Dansk politi dumper: Nabolande er langt bedre til at få oplysninger ud af it-giganter

Tyskland henter oplysninger fra Google otte gange så ofte som de danske myndigheder, viser Ingeniørens kortlægning. Dansk politi sakker bagud, mener it-eksperter.

Myndighederne i vores nabolande er langt bedre end de danske til at hente oplysninger fra de globale it-giganter og anvende dem i deres efterforskning af kriminalitet.

En kortlægning, som Ingeniøren har udført på baggrund af de såkaldte transparency-rapporter fra Microsoft, Face­book og Google, viser, at Tyskland og Frankrig benytter it-giganterne mellem fem og ti gange oftere end de danske. Det er vel at mærke justeret for indbyggertal.

Eksempelvis beder de tyske myndigheder Google om at udlevere data om, hvem mistænkte har kommunikeret med, eller hvad de har skrevet, 142 gange årligt for hver million indbyggere. De danske myndigheder gør det kun 19 gange årligt pr. mio. indbyggere.

Også vores nordiske naboer er lidt flinkere end dansk politi og efterretningstjeneste til at få oplysninger fra it-giganterne. Sverige bruger således fem gange så ofte Facebook-data som de danske myndigheder.

Ingeniørens kortlægning viser desuden, at dansk politi i langt de fleste tilfælde foretrækker at gå samme vej, som de har gjort i årtier: gennem teleselskaberne. Telenor er det selskab, som offentliggør de transparency-data, som bedst kan sammenlignes med it-giganternes. Med udgangspunkt i de data kan det estimeres, at politiet beder om traditionelle teledata 48 gange så ofte, som de spørger om data fra it-giganterne.

Baggrund for sessionslogning

Det var ellers netop danskernes ændrede vaner væk fra traditio­nel telefoni og over mod apps som Face­book Messenger, Skype og Snapchat, som fik daværende justitsminister Søren Pind (V) til sidste år at foreslå at genindføre den stærkt kontroversielle sessionslogning. Logningen blev senere taget af bordet igen i den form, som forslaget dengang havde, men også Pinds efterfølger, Søren Pape Poulsen (K), har argumenteret for, at politiet skal have effektive redskaber til efterforskningen.

Imidlertid viser Ingeniørens kortlægning ifølge it-sikkerheds­efterforsker Peter Kruse fra firmaet CSIS, at dansk politi selv sidder fast i gammeldags metoder.

»Der er stor forskel på, hvordan politiet opererer i forskellige lande, og på de tekniske kompetencer. Vi har bedre erfaringer med at gå til politiinstanser i andre lande end til de danske og til Europol,« siger han.

Peter Kruse er ærgerlig over, at politiet i stedet forsøger at få genindført sessionslogning, som giver en omfattende overvågning og lagring af danskernes færden på internettet, men som efter hans erfaring i praksis er vanskeligt at benytte, netop pga. de store datamængder.

»Når jeg arbejder med efterforskning, er der ikke noget, jeg hellere vil end at få oplysninger fra en leverandør. Det er de mest brugbare data, som kan løfte bevisbyrden i en retssag,« siger han.

Det er i teorien muligt at se, hvem der har talt sammen på f.eks. Skype, hvis begge er omfattet af sessionslogning, men det er ifølge eksperterne meget lettere at spørge Microsoft, der ejer tjenesten.

Let adgang til metadata

Formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, påpeger, at politiet selv har talt om, at de kriminelle løber fra dem på nettet. Han påpeger, at it-tjenester, der er gratis, og hvor brugerne betaler med oplysninger om sig selv, af kommercielle årsager opsamler mange data. De er også tilgængelige for myndighederne, hvis de beder om det på det rette grundlag.

»Det undrer mig, at politiet ikke er opmærksom på de muligheder,« siger Jesper Lund, der er stærk fortaler for mere privacy og mindre logning på nettet.

Han påpeger, at der efter amerikansk lovgivning – som en del tjenester retter sig efter – er relativt let adgang til metadata om, hvem der har kommunikeret med hvem.

Ifølge Jesper Lund er samarbejdet med de danske teleselskaber så etableret, at politiet har en tendens til kun at benytte gammeldags teledata.

»Samtlige betjente i Danmark er opmærksomme på, hvad der skal til for at foretage en telefonaflytning og få metadata fra et teleselskab, men ikke på, hvad der skal til for at få data af Facebook,« konstaterer han.

Direktøren for brancheforeningen Telekommunikationsindustrien, Jakob Willer, konstaterer, at andre lande i langt højere grad end Danmark går direkte til udbyderne af de nye tjenester.

»Det viser, at der er potentiale i at kigge andre veje end kun på teleselskaberne, som dansk politi nok skal lære at anvende,« siger han.

Aflytning og overvågningen af teletjenester bliver koordineret af Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3). Rigspolitiet har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (9)

Andy Fischer

I hvilket omfang anvendes forespørgsler til teleselskaberne i de øvrige lande? Hvordan fordeler forespørgsler, både til teleselskaber og IT-giganter, sig på sagstyper? Hvordan ser det ud med antallet af sigtelser, tiltaler og domme, for de enkelte lande, fordelt på sagstyper?

Jeg synes det er en meget begrænset statistik Peter Kruse og Jesper Lund kritiserer Politiet på baggrund af.

Dave Pencroof

Gad vide om de frygter at blive tvunget til at skulle kommunikerer på engelsk, for at få de oplysninger de har brug for !
Jeg har ikke hørt nogen fra det lovgivende udøvende dømmende som har et engelsk de er trygge ved og hæderlige til at benytte, og det man er utryg ved og ikke god til, gør man meget for at undlade at benytte !
Der er måske også det at hos de tre store så BEDER man om data, muligt afslag. mens her hjemme kan man med ulovlig lovgivning i ryggen iflg EU forlange data og have garanti for at få dem !

Andy Fischer

Interpol fører glimrende statistikker over kriminalitet i medlemslandene. Det giver ingen mening at sammenligne tal på tværs af landegrænser, uden at undersøge forskelle i kriminalitetstyper, lovgivning, retspraksis m.m. Kriminalitetsbilledet er meget forskelligt i fx Danmark og Sverige, hvilket naturligvis må medføre at de efterforskningsmæssige tiltag må være forskellige. Billedet er endnu mere markant, når vi taler Norge og Danmark.

Bo Albrechtsen

@ Andy
Hvorved adskiller kriminaliteten sig så "markant" mellem Danmark / Sverige samt "endnu mere" mellem Danmark / Norge ?? Det kan godt være at du har ret i disse påstande, men postuleret helt uden nogen underbygning eller forklaring bliver det til nytteløse påstande. Du har iflg. min opfattelse helt ret i at det ikke giver mening at sammmenligne tal uden samtidigt at fastlægge præmisserne for sammenligningen , så derfor generer det mig at du kommer med postulaterne om de "markante forskelle" uden dokumentation.

Ib Erik Söderblom

Så vil en totalitærstat sikkert score absolut højest.

At Dansk politi ikke ukritisk selv udleverer til alle og enhver, synes jeg faktisk er positivt for befolkningens retssikkerhed.

At politiet så er så formørkede, at de kun kan tænke i logning og udvidet overvågning af alt og alle, er til gengæld skræmmende i forhold til befolkningens retssikkerhed.

Thomas Hansen

men indtil videre tænker jeg, at den flig, vi løfter, er bedre end ingenting.

Hvordan det? Vi snakker om en mangelfuld undersøgelse som nu forsøges brugt til at bedømme hvorvidt der skal ændres praksis for politiet i Danmark, uden at have bevis for at det ville have en positiv effekt på noget som helst.

En lign. statistik kunne være hvordan Tyskland har en langt højere procentdel der anvender homøopatiske midler (justeret for indbyggertal). Skal vi så også rende ud med det samme og efterligne dem bare fordi tysken gør det?

Så snart der ligger data på bordet som viser at Tyskland henter informationer oftere OG at dette har en positiv effekt på parametre XYZ, så kan vi snakke om hvorvidt det danske politi skal få skiftet til et højere gear.

Christian Svanberg

Almindelig kildekritik ville indebære, at man læser det med småt i rapporterne. F.eks. dækker de "government request". Altså også andre myndigheder end politiet. Så hvis et andet land har en lovgivning, der hjemler afgang til data til brug for andre myndighedsopgaver, vil det jo gøre de landes antal af anmodninger større allerede dér. Det samme gælder, hvis et land som f.eks. Tyskland forbyder holocaust benægtelse og forfølger disse sager aggresivt på nettet, ja så skaber det jo en forskel. Ligeledes hvis f.eks. injurier - der i DK forfølges som private straffesager og ikke af politiet - hvis de i andre lande køres af politiet. Igen en kilde til skæve tal.

Så overskriften er måske lige vel hård, medmindre Version2 og deres eksperter har styr på alle disse og andre relevante forhold. Måske et lille forbehold ville være på sin plads næste gang?

Fortsat god dag!

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017