Politiet opruster kraftigt på IT: »Vi ser ind i et moderne data- og analysedrevet politi«

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Brug af avanceret it-teknologi til at opklare forbrydelser er steget betydeligt de seneste år, og det har øget politiets jagt på de bedste it-kandidater.

Det danske politi står foran implementeringen af et af de mest avancerede it-systemer til hjælp til politiet i forbindelse med opklaring af alvorlige forbrydelser. Det nye system hedder POL-Intel og leveres af det Silicon Valley-baserede selskab Palantir.

Direktør i Koncern IT, Rigspolitiet Lars Ole Dybdal. Illustration: Privatfoto/Google+

Som navnet antyder er systemet i stand til at opsamle informationer fra mange kilder og analysere dem for mulige sammenhænge, der kan udvikle nye spor i efterforskningen af en kriminalsag.

Systemet bliver i første omgang et supplement til politiets eksisterende administrative it-system Polsag, der blev leveret af CSC.

Det nye system betyder også, at politiet nu kigger efter først og fremmest nye medarbejdere, men også mere bredt efter forskellige it-kompetencer.

»Vi ser ind i et moderne data- og analysedrevet politi, så selv om vi altid vil basere os på en politifaglig kernekompetence, ser vi et øget behov for tilførsel og samarbejde med også civile specialistkompetencer, herunder ikke mindst hele it-teknologisiden med frontend og backend. I forhold til til kriminalitetsbilledet bliver it-kompetencer mere og mere vigtige, så vi ser et arbejdsmarked med en tæt kobling mellem traditionel politifaglige kompetencer civile medarbejdere med specialistkompetencer,« fortæller direktør i Koncern IT Lars Ole Dybdal.

Læs også: Rigspolitiets cyber-enhed vil tiltrække talenter med capture the flag-øvelse

På en konference på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, tidligere på året lagde Lars Ole Dybdal ikke skjul på, at han ikke har meget til overs for it-leverandører, der hævder, at deres løsninger - eksempelvis i optakten til det nye nummerpladegenkendelsessystem - kan anvendes uden tilpasning til kunden:

»Jeg har arbejdet med it i 20 år, og hver gang jeg møder leverandører, der siger, at deres løsning er plug og play, så får jeg røde knopper. Selv om jeg er relativt tolarant mennesker,« sagde han.

Koncern IT står således også over for en række af integrationsopgaverne for de forskellige systemer, hvilket igen betyder at politiet jagter eksperter mere bredt end tidligere.

»Vi har selvfølgelig brug for de traditionelle it-faglige kompetencer med hensyn til udvikling, projektledelse, sikkerhed og drift, men også moderne teknologier i forhold til analysedelen som big data og maskinlearning for den sags skyld. Der ser vi politiopgaverne udvikler sig og vores it-systemer følger med. Derfor kigger vi også efter dataloger civilingeniører, diplomingeniører og matematikere af alle mulige typer og kompetencer. Vi breder os mere ud i forhold til de typer af kompetencer, som vi skal bruge,« uddyber Lars Ole Dybdal.

Samfundsmæssig opgave

Politiet jagt på eksperter sker i hård konkurrence med fx det private erhvervsliv, men Lars Ole Dybdal er ikke bange for, at politiet ikke får fat i de dygtigste eksperter.

»Vi er i konkurrence med andre, men vi tror på, at vi har en opgave af samfundsmæssig betydning, der gør, at det for mange i et moderne arbejdsmarked betyder noget, at det giver mening, det man laver og har en samfundsmæssig betydning. Der har vi den positive oplevelse, at der er en rigtig god søgning til blandt andet de civile stillinger,« forklarer han og fortsætter:

Læs også: Politiet: Vores nye superdatabase er designet med privacy for øje

»Det kan altid være en udfordring at få de præcise kompetencer, men vi er klar på, at vi skal prøve forskellige typer af og arbejde dem ind i en politimæssig kontekst og bruge de kompetencer, kandidaterne har. Vi er ikke låst i, at kandidaterne skal have en bestemt uddannelse, så vi har noget ekstra bredde på. Omvendt er vi ikke bange for at tage nogle relativt nyuddannede også for at inspirere os, men også for at være med til at udvikle os i fællesskab. Det er jo ikke sådan, at vi bare kan plukke kandidaterne ned fra uddannelsesinstitutionerne med de færdige kompetencer.«

Skiftende kriminalitetsbillede

Politiet har som nævnt stadig gamle it-systemer i deres portefølje og nye der skal køres. Det sker samtidig med at forbryderne hele tiden finder nye veje for deres ulovlige handlinger, der også får it-mæssige konsekvenser for politiet.

»Det handler om at gøre sig klar til fremtiden. Hvor bevæger kriminalitetsbilledet sig hen, og hvilke teknologier tager man i brug for at udføre sin kriminalitet, og der skal vi også formå at følge med. Selvfølgelig skal de gamle systemer også kunne følge med, men det synes jeg også, at vi har fået sat rigtig godt gang i,« forklarer Lars Ole Dybdal.

Den store it-omstilling

Politiet er gradvis på vej væk fra den historisk stærke binding til det amerikanske it-selskab CSC, der siden Regnecentralens dage har haft ansvaret for udvikling af en stor del af politiets it-systemer. Men nu arbejder politiet med langt flere leverandører, og analyserer nøje, om opgaverne skal løses af disse, eller det en opgave politiet selv kan påtage sig.

»Der er en proces i gang for at tage ejerskab af den teknologiske understøttelse, vi har. Vi skal sætte retningen for, hvor vi skal hen. Hvad er det for kompetencer og komponenter, vi skal bruge, og om de skal laves inhouse eller ude i byen er underordnet. Det afgørende er den samlede arkitektur og det målbillede, vi selv sætter. Vi må ikke sætte os i en situation, hvor vi ikke er i førersædet i forhold til, hvor vi skal drive vores it-udvikling hen,« pointerer direktøren.

Læs også: Rigspolitiets hemmelige bitcoin-våben fik Datatilsynet til at stejle

Omstillinger betyder, at Koncern IT hyrer folk over en meget bred front af eksperter - lige fra matematikere til cobol-programmører, og så de forskellige grader af it-specialister ind i mellem, og for Lars Ole Dybdal er det først og fremmest en ledelsesopgave at få de forskellige profiler til at spille sammen i udviklingen af fremtiden politi-it.

»Der findes ikke generiske ressourcer, som bare kan både det ene og det andet. Men vi er i et superspændende felt, fordi politiarbejdet udvikler sig hele tiden. Vi er ikke i en situation, hvor vi ikke kan få egnede kandidater, men vi er også i en læringsfase i forhold til, hvordan vi kan få koblet kandidaternes kompetencer til politiarbejdet. Det kræver masser af ledelse og specialistkompetence,« siger han.

Denne artikel er skrevet til et tema om softwareudvikling i avisen Ingeniøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Frimann

Så nu er palantir (POL-intel) systemet ikke bare en søgemaskine over eksisterende system adgange mere. Men et system der kan:

opsamle informationer fra mange kilder og analysere dem for mulige sammenhænge

Det forklarer jo hvorfor Pape har så travlt med det her lovforslag:
https://www.version2.dk/artikel/saadan-vil-regeringen-lade-myndigheder-a...

Så det er bare med at opbygge et Big brother++ apparat.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Ja - jeg har netop hørt et indslag om det samme på TV2 News.

For 15-20 år siden var politiet ude med samme ønske. Den gang kunne de fleste - så vidt jeg husker - godt se, at det ikke hører til et åbent, demokratisk samfund, og ønsket blev afvist. Men nu - med medicinalindustrien som stærk allieret i baggrunden - kan man åbenbart godt bruge de argumenter. Har forbeholdene ikke mere samme gyldighed - har dollartegnene i ministrenes øjne virkeligt mere magt end retsstatsprincipper?

Radio24syv Aflyttet har ikke helt opgivet kampen endnu: https://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/20488850/aflyttets-arsregn...

Men det er rystende og skræmmende, så hurtigt vi bliver løbet over ende, og så let man slipper uden om egentligt debat i befolkningen om disse for vort land så afgørende beslutninger.

Udviklingen går i decideret totalitær retning, og inden længe har vi ikke mere et frit og demokratisk samfund, hvis ikke vi besinder os. Kunsten at kalde sig demokratiets beskyttere, samtidig med, man er i fuld gang med at afskaffe demokratiet. Der er et stille kup i gang.

Bjarne Nielsen

Tænk, at man skal opleve at blive glad for Trine Bramsen ...

Mjah, den glæde deler jeg egentlig ikke.

For det første, så synes jeg at hun tager udgangspunkt i de helt forkerte argumenter, og at argumenterne derfor bliver unødigt svage. Hun formår end ikke at overbevise mig om det, som jeg allerede mener. Hvis det hun giver udtryk for, er hendes væsentligste bekymring, så vil hun være meget nem at overbevise om det modsatte. Og derfor nages jeg af en mistanke om, at hun ikke rigtigt selv tror på det.

Og jeg er heller ikke spor imponeret af, at hun santidigt lægger op til, at man skal opbevare profiler på sigtede og mistænkte voldsomt meget længere end de nuværende 10 år, som allerede er alt, alt for lang tid. Der er ingen grund til at de oplysninger skal holdes et øjeblik længere end, hvor de ikke mere er relevante for den sag, hvori de viste sig at være fejlagtigt mistænkt eller måske endda sigtet. Det er ikke bare at føje spot til skade - det er også en glidebane for misbrug. Det vil være utroligt nemt at få "besværlige" personer registreret, og dermed uhyrligt meget nemmere at holde øje med - og det vil være alt for nemt at lave "fiske-ekspeditioner" overfor personkredse, som ellers slet ikke kommer bare i nærheden af de straframmer, som burde være på tale.

Det ville klæde enhver retsordfører at være langt mere skarp på forskellen imellem mistænkt, sigtet og dømt.

Men ja, du har nok i pointe i, at vi måske nok må glæde os over de få og sjældne lyspunkter, som af og til opstår, uden at være alt for kræsne med, hvorfor det sker. Suk.

Anne-Marie Krogsbøll

Men ja, du har nok i pointe i, at vi måske nok må glæde os over de få og sjældne lyspunkter, som af og til opstår, uden at være alt for kræsne med, hvorfor det sker. Suk.


Ja, efter et par julesnaps var min kritiske (og selvkritiske) sans nok ikke helt i topform, Bjarne. Jeg blev bare umiddelbart dejligt lettet over, at S ikke allerede var i gang med at agere stemmekvæg for et sådant forslag. Men du har ret - det kan godt være, at deres stemmer er billigt til salg inden længe - vi skal ikke føle os for trygge. Men lige nu er der dog et lille helle.

Bjarne Nielsen

Det forklarer jo hvorfor Pape har så travlt med det her lovforslag ...

Det trælse er, at det foregår i det skjulte. Man mærker ikke noget. Hvis alle danskere fik besked på at møde op på politi-stationen, for at aflevere fingeraftryk, så ville der nok rejse sig et rama-skrig. Men i stedet så sniger man sig i stedet til en kopi, når vi skal have pas eller er hos lægen. Det er hele snakken om at bruge oplysninger til andet formål end det oprindelige.

Og havde en kopi været noget, med lastvogn efter lastvogn af arkivskabe, så ville der nok også blive en større debat. Men oplysningerne tages ikke fysisk fra nogen ... det er ikke sådan, at lægens journaler er udlånt eller at vi skal aflevere vores pas til kopiering. Det sker helt uden at nogen (udover måske lige de kinesiske visum-myndigheder) får nys om det.

Man skal også være klar over, at det ikke kun er DNA-markører, mug-shots eller fingeraftryk, som er i spil her. Det er også hele det spor vi efterlader på nettet, fest- og feriebilleder, politiske holdninger og tåbelige udtalelser. Og lige om et øjeblik, det som vi talte med lægen om, om vi tager særlige former for medicin, og den stil i 8. klasse, som vores klasselærer synes var lidt for underlig.

Næppe noget, som politiet vil fortælle en dommer om, men alt det, som gør at de ringer på nogle døre tidlig om morgenen fremfor andre. Og fordi at det er skjult, så kan det hurtigt ende med at blive fordomme og en uafvaskelig stigmatisering af nogle.

Jeg synes, at man i stedet for at lade sig forblænde af mulighederne, så i stedet skulle tænke mere på mulige problemer og på prisen. Er det virkelig, det værd? Og ikke bare den marginale økonomiske omkostning ved at gøre det, men på alle de omkostninger det vil kunne have for vores samfund og os borgere.

Finn Christensen

Det forklarer jo hvorfor Pape har så travlt med det her lovforslag:
https://www.version2.dk/artikel/saadan-vil-regeringen-lade-myndigheder-a...

Så det er bare med at opbygge et Big brother++ apparat.

Trøst dig med Jesper, at der skal et helt generationsskifte til, før det virker ;)

Politiet opruster kraftigt på IT: »Vi ser ind i et moderne data- og analysedrevet politi«

Så de opruster kun med nyt isenkram, som de ikke har uddannelse til, samt henter læssevis af personer ind uden eksisterende politi- eller efterforskningserfaring.

Resultatet kommer ikke i denne eller den næste regerings tidsalder. Politiet vil da reklamerer (de skal de jo for pengene), samt både love og selvfølgelig fremvise nogle helt almindelige tossehoveder, som de påstår systemet har fanget (for at tækkes ministeren).

Det her er kun sædvanligt effektivitets' praleri.. (for at tækkes ministeren), af samme type som skats systemer og årtiers tiltag jo klart tilbageviste værdien af; DSBs store armbevægelser blev tilsvarende modbevist, Region Hovedstadens EJP har senest modbevist de forventede og lovede resultater ligesom Politiets POLSAG nogle år tilbage etc. etc.

Man vil til den pris, som nogle af disse specialiserede og krævende it-investeringen koster, kunne ansætte og uddannes mennesker, der kunne fremvise det samme resultat, via deres helt alm. funktion, efterforskning og arbejdsindsats. Bliver dette paradoks nogensinde undersøgt på forhånd via en alternativkalkule[1] - der findes en række værktøj til formålet.

Ja.. ja.. jeg ved da godt, at mennesker er besværlige, syge, fraværende, dovne osv., og at de i det hele taget er i vejen for en effektiv maskinel "ordnung muß sein" på milimeterniveau. Men en dum maskine er ligeså resultatløs at skrive til, som det er til skrankepaven "Jytte" på kommunen.

[1] ..http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Regnskab_...

Finn Christensen

Der er et stille kup i gang.

Det skete allerede med CPR-nummeret[0], "Borgerkortet" det nuværende gule sygesikringsbevis, BBR og senest med NemID.

Dengang som nu var der hver gang (få) personer, som i offentligheden beklagede sig over det forventelige og mulige misbrug, og de bliver da blot forflyttet[1] og skubbet ud på blindspor[2].

Befolkning er fordummet gennem årtier, generelt uvidende om it eller ligeglade, da generel viden om it samt it-sikkerhedsuddannelse er ikke eksisterende. Deres højeste niveau er at lege på nettet med deres Fjæsbog, Goble eller Flipper med mange flere ;)

Også selv om at dem derude kæmper med helt basal it-sikkerhed; fordi der er mia. af mennesker samt million efter million ansatte i firmaer + det offentlige - hele verden - mennesker, der nysgerrigt klikker på åndssvage links og kattevideoer hver dag.

[0] Jeg hørte og så personligt det hele fra 1. parket. Det der blev lovet, samt de prima sikkerhedsregler, som blev indført. Og alle vidste samt omtalte (dengang), at når det blev muligt, så "forsvandt" reglerne for den offentlig administration m.fl. (slettes/ændres), og de tog sig for retterne - det tog da kun ~25 år.

[1] cand.polit. Jussi Merklin, mfl. ..http://www.dissident-net.info/jussi-merklin/
[2] "Fra EDB-sikkerhedsekspert til overopsynshavende med ministeriale toiletter"

Anne-Marie Krogsbøll

https://www.altinget.dk/artikel/cyberekspert-tredje-verdenskrig-er-aller...

Men nej - i stedet for at blive klogere, så virker det som om, man fra beslutningstageres side tænker "Lad os skynde os at høste guldet, (også privat?) inden det hele bryder sammen". Ganske som med klimaproblematikken er man (eller man lader som om, man er) blinde overfor katastrofekursen, og har fokus stift rette mod guldkalven - som de færreste borgere alligevel får nogen glæde af.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder