Version2 erfarer: ITU har planer om Danmarks første uddannelse i data science

Med planer om en ny bacheloruddannelse på IT-Universitetet vil man imødekomme et stigende behov for specialister i at håndtere store datamængder – også kendt som big data. Erhvervslivet bakker op om en ny uddannelse.

Opdateret 13. dec. med information om at uddannelsen bliver udbudt, se nederst.

Virksomheder har i stigende grad brug for folk, der kan trække brugbar viden ud af de store, komplekse datasæt - såkaldt big data. Derfor har IT-Universitetet planer om at lancere en uddannelse i data science, erfarer Version2.

Baggrunden er, at data spiller en større og større rolle i det danske samfund, og evnen til at håndtere data og træffe valide konklusioner på et databaseret grundlag bliver stadigt vigtigere. Desuden er det efterhånden velkendt, at det danske arbejdsmarked har brug for flere it-specialister.

Big data anvendes f.eks. til at optimere den kollektive trafik, til at skaffe et bedre grundlag for produkter i finansverdenen, til at analysere brugeradfærd hos gamere og til at finde nye sammenhænge omkring sygdomme og sundhed i befolkningen.

En treårig bachelorgrad på ITU vil ifølge Version2's oplysninger bryde traditionelle faggrænser og vil ud over tekniske fag byde på undervisning i forretningsforståelse og de etiske aspekter af datahåndtering.

Derudover vil de kommende studerende lære at formidle deres viden til folk uden teknisk baggrund – blandt andet gennem projektarbejde i samarbejde med virksomheder.

Erhvervslivet bakker op

Hos IT-Branchen glæder man sig da også over udsigten til, at Danmark kan se frem til flere specialister i big data.

»Der er stor efterspørgsel på specialister, der kan grave guldet frem blandt virksomhedernes enorme mængder data og oversætte disse til konkrete forretningsmuligheder. Så der er ingen tvivl om, at det her er kompetencer, som erhvervslivet i den grad har brug for,« siger brancheorganisationens direktør, Birgitte Hass.

Jobmuligheder i mange brancher

Og der er er ingen tvivl om at kommende data science-bachelorerne vil have gode muligheder for at finde beskæftigelse inden for mange forskellige brancher.

En lang række brancher bruger nemlig data til at forstå deres forretning, fra produktionsvirksomheder til den offentlige sektor, finansbranchen og selvfølgelig it-virksomhederne.

IT-Universitetet offentliggjorde d. 13. december, at uddannelsen er godkendt.

Uddannelsen har netop fået grønt lys af Uddannelses- og Forskningsministeriet, skriver IT-U i en pressemeddelelse .

»Data spiller en større og større rolle i det danske samfund, og evnen til at håndtere data og træffe valide konklusioner på et databaseret grundlag bliver stadigt vigtigere. Det har vi brug for specialister til,« lyder det fra rektor Mads Tofte.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
Torben Mogensen Blogger

Fra 2017-optaget, kan studerende på bacheloruddannelsen i datalogi på Københavns Universitet vælge en specialisering i Data Science. Det er af tekniske grunde ikke en helt ny uddannelse (en sådan kræver mere tid at starte, specielt på KU), men der er 8 kurser (60 ECTS point) om data science og dertil mulighed for at supplere med yderligere valgfri kurser indenfor området.

Specialiseringen laves som et samarbejde med Datalogisk Institut og Institut for Matematiske Fag, så det faglige niveau er i top.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder