Sorø droppede Google Analytics: Vi ved ikke, hvad de gør med data

Vi kan ikke sende borgeres data videre til tredjepart, siger Sorø Kommune, der har valgt Google Analytics fra.

Sorø Kommune valgte i 2013 ­Google Analytics og reklameplat­forme som AddThis fra på sine hjemmesider for ikke at sende borgeres data ud, hvor de ikke ved, hvad de bruges til. Det fortæller Merete Ravn, der er leder af digitalisering i kommunen.

Digitaliseringsleder Merete Ravn, Sorø Kommune

»Det afgørende er, at borgerne skal kunne have tillid til vores håndtering af data. Vi kan ikke som offentlig myndighed have funktioner, der sender oplysninger om brugere videre til tredjeparter,« siger hun.

Ingeniørens egen undersøgelse viser, at ca. hver anden danske kommune bruger Google Analytics. Og mange vælger værktøjet på grund af prisen, vurderer Merete Ravn.

»Men det er sådan med de her værktøjer, at hvis det er gratis, så er det noget andet, du betaler med. Og i de her tilfælde er det borgernes data.«

Læs også: Offentlige hjemmesider deler følsomme data om danskernes netbrug

Sorø Kommune skulle i 2013 have en ny hjemmeside og et nyt statistikværktøj for at måle brugen af hjemmesiden. Valget faldt på det danske selskab Netminers, der ifølge Merete Ravn ikke bare har en bedre funk­tionalitet, men også gør det muligt at indgå en databehandleraftale.

Databehandleraftalen definerer, at virksomheden, der modtager data, ikke må bruge data til andet, end aftalen tillader. En sådan aftale ville være vanskelig at få med Google, vurderer Merete Ravn.

»Vi kan godt prøve at sende en databehandleraftale til Google, men jeg tror ikke, vi hører noget fra dem,« siger hun og fortsætter:

»Vi ved ikke, hvad de gør med vores data. På den måde kan man stille borgerne ilde, hvis der er data, der kan kobles sammen med andre data – som lige pludselig kan være interessante oplysninger for andre.«

Af med alle tredjepartscookies

Med aftalen med Netminers ved kommunen præcis, hvad data bruges til og ejer selv alle data – og intet overskrider landets grænser.

Kommunen er i dag i gang med at fjerne samtlige tredjepartscookies fra sin hjemmeside. Den sidste, der er tilbage, er en cookie fra Youtube, der sættes, fordi Sorø har indlejret videoer på siden.

»Og her er vi i gang med at finde ud af, hvor vi ellers kan lægge vores videoer. Der findes jo også danske alternativer,« siger Merete Ravn.

Sorøs nabokommuner, Slagelse og Holbæk, er mellem dem, som lader Google spore borgerne. Slagelse Kommune bruger dog ifølge webmaster Kathrine Gyntzel ikke længere Google Analytics. Hun oplyser, at Googles cookie bliver sat ved en fejl, som kommunen forsøger at rette hurtigst muligt.

I Holbæk Kommune skriver afdelingsleder Amalie Maj Sommer, at hun er klar over, at tracking gør det til et dilemma, om en kommune skal benytte Google Analytics, men at tjenesten giver kommunen værdi­fuld statistik.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (18)
J A Thomsen

http://fast.fonts.net/cssapi/cb2b1123-533e-44b1-af78-e3702f6bd579.css
https://scontent.xx.fbcdn.net/v/t1.0-0/p75x225/17523117_1455439687851423...

samt

//www.google-analytics.com/analytics.js
//ssl.siteimprove.com/js/siteanalyze_273573.js
//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.8

Desuden sættes en youtube cookie, hvis man klikker på nej til cookies, hvor man blot får en sludder for en sladder og ingen mulighed for at sige nej til cookies.

roskilde.dk cookies kan naturligvis være teknisk nødvendige, men den slags behøver man heller ikke bede om tilladelse til at sætte.

Jørgen Elgaard Larsen

Stor applaus herfra til Merete Ravn. Godt at se, at der dog er nogen i det offentlige, der bekymrer sig om borgernes data. Jeg er stadig skeptisk i forhold til, at de sender data til tredjepart, men det er yderst positivt, at de har lavet en databehandleraftale.

Gad vide om Slagelse Kommune har det? De bruger gaske vist ikke Google Analytics - men de bruger SiteImprove.

At Version2 bruger Google Analytics er langt mindre alvorligt - det er en privat, kommerciel organisation, som man kan bruge eller lade være. De offentlige hjemmesider er man derimod ofte tvunget til at bruge.

Karsten Garborg

Måske naivt spørgsmål, men hvad skal en kommune bruge den slags statistik som GA producerer? Jeg er med på at det kan bruges til at optimere det flow brugeren har på en hjemmeside og øge antal besøgende, men er det virkelig et mål i sig selv for en kommune?

De sælger jo ikke noget, så mersalg og SEO er vel ikke vigtige parametre.. De tilbyder (relativt statisk) information til borgerne, da resten af de tunge ting bliver klaret på borger.dk.

Ingen grund til at skyde gråspurve med kanoner, når man kan klare sig med en slangebøsse

Thomas Watts

Der er utrolig vigtig information at fange med analyseværktøjer ift. borgernes informationssøgning på kommunale hjemmesider.

Ikke bare er det vigtigt for at give borgeren en nem og smidig adgang til det, der rent faktisk var behovet, men det aflaster også kommunens ansatte, hvis de ikke skal svare på telefonopkald om ting, der er/burde være til at at finde online.

Bente Hansen

V2 bruger jo selv Google Analytics uden at vide hvad google gør ved de data V2 indsamler om sine besøgende.


Ja men den virker sikkert ikke, de fleste her på siden ved vel hvordan man beskytter sin privatliv. Og har sikkerhed højt på dagsorden.

Fik lige prøvet Brave, den køre faktisk V2 godt ud af boksen uden addon. Men savner Dansk stavekontrol ?og har også cliqz i tankerne. Nogle andre forslag ?
Brugte i en del år også Opera, som også køre hurtigt og forholdsvis sikker, ved ikke hvorfor jeg kom fra den. Men sikkert fordi Chrome, Firefox dengang var bedre nye alternativer. Men synes at chrome/google er blevet lidt for bonkammerat med mig. Derfor jeg ser på alternativer.

Da jeg starte med Chrome kendte ingen den, nu bruger over 50% den. Så er det er på tide at komme væk . Ellers vokser man fast :-)
Men et god råd til alle, brug flere browser mindst 2, sæt den du bruger "normal" til høj sikkerhed uden 3 part, flash med block af add som Privacy Badger. Også brug en anden kun til steder som nemid og bank.

Mads Bendixen

Gratis og Open Source eksempelvis https://piwik.org


Ingen nogen hopper i samme fælde. Piwik skriver de understøtter Windows og IIS, men for jeres egen skyld - lad være. Performancen bliver aldrig god og det er svært at finde hjælp, da det lader til at alle andre kører det på Linux.
Men hvis man synes man har for meget hår på hovedet, så prøv Web Platform installeren til IIS. Skrammel af værste skuffe.

Gert Madsen

Ikke bare er det vigtigt for at give borgeren en nem og smidig adgang til det, der rent faktisk var behovet


Tjah. Den kommune jeg bor i, mener at det er vigtigere at reklamere for sin egen fortræffelighed, end at gøre det nemt for borgerne at finde information på siden.
Den slags problemer gør statistikværktøjer ingen forskel på.
Og som andre gør opmærksom på, så findes der brugbare løsninger, som ikke sladrer om brugerne, hvilket også gælder den allestedsnærværende Facebook-knap.

Bente Hansen

da det lader til at alle andre kører det på Linux.


alle!, hvorfor køre du det så på windows ?
Måske skulle du også prøve det, altså en Linux server. Det virker bare nogen gange så dejligt nemt.
Som professionel skal man vel også kunne lidt af hvert. Minimum have lidt kendskab og brug af andre platforme.
Man kommer også ud for Mac og Pixel.

Der er sikkert en grund til at de fleste ædruelige køre med server og værktøjer som apache og lignende, på en *nix platform.
Hvorfor prøver du ikke også det, det virker normalt ret nemt ud af boksen, god og fin hjælp på nettet, hvor alle andre også bruger det samme. Det koster ikke licenser. Kræver typisk mindre RAM og CPU, og køre på ældre hardware.

Samt andre grunde, som ikke at hive håret af mig selv, fordi det eneste svar på et problem, efter at genstart ikke hjælper. Lyder på. Har du "prøvet at geninstallere windows".

Når man først har prøvet Linux hvor en Google søgning, og et par comando linjer typisk løser sådan ting. Så kan livet være for kort til Windows.
Så selv om jeg via action pack har adgang til "gratis" software, så tror jeg selv med de gratis Azure penge, at det bliver sidste år jeg gider at bruge penge på det. Også bare køber et par OEM licenser til 80,- kr på Ebay eller amazon, til mine spillemaskiner. Værdien og bøvlet er ikke længer det værd. Mine kunder er jo også forsvundet op i skyen, med regnskabsprogrammer og diskplads, samt alt andet. Så det at være inde i AD og Server, er ikke en faktor længere.

Og på serversiden, så er forsøget på at få Windows Server til at køre direkte på nogen ældre hardware opgivet, måske min manglende indsigt og viden. men blad serveren kørte ud af boksen på en gratis Vmware server, også virtualiseret vi en MS AD server der fra. Synes det var håbløs at slås med Windows.

Noget bøvl med licens problemer. hvis du vil teste eller lave noget om, så installerer du bare en Linux boks til. Med Windows skal man tænke på aktivering, eller manglende samt CAL licenser, også virker aktivering pludselig ikke, og fjernskrivebordet deaktiveres. Også kommer vi til, har du prøvet at geninstaller det. SUK. Jeg er for gammel til at slås med det. Jeg vil leve mine sidste gode år med grå hår, ikke skaldet.

Bjarne Oldrup

Hm jeg må tilstå jeg nærmest pr automatik installerer Google Analytics på de websites jeg udvikler i WordPress. Nu er det godt nok ret specifikt, men er der nogen her på v2 der har erfaringer med brugbare alternativer?

Jeg har kigget lidt på Slimstat Analytics, et WordPress plugin som ikke benytter 3. parts cookies.

Vi har typisk bare brug for at se udviklingen i besøgende, hvilke sider der anvendes mest og hvilke browsere og devices vi bør understøtter - den slags.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017