Køwenhavnerier

I starten af september var der en af den slags hippe events jeg slet ikke er hip nok til at deltage i: "TechFestival 2017" i Kødbyen.

Nu har jeg godt nok været noget ude af cirkulation denne sommer på grund af vores husbyggeri og derefter følgende flytterod, men jeg må notere mig at jeg intet sted har bemærket omtale af dette event, ingen af mine venner, bekendte, familie, twittere osv. osv har på noget tidspunkt fået det på min lystavle.

Heller ikke Google har spottet ordet "techfestival" noget sted på version2.dk, mens IDA/ing.dk's podcast tilsyneladende var hipt nok.

Folk er generelt mere end velkomne til at drikke ting med paraplyer i og vise PowerPoint foredrag for hinanden uden at forstyrre mig, men denne ene gang ville jeg faktisk gerne have været med, for en af de ting der kom ud af eventet var "The Copenhagen Letter", der opfordrer til at folk som os tager ansvar for konsekvenserne af vores handlinger.

(Heller ikke "copenhagen letter" kan Google finde her på version2)

Da jeg endelig, på et udenlandsk site, blev opmærksom på dette manifest, skyndte jeg mig at læse det og skrive under, som nummer ca. 675 eller noget i den stil.

Nu er der 3415 underskrivere og mange kendte og respekterede navne er dukket op på listen.

Men der er også mange navne der glimrer ved deres fravær.

Til trods for den totale radiotavshed her på version2 har jeg svært ved at tro at folk ikke har hørt om dette initiativ.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre fra nogen der har læst The Copenhagen Letter og besluttet sig for ikke at skrive under.

Hvorfor ikke ?

phk

Relateret indhold

Kommentarer (75)
Simon Mikkelsen

For det første, lyder det som en gang generisk corporate BS. Enormt bredt uden at nævne noget konkret. Hvis en hel virksomhed skrev under, ville der stadig ikke være noget reelt forpligtende.

Dernæst er det nogle meget højtflyvende og abstrakte mål som jeg ikke mener jeg har den store indflydelse på. Som simpel kodekarl kan jeg godt skubbe lidt til hist og her, men det er nu kunden der kommer med pengene og når jeg bliver sat i spil, har andre allerede brugt lang tid på at aftale hvordan det hele skal være.

Jeg kan forsøge at udbrede budskabet, men det er så generisk, at diskussionen alt for nemt bliver hvordan vi allerede opfylder det frem for hvad der kan forbedres.

Anne-Marie Krogsbøll

Ok, nu ved jeg hvad du mener. Du mener at folk skal dyrke en form for aktivisme i det firma de er ansat i. Så når noget er i konflikt med dette manifest, skal man hævde det overfor ledelsen i det firma man er ansat i.


Det lyder farligt - men er det også ligefrem farligt at skrive under på brevet i sin fritid? Der står jo mange fornuftige ting i. Selv om det er rigtigt, at det er på et meget overordnet plan, så kan det måske være et af de første skridt til mere konkrete tiltag.

Øyvind Mo

... at folk skal dyrke en form for aktivisme i det firma de er ansat i ...


Også kendt som at have en rygrad, professionel integritet, principfasthed eller faglig stolthed. Efterhånden sørgeligt usedvanlige kvaliteter, som nok kan virke skræmmende eller truende på mange. Måske specielt på dem der gerne vil forblændes af lækker newspeak, stramme KPIer og fristende bonusmål.

Magnus Jørgensen

Også kendt som at have en rygrad, professionel integritet, principfasthed eller faglig stolthed. Efterhånden sørgeligt usedvanlige kvaliteter, som nok kan virke skræmmende eller truende på mange. Måske specielt på dem der gerne vil forblændes af lækker newspeak, stramme KPIer og fristende bonusmål.

Jeg er bestemt ikke imod det.
Jeg tænkte mere på det arbejde jeg rent faktisk laver. Der er der trist nok ikke ret meget kærlighed eller ydmyghed involveret. Jeg prøver selvølgelig at være både ydmyg og kærlig overfor mine kolleger, så der kan jeg selvfølgelig godt bidrage. Men jeg har bare på fornemmelsen at det ikke var det der var ment med dette manifest. Der udtrykkes at det er med henblik på en bedre fremtid og at det er produktets udformning at disse tiltag skal have en indflydelse på.

Det er derfor jeg studser lidt over det med ydmyghed og kærlighed. Hvordan går jeg på en effektivt facon til ledelsen i mit firma og bringer dette budskab, når jeg på samme tid skal være kærlig og ydmyg?

Peter Christiansen

Lidt ligesom når der sker en katastrofe eller et uheld, kommer alle med deres fordømmelser og deres velmenende ord og deres hashtags på twitter. Det kaldes "virtue signaling" og det er det samme jeg kan fornemme efter at have læst dette vage dokument, fyldt med velmenende fraser, men ikke så meget konkret.

Simon Mikkelsen

"Jeg fulgte bare ordrer" forsvaret blev dømt ugyldigt for 70 år siden...

Det vil kun kunne lade sig gøre at undgå den mærkat, hvis man lever 100% op til alle idealer - og får man en opgave hvor det ikke er muligt siger man nej eller op.

Hvornår lever man op til idealerne i københavnerbrevet? Det ved jeg ikke. Det er så proppet med luftigtige buzz words at det ikke har nogen konkret mening.

Jeg har nogle idealer og nogle gange kan jeg leve op til dem - andre gange ikke. Men jeg vil også gerne hæve min løn hver måned og være sikker på at kunne forsørge mine børn. Personligt kunne jeg tjene mere og have mere ansvar hvis jeg gik mere på kompromis. Jeg synes jeg har fundet en fornuftig middelvej. Til gengæld deltager jeg i den offentlige debat og forsøger at fortælle folk om hvad jeg synes de bør gøre.

Igen er københavnerbrevet ikke noget jeg kan bruge der. Det lyder da sødt når man læser det, men i praksis står der ikke noget.

Anne-Marie Krogsbøll

Ud over, at man kan få akut ondt i sjælen af at blive mindet om, hvor langt der kan være fra ens idealer til ens dagligdag, så er jeg lidt nysgerrig efter, om der er nogen, som er direkte uenige i det, der står i brevet?

Er det ikke netop nogle smukke idealer, som man bør prøve at huske at efterleve - i det omfang, man kan finde ud af det?

At man kan have svært ved at leve op til det i dagligdagen, er vel ikke noget godt argument for slet ikke at kunne støtte op om sådanne idealer? Skal man opgive at få mere af den slags tanker ind i udviklingen, fordi man ikke kan leve perfekt op til dem? I så fald ser det sort ud - frit fald på alle hylder.....

Simon Mikkelsen

At man kan have svært ved at leve op til det i dagligdagen, er vel ikke noget godt argument for slet ikke at kunne støtte op om sådanne idealer?

Mener du at støtte op om idealerne eller om københavnerbrevet?

Som jeg har skrevet før støtter jeg ikke op om det, fordi det er for luftigt. Det er noget man kan skrive under på og så har man god samvittighed, ligesom når man stikker en 5er til Kræftens Bekæmpelse en gang om året.

Peter Christiansen

Problemet med skrivet er at man netop ikke kan være uenig og det er super let at skrive under, det koster ikke noget socialt set og ved at skrive under signalerer man til omverdenen hvor from og god man i virkeligheden er.

Desuden er det utopi for utrolig mange folk i tech at overholde. Stakkels dem i lockheed martin der udvikler algoritmer til targeting systemer i cruise missiler.

Magnus Jørgensen

Men det er med forbehold.
Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner og der er desværre flere eksempler på folk der udråber noget lignende det som der står i dette brev, for derefter at gå ud og slå folk i hovedet når de er uenige med dem.

Det vil jeg ikke være med til.
Til gengæld vil jeg meget gerne være med til at forbedre produkter som stiller de uligeligt dårligt stillede folk i vores samfund, i en bedre situation. Jeg har dog ingen ide om hvordan det skal gøres med kærlighed og ydmyghed igennem mit arbejde, men jeg er ikke imod det.

Anne-Marie Krogsbøll

Som jeg har skrevet før støtter jeg ikke op om det, fordi det er for luftigt.


Jeg forstår sagtens dilemmaet og ubehaget ved at skrive under på noget, som kolliderer med, hvad man går og gør til hverdag. Men skal læger så også lade være med at skrive under på lægeløftet, fordi det er for luftigt, og umuligt at leve op til i dagens danske sundhedssystem? Ville vi være trygge ved læger, der ikke har lyst til at skrive under på lægeløftet? Jeg ville ikke.

Idealer er et sted at starte - en opfordring til at tænke over, hvad man faktisk går og gør, i stedet for blot at gøre det. Uden idealer får man aldrig formuleret de konkrete tiltag, som skal til for at vende udviklingen.

Jeg forstår ikke, at der ikke er respekt og opbakning til en gruppe mennesker, der faktisk har brugt tid på at diskutere, tænke igennem og formulere en retning for at prøve at vende en udvikling, som nok for mange ser ud til at være ved at løbe løbsk. Man har jo sin fulde frihed til også at sætte konkrete ideer på idealerne, hvis man har nogen, og det er vel netop håbet med brevet. Men det kræver jo i første omgang, at man overhovedet gør sig sine idealer klart, selv om det kan gøre ondt.

Peter Christiansen

Jeg vil ikke skrive under selv, men jeg vil begynde at bruge flere glade emojis og hjerter i min kommentering af koden så folk bliver i bedre humør af at læse den.

Ligeledes vil jeg skære ned på brugen af løkker, med mere end 10 gentagelser, for at spare strøm og derved redde planeten.

Hvis jeg nogensinde kommer til at programmere til en parkeringsautomat, vil jeg give rabat til de fattige og studerende.

Hvis jeg koder noget der gør arbejdet mere effektivt hos en virksomhed, sørger jeg naturligvis for at det kræver mindst det dobbelte nye ansatte end hvad det sparede væk.
Så jeg ikke er med til at ødelægge folks liv, hvis de bliver sagt op.

Magnus Jørgensen

Tech is not above us. It should be governed by all of us, by our democratic institutions. It should play by the rules of our societies. It should serve our needs, both individual and collective, as much as our wants.

Teknologi er ikke over os. ✓
Det vi laver er underlagt loven. ✓

Progress is more than innovation. We are builders at heart. Let us create a new Renaissance. We will open and nourish honest public conversation about the power of technology. We are ready to serve our societies. We will apply the means at our disposal to move our societies and their institutions forward.

Fremgang er mere end innovation. ✓
Vi kan godt lide at lave ting. ✓
Vi vil være ærlige om styrken bag teknologien og snakke ærligt om den. ✓
Vi er parate til at arbejde for vores samfund (betale skat). ✓
Vi vil bruge vores resource til at rykke vores samfund og dets institutioner fremad. (Mjaaaa, her er jeg sku lidt i tvivl om hvad jeg har sagt ja til. Nogle af mine resource går til mig selv. Faktisk de fleste af mine resourcer.)

Let us build from trust. Let us build for true transparency. We need digital citizens, not mere consumers. We all depend on transparency to understand how technology shapes us, which data we share, and who has access to it. Treating each other as commodities from which to extract maximum economic value is bad, not only for society as a complex, interconnected whole but for each and every one of us.

Lad os bygge med tillid. Lad os bygge for rigtig gennemsigtighed. (mjaaaaa. Det er lidt subjektivt her)✓
Vi har brug for digitale borgere og ikke forbrugere. (Her er jeg egentlig uenig, for det er vel begge dele der skal bygges for. Forbrugere er beskyttet af loven som vi har stedfæstet at vi er underlagt oven over.)
Vi beror alle på gennemsigtighed for at kunne forstå hvordan teknologi former os, hvilke data vi deler og hvem der har adgang til dem. ✓
At behandle hinanden som produkter hvorfra man trækker den største økonomiske værdi er dårligt, ikke kun for samfundet som et kompleks, sammenkoblet helt men for os alle. ?????? WUT

Design open to scrutiny. We must encourage a continuous, public, and critical reflection on our definition of success as it defines how we build and design for others. We must seek to design with those for whom we are designing. We will not tolerate design for addiction, deception, or control. We must design tools that we would love our loved ones to use. We must question our intent and listen to our hearts.

Designe åbent for kontrol. ✓
Vi er nødt til at tilskynde en vedblivende, offentlig og kritisk reflektion af vores definition af succes, da den definerer hvordan vi bygger og designer for andre. ✓ (Joo.. jaaa.. men hvordan?)
Vi skal sørge for at designe sammen med dem vi designer for. ✓
Vi vil ikke tollerere design for afhængighed, bedrag eller kontrol. (Hvis vi skal bygge noget for vores regering eller en bank, så er der nok noget kontrol der skal designes... Såååå hmmm)
Vi skal designe værktøjer som vi ville ælske at vores ælskede bruger. WUT???
Vi skal reflektere over vores hensigter og lytte til vores hjerter. ✓

Let us move from human-centered design to humanity-centered design.
We are a community that exerts great influence. We must protect and nurture the potential to do good with it. We must do this with attention to inequality, with humility, and with love. In the end, our reward will be to know that we have done everything in our power to leave our garden patch a little greener than we found it.

Lad os rykke fra menneske centeret design til menneskeligheds centeret design. (hmmmm. hvad betyder det mon)✓
Vi er et fælleskab der udøver stor indflydelse. (jaaa jooo)✓
Vi skal beskytte og pleje det potentiale og gøre godt med det. ✓
Vi skal gøre dette med opmærksomhed på ulighed, med ydmyghed og med kærlighed. (jaaa jooo, men hvordan)✓
I sidste ende, vil vores belønning være at vi har gjort alt i vores magt for at efterlade verdenen et bedre sted. (Nej for det har vi jo ikke dermed skrevet under på.)

We who have signed this letter will hold ourselves and each other accountable for putting these ideas into practice. That is our commitment.

Uha.. Hvad her jeg mon skrevet under på?

Simon Mikkelsen

>> Som jeg har skrevet før støtter jeg ikke op om det, fordi det er for luftigt.
Jeg forstår sagtens dilemmaet og ubehaget ved at skrive under på noget, som kolliderer med, hvad man går og gør til hverdag.

Nu skriver du det svar som et specifikt svar på min kommentar. Som jeg tydeligt skriver, er grunden til at jeg ikke skriver under, ikke at jeg har noget ubehag. Det er fordi dokumentet er så generelt at jeg ikke kan læse noget væsentligt i det.

Jeg forstår ikke, at der ikke er respekt og opbakning til en gruppe mennesker, der faktisk har brugt tid på at diskutere, tænke igennem og formulere en retning for at prøve at vende en udvikling, som nok for mange ser ud til at være ved at løbe løbsk.

Det er også godt at folk gør det, og hvis man havde været med til diskussionen gav det måske mere mening. Men læser man dokumentet i sig selv, er det som om man har forsøgt at stoppe alle verdens gode idealer ned i en A4-side med det resultat at det ikke siger noget. Lidt som hvis du reducerer et fotografi til en størrelse af 3x3 pixels og spørger folk hvad det forestiller.

Anne-Marie Krogsbøll

At behandle hinanden som produkter hvorfra man trækker den største økonomiske værdi er dårligt, ikke kun for samfundet som et kompleks, sammenkoblet helt men for os alle. ?????? WUT

Prøv i stedet med: "At behandle hinanden som råstoffer, hvorfra man udpiner den størst mulige økonomiske værdi, er dårligt, ikke kun for samfundet som et kompleks, sammenkoblet hele , men for os alle hver især."

Hjalp det?

Alex R. Tomkiewicz

Jeg må melde mig i den gruppe som synes ideen bag er positiv, men at det er luftig 'value signalling'. Men hvis man kender nogen af dem som på listen har mærket '*CPH150', så kan man jo forhøre sig hvordan de har brugt intentionerne til at gøre en konkret forskel. Hvis de har, så er der noget om snakken - hvis de ikke har, så er det luft og måske lidt selvpromovering.

Dertil er spørgsmålet hvem som egentlig er modtagerne "To everyone who shapes technology today" ... det må være de egentlig beslutningstagere?

"We who have signed this letter will hold ourselves and each other accountable..." - hvordan? Og for hvad?

Som alternativ kan man bruge f.eks. ACM's "Code of Ethics and Professional Conduct". Den er meget mere praktisk i det daglige arbejde. Der findes andre lignende. http://www.acm.org/about-acm/acm-code-of-ethics-and-professional-conduct

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Simon Mikkelsen.

Det er fordi dokumentet er så generelt at jeg ikke kan læse noget væsentligt i det.


Jeg bliver varm om hjertet over, at der faktisk er nogen i den verden, som tør tænke sådanne tanker, i stedet for blot opgivende og viljesløst at lade sig drive med. Men jeg ville da synes, at det var rigtigt fint, hvis I kritikere kom med alternative ideer til, hvad der skulle stå. Det vil det jo bare blive bedre af.

Som sagt ser jeg den slags luftige idealer som et startpunkt, ikke det endegyldige svar - og jeg er bestemt ikke enig i, at det, der står i "brevet" er så luftigt, at ingen vil erklære sig uenige. Der vil f.eks. være mange, som synes, at det er helt i orden at betragte befolkningen som råstoffer (men de vil muligvis ikke sige det højt). Vil de skrive under? Jeg tvivler.

Hvad kan man i stedet skrive, som er mere konkret og brugbart i dagligdagen for jer i branchen? Jeg kan forstå, at I sådan set ikke er direkte uenige, men bare gerne vil have det kredset mere ind (det grimme ord er vel "operationaliseret?), hvad I helt konkret kan gøre i dagligdagen?

Any ideas?

Anne-Marie Krogsbøll

Ja. Men det ville være helt utroligt hvis der var nogen der for det.


Nu er jeg lidt i tvivl om, hvad du mener der - men hvis du mener, at der ikke er nogen, der betragter andre som råstoffer - så bare se på debatten om BigData - er det ikke præcist det, den handler om? Og med toneangivende politikere forrest i hylekoret om de enorme økonomiske muligheder, vi i Danmark har på det punkt, fordi vi er så gennemregistrerede? På det område er man fuldt villige til at sætte nytteaspektet over grundlæggende rettigheder som retten til privatliv.

Magnus Jørgensen
Finn Glamhøj

At give 5 Kr. til kræftens bekæmpelse udrydder ikke kræft, men det hjælper forskningen en (meget) lille smule i den rigtige retning, ikke med at udrydde kræft, men at forbedre behandlingen og det har værdi (for dem som bliver ramt og deres familie).

Man kan ikke betale med principper og faglig stolthed i Netto og handler det om overlevelse kan jeg udmærket forstå at man går på kompromis, men er det fordi man nødvendigvis skal eje den senest udgave af sin foretrukne smartphone så bør man i min opfattelse genoverveje sin position.

Jeg har valgt at skrive under, ikke fordi jeg er så naiv, at jeg tror det flytter det store, men fordi der ikke er noget forgjort i at skrive under og kan man ved at skrive under flytte bare en (meget) lille smule er det bedre end ikke at flytte noget.

Om en underskrift så flytte noget væsentlig vil tiden vise, men det har dog gjort at der er kommet et diskussion om det og det er da en start.

Det er et meget luftigt brev, men jeg vil også fremad rettet forsøge at leve op til det jeg opfatter som intentionerne det udtrykker.

Anne-Marie Krogsbøll

Nu blev mange af vores sundhedsdata jo desværre overleveret til et kinesiske firma... Så nej... :(


Dejlig, at vi fandt et punkt at være enige om, Magnus Jørgensen :-) (selv om vi principielt nok ikke er så uenige i det hele taget - du skrev jo trods alt under). Der er desværre masser af andre eksempler på, at vore sundhedsdata videregives - og ikke kun ved et uheld. Men lad det nu hvile....

We who have signed this letter will hold ourselves and each other accountable for putting these ideas into practice. That is our commitment.


Jeg gætter på (uden at have været til stede), at det bare betyder, at man føler sig forpligtet til at have disse idealer i baghovedet - også selv om man ikke altid magter at leve op til dem. Der kan jo i sig selv ligge en støtte i at vide, at der er flere tusind andre, som har skrevet under på det samme - og som derfor er lidelsesfæller ift. ikke er være perfekte helte - men bare almindelige mennesker, som gør deres bedste under de givne omstændigheder.

Finn Glamhøj

Betyder det at jeg kan stille Poul-Henning til regnskab for ikke i fuld grad at have inkluderet alle brugerene af Varnish under dets udviklingen?

Det kan du da prøve, men da det ikke er noget juridisk dokument/underskrift så kommer der nok ikke så meget ud af det.

Som jeg har opfattet det så er det udtryk for intentioner om at være opmærksom på om de løsninger vi laver er til gavn eller til skade.

Vi skal (som i bør) altid være opmærksomme på, og gøre andre opmærksom på, hvis det vi/de laver er til skade.

Med andre ord vi kan ikke tillade os, at være ligeglade med konsekvenserne af vores arbejde.

Peter Christiansen

Jeg laver bare sjov Anne-Marie,
dokumentet er jo ikke andet en en hensigtserklæring så om man er god eller ond hvis man ikke skriver under er op til den enkelte at tolke.

Selv forstår jeg ikke behovet for disse erklæringer, da de fleste mennesker klarer sig fint uden at have erklæret deres dyd til resten af verden.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Peter Christiansen.

Ja, man kan selvfølgelig godt have behov for at lave sjov med det. Men er det udtryk for, at du er uenig i indholdet i brevet? Hvis ikke, hvad er så din løsning?

Skal debatten her virkeligt forstås sådan, at I har givet op (også dig, Peter Hansen)? Eller er I bare ikke enige i, at der overhovedet er behov for en sådan erklæring ift. udviklingen indenfor IT?

Prøv at læse linket ovenfor til radio24syv om det nye genomcenter - som jo er en konsekvens af medicinal- og IT-industriens uhæmmede lobbyisme. Hvis ikke det kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på en, så har man ikke forstået de fulde implikationer af den udvikling.

Der er andre motiver til at skrive under på erklæringer som dette brev end blot at flashe sin godhed - man kan faktisk godt ligefrem mene, at et sådant brev - i mangel af bedre ideer - kunne indeholde en ounze af håb. Hvis man ikke vil skrive under på den slags, men i stedet gør grin med det, uden at pege på alternativer, så er man aktivt med til at dræbe håbet. Hvorfor bruge sine dyrebare kræfter på at gøre det? Vi har brug for jer i kampen for at få stoppet denne amokløbende galskab.

Peter Hansen

Skal debatten her virkeligt forstås sådan, at I har givet op (også dig, Peter Hansen)? Eller er I bare ikke enige i, at der overhovedet er behov for en sådan erklæring ift. udviklingen indenfor IT?

Kapitalismen har jeg overgivet mig til forlængst, den kamp lader jeg andre kæmpe - jeg hæver min løn og elsker mit job, mere kan jeg ikke forlange.

Jeg tror til gengæld endnu ikke jeg har mødt en IT-udvikler som i det store hele gik imod det som står i The Copenhagen Letter. Jeg har til gengæld mødt mange konsulenter, lobbyister og politikere som i mine øjne arbejder imod punkterne - men det er subjektiv fortolkning af deres handlinger og ord. Hvis en udvikler modsætter sig at udvikle på et projekt som i hans øjne er uetisk (fx udveksling af sundhedsdata med private virksomheder), ja så findes der jo udviklere andre steder i verden som kan ansættes.

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Peter Hansen.

Det er ikke fordi, jeg ikke kan følge dine tanker - jeg vælger bare at handle alligevel - som om det kunne have en effekt. For hvis man ikke gør det, så er det i hvert fald en selvopfyldende profiti, at det ikke hjælper. Hvis tilstrækkeligt mange IT-udviklere faktisk skrev under, så ville det måske alligevel give lidt genlyd? Især da hvis du har ret i, at stort set alle er enige om indholdet. Det ville vel faktisk kunne give et meget stort antal underskrifter, hvis alle så fulgte deres overbevisning.

Nu kan man så sige, at jeg ikke risikerer noget, al den stund, at jeg slet ikke er i den branche - derfor har jeg ikke selv skrevet under. Men jeg bliver glad over, at der faktisk er nogen, der gør. Hvis ingen gider tænke den slags tanker, så er alt håb for alvor ude.

Peter Christiansen

Der er bestemt udfordringer og dem ser vi dagligt her på version2, jeg mener ikke at en simpel hensigtserklæring der ikke har andet formål end at få folk til at fremstå som guds bedste børn er den rigtige vej, eller nogen vej overhovedet.

Folk må selv i det daglige tage ansvar, specielt brugere af teknologi.

Det er klart at de globale internet firmaer bliver ved med at høste person data på alle de måder de kan, når forbrugerne tager sig til takke med, at når bare deres services er "gratis" og "alle andre" også bruger dem, så er alt i den skønneste orden.

I brede træk har forbrugerne selv valgt at deres persondata skal ud og bruges til hvad som helst de store firmaer har lyst til. De takkede ja da de indgik aftalen.

For mig at se ligger forbrugerne som de selv har redt, ikke så meget mere end det. De kan så efter at have fået tømmermænd, begynde at råbe op og hvilket bedre sted at starte end dem der gør teknologien mulig.

Kort sagt har masserne bredvilligt solgt deres liv til big data, med advarsler hvert skridt på vejen, fra folk der har den tekniske forstand og kan se perspektivet. De har gang på gang takket nej og sagt at er det gratis og alle andre bruger det, er det godt.

Det er på tide at høste hvad de selv har sået, der er ingen undskyldning for folks egen uvidenhed og ignorance.

Med disse diskussioner på version2 og forhåbentlig andre steder, kan man håbe at de høstede kæmper til bage og får retten til deres data tilbage igen, efter på eget initiativ at have givet det væk.

At skrive under på en hensigtserklæring er ikke vejen, da problemet som ofte er brugerne og deres lade holdning til datadeling of privatliv.

Der er andre eksempler, hvor det er staten der i vores "bedste" interesse sælger data, sender data videre til 3. part uden vores samtykke og det skal selvfølgelig løses politisk, gerne hvor forbrugeren får mulighed for at vælge.

Peter Makholm Blogger

Af et debatindlæg der indledes med »Time to replace the empty rhetoric of “building a better world” with a commitment to real action.« sidder jeg noget skuffet tilbage.

Er jeg uenig med indholdet?
– Nej, egentlig ikke.

Kan jeg bruge indholdet til noget?
– Nej, egentligt ikke.

For hver enkelt overskrift savner jeg tre til fem helt konrekte aktiviteter: Hvad skal vi opnå i løbet af de næste 5 år for at komme videre?

Istedet for bare en tom floskel som »We need digital citizens, not mere consumers« skal det hedder »A digital citizen understands software development, therefore within 5 years programming should be part of a regular school curriculum« eller hvad man nu mener der skal til for at opdrage "digital citizens".

Peter Makholm Blogger

…og ja, konkrete målsætninger vil være kontroversielle. De skal være kontroversielle, for det skaber debat og løbende reflektion. Er vi ambitiøse nok? Forstår vi det rigtige ved "progress"? Hvad er vores og samfundes behov? …

Som det står nu, spår jeg at "The Copenhagen Letter" er glemt om tre måneder og bare er atter en af disse glemte "building a better world" erklæringer.

Finn Glamhøj

Som det står nu, spår jeg at "The Copenhagen Letter" er glemt om tre måneder og bare er atter en af disse glemte "building a better world" erklæringer.

Sådan går det nok, men måske alligevel der sidder lidt tilbage i nogen og så er et (meget) lille skridt taget.

Hvis ikke nogen fremkommer med disse "building a better world" erklæringer vil det så fremstå som alle er alligevel ligeglade og så kan jeg jo også være det?

Alex R. Tomkiewicz

Alternativet er et personligt professionelt niveau, som inkluderer kendskab til og vurdering af konsekvenserne af vores arbejde og de (IT-)systemer vi arbejder med.

I den linkede ACM Code of Conduct fremgår det:

2.5 Give comprehensive and thorough evaluations of computer systems and their impacts, including analysis of possible risks.

Computer professionals must strive to be perceptive, thorough, and objective when evaluating, recommending, and presenting system descriptions and alternatives. Computer professionals are in a position of special trust, and therefore have a special responsibility to provide objective, credible evaluations to employers, clients, users, and the public. When providing evaluations the professional must also identify any relevant conflicts of interest, as stated in imperative 1.3.

As noted in the discussion of principle 1.2 on avoiding harm, any signs of danger from systems must be reported to those who have opportunity and/or responsibility to resolve them. See the guidelines for imperative 1.2 for more details concerning harm,including the reporting of professional violations.

Fremhævningerne er mine.

Imperative 1.2 som der henvises til starter med:

"Harm" means injury or negative consequences, such as undesirable loss of information, loss of property, property damage, or unwanted environmental impacts.

Hvis man tolker ACM Code of Conduct ind i diskussionens sammenhæng, så betyder det nogenlunde at man skal forstå konsekvenserne ved det man laver. Hvis der er problemer, skal det rapporteres til de beslutningsansvarlige - og hvis de ikke reagerer i sidste ende f.eks. til en whistleblower ordning. Og så må man i sidste ende gøre op med sin egen samvittighed om man kan udføre arbejdet eller ikke, når de beslutningsansvarlige har talt.

Niels Elgaard Larsen

Der er svært at være imod noget, der er så luftigt. Men man kan da prøve.

==

Tech is not above us. It should be governed by all of us, by our democratic institutions. It should play by the rules of our societies.

Det er jo uklart, hvad det betyder at teknologi skal styres af demokratiske institutioner. Men hvis det medfører logningsbekendtgørelser, cookiedirektiver og forbud mod kryptering, så er jeg imod.

Det er lidt for nemt at sige, at teknologi bare er værktøjer, der kan styres af regler og love så vi ikke ændrer status quo.

Anne-Marie Krogsbøll

Når man går ind på The Copenhagen Letter-linket, kommer der en lille popup, der siger !Weeee. Og inden man får tænkt sig om, trykker man måske - som jeg (pinligt) - på "OK"-knappen. Og hvad har man mon så lukket ind i sin maskine? Hvad laver den lille pop-up? Nogen bud?

Finn Aarup Nielsen

TechFestival var måske ikke så synligt i medierne. Lotte Folke Kaarsholm havde dog et indslag om Copenhagen Letter i DR2 Deadline med bl.a. Madsen-Mygdal: https://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-tv/deadline-2017-09-16#!/00:13:31

"drikke ting med paraplyer i": Det var flere øl og rigtige paraplyer end paraplyer i glas, så jeg vil mene at PHK ikke ville have været for underhippet til TechFestival.

Henrik Knopper

Jeg synes retorikken i brevet giver minder til fredsbevægelser og anti.krydser-misil-marcher i min ungdom. Dem deltog jeg heller ikke i.

Det er da ikke for det, formålet er prisværdigt og da ingen andre har tænkt tanken før er det da godt det nu bliver formuleret skriftligt.
Lidt som Tom Lehrers introduktion til sangen "the folk song army" hvor han priser det mod det kræver at stille sig op i offentlige forsamlinger og synge sange om at man er for det alle andre er imod "...like peace, justice, brotherhood and so on".

Og er det kun mig eller er den tidligere omtalte genom-bank ikke et perfekt eksempel på "Let us move from human-centered design to humanity-centered design". Kan man tænke sig noget mere altruistisk end at stille sine genomer til rådighed for forskning i udryddelse af alle tænkelige sygdomme, inkl livsstilssygdomme?

Mine to vigtigste grunde til ikke at skrive under:
1) Formuleringen kunne lige så godt være Googles forretningsgrundlag. De har en lidt anden tolkning af nogen af begreberne i teksten end jeg har, men da de har flere støtter, flere penge og mere indflydelse end jeg tror jeg at det bliver deres tolkning der kommer til at vinde.
2) "We need digital citizens" lyder som et skræmmebillede. Jeg vil have "digital support for human citizens".

Nicolai Møller-Andersen

Enig. BS og luftig salgsgas fra ende til anden. Meningsløst, sympatisk og urealistisk. Hvorfor dog skrive under på det?

Meningsløst, fordi det er for løst.
Sympatisk, fordi det er svært at være uenig.
Urealistisk, fordi systembyggerne ikke kan ændre designspecs.

Brevet er slet ikke skrevet til teknikerne! Der står jo "To everyone who shapes technology today". Jamen, det er jo bygherren, der former teknologien. Bygherren kommer med ideen, skitsen og opgaven, der skal løses. Siger systembyggeren nix, så spørger de bare en anden, for der er et flueben i regnearket, der skal sættes.

Anne-Marie Krogsbøll

Kan man tænke sig noget mere altruistisk end at stille sine genomer til rådighed for forskning i udryddelse af alle tænkelige sygdomme, inkl livsstilssygdomme?


Hvis der nu faktisk var tale om at "stille sit genom til rådighed for forskning..." - men det er der ikke. Der er tale om, at den rigeste og mest magtfulde % i toppen af samfundet har fundet ud af, at de genomer vil de gerne have fingrene i, for det er der penge i - og derfor tvinger de undersåtterne ind i denne genom-bank, uden at disse har mulighed for at sige "Nej - vi vil ikke have, at vores genom-data videregives til uetisk forskning i medicinalindustrien".

Derudover er der med garanti ikke styr på datasikkerheden omkring disse data, for sikkerheden kommer langt nede på listen over prioriteteringer, når først datagribbene har fået en god ide. Så det er faktisk et fuldstændigt hårrejsende eksempel på uetisk brug af IT, hvor lobbyister har styret udviklingen helt hen over hovedet på befolkningen - som bestemt ikke har stillet noget til rådighed - de er blevet berøvet selve deres dna ved højlys dag. For mig at se er vi ikke langt fra det gamle slaveri-begreb, for befolkningen malkes for deres dna, uden at have mulighed for at sige fra.

Frithiof Jensen

"Jeg fulgte bare ordrer" forsvaret blev dømt ugyldigt for 70 år siden...


Ja, så, I Dag siger man lyde som " ... at nu skal vi se fremad ... " ... og "man ikke havde fantasi til at forestille sig ..." og de besvärgelser ikke bare fungerer, vi betaler såmänd folk milliongager for slet ikke at have nogen ide om hvad der foregår inden for deres ansvarsområde.

https://www.theguardian.com/world/2014/aug/01/obama-cia-torture-some-fol...

Finn Glamhøj

Det er da ikke for det, formålet er prisværdigt og da ingen andre har tænkt tanken før er det da godt det nu bliver formuleret skriftligt.

Ja og ved at skrive under tilkendegiver man, at man sympatisere med indholdet og jo flere der gør det jo mere synligt bliver det måske, at udvikling af teknologi ikke kun ses som noget rent teknisk, men også skal forholde sig til det samfund det skal virke i.

Brevet er slet ikke skrevet til teknikerne! Der står jo "To everyone who shapes technology today". Jamen, det er jo bygherren, der former teknologien. Bygherren kommer med ideen, skitsen og opgaven, der skal løses.

Ja det er bygherren som stiller opgaven, men hvordan den løses er da noget man som udvikler kan søge indflydelse på og at brevet retter sig mod dem der former teknologien er vel også dem som man skal søge at påvirke.

Siger systembyggeren nix, så spørger de bare en anden, for der er et flueben i regnearket, der skal sættes.

Betyder det, at der ikke er noget som helst du vil sige nej til?

Jeg gør mig ingen forestillinger om, at en underskrift på brevet i sig selv vil flytte særlig meget, men det kan være medvirkende til at øge bevidstheden om teknologiens påvirkning af samfundet og mange bække små….

Yoel Caspersen Blogger

Jeg har ikke skrevet under, primært af den årsag, at online underskriftindsamlinger empirisk har vist sig at være nul og nix værd.

Tag fx https://www.skrivunder.net og kig på de mest populære underskriftindsamlinger nogensinde:

  • Nej tak til DONG-salget
  • Nej tak til offentlighedsloven
  • Afskaf pension til folketingsmedlemmer

Magten interesserer sig ikke for underskriftsindsamlinger blandt pøblen, så det gør ingen forskel om man skriver under eller ej. Desuden kan alle og enhver skrive under med andres navn og et utal af gange, så troværdigheden ved en online underskriftsindsamling kan ligge på et meget lille sted.

At manifestet i den aktuelle sag så er et meget bredt og luftigt formuleret feel-good-dokument hjælper så heller ikke på det.

Nicolai Møller-Andersen

Jeg er næppe den eneste, der har observeret nedenstående:

1) Bygherren får en ide, som konkretiseres og specces.
2) Bygherren kontakter derefter nogle "byggere", og som regel med besked om, at levering helst skal ske i går.
3) Der er sjældent tid eller lyst fra bygherrens side til at diskutere Etik, Moral og Personlig integritet.

Jeg mener, hvem gider en leverandør, som stiller spørgsmål ved jobbets lødighed?

Det betyder ikke, at jeg siger ja til alt.

Finn Glamhøj

Magten interesserer sig ikke for underskriftsindsamlinger blandt pøblen, så det gør ingen forskel om man skriver under eller ej.

Det har du utvivlsomt ret i, magten lader sig i høj grad kun påvirke af magt, men tavshed bruges i lige så høj grad af magten som samtykke, hvis ingen protestere så er det nok fordi alle synes det er helt i orden.

Det betyder ikke, at jeg siger ja til alt.

Det regnede jeg heller ikke med og det betyder jo så, at det kan diskuteres hvor grænsen for hvad man skal være med til, den skal gå (og jeg er helt med på, at den kan være meget flydende).

Peter Christiansen

Jeg har ikke skrevet under, primært af den årsag, at online underskriftindsamlinger empirisk har vist sig at være nul og nix værd.

Yep, alle online underskrift indsamlinger kan hijackes, det er ikke svært at lave en bot der spammer underskrifter fra forskellige ip adresser, med mindre man logger ind via noget slemid hvor man er sikker på at een stemme svarer til een person.

Desuden har underskrift indsamlingen her flaws, måske er de rettet nu, men man kan redirecte folk til en ondsindet side så de bliver lokket til at indtaste deres info der i stedet.

Man skal ikke lade idioter der lige har læst web developent for dummies stå for at programmere en poll når de ikke fatter en skid og gør tusind vis af folk sårbare for identitets tyveri eller tyveri af personlig data.

/rant out.

Sune Rastad Bahn

Flere her i tråden siger at de er enige i det som står, men ikke tror det virker, og derfor ikke vil skrive under.

Men måske kan det virke:
Hvis nu alle dem som skriver under overvejer en ekstra gang næste gang de bliver sat overfor en opgave som de ikke helt kan stå indenfor etisk.
Hvis nu nogle af disse overvejelser munder ud i at de siger nej.
Så bliver der færre der siger ja til uetiske opgaver, og ifølge udbud og efterspørgsel vil prisen på den slags opgaver stige, og dermed vil der være færre af dem som bliver gennemført.

Ikke en revolution, men et lille skridt i den rigtige retning. Uanset om beslutningstagerne skider på underskriftindsamlinger :)

Thomas Pedersen

Jeg ville egentlig gerne underskrive, fordi jeg godt kan li den overordnede ide i brevet. Men der er en paragraf, som jeg ikke kan skrive under på: Tech is not about us.
Jeg mener at denne paragraf viser, at forfatterne ikke har forstået, hvad teknologi er for noget. Teknologi er meget mere end gagets og buzzwords, og det er endda meget mere vigtigt end demokrati.

Min forståelse af ordet teknologi er: De ændringer som gør vores samfund i år, forskellig fra det samfund vi havde for et år siden, 100 år side og 1000 år siden. Det er teknologi, som er den underlæggende kraft i næsten alle ændringer i samfundet. Det var også teknologi som gjorde, at mennesket kom til et niveau, hvor vi opfandt demokrati og det er også teknologi, som vil få os videre til et punkt, hvor vi mere eller mindre vi have udfaset demokrati.

Demokratiske institutioner vil altid være bagud i forhold til den teknologiske udvikling. Det er et fact of life. Nogle gange er det godt at vi lige bremser op og lærer mere om en ny teknologi før den udbredes i vores samfund og kultur. Andre gange er de såkaldte demokratiske institutioner den største barriere imod at få ny teknologi ud og skabe værdi for os alle i samfundet. Hvis demokratiske institutioner får monopol på, at give ny teknologi lov at komme i drift. Så er jeg ret sikker på at ting som Internettet og Google ikke havde eksisteret i dag. Jeg er derfor dybt bekymret over den nævnte paragraf og har derfor valgt ikke at skrive under.

Log ind eller Opret konto for at kommentere