Lægesekretær om journaler efter Sundhedsplatformen: »Det ser ud ad helvede til«

Sundhedsplatformen skulle overtage nogle af lægesekretærernes opgaver. Men arbejdet er bare flyttet til andre faggrupper, siger lægesekretær og tillidsmand.

»Sundhedsplatformen er solgt som, at systemet nærmest kunne tænke selv. Vi fik eksempelvis at vide, at det selv kunne komme med diagnoseforslag, fordi det var så intelligent.«

Sådan siger lægesekretær, tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant ved gastroenheden på Gentofte og Herlev Hospital Majbritt Falsing.

Det er dog langtfra, hvad hun i løbet af det seneste halvandet år - de to hospitaler kom på platformen i maj 2016 - har oplevet. I stedet er arbejdet blevet mere kompliceret, og lægesekretærerne er blevet til kontrollører af et arbejde, de før selv varetog.

»Det, jeg ser her halvandet år efter indførelsen, er, at det er de samme opgaver, der skal udføres. Notater skal skrives, undersøgelser skal bestilles, tider skal bestilles, og det skal koordineres. Man har bare flyttet arbejdsopgaverne fra lægesekretærerne til andre faggrupper.«

Det kan Majbritt Falsing ikke se, hvorfor der skulle et nyt it-system til. Det kunne man også have gjort i det gamle system.

»I bund og grund havde det været lettere i det gamle system, fordi det gamle system var knap så besværligt som Sundhedsplatformen,« siger hun.

Det undrer Majbritt Falsing, at lægerne og sygeplejerskerne nu er sat til det, der før var lægesekretærarbejde. De er jo netop uddannet til at varetage opgaverne. Nu er det læger og sygeplejersker, som i princippet gør lægesekretærernes arbejde.

»Men de kan lige så lidt varetage vores arbejde, som vi kan gå ind og varetage deres arbejde,« mener hun.

Journalerne er fulde af stavefejl

Det ses eksempelvis i journalerne, som Majbritt Falsing ikke er imponeret over.

»Man kan se på journalerne, som er fyldt med slåfejl, stavefejl og formuleringsfejl, at lægerne og sygeplejerskerne er pressede. Men de journaler er tilgængelige både for patienter og andre læger. Det er pinligt,« siger hun.

Og det var ikke tilfældet tidligere.

Det bliver til fuldstændig uforståelige tekster, som er mangelfulde, fordi lægerne ikke har tid til at få det hele med ligesom før, hvor de dikterede.

»Det ser mildest talt ud ad helvede til,« siger Majbritt Falsing.

At det nu er lægerne og sygeplejerskerne, som taster koder ind, gør, at det har været nødvendigt at indføre et ekstra, kontrollerende led: lægesekretærerne.

De skal kontrollere, at lægerne får det hele med, samt at det er noteret korrekt.

»Vi tjekker, om sygeplejerskerne og lægerne har registreret de korrekte koder, og om det er koder, systemet kan forstå - og som fører til DRG-kroner,« siger hun.

Det er meget sjældent, at Majbritt Falsing og hendes med-sekretærer bare kan sende koderne af sted uden at rette eller tilføje. Desuden er der ofte informationer, som mangler. Og når noget mangler, kommer der også til at mangle penge til afdelingen.

»Det gør, at vi skal ind i operationsbeskrivelserne og journalnotaterne og se dér, om vi kan finde de rigtige oplysninger, for så at gå tilbage på kodefordeleren og sætte dem på.«

Det var ikke nødvendigt før.

Version2 har tidligere beskrevet, at der ultimo september lå knap 100.000 registreringer, såkaldte kontakter med bl.a. diagnoseoplysninger, fra hospitalerne med fejl i Landspatientregisteret, LPR.

»Før tastede vi koderne ind, og det fungerede som kontrol. At vi nu skal kontrollere lægerne, har givet et ekstra administrativt led,« siger Majbritt Falsing.

Lægesekretærer kunne skaffe penge til afdelingerne

Jo flere diagnoser patienterne i en afdeling har, desto flere penge får afdelingen. Derfor er det vigtigt for en afdeling, at alle koder kommer med i registreringen, som udløser DRG-kroner. DRG står for Diagnose Relaterede Grupper, og her indenfor har de forskellige diagnoser, indlæggelsestider mv. forskellige takster.

Majbritt Falsing fortæller, at hvis en patient eksempelvis er blevet opereret for blindtarmsbetændelse, får afdelingen flere penge, hvis patienten også er overvægtig. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på alle detaljer hos patienten.

Det havde lægesekretærerne godt styr på - men læger og sygeplejersker knap så godt. Og det koster. Også fordi der er mange steder, hvor de forskellige diagnoser kan registreres.

»Desuden skal koderne tjekkes af på en helt speciel måde, før de ryger det rigtige sted hen i udskrivelsesbrevet og i udskrivelsesøjemed - og hvor det giver penge,« siger Majbritt Falsing.

»Det bøvler vi stadig med. Også fordi man har forsøgt at lave en arbejdsglidning. Det vil sige, at man har forsøgt at give noget af det ansvar, som lægerne havde registreringsmæssigt, over til sekretærerne igen. Men jeg må ærligt indrømme, at jeg stadig ikke kan gennemskue diagnoseregistreringen helt - altså, hvordan det hænger sammen.«

Hun fortæller desuden, at taksterne i ambulatorierne er blevet tæt på halveret de seneste år, så de næsten ikke får noget for at se patienterne længere. Derfor er det særligt vigtigt, at den ansvarlige for at kode ind er meget opmærksom på at få det hele med, for at det er rentabelt at drive et ambulatorum.

Diktering vil knække sekretærerne

Lægesekretærerne har altså fået en del af registreringsansvaret tilbage. Men flere af dem frygter, at ledelsen også vil genindføre diktat til sekretærerne. Hvis det sker, kan de nemlig ikke nå at udføre deres arbejde. Det vil kræve, at der bliver ansat mange flere sekretærer, siger Majbritt Falsing.

Ikke fordi de ikke gerne vil tage diktering retur, men fordi arbejdsbyrden vil blive enorm for sekretærerne, som efter indførelsen af Sundhedsplatformen er blevet skåret i antal.

»Hvis ikke diktaten var blevet flyttet samtidig med indførelsen af Sundhedsplatformen, så var sekretærerne knækket. I øjeblikket er det lægerne, der knækker, fordi de har fået en gigantisk byrde ekstra. De har jo overtaget en stor del af vores arbejde.«

Der er desuden flere lægesekretærer fra Majbritt Falsings afdeling, som er gået ned med stress som direkte følge af Sundhedsplatformen.

Kun én positiv ting ved Sundhedsplatformen

Der har været så meget bøvl med det nye system, at Majbritt Falsing kun kan komme i tanke om én ting, som er godt ved Sundhedsplatformen set fra sekretærstolen:

»Vi kan nu følge mere med i, hvad der foregår i de andre afdelinger for patienterne. Jeg kan eksempelvis gå ind og se en patients tider på andre afdelinger,« siger hun.

Det betyder, at sekretærerne nu har et bedre overblik over, hvornår de forskellige patienter eksempelvis skal til røntgenundersøgelser og deslige. Det er anvendeligt og rart for sekretærerne i deres daglige arbejde.

»Men det ville vi nok godt have kunnet få på anden vis. Og hvis det er prisen for Sundhedsplatformen, så ville jeg egentlig hellere have undværet det billede,« siger hun.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (23)
Anne-Marie Krogsbøll

.... interview fra en central faggruppe, som man ellers kun hører om gennem administratorer, læger og sygeplejersker.

Masser af gode, konkrete eksempler på, hvor det går galt og de omkostninger, det har, både effektivitetsmæssigt og for personalets helbred.

Det lyder som det rene galimatias.... Lidt som den gamle molbohistorie om at fange en stork i en kornmark.....(eller hvordan det nu var).

Frithiof Jensen

....
Og når noget mangler, kommer der også til at mangle penge til afdelingen.
....
Majbritt Falsing fortæller, at hvis en patient eksempelvis er blevet opereret for blindtarmsbetændelse, får afdelingen flere penge, hvis patienten også er overvægtig.

Det lyder allerede som om at der er lagt rigeligt i kakkelovnen til at danskerne senest omkring 2030, når de 100% karakterfikserede ungdomsårgange kommer på banen som professionelle, pludseligt bliver verdens aller-fedeste og sygeste folk!?

Så kan Watson suge på de data. Se hvad det er værd.

Jesper Frimann

Det... skal vi sige kaos.. som Majbritt Falsing beskriver er resultatet af procedureændringerne i forbindelse med indførslen af Sundhedsplatformen, er jo netop det der advares mod i den her rapport:

http://vbn.aau.dk/files/58273258/Samlet_rapport.pdf

Så alt andet end lige er det noget man burde have kunne forudse. Igen det er lidt den samme sang vi hører igen og igen ift. store offentlige IT-projekter. Man forudså ikke.. vi viste ikke.. f.eks. i EFI forudså man ikke, det reelle omfang og kompleksiteten af gælds inddrivelses området.

Beslutningerne , der fortages mht. IT systemer i det offentlige sker åbenbart rigtig rigtig tit af folk der hverken forstår den faglighed, som IT-systemerne skal understøtte.. eller IT-faglighed.
Det er en opskrift på Kaos++.

Masser af gode, konkrete eksempler på, hvor det går galt og de omkostninger, det har, både effektivitetsmæssigt og for personalets helbred.

Det er også derfor, at man kommer til at se i langt højere grad, at alle dem på 62+ i sundhedssektoren, der har det økonomiske råderum, vil gå på efterløn, pension eller.. Og at mange af dem, der er gået på nedsat tid, fordi de ikke har kunnet klare mere, vil holde helt op.

Det her kan gå rigtig galt...hvis man ikke tager ansvar fra Politisk side.

// Jesper

Niels Werner Mortensen

Som vi alle ved, er der ingen vej tilbage. SP med dens alle fejl og mangler er kommet for at blive.

Prøv sammen med læger og sygeplejersker at opstille en liste over de 10 værste fejl og så slå SP administrationen oven i hovedet med den indtil I får dem rettet. Når det er klaret, så napper I da bare 10 mere :-) Hvis I kun melder tilbage med brokkeri og trusler, kommer vi ingen vegne.

PS. Nu har I jo lige fået lidt medgang, da de årlige 2% bliver taget af bordet fra 2018, så op med humøret .

John Bömler

Alle berørte faggrupper er nu kommet med et indlæg vedrørende "Sundhedsplatfoden"
Det er bemærkelsesværdigt, at kun den øverste ledelse fremhæver de gyldne værdier ved projektet og brugerne klager over systemet.
Er næsten samtlige brugere inkompetente eller er det de facto systemet, som ikke fungerer intuitivt?
Er det sandt, at systemet bruges i USA og Holland, som fremhævet af ledelsen?
Har de undersøgt, hvilke hospitaler i USA og Holland der har forladt systemet på grund af ubrugelighed?

Og igen..igen: Hvem tager ansvaret for endnu en IT-hovsa?

//Tæppebombet person om SP´s uanvendelighed

Allan Astrup Jensen

Det var en god artikel, men det lægesekretæren siger, er der fra begyndelsen af blevet advaret om her på sitet.

Jeg har bl. a. selv skrevet, at hvis man som planlagt reducerede antallet af lægesekretærer, så kommer det til at gå rigtigt alvorligt galt, og at det var mere effektivt, hvis sekretærerne var ved tasterne i stedet for lægerne.
De ansvarlige ved det sikkert godt, men de har ikke penge nok til både et nyt dyrt IT-system og at beholde lægesekretærerne.

I stedet for kunne man have lavet en væsentlig reduktion af Regionens administration, men magthavere fyrer aldrig sig selv! Deres svar på problemer er altid at ansætte flere af egen slags.

Der må være nogle kyniske beslutningstagere med meget ondt i maven af at være skyld i, at en masse uskyldige, syge mennesker dør, mens de er på de forlængede ventelister! Der er vel tale om uagtsomt manddrab?

Søren Neermark

Tak til Majbritt for en fin artikel som belyser nogen af de problemer som sekretærerne ser i SP, og for også at sige noget "godt om SP," så verden ikke er helt sort/hvid og holde debatten - ja visse ville måske ligefrem sige "nuanceret".

Hovedproblemet med kvaliteten af journalerne skyldes at ideen i SP er at man skal bruge et "kliksystem" til at udfylde en journal. Men dette fungerer kun i det omfang, at selve "generatoren" passer til den givne kliniske situation - det gør den desværre at for sjældent med den nuværende opsætning i SP. Der skal "bygges" meget før vi er på niveau kvalitetsmæssigt med "journalniveauet" før SP. Indtil da vil journalkvaliteten som Majbritt siger "se ud ad helvede til!".

Jeg tror ikke meget på at dikteringsopgaven nogensinde vil komme tilbage selv hvis man engang i fremtiden ville vælge et andet system end SP - her vil det blive talegenkendelse som ville komme istedet for der hvor det giver mening.

Hvis man skal have "journal-generatoren" til at virke i SP, er der behov for at hver afdeling har en minimum en "bygger" , mens der i Region H lige nu er en/to "byggere" per speciale (når de har tid mellem deres kliniske opgaver!). "Puljen" til nye byggere giver altså ikke mange ekstra set i forhold til behovet (ganske få mio ekstra). Hvis man ønsker at hæve kvaliteten og gøre det som SP har tiltænkt, skal antallet af byggere mere end ti-dobles, hvilket hurtigt vil æde af gevinsten fra den meget omdiskuterede businesscase - så det er nok ikke realistisk indenfor en overskuelig årrække af politisk-administrative årsager.

Samtidig kræves et opgør med den meget rigide vertikale styring, som ses i SP-programmet, hvor selv små ændringer, som oftest skal godkendes af adskillige styregrupper i forskellige niveauer (og regioner) - det gør "bygningsopgaven" og modificeringen nærmest umulig. Det gør vi ikke har set afgørende forbedringer af systemet endnu.

Den dårlige journalkvalitet har oplagte konsekvenser indtil (hvis) disse byggere kommer ud i de enkelte afdelinger:

Der vil opstå problemer når patienterne eller pårørende efter et svært/dårligt forløb klager, eller vil have erstatning efter komplikationer eller fejl. Jeg forudser at der i den kommende tid vil være flere historier om patienter, som får (ukorrekt) medhold i klager, fordi dokumentationen i journalen i visse tilfælde har været (for) mangelfuld. Og at der vil blive flere, som vil blive noteret som "dårligt" sundhedspersonale grundet mangelfuld journalføring, selvom der er tale om en "systemfejl". Her var sekretærerne tidligere en vigtig brik, da de var med til at kvalitetssikre journalerne og deres kodning. Dette sikkerhedsnet er væk nu.

Journalmaterialet i klagesager, som leveres fra SP, på den ene side er blevet enormt omfangsrigt (meget, meget længere end før!), og med en lav kvalitet i journalføringen (meget "støj" og meningsforstyrrende sider med volapyk). Selv ved relativt simple klagesager, kan læsningen af journalerne være meget svær og dermed klagebehandlingen længere/dyrere.

Problemerne drejer sig ikke kun om den lægefaglige dokumentation, men også når f.eks. sygeplejersker eller andet personale har behov for at dokumentere ting som er usædvanligt for den givne patient, og som ikke passer ned i en af de prædefinerede skemaer for den givne patientgruppe, som personalet har til rådighed.

De pressede stuegange grundet de øgede administrative arbejdsgange i SP for lægerne, gør at tiden (og evnen) til at skrive fulde sætninger er faldet betydeligt. Personalet er fanget i et farligt krydspres mellem at skulle nå at se alle patienterne, og udføre dokumentationen korrekt - og her vælger de fleste klinikere - forståeligt nok - at se patienterne. Dermed er mængden af forkortelser, som kan misforstås mellem specialer og/eller personaler også steget betydeligt, hvis dokumentationen overhovedet er fyldestgørende.

Et par eksempler på notater som man kan prøve at tyde for at eksemplificere problemstillingen med forkortelser og stavefejl (ja det er nogen grelle eksempler, og heldigvis ser ikke alle journaler sådan ud!):

Ptt. ikke tilst. v. stg. Leuk. ej norm - ellers i.a. Udskrives til amb. opflg.

kvinde møder til journaloptagelse og anestesipræ forud højresidig hemikoektomi 3/!0 pga kræft i cecum

Indikation: colon cnacer i coecum

hø. kæn med simp dist. u. lig. skade og ikke tegn på anden
intraart. skade. Spl medg. smert. beh. Anb. at forts. træning. Afsl.

Se desuden pkt 3 i nedenstående link for et eksempel på nogen af problematikkerne ved brugen af (ukorrekte) forkortelser i journalføring:
http://dok.regionsjaelland.dk/view.aspx?DokID=217238

Eller Region Syddanmark som ligefrem abonnerer på et værktøj for at begrænse forkortelser i journalerne, fordi de er farlige:
http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/dokument191334.htm

Torben Larsen

Uden at påstå at hospitaler og jobcentrene kan sammenlignes, så var der nogle sammenfaldende lighedspunkter mellem de aktuelle hospitaler og det daværende Arbejdsformidlingssystem.

Det var en tid hvor “administrative” medarbejdere var et fy-ord, og hvor akademikerne var på fremmarch.

Derfor skar man kraftigt ned på de administrative medarbejdere, indrettede AMANDA-systemet til akademikere og ansatte akademikere i konsulent- og vejlederfunktionerne.

AMANDA var lidt af en EDB katastrofe, og en økonomisk skandale.

Resultatet ligner det aktuelle, og måske var det ikke en tilfældighed, at det statslige Arbejdsformidlingssystem spillede fallit og lukkede få år senere, og blev lagt ind under kommunerne.

Jette Hartmann

Der lægges alt for meget vægt på om de noterede diagnoser udløser DRG-kroner!
For mig ligner det mest af alt kassetænkning frem for korrekt journalføring.
Hvornår får vi en tilbundsgribende undersøgelse af de anvendte diagnoser?

"Jo flere diagnoser patienterne i en afdeling har, desto flere penge får afdelingen. Derfor er det vigtigt for en afdeling, at alle koder kommer med i registreringen, som udløser DRG-kroner. DRG står for Diagnose Relaterede Grupper, og her indenfor har de forskellige diagnoser, indlæggelsestider mv. forskellige takster."

Måske alle patienter skal til at gennemgå egne journaler for at se om der lige er klistret et par ekstra DRG-koder på dem!

Torben Bauer

@Jette Hartmann:
"Måske alle patienter skal til at gennemgå egne journaler for at se om der lige er klistret et par ekstra DRG-koder på dem!"

DU skal erindre at den samlede sum som alle landets sygehuse / afdelinger har til rådighed over IKKE ændres ved at føje nogle flere diagnoser på. Beløbet er nøjagtig det samme. Men den indbyrdes fordeling afhænger af hvem som er dygtige til at lære DRG systemets måde at udregne takster.
Og her - som alle andre steder i samfundet - er det muligt at være kreativ - ja så får man mere end dem som er knapt så kreative.
Så når region Hovedstaden nu mangler DRG indtægter så skyldes det dels at man ikke længere har få personer på en afdeling til at sikre kodningen og dels at den kreativitet man så stadig har i de andre regioner / afdelinger fortsat er til stede.
Og den enkelte patient og pågældendes behandling er uafhængig af denne kreativitet!

Peter Stricker

Torben:

DU skal erindre at den samlede sum som alle landets sygehuse / afdelinger har til rådighed over IKKE ændres ved ... Men den indbyrdes fordeling


Vil det sige, at regionerne Syd og Midt (jeg ved ikke, hvad den sidste region har besluttet) nu kommer til at tjene stort på de sjællandske regioners fejlindkøb?
Eller er det en overfortolkning af din kommentar?

Max Kjeldgaard

""Citat"" ....fuldtidslægesekretærstillinger. Det var i juni 2017 reduceret til 2.358, altså 255 færre stillinger. Det svarer til næsten 10 procent...
...I øjeblikket er det lægerne, der knækker, fordi de har fået en gigantisk byrde ekstra. De har jo overtaget en stor del af vores arbejde ""citat slut""

Man har med andre ord flyttet arbejde fra HK overenskomst til lægeoverenskomst pga. et basparingspotentiale.

Er der nogen, der kan forklare logikken og specielt besparelserne her???

Michael T. Jensen

Man har med andre ord flyttet arbejde fra HK overenskomst til lægeoverenskomst pga. et basparingspotentiale.

Er der nogen, der kan forklare logikken og specielt besparelserne her???


Tidligere arbejdsgang:
1. lægen dikterede til journalen - tidsforbrug: x minutter til h løn
2. sekretæren skrev journalen - tidsforbrug: y minutter til l løn

Nuværende arbejdsgang:
1. lægen skriver journalen direkte ind - tidsforbrug: z minutter til h løn
(der var ikke budgetteret med at sekretærer skulle fejlrette, så den ser vi lige bort fra.

Hvis xh + yl > z*h er der et besparingspotentiale og ellers ændres z så man kan købe SP. Er der behov for en bedre business case, nedsættes z blot yderligere.

Suk! Indimellem tror jeg at det rent økonomisk ville give langt mere mening at forbyde jakkesæt i offentlige bygninger i stedet for burkaer...

Bjarne Nielsen

Hvis xh + yl > z*h er der et besparingspotentiale ...

Interessant betragtning. Det svarer til:

(z-x)/y < l/h

hvor (z-x) er den ekstratid, som lægerne skal bruge på nu at dække af for lægesekretærerne efter fradrag for det arbejde, som de alligevel ville have gjort. Dvs. at hvis de havde lavet diktat, så skal tiden brugt til det fradrages i den tid, som de bruger på skrive.

Hvis man antager, at (z-x) er negligerbar eller negativ , dvs. at der ikke er noget ekstra arbejde forbundet med at klikke journaler ind i SP (med alt hvad det indebærer) set i forhold til diktering eller hvordan man nu kommunikerer imellem læge og lægesekretær (og i øvrigt antager, at det i alt væsenlighed har samme kvalitet), så er business-casen trivielt opfyldt. F.eks. fordi at man tror, at det er alt for nemt at fylde journalerne med overflødig varm luft, når man nu har en lægesekretær til at hjælpe sig - eller hvad man nu tænker om lægearbejde, når man ikke har prøvet det selv. Og det virker det, at det har været antagelsen (altså er der ikke rigtigt er noget merarbejde - jeg kan kun gisne om, hvor den antagelse kommer fra).

Men hvad nu, hvis det ikke holder? Så må vi grave dybere.

l/h er den relative lønforskel på læger og lægesekretærer, og (z-x)/y er den relative produktivitet på journalskrivning (efter fradrag for dobbelt arbejde). Eller sagt på en anden måde: hvis læger får over dobbelt så meget i løn, så skal de have under halvt så meget mer-arbejde set i forhold til den tid, som lægesekretærerne ville bruge. Uden at pege alt for meget fingre af lægestandens lægesekretærevner (jeg er sikker på, at de nok skal lære det ... engang, givet nok tid), så er det næppe tilfældet, specielt fordi at læger ikke får lov til at specialisere sig i lægesekretærarbejde på samme måde som - ja - lægesekretærer ... man laver rent ud sagt en "omvendt Adam Smith".

Og så er der lige det faktum, at er den relative produktivitet større end nul, så skal der bruges flere læger. Selv hvis lægerne kunne klare merarbejdet på den halve tid af lægesekretærerne, så ville det betyde, at man skulle ud og finde en ekstra læge for hver anden lægesekretær, som herved blev overflødig.

God fornøjelse med at finde så mange ekstra læger! Selv hvis man kunne, så skal man så spørge sig selv, om man som samfund vil bekoste en fuld lægeuddannelse på nogen, som skal lave noget andet end det, som de er uddannet til, eller om ikke deres uddannelse og evner ville være bedre anvendt som læger?

Bjarne Nielsen

Suk! Indimellem tror jeg at det rent økonomisk ville give langt mere mening at forbyde jakkesæt i offentlige bygninger i stedet for burkaer...

Her er vi off-topic, men det er et fantastisk billede, og det er alt for fristende til ikke at kommentere på det:

  1. Kun politikere tror på, at folk begynder at tænke anderledes, hvis de tager noget andet tøj på, eller at "problemer" forsvinder hvis man fortrænger dem "fra gadebilledet".
  2. Der er tale om 200-300 person i burkaer, og uhyggeligt mange i jakkesæt, så hvor det første er en gratis omgang, så vil man aldrig røre den anden gruppe.

Der er forskere, som rent faktisk har været ude for at tale med "burka-segmentet", og de fortæller, at der hovedsageligt er tale om to grupperinger:

  1. kvindelige konvertitter, som har et behov for at demonstrere, at de "er mere hellige end de hellige", og et forbud vil kun styrke signalværdien
  2. kvinder, som til deres ægtefælles store fortrydelse, bruger "kærligheden til gud" som undskyldning for at isolere sig fra samfund og arbejdsmarked - sikkert ud fra angst overfor at blive kastet ud i nye sammenhænge. Et forbud vil kun øge isoleringen.

Så ikke alene er man godt igang med at løbe en åben dør ind, man vil ende med at gøre ondt værre. Eller med andre ord, den rene og skære symptombehandling og symbolpolitik.

Men det er måske i virkeligheden også det, som man ønsker? Politikker-logik er engang imellem for viderekommende.

PS: Apropos "jakkesæt", så tror jeg ikke så meget problemet er "jurister og økonomer", men mere er jurister, som tror at de er økonomer, og økonomer, som tror at de er jurister. Og ingeniører og læger, som tror at de er jurister og økonomer. Og så politikere, som tror at de er læger, ingeniører, jurister og økonomer.

Jan Heisterberg

Ja, det var en fin artikel, jeg har ikke grundlag til at anfægte observationerne, og kommentarerne af typen: "Havd sagde jeg ?"

MEN jeg ville utroligt gerne vide om der er tale om et dårligt produkt (Sundhedsplatformen), en inkompetent udruldning eller en forandringskritisk målgruppe ?

Hvor er den saglige beskrivelse af udruldningen i Region Midt, hvor der er indført et tilsvarende system ?
Uden den sammenligning er desværre at vurdere hvad der er op og med på hele forløbet ?

OG mht. Udruldning, så er vi meget klogere til Jul når Region Sjælland har vist hvad de duer til .....

Lars Skovlund

MEN jeg ville utroligt gerne vide om der er tale om et dårligt produkt (Sundhedsplatformen), en inkompetent udruldning eller en forandringskritisk målgruppe ?


Som patient vil jeg lige komme med en anekdote. For nogle måneder siden fik jeg foretaget en biokemisk undersøgelse. Da jeg udbad mig råtallene til eget brug, så var der ingen ordentlig printmulighed, og man måtte tilkalde en anden, der kunne få det gjort. Resultatet ligner (er effektivt) et screendump, og måleenheder mangler. Hvordan man kan lave et skærmbillede med laboratorieværdier, hvor måleenheder ikke står på, er mig en gåde.

Jan Heisterberg

@Lars Skovlund
Jeg forklejner ikke din observation, som synes at pege på et dårligt produkt
(ingen enheder).
At du kun får et screen dump kan jo være en betjeningsfejl - men uacceptabelt.

Men igen: hvordan er det andre steder ?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017