Ny kryptovaluta-feber er begyndt: Grafikkort flyves til Island

Mens verdens øjne i disse dage er rettet mod bitcoin og dens eksplosive kurs, er den alternative kryptovaluta Ethereum begyndt at blive interessant for den voksende krypto-mining-industri – særligt efter lanceringen af en 'killinge-tjeneste'.

I sommer fløj flere Boeing 747 til Island. Med sig om bord havde de udelukkende AMD- og Nvidia-grafikkort, som med lynets hast skulle transporteres til Island – så hurtigt, at de almindelige fragtmuligheder ikke var tilstrækkelige.

»Tiden er meget, meget kritisk. Alt andet, såsom at fragte til havs, tager alt for lang tid. Du risikerer at miste muligheden for at mine i de dage, du er forsinket,« sagde Marco Streng, CEO ved 'cryptominingfirmaet' Genesis Mining, til Quartz.

En illustration fra Version2, som viser de grundlæggende egenskaber bag blockchain. Foto: Lasse Gorm Jensen Illustration: Lasse Gorm Jensen

Man kan nærmest læse hans forpustelse, og den ’investering’ siger om noget, hvad der er på spil.

For grafikkortene skulle hurtigst muligt sættes sammen i en stor Ethereum-mine, placeret i Island, og så hurtigt som muligt begynde at generere Ether til Genesis Mining.

Så hurtigt, at det kunne betale sig at leje adskillige Boeing 747'ere.

Og som altid er sådanne investeringer utroligt risikable.

Men i begyndelsen af denne måned kunne man med stor sikkerhed sige, at Genesis Minings pengetank voksede gevaldigt – blandt andet på grund af en dynge utroligt eftertragtede killinger.

En global supercomputer

Men for at forstå, hvorfor killinger spiller en rolle på det store kryptovalutamarked, skal du først forstå, hvad Ether og Ethereum er – og særligt hvorfor det kan betale sig at indflyve grafikkort med en Boeing 747.

Her bliver det, i hvert fald for undertegnede journalister, en anelse komplekst. Men først og fremmest er det, fordi der er penge i det.

Mens bitcoin i disse dage er på alles læber, er kryptomarkedets værdimæssige andenplads, Ether, ikke mindre interessant trods den lavere værdi (omkring 462 dollars i skrivende stund).

Ether er en valuta, som er tilknyttet Ethereum.

Ethereum er i al sin enkelthed en verdensomspændende sammenkoblet supercomputer, som består af adskillige privatejede computere.

Som betaling for, at man stiller en computer, hvis eneste opgave det er at tale med andre computere, til rådighed, får man Ether – en kryptovaluta udviklet til formålet.

Læs også: Bitcoin-mining sluger strøm svarende til Danmarks samlede energiforbrug

Denne valuta kan så enten bruges til at købe sig adgang til supercomputeren, eller man kan handle med den, hvilket oftest er tilfældet.

Altså kan man, lidt firkantet, sige, at Ether har en tilknyttet værdi, nemlig adgangen til supercomputeren, hvorimod bitcoins primære værdi er troen på, at de også er noget værd i morgen.

Men hvorfor?

Som ved bitcoins blockchain-system er der tilknyttet 'minere'. Det er en industri, som lever af at sætte utroligt kraftige computere til at løse et regnestykke, som bruges til at verificere en transaktion.

Når den er løst, tildeles et afkast i form af en fastlagt mængde af den minede kryptovaluta.

Og i Ethers tilfælde er der færre om at løse regnestykkerne, hvilket betyder, at der ikke er minet nær så meget Ether endnu, som der er minet bitcoin. Netop derfor er regnestykkerne, som computerne skal løse, endnu heller ikke nær så komplicerede, og det stiller ikke når så store krav til computerkraften.

Dette kan eksempelvis illustreres således: Ifølge hjemmesiden Crypto Compare kan den samme mængde computerkraft (i dette tilfælde en 'udregningskraft' på 1.450 GH/s, altså antal forsøg på at løse koden på ét sekund) generere en profit på henholdsvis 1,66 dollars af bitcoins om måneden, men derimod 2,98 millioner dollars om måneden i Ether.

Dette forudsætter naturligvis, at der er en tilsvarende mængde transaktioner.

Og så var der det med killingerne

Først på måneden skete der noget, som journalist Morten Egedal, Version2 beskrev således:

»I et miks af to af de største ting på internettet – killinger og blockchain – er CryptoKitties lynhurtigt blevet stort og mange penge værd.«

Læs også: KryptoKillinger overbelaster Ethereum: Seksdoblet antal transaktioner fejler

Og det kan virke useriøst, at en gruppe – omend nuttede – killinger kan spille en stor rolle på kryptomarkedet, men det er ikke desto mindre, hvad der lige nu sker.

For med Cryptokitties kan man købe en virtuel killing med Ether, som man derefter enten kan sælge videre, eller 'mine'.

Det vil sige parre den med en anden, og beholde afkommet – noget, som også koster Ether.

Med alle disse killingehandler skal det førnævnte regnestykke løses. Og særligt af den grund virker beslutningen om at leje en Boeing 747 pludselig ikke så tosset, idet præmien for at løse regnestykket, det såkaldte transaction fee, er steget kraftigt siden killingernes indtog.

I skrivende stund er der omkring 21.000 transaktioner i en block, hver transaktion med en værdi på omkring 1,3 dollars, hvilket giver den 'heldige' miner omkring 31.500 dollars i afkast.

Denne artikel stammer fra avisen Ingeniøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
Alex R. Tomkiewicz

Hvis det var svar til min kommentar angående miljøsvineri, så var det at få fløjet grafikkort ind jeg mente.

Ikke fordi jeg er uenig, men ifølge Flightradar24 så er der mens dette skrives lige omkring 13.000 fly i luften. Så en tur med grafikkort til Island virker ikke så problematisk... i forhold til de overordnede problemer i denne fortsatte kryptovaluta-komedie.

Tobias Volfing

[i forhold til de overordnede problemer i denne fortsatte kryptovaluta-komedie.]

Jeg går udfra det ikke er energi forbruget du taler om, for der er vel ingen skade sket ved at de forbruger en masse 'grøn' energi?

Jesper Christophersen

Man kan vel kort sagt sige at jo mere energi, som benyttes ved at samle blokchainen, desto mere pålidelig bliver den.
Sagt på en anden måde, jo flere ressourcer, som benyttes, desto flere ressourcer skal der til for at lave ændringer i den efterfølgende, hvilket stort set vil være umuligt med 'nutidens teknologi'. Og jo hurtigere teknologien bliver, desto højere bliver sværhedsgraden for minerne.

Men nej, regnekraften benyttes ikke til noget 'nytte', hvis du tænker på forskning eller lign.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder