EFI duede ikke - nu ser det ud til, at Skat skal genoprettes

Illustration: Skat
I det nye udspil til den kommende finanslov afsættes der yderligere 1,7 milliarder til at genoprette det kaos, som Skat hen over tiden øjensynligt havde udviklet sig til. Det betyder, at man nu vil være på det niveau, som man var før Kristian Jensens EFI.

Historien om Skat - og Skats problemer - er langtfra slut endnu. Men noget kunne tyde på, at Borgen måske vil forsøge at bringe nogenlunde ro i, hvad der var en enorm syndflod af skattekroner, som enten flød ud eller aldrig blev opkrævet.

Det skriver Berlingske.

I regeringens skatte- og afgiftsudspil vil man lægge yderligere 1,7 milliarder oven i den i forvejen vedtagne pulje på 6,7 milliarder til at genoprette Skat. Det betyder, at man ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil være tilbage på det niveau, som man var, før Kristian Jensen (V) i 2003 svingede den første sparekniv i forbindelse med tilblivelsen af EFI.

Samtidig kommer Karsten Lauritzen (V) med en lille spådom om, at der i 2021 vil være brug for yderligere penge til at sikre, at skattevæsenet fungerer godt. Derfor vil der i 2021 afsættes yderligere 2,1 milliarder. Det bringer den samlede pulje op på 10,5 milliarder kroner.

Støttepartiet er glade

Det store spørgsmål ved de kommende finanslovsforhandlinger bliver, hvordan Dansk Folkeparti vil forholde sig til dem. Men lige præcis på dette punkt ser det ikke ud til, at der er optakt til en konflikt mellem regeringen og det parti, som højst sandsynligt vil blive den bærende forhandlingspartner:

»Det bakker vi selvfølgelig op om. Sat på spidsen har man sagt, at nu køber vi fire computere, og så fyrer vi 100 mand i morgen. Det bør give stof til eftertanke, at man har overvurderet de positive effekter ved at bruge ny teknologi,« siger finansordfører for Dansk Folkeparti, René Christensen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
Anne-Marie Krogsbøll

"Det betyder, at man, ifølge Skatteminister Karsten Lauritzen (V), vil være tilbage på det niveau, som man var før Kristian Jensen (V) i 2003 svingede den første sparekniv i forbindelse med tilblivelsen af EFI."

Manpower-mæssigt eller udgiftsmæssigt?

Ansætter man tilstrækkeligt med kompetente medarbejdere - eller har regeringen bare fundet endnu en måde at forgylde vennerne på i form af endnu et babelstårn af et IT-projekt?

Bjarne Nielsen

Manpower-mæssigt eller udgiftsmæssigt?

Nok en kombination.

Men problemet er ikke så meget antallet af hoveder, men derimod hvad der er i disse hoveder; SKAT har mistet uhyggeligt meget viden med de medarbejdere, som faldt for sparekniven, og det vil tage mange år at oparbejde tilsvarende og tidssvarende kompetencer igen.

Ikke et ondt ord om de nye folk (der står godt nok en stor og utaknemmelig opgave foran dem, og det er kun godt, hvis nogen vil tage handsken op), men man opnår altså ikke 20 års erfaring på et øjeblik.

Anne-Marie Krogsbøll

Men problemet er ikke så meget antallet af hoveder, men derimod hvad der er i disse hoveder;


:-) :-)

Du har ret, Bjarne. Jeg omformulerer mit spørgsmål til, om man ansætter nok medarbejdere til, at de har en chance for at blive kompetente hen ad en vejen. Og til, at den ekstra manpower så vidt muligt kan opveje den muligvis manglende aktuelle kompetence. Hvis man både mangler viden, og har alt for travlt, så er det opskriften på en ny skattekatastrofe om få år. De nye medarbejdere skal selvfølgelig bruge mere tid i starten - så det har man forhåbentligt sat ressourcer af til.

Så hvor meget er sat af til nyudvikling af IT-systemer, og hvor meget er sat af til flere hænder og (menneskelige) hjerner?

Frithiof Jensen

Jeg omformulerer mit spørgsmål til, om man ansætter nok medarbejdere til, at de har en chance for at blive kompetente hen ad en vejen


For at man overhovedet skal have en chance er der nogle hårde forudsätninger som skal opfyldes:

For det förste en ganske onfattende og brutal sanering og harmonisering af regelvärket; Behöver man virkeligt alle de forskellige typer indkomst? Behöver man "path-dependencies" på alle de forskellige typer indkomst? Er der ikke alt for mange fradrags- og afskrivningsregler? Sär-ordninger for erhverv der er, eller engang var, "noget ved musikken". Regler der ikke findes, behöver ikke at läres eller administreres*. Forenkling!

For det andet, en eller anden form for bindende kontrakt med folketinget om ikke hele tiden at reformere skattesystemet eller opfinde skatteregler for at detail-regulere forhold som reelt er for pinlige at lovgive om direkte. Stabilitet!

For det tredie, lägge hele skat ind under finansministeriet så konsekvenserne alle spare- og effektiviseringskrav rammer de skyldige direkte på budgettet. Ansvarsplacering!

For det fjerde, levere stabile arbejdsforhold og gode karriere-spor for skatte medarbejderne. Ingen dygtig og velkvalificeret person gider at läse og forstå tusinder af sider lovtekst til en halvdårlig lön når man kan blive fyret eller sendt til Jylland hvert öjeblik en minister drikker for meget rosé og får en ide. De fleste vil nok hellere göre det samme läsearbejde, men til meget bedre forhold på "den anden side af bordet", hos PwC eller Ernest & Young. Tillid, Stabilitet!

*)
Sverige har helt symmetriske regler: Hvis der er en indtägt beskattes den, hvis der er et tab, så er der et fradrag på präcis skattesatsen som man kan träkke fra summen af alle de indtägter man nu har.

Det er lige meget set fra Skatteverket om indtägten/tabet er fra lön eller aktier eller warrants eller optioner eller renoverede biler, eller om man har haft dem i 2 år, eller om man har haft mange eller nogle få stykker (Ejendomme har en separat skattesats, men, stadigväk symmmetrisk. Tab og vedligehold kan träkkes fra).

D.v.s. at f.ex. realiserede tab på aktier kan träkkes fra lönnen på selvangivelsen, fordi penge kun er penge i det Svenske skattesystem, der er ingen "properties" forbundet med den måde de tjentes på som der er i Danmark. Det er Enkelt og der er ikke så meget at sätte sig ind i heller.

Finn Christensen

Manpower-mæssigt eller udgiftsmæssigt?
.....
Ansætter man tilstrækkeligt med kompetente medarbejdere - eller har regeringen bare fundet endnu en måde at forgylde vennerne på i form af endnu et babelstårn af et IT-projekt?

Jeg stemmer på at det er "send flere penge" og drømmen om et kommende "IT-babelstårn" vil fjerner skammen lidt i denne regerings levetid.

Kompetence og personerne er forlængst forsvundet, og et elendigt rygte cementeret gennem flere år tiltrækker ikke den ønskede medarbejderprofil uanset de "gode penge" - det løb er kørt. Men leverandører / konsulenterne / erhvervslivet få da julelys i øjnene.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017