at den tekniske udvikling har overhalet lovgivningen og politikerne har en katastrofal manglende indsigt i den nye virkelige verden.

Men det er jo ikke nogen undskyldning. Hvis man havde valgt at lytte til 'eksperter', så ville man jo forstå at "IT-ficeringen" af samfundet betyder at hastigheden, omfanget og dermed konsekvenserne i samhænge, hvor IT indgår, allerede er her. Og derfor er det 'et different ballgame'.

Og en IT total overvågning af borgerne er et different ballgame. Det kan godt være, at man fra Justitsministeriets og politisk side kun kan se fordele ved sådan en overvågning. Men det skyldes så nok, at man hænger fast i et forældet paradigme, og har travlt med at spille 2D skak mens spillet egentligt er 3d skak (for at bruge et startrek billede).

Der er IMHO langt langt større sandsynlighed for at de data man opsamler om borgerne misbruges til formål der strider mod borgerne og samfundets interesse, end at de kan bruges til at forhindre terror og kriminalitet.

Et godt eksempel på at politikerne og samfundet ikke er up to speed med den teknologiske udvikling kan ses her:

https://politiken.dk/indland/art6292922/Flere-end-1.000-danske-unge-sigt...

Her er konsekvenserne for ofret jo >> end pga. af IT, set i forhold til f.eks. et poloraid billedet. Og jeg er helt sikker på at mange af 'gerningsmændene', så absolut ikke har opfattelsen af, at de har gjort noget ulovligt.

// Jesper

Mogens Ritsholm

Et godt eksempel på at politikerne og samfundet ikke er up to speed med den teknologiske udvikling kan ses her:


For god ordens skyld, skal det tilføjes, at omtalte sag ikke involverer telelogning, men logning hos IT-tjenesten Facebook i USA.

Efter det oplyste har Facebook af egen kraft rejst sagen og via FBI og Europol er det loggede materiale landet på et sølvfad hos dansk politi. Der er tale om flere år gamle registreringer hos Facebook.

Det er vel godt, at der på denne måde kan ske retsforfølgelse af alvorlig kriminalitet.

Men man sidder alligevel tilbage med en fornemmelse af, at Facebook i sagen er "politiinstans", mens dansk politi bare udfører. Hvad er det, som Facebook vælger ikke at gå til myndighederne med?

Alt imens den omfattende logning og initiativret flytter til IT-tjenesterne, sidder vi stadig og diskuterer, om en begrænset og myndighedsreguleret telelogning i kortere tid overhovedet skal være mulig.

Er der ikke et eller andet galt i proportionerne?

Mogens Ritsholm

Alt imens den omfattende logning og initiativret flytter til IT-tjenesterne, sidder vi stadig og diskuterer, om en begrænset og myndighedsreguleret telelogning i kortere tid overhovedet skal være mulig.

Det kan tilføjes, at dansk politi næppe vil kunne få udleveret teleoplysninger fra telelogning i en sådan sag. For en dommerkendelse kræver, at strafferammen er op til 6 års fængsel.

Jesper Lund

Det kan tilføjes, at dansk politi næppe vil kunne få udleveret teleoplysninger fra telelogning i en sådan sag. For en dommerkendelse kræver, at strafferammen er op til 6 års fængsel.

Eller en af de mange undtagelser fra denne "hoved"regel om strafferamme på 6 års fængsel. En af disse mange undtagelser er straffelovens § 235 (jf. RPL § 781, stk. 1, nr. 3).

Jesper Frimann

Det kan tilføjes, at dansk politi næppe vil kunne få udleveret teleoplysninger fra telelogning i en sådan sag. For en dommerkendelse kræver, at strafferammen er op til 6 års fængsel.


Hvordan har politiet ellers sikret sig/verificeret at de personer, de har sigtet, faktisk er de personer, som facebook er kommet med data om ud fra deres profiler ?

Jeg er temmelig sikker på at en bare nogenlunde kompetent forsvarsadvokat vil kunne få en sag afvist rimelig hurtigt, hvis alt politiet har er 'Facebook siger'. Jeg tror nok, at Dansk Politi har må have lavet noget fodarbejde selv.

// Jesper

René Nielsen

at politiet vil bede om Papes logningsoplysninger for at få dokumentation for, hvor Pape befandt sig under den nylige spritkørselssag?


Sådan fungerer det ikke.

Retspraksis viser at det kun er politiets fortolkning som tæller.

Hvis telefonen lå der hjemme, siger politiet at ”du lod telefonen ligger derhjemme fordi du ville skabe et (falsk) alibi” og støtter logningsoplysningerne politiet påstand, så skal det lægges til grund at du har gjort noget strafbart.

Det er derfor, at hærdede kriminelle aldrig har deres telefon på sig. Den ligger derhjemme og forlader aldrig hjemme - og er i reglen købt brugt med et taletidskort.

Jo tættere man ”går på målet”, jo mere vil falske positive fylde. En af de første dataanalyser jeg lavede for 25 år siden – var en Dækningsbidragsanalyse på personniveau som rankede sælgere i en detailkæde. Gik man ind og kiggede på butiksniveau så fandt du ud af, at butikseleven havde den største profit % og butiksbestyreren den laveste profit %.

Dækningsbidragsanalysen var korrekt (udført som specificeret af direktionen) selvom en enkel butiksbestyrer blev meget sur på mig.

Kan Dækningsbidragsanalysen bruges til noget? Formentlig ikke. Det er vel ikke nogen overraskelse at butikseleven kun sælger til listepriser og at butiksbestyreren tager sig af de vanskelige salg og herunder udfører erhverv som ikke umiddelbart kan måles på hans DB.

Hvis vi nu fyrede butiksbestyreren og kun ansatte elever som analysen tilsagde, hvor længe mon så butikken kørte? For det er jo det som tallene siger!

Det er det samme med de loggede teledata. Jeg tror ikke på at politiet kan komme ”ned i substansen” via logningsdata. Man vil højest kunne tage ”temperaturen på hr og fru Jensen” men vil være ude af stand til at stille en diagnose uanset om man beriger data via samkørsel.

Selv i Kina har de fundet ud af, at der trods 270 mio kameraer i det offentlige rum og ”den Gyldne mur” er en overvågningsgrænse som ikke lader sig flytte, uanset at man kaster flere penge i øget overvågning.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017