Dagbog-bloggen

Sådan får du et arbejde - og beholder det!

I dag har jeg begået en guide til ære for dig derude, som er jobsøgende. Den er primært møntet på kandidater, der kunne ansættes i en virksomhed som vores, men mange af principperne går igen fra arbejdsplads til arbejdsplads, og som arbejdsgiver ser jeg folk lave de samme fejl igen og igen, når de søger et job.

Jeg håber, du med denne guide vil stå stærkere i kampen om en plads på arbejdsmarkedet.

Hvilken bunke kommer din ansøgning i?

Som virksomhed modtager vi ofte ansøgninger fra folk, der leder efter et job. Som regel fordeler ansøgningerne sig i tre bunker:

  • De helt irrelevante
  • De måske egnede
  • De rigtig spændende

De helt irrelevante ansøgninger kommer typisk fra personer, der søger fordi de skal - og ikke fordi de er interesseret i et arbejde.

De er som regel nemme at spotte, i og med at ansøgeren ikke har en relevant baggrund. Ofte er ansøgningen også skrevet i meget generelle termer, og hvis man er rigtig uheldig, står der et andet firmanavn som modtager.

Hvis du kun søger, fordi du skal, så lad venligst være med at sende din ansøgning til en privat virksomhed - vi får ikke penge for at læse den, og vi har rigeligt travlt i forvejen.

Send i stedet din uopfordrede pligt-ansøgning til det lokale jobcenter, til beskæftigelsesministereriet eller til en relevant politiker.

Du ved, lidt ligesom når man smider Post Danmarks uønskede papirspam, der kommer i det røde omslag og frækt proklamerer "Vi ved godt, du ikke gider have reklamer, men her får du dem alligevel", i den nærmeste røde postkasse.

Vær kreativ

De måske egnede er ansøgninger, der formelt passer på stillingen, men som ikke stikker ud på nogen måde. Som jobsøgende skal du ikke ende i den kategori, for det er ikke her, de spændende job bliver uddelt.

Dit mål er derfor at ende i bunken med de rigtig spændende ansøgninger - og her er det vigtigt, at der bliver lagt positivt mærke til dig.

Vær realistisk i din jobsøgning. Du må gerne sigte højt, men du skal have kvalifikationerne i orden, og du skal være grundig.

Skriv en ansøgning, indsæt et billede af dig selv, check den to gange for stavefejl, print den ud på papir og læg den i en skrigende grøn kuvert, før du ringer til din nye chef og spørger, om du må komme forbi og aflevere den personligt.

Når du kommer for at aflevere ansøgningen, skal du smile og være glad, når du møder dine nye kolleger i døren. Ingen gider ansætte en indebrændt surmuler, men ofte lytter chefen, hvis de andre ansatte har fået et godt indtryk af dig.

Hvis du er rigtig kreativ, har du undersøgt chefens og virksomhedens baggrund inden du møder op. Hvis I tilfældigvis har noget tilfælles, kan en henkastet bemærkning få en samtale til at glide meget nemmere og skabe en underbevidst sympati hos din nye chef.

Det behøver ikke være noget stort - det kan være en uddannelse, du engang har gået på, et sted, hvor du lige har været på ferie eller en bog, du lige har læst. Det skal dog gøres diskret, så chefen ikke opfatter dig som manipulerende.

Når du så har afleveret din ansøgning, skal du følge op på den. Ring et par gange om ugen indtil du har fået et svar - det viser din nye chef, at du rigtig gerne vil have jobbet. Det er altid en fordel.

Tal aldrig dårligt om din ex

Den første regel på en date er, at man ikke skal tale dårligt om sin ex. Det skaber en dårlig stemning, og det er det sidste, man ønsker. Det samme gælder en jobsamtale - hvis man smider sit beskidte undertøj midt på bordet, ender det sjældent godt.

Hvis det endte rigtig skidt mellem din tidligere arbejdsplads og dig selv, så fortæl det så neutralt, som du kan, men brug så lidt tid på det som muligt.

Fortiden er fortid, men du bestemmer selv, hvordan det skal gå i dit nye job.

Fortæl gerne om noget, du brænder for, også selv om det ikke nødvendigvis er relateret til det job, du søger. Din passion smitter af på chefen, der med det samme begynder at forestille sig, at du brænder for dit nye arbejde.

Spørg også ind til noget, du ved chefen selv brænder for: Hans virksomhed. Hvis han ikke har lyst til at fortælle om den, er det ikke et sted, du har lyst til at arbejde.

Hvis du har nogle konkrete resultater, du har opnået i dit tidligere virke, så fortæl om dem. Hvis du kommer direkte fra en uddannelse, så fortæl om et projekt, du har gjort meget ud af.

Kort sagt, vis at du er typen, der får ting til at ske.

Glem lønnen og træk i arbejdstøjet

Du har nu langt om længe fået dit job, og nu skal du i gang. Du skal ikke fokusere for meget på din første løn - den er altid til forhandling senere, men du skal bevise dit værd først.

Det samme gælder arbejdstiden - de fleste spændende jobs har fleksible arbejdstider, hvis man har bevist, at man når sine mål og lidt til. Men ingen gider ansætte en regelrytter, der går hver dag præcis kl. 16 uden at have færdiggjort sit arbejde - chefen vil se resultater.

Hvis du nu går hen og bliver syg - dvs. ikke sådan rigtig syg, men har en smule ondt i halsen og er lidt forkølet - så lad for guds skyld være med at tage en øv-dag. Tilbyd i stedet chefen, at du arbejder hjemmefra, så du ikke smitter de andre på kontoret. En rolig hjemmearbejdsdag er i øvrigt en rigtig god måde at komme over en forkølelse på med sin selvrespekt i behold.

Når du så har arbejdet tilpas længe i virksomheden til at chefen har set hvad du er værd for virksomheden, kan du begynde at forhandle løn. Forlang at få præcis det, du er værd - det er det bedste for både dig og virksomheden i det lange løb.

Du skal kun fortælle dine kolleger om din løn, hvis du har lyst til at tage en åben diskussion om, hvem der bidrager mest til virksomheden. I Danmark er det ofte en dårlig ide, da det kan ødelægge en ellers god stemning på arbejdspladsen.

Tal dine kolleger op - lad være med at rakke ned, men vær konstruktiv og læg vægt på dine kollegers positive sider og deres gode resultater. Det gør både dig og dine kolleger til større og bedre mennesker.

Kort sagt - vær en holdspiller.

Sammen er vi stærke

En god chef forstår at spotte de stabile og værdifulde medarbejdere, som styrker holdet, og disse medarbejdere vil som regel opleve, at de får en meget lang snor.

Det vil stort set altid være muligt at få tilrettelagt arbejdslivet, så det hænger sammen med familielivet, og der vil være et godt socialt sammenhold på arbejdspladsen, da man arbejder som et hold med et fælles mål.

Og det er det, der er styrken på de danske arbejdspladser - vi er måske ikke de mest aggressive konkurrencemennesker, men vi forstår at løfte i flok.

Velkommen til arbejdsmarkedet!

Kommentarer (53)
Gert Madsen

Man skal være opmærksom på hvilken type og størrelse virksomhed man taler om.
Hvis man har at gøre med en større virksomhed, med lønsumsrammer etc. så skal man gå til bidet med det samme.
Det nytter ikke noget at man har en startløn, som kun kan løftes på plads ved at resten af gruppen får 0 i lønstigning de næste 5 år.

Bjarne Nielsen

Send i stedet din uopfordrede pligt-ansøgning til det lokale jobcenter, til beskæftigelsesministereriet eller til en relevant politiker.

Du ved, lidt ligesom når man smider Post Danmarks uønskede papirspam, der kommer i det røde omslag og frækt proklamerer "Vi ved godt, du ikke gider have reklamer, men her får du dem alligevel", i den nærmeste røde postkasse.

Yoel, hvis du modtager "papirspam" aka. "pligtansøgninger" som generer dig, så er det dig, som må involvere relevant jobcenter eller politiker. De andre følger bare reglerne, og ærligt talt, så tror jeg nok, at jobcenter hhv. politiker er meget mere lydhør overfor din mening om emnet, end det som pligtansøgerne måtte mene om det.

Man skælder da heller ikke postbuddet ud over den post man får, vel?

Yoel Caspersen Blogger

Man skal være opmærksom på hvilken type og størrelse virksomhed man taler om.
Hvis man har at gøre med en større virksomhed, med lønsumsrammer etc. så skal man gå til bidet med det samme.

Helt sikkert - i større virksomheder, hvor der er en mindre direkte kobling mellem løn og indsats, er det et andet billede. Det samme gælder i det offentlige, hvor koblingen ofte er helt væk og erstattet af anciennitet/lønrammer.

Yoel Caspersen Blogger

Yoel, hvis du modtager "papirspam" aka. "pligtansøgninger" som generer dig, så er det dig, som må involvere relevant jobcenter eller politiker. De andre følger bare reglerne, og ærligt talt, så tror jeg nok, at jobcenter hhv. politiker er meget mere lydhør overfor din mening om emnet, end det som pligtansøgerne måtte mene om det.

Jeg opfordrer såmænd blot til lidt civil ulydighed over for nogle tåbelige regler. Det er faktisk med til at gøre, at vi ikke slår jobs op på officielle jobsider mere - når vi gør det, vælter det ind med useriøse henvendelser, som vi af almindelig høflighed er nødt til at besvare. Det er ærgerligt, for det gør også, at der er seriøse kandidater, der aldrig kommer i kontakt med os. Det er mit bud, at det gælder de fleste virksomheder, der slår jobs op.

Hvis vi som virksomhed kontakter de relevante jobcentre og politikere, får vi en sludder for en sladder, og der sker absolut ingenting. Hvis de pågældende parter derimod selv mærker konsekvensen af de regler, de presser ned over andre, er der en lille chance for, at det bliver ændret.

Man skælder da heller ikke postbuddet ud over den post man får, vel?

Nej, men Post Danmark tjener penge på åbenlyst og bevidst at ignorere mit nej tak til reklamer. Derfor er også rimeligt, at det er Post Danmark, der får reklamerne retur.

Nu er der ca. 300 meter til den nærmeste røde postkasse, og skraldespanden står lige ved siden af min egen postkasse, så jeg gider det ikke selv, men jeg har fuld forståelse for, at folk i frustration leverer den uønskede post tilbage, hvor den kom fra.

Bjarne Nielsen

Hvis vi som virksomhed kontakter de relevante jobcentre og politikere, får vi en sludder for en sladder, og der sker absolut ingenting.

Vi er helt enige i, at reglerne ikke bare er tåbelige, men også direkte kontra-produktive, og du har nok ret i, at man ikke kan gradbøje "hamrende ligeglad" - men at gøre det til jobansøgernes problem, er altså stadig at rette bager for smed. Mon ikke de er mindst lige så trætte af det cirkus, som du er?

Og hvis man ikke gider lytte til dig, som repræsentant for det fremadstormende erhvervliv, hvad får dig så til at tro, at man vil lytte til en arbejdsløs?

Tine Andersen

Men!
Det er for det første de råd, jeg har fået på samtlige mine 8 kurser i "at blive en klog arbejdsløs/kontanthjælpsmodtager".

Stik ud, søg målrettet, brug dit netværk... Mød op selv! Send uopfordrede ansøgninger- og mød op selv. (Med dit i dyre domme kopierede billede, CV- og anbefalinger).
Og historien om ham, der skrev med en afbrændt tændstik på en bagerpose, at "han kunne møde op i morgen"- i en anden landsdel.

Det er ikke så nemt, især hvis du aldrig haft en pote indenfor arbejdsmarkedet, så nullo referencer? Eller du ikke er uddannet på papiret- men kan? Eller du er uddannet, har erfaring, men i den landsdel- du er flyttet til, ansætter de ikke? (Er 4-500 skriftlige ansøgninger til at trække fra? Billige er de skutte!).

Mød op og vær smilende- ja, jeg har mødt nogle, der mødte op og var desparate. Selvom firmaet ikke ansatte, og nok ikke ville, har jeg da stået i den situation, at jeg tog imod folks ansøgninger, selvom jeg sagde, det ikke ville blive til noget. Det var mig, der var der på job... Chefen bestemte.

Jeg startede i en firmapraktik- og jeg må godt sige, det var det værste skodjob, da chefen er død og firmaet havde et dårligt rygte ude i byen. Jeg fik nogle kunder tilbage(!), men jeg var ved at dø af stress. Heldigvis sagde min ryg stop først, så jeg blev fyret efter 1 (!) måneds sygdom.

Husk: Nogle mennesker er tvunget til at søge- relevant eller ej! Gå i benet på politikerne!

Hvad angår reklamer: Min postkasse står 2 meter fra den grønne og nu den nye blå spand. Jeg arkiverer møget lodret. Ulæst.

Mvh
Tine- der fik stress som problem- livslangt.

Nicolai Kornum

Meget fin guide Yoel

Som nyudlært datateknikker med speciale i infrastruktur (Og nok endnu mere specialiseret inden for netværk) står jeg selv i en situation hvor jeg står og søger job og min erfaring fortæller mig at langt de fleste firmaer med både opfordrede og uopfordrede ansøgninger langt hellere modtager ansøgninger elektronisk.

Langt de fleste firmaer der er store nok filtrerer alle ansøgninger igennem deres HR-afdeling hvorfor det føles at mange ellers relevante ansøgninger sorteres fra fordi de ikke nøjagtig var fyldt med de rigtige HR-Buzzwords.
Jeg er bevidst gået over til et system hvor min ansøgning omhandler de "bløde" personlige ting bare for at komme igennem HR masken og mit CV indeholder al den rå teknisk kunden og kompetencer samt certificeringer såsom min CCNP.

Men det hele koges ned til et problem generelt med ihvertfald min oplevelse af den specifikke del af branchen jeg har uddannet mig til: Erfaring
År på år hører vi på at der mangles IT-folk, men stort set ingen virksomheder i dagens Danmark vil tage nyudlærte folk ind også selvom jeg eksempelvis har stået i lære som netværksadministrator de sidste 4 år på et af landets største universiteter og fået lov til at lære alt fra WIFI til MPLS-netværk til Firewalls.
Det føles som om, og undskyld de frustrationer der bliver lukket ud her at det er lige meget hvor meget jeg hopper og danser og svinger med mine certificeringer at så længe jeg ikke har +5 års erfaring så er det ligemeget og læreplads/elevplads tid tæller jo så åbenbart ikke med.

Igen beklager en lille derailing af topic og en generalisering af danske virksomheder, jeg ved godt det er langt fra alle der er på denne måde.

Pointen er: det er svært at være kreativ når en stor del af virksomhederne lukker af for muligheden, kommunikationen bliver mindsket endnu mere af at have et filter imellem ansøger og chef og jeg kan da godt forstå at nogle har valgt et filter pga. "De helt irrelevante" ansøgninger og som der bliver nævnt er opfordringen civil ulydighed, men jeg tror bare ikke at de personer har råd til at være ulydige.
Det er systemet som du selv pointerer - der er tåbeligt

Yoel Caspersen Blogger

men at gøre det til jobansøgernes problem, er altså stadig at rette bager for smed. Mon ikke de er mindst lige så trætte af det cirkus, som du er?

Undskyld mig - men det ER faktisk jobsøgernes problem. Jeg forsøger blot at hjælpe en smule ved at skrive denne guide, der kan give dem, der oprigtigt ønsker et job, en chance for at gøre det rigtigt.

Jeg giver såmænd blot en venlig henstilling om at undlade at besvære de private virksomheder med en ansøgning, der ikke er oprigtigt ment. Ligesom man heller ikke bestiller en pizza, man ikke vil hente, eller en taxa, man ikke har tænkt sig at tage med. Det er faktisk bare almindelig høflighed.

Tine Andersen

Skal arbejdsløse og andet godtfolk også søge via mail.
Så- i stedet for papirspam/personlige henvendelser- vil firmaerne få spam-ansøgninger.

Det handler, for mig at se, om, at man skal droppe den der håbløse jobsøgning, som politikkerne maser ned om ørene på folk. Og distribuerer videre ud til firmaerne.

De fleste jobs, som ikke er ufaglærte rengøringsjobs, bliver aldrig offentliggjort, men besættes via netværk.

Mvh
Tine

Yoel Caspersen Blogger

Som nyudlært datateknikker med speciale i infrastruktur (Og nok endnu mere specialiseret inden for netværk) står jeg selv i en situation hvor jeg står og søger job og min erfaring fortæller mig at langt de fleste firmaer med både opfordrede og uopfordrede ansøgninger langt hellere modtager ansøgninger elektronisk.

Personligt foretrækker jeg også e-mails frem for papir. Og stort set alle sender en ansøgning på e-mail.

Men nu er målet jo, at man skal skille sig ud - så blot det at aflevere en ansøgning på personligt og på papirform gør, at man skiller sig ud fra mængden. Hvis den så endda afleveres i en farvestrålende kuvert, vil arbejdsgiveren til enhver tid kunne huske en.

Pointen er, at du ikke skal gøre det samme som alle andre, for så ryger du i bunken med de måske egnede.

Langt de fleste firmaer der er store nok filtrerer alle ansøgninger igennem deres HR-afdeling hvorfor det føles at mange ellers relevante ansøgninger sorteres fra fordi de ikke nøjagtig var fyldt med de rigtige HR-Buzzwords.

Ja, de store virksomheder er svære at have med at gøre, for her har du ikke på samme måde selv chancen for at påvirke processen.

Jeg er bevidst gået over til et system hvor min ansøgning omhandler de "bløde" personlige ting bare for at komme igennem HR masken og mit CV indeholder al den rå teknisk kunden og kompetencer samt certificeringer såsom min CCNP.

Det er et smart træk.

Mht. den manglende erfaring - du må ikke give op, for der er mange derude, som gerne vil give nyuddannede medarbejdere en chance. Vi har fx selv lige ansat en nyuddannet IT-supporter.

Det kan dog godt være, du skal undlade at søge hos de største virksomheder, men i stedet gå efter de lidt mindre - en mindre virksomhed vil typisk være mere tilbøjelig til at ansætte en nyuddannet. Hvis du så senere vil "opgradere" til en ansættelse hos et stort konsulentfirma, vil det være nemmere, når du allerede har et arbejde hos et andet firma og dermed erfaring på CV'et.

Bjarne Nielsen

Jeg forsøger blot at hjælpe en smule ved at skrive denne guide, der kan give dem, der oprigtigt ønsker et job, en chance for at gøre det rigtigt.

Det anerkender jeg til fulde. Der er måske nok nogle detaljer, som vi kunne diskutere, men det fremstår som et velment og grundlæggende fornuftigt stykke arbejde.

Undskyld mig - men det ER faktisk jobsøgernes problem.

Selvfølgelig er det hovedsageligt jobsøgernes problem. Det slider uden tvivl langt mere på dem at skulle skrive ansøgningerne, som de i bund og grund godt ved ikke alene er nyttesløse, men også vil blive opfattet som værende uhøflige af folk som dig, end det gør på dig at skrive et standardafslag. Tro mig, et afslag slider på psyken, uanset årsagen.

Og når du ikke bare kan være ligeglad, men så åbenlyst føler dig generet, så er det også dit problem. Jeg siger bare, at du ikke skal regne med at de arbejdsløse kan gøre noget ved dit problem. Jeg er helt overbevist om, at de har sagt fra overfor deres problem overalt, og på alle måder, hvor det var muligt, og at det har mindst lige så ringe effekt, som dine forsøg.

Yoel Caspersen Blogger

Det handler, for mig at se, om, at man skal droppe den der håbløse jobsøgning, som politikkerne maser ned om ørene på folk. Og distribuerer videre ud til firmaerne.

Det er vi helt enige i. Det tjener intet formål.

De fleste jobs, som ikke er ufaglærte rengøringsjobs, bliver aldrig offentliggjort, men besættes via netværk.

Mange jobs besættes via netværk, da det kommer med nogle indlysende fordele - man kan som arbejdsgiver få en stærk garanti for, at ansøgeren vil være en fordel for virksomheden, hvis en nuværende medarbejder kommer med en anbefaling. Ofte vil det jo være den nuværende medarbejders anseelse, der er på spil, og det højner kvaliteten af anbefalingerne.

Der er dog også jobs derude, som ikke besættes via netværk - og her gælder det (også) om at gøre sig selv til en attraktiv ansøger, med de muligheder man har for hånden.

Tine Andersen

Det samme, som alle andre har sagt- i over 20 år.
Skill dig ud: og når du så ikke får jobbet, så har du måske skilt dig for meget ud?

Iøvrigt svarer rigtig mange firmaer ikke på din ansøgning. Så spild af dit frimærke og foto.

Som sagt: Jeg kender nogen med 400 og 500 ansøgninger bag sig. Og de var uddannede med erfaring.

Mvh
Tine

Yoel Caspersen Blogger

Det samme, som alle andre har sagt- i over 20 år.
Skill dig ud: og når du så ikke får jobbet, så har du måske skilt dig for meget ud?

Tine, jeg kender ikke din historie, og jeg skal ikke gøre mig til dommer over den.

Jeg må bare konstatere, at mange har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid, men at det i visse tilfælde blot skyldes en forkert tilgang til processen.

Min guide er såmænd et forsøg på at give ansøgere et indblik i, hvad der skal til - set fra den anden side af bordet.

Jeg er ikke jobsøgningskonsulent, og jeg tjener ikke penge på at have en fast skare af arbejdsløse, jeg skal give værdiløse råd og pipfuglekurser måned efter måned. Jeg er en arbejdsgiver, som ser hvorfor nogle går galt i byen, når de sender et sparsomt CV pr. e-mail og måske forventer, det udløser et job. Samtidig har jeg set gode eksempler på hvad man kan gøre, som faktisk leder til et job.

Jeg håber, at mine råd kan bruges af mange, og jeg håber oprigtigt, at det vil få nogle i job - men jeg er godt klar over, at det ikke vil fungere for alle. Det er heller ikke intentionen.

Jesper Frimann

Skill dig ud: og når du så ikke får jobbet, så har du måske skilt dig for meget ud?
Iøvrigt svarer rigtig mange firmaer ikke på din ansøgning. Så spild af dit frimærke og foto.
Som sagt: Jeg kender nogen med 400 og 500 ansøgninger bag sig. Og de var uddannede med erfaring.

Jeg tror lidt du har en pointe. Når jeg har haft succes med at søge jobs, der har været slået op. Så har det krævet noget arbejde og brug af nogle skills, der så at sige ikke har så meget at gøre med, hvad jobbet gik ud på.

Det har drejet sig om at 'researche' folk, som Yoel også skriver, at kunne droppe den rigtige kommentar om Biler, katte eller hvad pokker nu den du skal til samtale hos laver i sin fritid.
Find nogen som kender nogen .. skab en relation på en eller anden måde.
At sørge for at få HR personen, der er med, til at set godt ud.
At virke kvalificeret og klog. Men så ABSOLUT ikke for kvalificeret og for intelligent.

Lad mig sige det sådan, at have arbejdet i Salg er så absolut en fordel, om end det giver mig lidt en dårlig smag i munden.

Der hvor jeg så synes, jeg har fået skabt den mest ærlige og bedste relation, og hvor det har fungeret bedst bagefter når man faktisk fik jobbet, er når det har været gennem netværk eller man har en fælles reference ramme.
Så hvis der står et telefonnummer på jobopslaget så ring og tag en snak med vedkommende, få ham/hende til at fortælle hvad det egentlig er de leder efter.
Jeg havde en god snak med en i foråret, hvor jeg endte op med at takke pænt nej tak til det job han havde. Og jeg fik aldrig skrevet en ansøgning, men da jeg ringede for at få et par svar vdr. hvad det egentlig var jobbet gik ud på, så snakkede vi faglighed og fælles netværk i 1 1/2 time, og havde så et møde der også tog et par timer. Desværre synes jeg ikke at jobbet han havde, var et godt nok match til mig og hvor jeg er på vej hen. Men det var tæt på, og jeg er sikker på, at jeg ville søge igen hvis der kom et der matchede mig bedre.

Nu har jeg også prøvet at sidde på den anden side, altså være med til samtaler som 'ledende' medarbejder. Og det jeg nogen gange godt kan blive lidt bange for i vores branche er at man som virksomhed, misser nogle af diamanterne eller guldkornene.
Meget af det her HR sjov, sortere altså nogle medarbejde fra af typen 'jeg er ikke godt til at sælge mig selv'. Og HR kan også komme med mærkelige holdninger, som f.eks. at ansøgeren har for høj IQ. (den har jeg hørt i virkeligheden).
Og hvis man har brug for f.eks. en Stjerne udvikler, så gør det ikke noget at vedkommende er lidt.. sådan skæv. Altså hvis udvikleren gerne vil have en cementblander, som bonus i stedet for penge.. gør det så noget (igen en historie fra det virkelige liv (og ja han fik en rød cementblander)).

Tja ja..

// Jesper

Mikkel Lauritsen Blogger

Med fare for at blive downvoted i massiv grad, fordi det er svært at skrive om uden at lyde arrogant...

Det her er ikke direkte henvendt til nogen af kommentatorerne i dette indlæg, eller for den sags skyld til nogen på version2 i det hele taget, men hvis man oplever, at man ikke får et job, som man har skrevet en nok så god ansøgning på, så kan det meget vel skyldes, at man bare ikke er (eller fremstår som) den rigtige til jobbet.

På min arbejdsplads har vi den strategi, at vi bruger en stor del af vores tid på at lave ting, der giver værdi for kunderne, og en lille del af vores tid på alt muligt andet. Det lyder banalt, men i forhold til hvad jeg har oplevet andetsteds går det ret godt.

Det er en både givende og givtig måde at arbejde på, men den forudsætter, at folk i vidt omfang er selvkørende og i stand til at kapere nogen ret komplekse problemstillinger.

Jeg har siddet med udvikleransøgninger, hvor jeg har tænkt, at ansøgeren da sikkert nok ville kunne programmere, men hvor jeg også var 99% sikker på, at han/hun ville kræve for megen "holden i hånden". Og det handler ikke om specifikke kompetencer, og derfor heller ikke om anciennitet - hvis bare man har pæren i orden skal programmeringssprog, forretningsdomæner osv. nok komme på plads med tiden.

Det handler om at finde folk med en vis "je ne sais quoi"; dem, hvor man bare tænker "okay, ham/hende her er skarp", og det er det bare ikke alle ansøgninger, som får mig til at gøre.

Og for andre virksomheder med andre behov og strategier for rekruttering ser det selvfølgelig helt anderledes ud hvem der er attraktive kandidater.

Per Hansen

Jeg håber, at mine råd kan bruges af mange, og jeg håber oprigtigt, at det vil få nogle i job - men jeg er godt klar over, at det ikke vil fungere for alle. Det er heller ikke intentionen.


Men Yoel… Jeg forstår ikke rigtig hvem det er, du vil hjælpe. Der bliver jo ikke flere jobs af, at nogle bliver bedre til at skille sig ud og møve sig frem i køen og snuppe jobbet for næsen af en anden. Den eneste effekt af at gøre det, du skriver, er, at nogle kommer foran nogle andre, som så ikke får jobbet. Intet er vundet ved det. Intet.

Det betyder bare, at dem, der er bedst til at manipulere ("diskret", som du kalder det), og bedst til at præsentere sig selv, får jobbene. Hvad så med resten?

Og når du får ansøgninger, du ikke ønsker, og skyder skylden på ansøgerne, så rammer det jo også helt forbi. De har jo ikke lyst til at sende de ansøgninger. De ved jo godt, at det ikke fører til noget, og at det kun er generende for virksomhederne at modtage dem. Men de skal sende dem, fordi nogle vanvittige borgerlige politikere har bestemt det (vanvittige fordi de navigerer i en fiktiv "virkelighed" bygget på fordomme). Ellers får ansøgerne ingen dagpenge, ingen kontanthjælp, og har derfor intet at leve af. De bliver reelt truet på livet til at sende de ansøgninger.

Og det bliver ikke bedre af at sende ansøgningerne til det offentlige, tværtimod. De offentligt ansatte har i forvejen alt for meget at lave, fordi ressourcerne til det offentlige er blevet beskåret langt ud over det rimelige, fordi nogle i forvejen rige mennesker vil være endnu rigere og ikke vil betale en fair skat. Det vil kun være at gøre ondt værre at sende ansøgningerne til det offentlige.

Faktisk er det mere relevant at sende ansøgningerne netop til de private virksomheder, for det er i overvejende deres ejere og ledere, der har stemt på de partier, der fører den nuværende, vanvittige politik, og som derfor har det største medansvar for den. Det er kun godt, at de mærker bare en anelse konsekvens af den politik, de selv har stemt på.

Hvad med dig selv, Yoel? Har du stemt på den nuværende regering eller dens støttepartier? I så fald sidder du med det direkte ansvar for, at du får alle de irrelevante ansøgninger, som ansøgerne med en billedlig pistol for panden er blevet tvunget til at sende. I så fald har du stemt på en meningsløs politik, som bare ikke hænger sammen. Hvorfor opfordrer du ikke i stedet folk til at stemme på nogle andre partier? Det er jo det, demokrati går ud på.

Og du oplever endda kun en anelse af konsekvenserne af den førte politik. Mens de arbejdsløse oplever langt større og langt værre konsekvenser. Men de konsekvenser kender du nok meget lidt til (igen gætter jeg), fordi du selv har alt dit på det tørre, og dine venner sikkert ligeså. I tilhører den heldige del af befolkningen, som ingen problemer har med at arbejde; I kan, hvis I vil. Jeres arbejde er måske ikke nemt, men I kan arbejde. Men sådan er alle ikke; ikke alle er i stand til at gøre det, som du og dine venner kan. Du ved det bare ikke, for du har sandsynligvis aldrig prøvet at være i deres sko.

Jeg har meget respekt for dig, Yoel, og for hvordan du er synlig i debatten og normalt virker fornuftig og lytter til argumenter. Men det virker som om du ikke helt har forståelse for den virkelighed, som folk uden arbejde lever i i dagens Danmark. Det er en politisk skabt virkelighed, bygget på fordomme, og denne politisk skabte virkelighed er helt unødvendig. Vi vil udmærket være i stand til at hjælpe dem, der ikke har et arbejde, men vi gør det ikke ved at prøve at lære dem (eller stresse dem til, som politikerne gør) at møve sig frem i køen foran andre – det løser absolut intet. Det gør kun at de svageste får det endnu værre.

Alle vil gerne arbejde og være en del af samfundet, men ikke alle kan lige så meget som gennemsnittet eller som de bedste. Sådan er mennesker. Vi er sandsynligvis normalfordelt når det gælder evner. Nogle er dygtige, andre er mindre dygtige. Det handler ikke om at tage sig sammen. Alle gør deres bedste. Men selv det bedste er i nogle tilfælde ikke nok til at komme forrest i køen. Og hvad gør vi så med dem, der ligger i den nederste 5-10 %-fraktil, til hvem der intet arbejde er? Fortæller dem at de skal skrive bedre ansøgninger, så nogle andre kan komme ned i den gruppe i stedet? Hvad skulle meningen være med det?

Yoel Caspersen Blogger

Det betyder bare, at dem, der er bedst til at manipulere ("diskret", som du kalder det), og bedst til at præsentere sig selv, får jobbene. Hvad så med resten?

Beklager, men jeg køber ikke præmissen om at jobmarkedet er et nulsumsspil, hvor man kun kan få et job ved at tage det fra en anden person.

Bemærk, at jeg også advokerer for at man bliver en bedre medarbejder, der hjælper virksomheden til at blive mere effektiv.

Hvis det ikke er godt for samfundet, kan vi lige så godt afskaffe al konkurrence.

Hvor er vi henne, hvis det er en skidt ting, at vi hos Kviknet kan sælge en internetforbindelse til en mere konkurrencedygtig pris og med en bedre service end hos de store teleselskaber? Skal vi begræde, at de store selskaber over tiden bliver nødt til at skære ned og fyre folk, fordi vi "maser os frem i køen"?

Og det bliver ikke bedre af at sende ansøgningerne til det offentlige, tværtimod.

Jeg synes ikke, det er fair at du insinuerer, at jeg har foreslået at man skulle sende pligt-ansøgninger til "det offentlige" over en bred kam. Tværtimod foreslår jeg specifikt jobcentrene, beskæftigelsesministeriet og relevante politikere. Jobcentrene og beskæftigelsesministeriet, fordi de faktisk (modsat alle andre) får penge for at håndtere arbejdsløshedssituationen - og politikerne, fordi de ultimativt er ansvarlige for at vedtage meningsløse regler, godt hjulpet af embedsværket i beskæftigelsesministeriet.

Hvad med dig selv, Yoel? Har du stemt på den nuværende regering eller dens støttepartier? I så fald sidder du med det direkte ansvar

Når jeg stemmer til et folketingsvalg, er det ligesom for mange andre et valg mellem pest eller kolera. Jeg stemmer, fordi det er en hårdt optjent ret i et demokrati, som vi skal holde i hævd. Det betyder ikke, at jeg er personligt enig i alle aspekter af den førte politik - eller særlig mange i det hele taget.

Men de konsekvenser kender du nok meget lidt til (igen gætter jeg), fordi du selv har alt dit på det tørre, og dine venner sikkert ligeså.

Du har fuldstændig ret i, at det er gætteri. Som iværksætter er man meget langt fra at have alt på det tørre - tværtimod. Men det er i øvrigt irrelevant for debatten om hvordan man får sig et job.

Men det virker som om du ikke helt har forståelse for den virkelighed, som folk uden arbejde lever i i dagens Danmark.

Jeg kan godt se, det er et følsomt emne, jeg berører - men jeg har vitterligt svært ved at se, hvorfor en velment guide i hvordan man præsenterer sig selv bedst muligt i sin jobsøgning skal resultere i, at jeg personligt får skudt i skoene, at jeg ikke forstår, hvad det vil sige at være ramt af arbejdsløshed, og at jeg i øvrigt er ansvarlig for samtlige ulykker, der rammer samfundet, på grund af min angiveligt forkerte stemme ved sidste folketingsvalg.

Skal vi ikke prøve at hæve debatten over personangrebene?

Jørgen Larsen

Jeg er slet IKKE i tvivl om, at denne guide er velment, men den ER altså ikke så forskellig fra alle de råd de arbejdsløse i forvejen får. Glem ikke, at der er en hel industri, der lever af at formidle den slags råd. Skal vi ikke blot nøjes med at konstatere, at effekten er . . . . skal vi sige, diskutabel. Jeg tror Du vil opleve, at mange ledige kollegaer får røde knopper når de læser disse råd. De hører stort set ikke andet - det skulle da lige være den sædvanlige trussel om mulige sanktioner.

Arbejdsløshed er selvfølgelig først og fremmest den enkelte lediges problem. Mit problem med den slags velmenende råd er, at næsten al diskussion om ledighed i Danmark handler om netop den enkeltes fremtoning, motivation m.m. De fleste ledige er faktisk ofre for omstændigheder, der er uden for deres egen kontrol. Det er vidst en kendt sag, at det grå guld kan have det mere end almindelig svært - uanset hvor kreative Deres ansøgninger er.

Nu er jeg heldigvis i den privilegerede situation, at jeg ikke SKAL søge et nyt job. Men jeg kunne da aldrig drømme om, at ignorer hvad MIT økonomiske udbytte er (hvilket Du jo sjovt nok heller ikke gør, set fra den anden side af skrivebordet). Den der svanesang om, at lønnen er til forhandling senere holder ikke i byretten. Løn forhandler man ved ansættelsen.

Yoel Caspersen Blogger

Er det fotomodeller du ansætter, eller hvad er pointen i det råd?

Pointen er at vi mennesker husker ansigter og knytter os til andre mennesker. En ansøgning uden et billede giver ikke samme grad af sympati og samhørighed som en ansøgning med et billede.

Det er af samme grund at mange virksomheder inkluderer et billede af supporteren ved supporthenvendelser - det er sværere at skælde ud, når man kan se hvem det er man taler med.

Yoel Caspersen Blogger

Den der svanesang om, at lønnen er til forhandling senere holder ikke i byretten. Løn forhandler man ved ansættelsen.

Det er en holdning, du har al ret til at have. Jeg må blot stilfærdigt konstatere, at det er svært at vurdere en arbejdstagers værdi for virksomheden på en kort jobsamtale, og at begge parter står betydeligt bedre i en forhandling, når prøveperioden er overstået.

Det er klart, at man har nemmere ved at stille ultimative krav, hvis man i forvejen har et job, man har det fint med at forblive i, eller hvis man kan dokumentere sine meritter. Det er dog en luksus, der ikke er alle forundt.

Jesper Frimann

Der er kæmpe stor forskel på virksomheder. Hvis man sammenligner Yoel's virksomhed med f.eks. IBM, HP, Microsoft, KMD og NNIT så er der jo kæmpe stor forskel.

F.eks. hvis man skal ansættes hos en af de store, så skal man have den rigtige løn fra starten. Ellers så kommer man aldrig rigtig op på det 'rigtige' niveau. Sådan er det ikke nødvendigvis i en mindre virksomhed.

I en stor virksomhed er der typisk en stor HR mølle man skal igennem før man bliver ansat, i en mindre virksomhed med ambitioner, og måske især i startups er Kemi'en nok noget af det vigtigste.

Hvis jeg skal give nogle råd til jobsøgere (og jeg er selv tæt på at være en af dem 4 dage tilbage i mit nuværende job). Så bliver der et rimeligt stort overlap med Yoel's råd.

Og man skal blive ved med at forbedre sine ansøgninger og cv, se om man kan finde huller og så få dem lukket. Man skal fortælle historien om sig selv og det skal helst være en god en.

Man kan så sige, at det jo er lidt foobar, at vi er nået til en situation, hvor der er så stor mangel på IT-folk, og at man så stadig er nødt til, som ansøger, virkelig at gøre sig til. I disse tider burde et CV jo næsten være godt nok, når man ser på, hvor mange jobopslag der er.
Og der er overraskende mange af det grå guld (50+) der har svært ved, at komme tilbage ind på arbejdsmarkedet.

Det kunne man så nok skrive side op og siden ned om, jeg har mine egne observationer og teorier.. men en ting vil jeg dog sige.

Man skal tage chancer... og det gælder både for arbejdsgiver og tager. For der er altså guldklumper og diamanter i den bunke af ansøgninger, der blive sorteret fra i første hug.

// Jesper

Lasse Hillerøe Petersen

Som jobsøger kan man ikke gøre noget ved det "problem", hvis man vil beholde sine dagpenge. Man bliver pålagt under trusler at søge "bredt", med skrotansøgninger i millionvis til følge. At gøre det til de lediges problem gør mig vred!

Har DU skrevet til nogle politikere, og fortalt dem hvad du synes om deres politik om at tvinge de arbejdsløse til at spamme virksomheder, Yoel?

Gert Madsen

At gøre det til de lediges problem gør mig vred!


Kun politikerne kan ændre på at det er de lediges problem.
Yoel anmoder bare om ikke også at gøre det til virksomhedernes problem.
Jeg synes hans forslag om at sende det til politikere belyser hans standpunkt meget godt.
Yoel er ikke mere ansvarlig for den ordning, end de fleste andre danskere. Eftersom det er gået gennem folketinget, dækker det jo principielt set et flertal af befolkningen.

Niels Buus

Som Lasse Hillerøe Petersen skriver, så skriver de ledige altså ikke til Yoel A/S, fordi de vil chikanere ham, fordi de er retarderede eller fordi de ikke er aktivistiske nok til at lege kispus med politikerne.

De skriver fordi de bliver det pålagt af jobcenteret.

Jeg starter i nyt job den 1. november, men har de sidste par måneder været på dagpenge og det er ikke bare ferie. Det er et studie i absurd regelrytteri og forvalting.

Der er sket et kæmpe kulturskifte siden 2006 hvor jeg sidst var en tur i dagpengesystemet. Dengang skulle jeg kun til et par møder henover 5 måneders tid og så skulle jeg udfylde en tro- og loveerklæring på at jeg var aktivt jobsøgende.

Den slags tillid er sidenhen droppet og erstattet med kontrol.

Som Carsten Hansen påpeger, så er jobnet på et tidspunkt blevet udstyret med den såkaldte joblog hvor man minutiøst skal registrere sin jobansøgningsaktivitet, markere hvilken tilstand i processen den er, f.eks. ikke-søgt, søgt, kaldt til samtale, afventer svar, m.v.

Hver aktivitet i jobloggen skal indeholde datoer samt CV og ansøgning som bilag.

Jobloggen skal afspejle at man søger bredt - både geografisk og fagligt.

Hvis ikke jobloggen indeholder minimum 2 stillinger hver eneste uge, så lyser en lampe hos en jobcenterkonsulent, som så skal indskærpe at det skal man - ellers bliver man trukket i dagpenge. Bemærk at det skal være hver eneste uge, så hvis man søger 8 stillinger i en uge, så kan man altså ikke bare slappe af de følgende 3 uger.

På mit første møde i processen fik jeg at vide at jeg skulle søge geografisk bredt - at søge i Aalborg Kommune, som er landets tredje største med 210.000 indbyggere, det var ikke nok. Jeg skulle vælge minimum 2 nabokommuner mere og så skulle jeg altså søge nogle job i disse kommuner inden næste møde på jobcenteret.

Derfor har jeg altså også været aktivt jobsøgende i Rebild Kommune og Mariagerfjord Kommune, hvor jeg har søgt et par stillinger som kræver en civilingeniør med flere års erfaring, selvom jeg er en ydmyg webudvikler fra en datamatikerskole, blot for at glæde beskæftigelsesministeriet.

Jeg skulle også søge fagligt bredt, så selvom jeg var lead developer i mit sidste job, så mente jobcenterkonsulenten at jeg skulle skippe nogle ansøgninger afsted til diverse callcenter-opslag.

Og i det her system skal man gøre som jobcenterkonsulenten siger, uanset hvor dumt det er. En reference til et blogindlæg på version2.dk udløser næppe nogen dispensation.

Desværre.

You are barking up the wrong tree.

Yoel Caspersen Blogger

Jeg starter i nyt job den 1. november, men har de sidste par måneder været på dagpenge og det er ikke bare ferie. Det er et studie i absurd regelrytteri og forvalting.

Tillykke med dit nye job. Jeg tror efterhånden det burde være klart, at jeg er enig i at reglerne virker absurde.

Jeg skulle også søge fagligt bredt, så selvom jeg var lead developer i mit sidste job, så mente jobcenterkonsulenten at jeg skulle skippe nogle ansøgninger afsted til diverse callcenter-opslag.

Nu får du mig alligevel til at vakle i min overbevisning om reglernes absurditet. Hvad er der galt med at tage et callcenter-job, indtil du får et andet job, der passer dig bedre?

Det er netop den holdning, der har gjort det muligt at indføre den rigide kontrol: Historier om folk, der er for fine til at tage sig et midlertidigt job, indtil det rigtige job dumper ned fra himlen.

Jeg stod som IT-konsulent og udvikler engang selv i en lignende situation, og jeg søgte ind til et vikarbureau. Her blev jeg sendt ud til en fabrik, hvor jeg først arbejdede på lageret, sidenhen i den mest beskidte del af produktionen, før jeg blev tilbudt en fastansættelse ved samlebåndet, som jeg tog imod.

Var det sjovt? Nej - man skulle møde tidligt om morgenen, og den eneste smule dagslys jeg så, var en stribe blå himmel fra porten i enden af fabrikshallen, der af og til blev åbnet i løbet af dagen.

Tillige skulle jeg høre på kollegernes evindelige fagforeningsbrok, og jeg fik en førstehåndslektion i dårligt samarbejdsklima - ledelsen havde installeret megafoner på strategiske steder, hvorfra der blev bjæffet ordrer ud - som fx "Jens Hansen bedes komme tilbage til sin arbejdsplads" når en af de ansatte havde sneget sig ud på WC for at tage sig en ekstra smøg.

De ansatte stod og skulede inde i deres svejsebåse, når de ti minutter før fyraften indstillede arbejdet. Produktionschefen havde nemlig gjort det til en vane at checke, om der stod nogen foran stempeluret og ventede på fyraften.

Men det var et arbejde - og den slags arbejde er der masser af mennesker, der har og står tidligt op til hver dag. Også selv om de dybest set er uddannet til et sjovere og bedre job - og det skal man have respekt for.

Hvad jeg til gengæld ikke har nogen respekt for, er at man læner sig tilbage og siger "det er samfundets skyld", når man mangler et arbejde og ikke har nogen reel undskyldning for at lade andre betale for sin tilværelse.

Hvis man er syg, har man en reel undskyldning, og så skal samfundet træde til - men hvis der er mangel på arbejde inden for ens egen sektor, må man skifte karrierespor og acceptere at skulle tage et kedeligt og dårligt betalt job i en periode.

Mikkel Lauritsen Blogger

Nu får du mig alligevel til at vakle i min overbevisning om reglernes absurditet. Hvad er der galt med at tage et callcenter-job, indtil du får et andet job, der passer dig bedre?

Der er det galt (set fra arbejdsgiverens synsvinkel), at man som hovedregel ikke er interesseret i at ansætte overkvalificerede folk i mere langsigtede stillinger. De kommer let til at kede sig, så de ikke er produktive, og man risikerer at spilde dyr oplæringstid, fordi de (som du også skriver) er videre til et nyt job, så snart muligheden byder sig.

Jesper Frimann

Der er det galt (set fra arbejdsgiverens synsvinkel), at man som hovedregel ikke er interesseret i at ansætte overkvalificerede folk i mere langsigtede stillinger. De kommer let til at kede sig, så de ikke er produktive, og man risikerer at spilde dyr oplæringstid, fordi de (som du også skriver) er videre til et nyt job, så snart muligheden byder sig.

Eller så kunne de måske være med til at videreudvikle virksomheden og 'take it to the NeXT level'.
Men det kræver så bare, at man giver dem lov og midler til det.
Der er rigtig mange stillinger (også tekniske), hvor det så absolut er en fordel at være 'overkvalificeret'.

// Jesper

Lasse Larsen

Helt enig med Gert. Lønnen skal leveres med det samme, selv i mindre virksomheder kan det være svær at rykke noget uanset hvor gode argumenter man har.
Arbejdet er jo en udveksling af ydelser og på mange måder er det medarbejderen der løber den største risiko og sætter alt på et bræt.
Man kunne jo forestille den meget usansynlige situation(sarkasme kan forkomme) at en arbejdsgiver oversolgte en stilling.

Niels Buus

Nu får du mig alligevel til at vakle i min overbevisning om reglernes absurditet. Hvad er der galt med at tage et callcenter-job, indtil du får et andet job, der passer dig bedre?

Der er det galt at den slags ansættelser afstedkommer transaktionsomkostninger for både arbejdsgiver og arbejdstager.

Den største omkostning ligger hos arbejdsgiver, som skal betale for hele ansættelsesprocessen, oplæringen og eventuelle nye arbejdsredskaber til arbejdstager. Det kan blive meget dyrt at ansætte en medarbejder som smutter igen, da min så både bliver sat tilbage i tid og skal punge ud for endnu en ansættelses- og oplæringsprocess.

En mindre omkostning ligger hos arbejdstager, som mister potentiel velvilje hos fremtidige arbejdsgivere. Da arbejdsgiver ikke kan stavnsbinde lønmodtagere i årevis, så skal der etableres en tillid mellem arbejdsgiver og arbejdstager og den kan ligge på et lille sted, hvis arbejdstager har en historik der viser at han surfer fra job til job, uanset hvad hans bevæggrund så er.

Jeg synes personligt at primadonna-argument er forfejlet. Alle dagpengemodtagere får nogenlunde den samme sats. Om et callcenterjob går til en ingeniør som dermed kommer af støtten eller om den går til en mindre uddannet ansøger, så flytter det ingenting i forhold til samfundets udgifter til dagpengesystemet. Primadonna-argumentet holder kun hvis der ikke er andre kvalificerede ansøgere og det er sjældent tilfældet for den slags jobs.

Faktisk vil vurdere at effekten ved at overkvalificerede tager underkvalificerede jobs er potentielt negativ. Det betyder at den lavtuddannede arbejdstager ikke får mulighed for at opnå beskæftigelse og det betyder at den højtuddannede stilling måske ikke bliver set og søgt, fordi den overkvalificerede arbejdstager nu er beskæftiget og dermed neddrosler sin jobsøgningsaktivitet.

Konsekvensen er dermed mangel på højtuddannet arbejdskraft og manglende beskæftigelse for lavtuddannet arbejdskraft.

Det kan kun være relevant at for højtuddannede at tage ufaglært arbejde, hvis deres kompetencer reelt ikke er efterspurgt - det oplever nogle humaniorakandidater efter sigende. Men i mit tilfælde fik jeg et nyt konsulentjob efter et par måneder, så det ville da være tosset hvis jeg har hoppet af støtten efter en måned for at sige "Velkommen til kundeservice, hvad kan jeg hjælpe med?".

Altså har jeg trodset systemet og det har både samfundet og jeg vundet på.

Derfor mener jeg at reglerne er kontraproduktive og at denne her kontrolkultur burde være forbeholdt arbejdstagere som efter f.eks. 6 måneder, ikke har demonstreret at de selv kan finde et arbejde.

Lars Andersen

Der er masser af arbejde med minimal oplæring. Jeg tror du overvurderer kompetencerne krævet for at stable paller bag en netto...
Mange er som jeg opdraget til at tage hænderne op af lommen.

Når du "misbruger" systemet på den måde fratager du midler fra dem der vitterligt ikke kan finde eller bære et arbejde.
De stærke skuldre bærer, så de svage kan slippe. Det andet er meget egoistisk.
(Og ja, jeg har stablet ting på paller før jeg blev højt betalt it konsulent)

Mikkel Lauritsen Blogger

Eller så kunne de måske være med til at videreudvikle virksomheden og 'take it to the NeXT level'.
Men det kræver så bare, at man giver dem lov og midler til det.
Der er rigtig mange stillinger (også tekniske), hvor det så absolut er en fordel at være 'overkvalificeret'.

Tjah... Hvis man faktisk er interesseret i at få en medarbejder, som er mere kvalificeret end hvad der står i stillingsopslaget, hvorfor så ikke bare skrive det i opslaget til at starte med? Altså - efterspørge en person, som har de "små" kompetencer, og som har lyst til at udvikle sig yderligere?

Og hos større, mere rigide virksomheder er det endnu mere oplagt - hvis man fx har en PhD i biokemi får man ikke et laborantjob hos Novo Nordisk. Dels på grund af det med at det er spild af resourcer at ansætte en, som hurtigt finder noget andet at lave, dels fordi det at forfremme folk typisk iflg. interne regler betyder, at stillingen skal slås op, så selv om man har fået ansat en, som viser sig at kunne mere end som så, så må man ikke bare "opgradere" stillingen.

Jesper Frimann

@Lars Andersen.

Jeg tror du undervurderer den negative effekt af at have et CV med:

2015-NU Lagermedarbejder i Netto.
2010-2015 IT-arkitekt
2005-2015 IT Subject Matter Expert.
...

Der er er ret stor sandsynlighed for at du så straks ryger i bunken med de "De helt irrelevante".

Jeg har på mit CV noget der kan tolkes lidt som en opadgående zik-zak kurve. Altså hvor jeg har noget der ser sådan her ud:

3-4 år med 'higher ranking job' i Division Y
1-2 år med 'lower ranking job' i Divsion Y
3-4 år med 'higher ranking job' i Division X
2-3 år med 'lower ranking job' i Divsion X
...

Og med mindre man læser hvad jeg har skrevet i ansøgning og forstår hvorfor man foretager en sådan rejse, så kan man sagtens blive sorteret fra fordi det forstår man ikke....

// Jesper

Jesper Frimann

Og hos større, mere rigide virksomheder er det endnu mere oplagt - hvis man fx har en PhD i biokemi får man ikke et laborantjob hos Novo Nordisk.

Sjovt du siger det.. Jeg har nu mødt der havde en PhD i Sundhedsvidenskab, der arbejde med operationelt QA, dog ikke i Novo Nordisk.. men ... noget der smager lidt af ... :)

Men det at være overkvalificeret er jo mange ting.
Ikke bare traditionelt tænkende, at jeg skal bruge en SME i Linux på niveau 9 og hvis du så er en 10'er så kan jeg ikke bruge dig.

At være overkvalificeret betyder jo bare, at du kan noget mere end det som er nødvendigt for at kunne udføre dit job.
Tro mig det er en fordel hvis du sidder, som løsnings arkitekt på område X og at du så faktisk også ved noget om mange af de områder du 'interface'r til.

Det er f.eks. det der IMHO er hoved styrken ved versitalister. Ikke så meget at de kan udfylde flere roller. Men det at de forstår forskellige paradigmer, og derfor kan virke som 'bridge builders' mellem forskellige kompetence områder.
Og en versitalist vil stort set altid fremstå, som overkvalificeret.. med mindre man da leder efter Enterprise arkitekter eller...

// Jesper

Yoel Caspersen Blogger

Der er er ret stor sandsynlighed for at du så straks ryger i bunken med de "De helt irrelevante".

Nu skal jeg på ingen måde tale for alle arbejdsgivere, men hos os ville det ikke være diskvalificerende at have arbejdet hos Netto de sidste 6 måneder, hvis alternativet er 6 måneders lediggang - tværtimod. Men selvfølgelig er der virksomheder hvis HR-droner ville frasortere en på den baggrund (men mon ikke at lediggang også ville være et problem der?).

Det er en interessant debat omkring hvorvidt det er godt eller ej at tage et midlertidigt job.

Som IT-folk af alskens art har vi et af verdens sjoveste job. Det er ofte godt betalt, har en ok status og man bliver sjældent beskidt, kold eller våd. Derudover er der i de fleste IT-job også en stor grad af frihed, men ikke finder ret mange andre steder. Jeg tror, vi som IT-folk med tiden bliver en smule forvænte.

Det at skulle ud og arbejde "fysisk" er lige pludselig ikke så attraktivt, og så kan man sagtens finde på en masse gode undskyldninger for at lade være - om det så er fordi det er skidt for karrieren, skidt for samfundet eller hvad det nu er.

Men jeg har også lagt mærke til, at der er nogle folk, der stort set altid kan finde et arbejde, mens der er nogle, der stort set aldrig kan. Fælles for dem, der altid kan, er, at de er "opdraget til at få hænderne op af lommen" som Lars Andersen så fint formulerer det. Det kan næppe skade samfundet at man er klar til at tage et arbejde - heller ikke selv om det er midlertidigt, indtil man finder et sted hvor ens evner kommer mere til sin ret.

Yoel Caspersen Blogger

Tjah... Hvis man faktisk er interesseret i at få en medarbejder, som er mere kvalificeret end hvad der står i stillingsopslaget, hvorfor så ikke bare skrive det i opslaget til at starte med? Altså - efterspørge en person, som har de "små" kompetencer, og som har lyst til at udvikle sig yderligere?

Nogle gange er man som arbejdsgiver bare heldig at få en medarbejder, der kan mere end man havde forventet. Det er sket mange gange hos os, og hver gang har jeg glædet mig over de muligheder, det giver.

Det betyder ikke, at man partout skal sætte barren højere for nye ansøgere - for der skal også være plads til at udvikle sig i sin stilling. Ellers ville det jo aldrig være muligt for nogen at avancere på arbejdsmarkedet.

Jesper Frimann

Men selvfølgelig er der virksomheder hvis HR-droner ville frasortere en på den baggrund (men mon ikke at lediggang også ville være et problem der?).

Det ved jeg nu ikke. Jeg har sidste dag hos 'en af de store' her på Mandag, og jeg har en plan om at få noget fra hånden derhjemme, og Jule med ungerne. Så der kommer da nok en 3-6 måneders 'hul'.

Og jeg er helt sikker på, at hvis der på mit CV kommer til at stå:

2016-2017 Kassedame (m/k) i Fakta.
2014-2016 Enterprise Architect ..
20XX-2014 Domain Architect ...

Så .. ja.. vil det ikke være en fordel. Hvis jeg derimod fortæller at jeg har holdt fri for at lave nogle projekter på huset, læse lidt faglitteratur og være sammen med familien og lade op. Så vil man forstå det.

Og ja.. det tror jeg også, at du kommer frem til når du lige tænker over det :)

Jeg synes at den der 'du skal TAGE ALT ARBEJDE' lige meget hvad.. er sådan lidt .. ja cirka lige så smart, som at sige 'skyd alle ekstremister'.
Min holdning er... ja.. det skal du på sigt.. men der er altså sådan lidt et flydende begreb. Personlig så jeg hellere UBI implementeret.. det ville efter min mening være billigere for samfundet++ og gi' folk med en lille iværksætter i maven en bedre mulighed for at starte noget op selv.

// Jesper

Yoel Caspersen Blogger

Hvis jeg derimod fortæller at jeg har holdt fri for at lave nogle projekter på huset, læse lidt faglitteratur og være sammen med familien og lade op.

Hvis du holder fri for egne penge har jeg fuld forståelse for det. Det bør enhver unde sig selv, hvis der er luft i økonomien til det.

Hvad jeg ikke har forståelse for, er at nogen bruger det sociale sikkerhedsnet til at tage sig en ferie for. Det er en forsikring, man kan bruge, hvis man er nødt til det - men den bliver dyrere for alle, hvis man misbruger den af bekvemmelighed.

Jeg kan godt forholde mig til, at man efter at have betalt en masse penge i skat gennem en årrække føler sig berettiget til at få lidt ekstra igen fra det offentlige og fra A-kassen - men med samme logik kan man også skrive et ekstra TV på regningen til forsikringsselskabet, når man har haft indbrud. Velfærdssamfundet er baseret på at vi alle accepterer at betale mere end vi personligt får ud af det - ellers kan det ikke løbe rundt.

Personlig så jeg hellere UBI implementeret.. det ville efter min mening være billigere for samfundet++ og gi' folk med en lille iværksætter i maven en bedre mulighed for at starte noget op selv.

Et land, der producerer rigtig mange iværksættere, er USA. De har mig bekendt en noget anden model - så måske er det ikke offentlige ydelser, der gør folk entreprenante af natur?

Jesper Frimann

Hvad jeg ikke har forståelse for, er at nogen bruger det sociale sikkerhedsnet til at tage sig en ferie for. Det er en forsikring, man kan bruge, hvis man er nødt til det - men den bliver dyrere for alle, hvis man misbruger den af bekvemmelighed.


Jeg tror det er et pænt stykke tid siden, at det var muligt at bruge dagpenge, eller de offentlige systemer generelt, som 'en bekvemmelighed', hvis du er i vores branche. Når man har venner og bekendte, der når til den alder, hvor folk der har 'arbejdet igennem', går i stykker, så hører man historier, der hører hjemme i en bog af Kafka. I dagens Finansministerie styrede samfund er det det offentliges opgave at sørge for at minimere udgifterne til offentlige services, og maksimere indtjeningen. Og den mest populære måde at skære i udgifterne er at lave dårlige service og produkter.
Den Mode Off Operaton burde du også kende fra dine store konkurrenter i din branche :)

Nu sagde jeg selv op (uden at have noget andet på hånden), så der ville være 6 ugers karantæne, lige meget hvad.
Og ja.. der er da den der.. Nu har jeg betalt rigtig mange millioner i skat over tiden og til akasse så ja.. men ja jeg tror ikke mit blodtryk har godt af, at jeg udsætter mig selv for det system.

Et land, der producerer rigtig mange iværksættere, er USA. De har mig bekendt en noget anden model - så måske er det ikke offentlige ydelser, der gør folk entreprenante af natur

Det er jeg lidt uenig i. Iværksætteri kræver som regel kapital for at nå fra 'garagen/skrivebordet' til 'virkeligheden', hvis det skal blive til en forretning.
Man har traditionelt haft risikovillig kapital i USA i rigelige mængder. Både fra det offentlige og fra private. Husk på at det offentlige USA hælder rigtig rigtig mange penge i hightech våben, IT, efterretnings virksomheder m.m. . Bare se hvor meget innovation sådan noget som Apollo programmet kastede af sig.
Desuden så har man et skattesystem i USA, der gør at hvis du er en dygtig iværksætter.. og tager en del år hvor du arbejder i et højtlønnet job i en branche, så kan du have en formue der gør at du kan starte selv.

Danmark er anderledes, hvis du er højtlønnet lønmodtager så er du en af dem der virkelig mærker skattefar's tommeskruer. Og det er ikke så nemt at bryde ud og starte selv. Jeg har f.eks. overvejet at gi mine sønner den mulighed, at for hver krone de sætter ind på en iværksætter konto når de bliver større, den får de så af far.

Der hvor Danmark adskiller sig fra USA er, at det traditionelt har været nemmere at være mønsterbryder, i Danmark. Vi er bedre til at give folk lige muligheder. Grundet vores velfærdsstat, har du kunne få en uddannelse, selv om du er vokset op i en af ghettoerne.
Personlig mener jeg at en af iværksætter herlighederne i USA er, at man har tiltrukket folk ude fra. Der er rigtig mange udlændinge i R&D afdelingerne i USA :)

// Jesper

Yoel Caspersen Blogger

Tak for din indsigtsfulde kommentar. Det er nok tydeligt, at området ikke er firkantet sort eller hvidt, men fyldt af en masse gråtoner og dilemmaer, både praktiske og etiske.

Og ja.. der er da den der.. Nu har jeg betalt rigtig mange millioner i skat over tiden og til akasse så ja.. men ja jeg tror ikke mit blodtryk har godt af, at jeg udsætter mig selv for det system.

Jeg håber, du hurtigt finder et job, du kommer til at befinde dig godt i - og at blodtrykket ikke bliver for højt i processen ;-)

Det er jeg lidt uenig i. Iværksætteri kræver som regel kapital for at nå fra 'garagen/skrivebordet' til 'virkeligheden', hvis det skal blive til en forretning.
Man har traditionelt haft risikovillig kapital i USA i rigelige mængder.

Hvordan man får flere iværksættere er en stor diskussion, der næsten fordrer et særskilt debatoplæg om dette. Jeg er dog enig med dig i, at manglen på risikovillig kapital i Danmark er en faktor, der begrænser iværksætteriet, eller i hvert fald begrænser iværksætteriets succes.

Skattesystemet er også et kapitel for sig - og umiddelbart tror jeg ikke, det samlede skattetryk er det primære problem for iværksættere, men mere at der skal bruges så frygtelig meget tid på at regne den ud i stedet for at passe forretningen.

Hvis skatten kunne udregnes på bagsiden af en brugt serviet var vi nået langt.

Martin Jünckow

Arbejdsgivere ønsker aldrig at der bliver talt om løn mellem de ansatte, men det er altså uhyre sjældent til de ansattes fordel. Alt for mange bliver undskyld udtrykket, taget i røven, fordi de ikke er klar over deres markedsværdi.

Det er derfor generelt vigtigt at finde ud af hvad lønniveauet reelt er i den virksomhed man er i - det skal aldrig bruges direkte i en forhandlingssituation, men det kan bruges strategisk til at finde et godt udgangspunkt i en forhandling.

En sådan samtale bør altid foregå diskret under 4 øjne og uden for arbejdspladsens område - eksempelvis over en fredagsøl på den lokale og tages med den eller de af kollegaerne man har det bedste forhold til (og generelt bør man undgå at tage den samtale før man har været en 3+ måneder på stedet).

Jeg har aldrig oplevet at det har skabt den omtalte dårlige stemning, hvis det gøres på en diskret måde og man forstår at bruge det strategisk istedetfor konfrontatorisk. Man skal også forberede sig på at blive "skuffet", der er ofte folk på stedet der af forskellige årsager tjener mere (eller meget mere) end en selv - løn handler ikke blot om færdigheder og derfor skal man også passe på med at sammenligne sig selv på den måde (eksempler på andre ting kunne også være anciennitet, udvist loyalitet, personligt forhold til chefen og lign.)

Brug istedet din viden om lønniveauet til at vurdere om du skal gå efter eksempelvis en 5k lønstigning ved næste samtale eller 2-3k måske er mere realistisk i forhold til hvor du ligger. Vel og mærke som et forhandlingsudgangspunkt hvor man realistisk forventer at ende lavere.

Yoel Caspersen Blogger

Arbejdsgivere ønsker aldrig at der bliver talt om løn mellem de ansatte, men det er altså uhyre sjældent til de ansattes fordel. Alt for mange bliver undskyld udtrykket, taget i røven, fordi de ikke er klar over deres markedsværdi.

Som arbejdsgiver har man mange hensyn at tage - og det primære hensyn er virksomhedens drift. Og det er skidt for virksomhedens drift hvis dygtige medarbejdere smutter fordi de får for lav en løn.

Dermed ikke være sagt, at der ikke kan være tilfælde, hvor folk får mindre end de kunne få, hvis de gik til stålet ved en forhandling - men det er altså ikke ualmindeligt at arbejdsgivere selv giver gode medarbejdere en uopfordret lønstigning.

I dag findes der jo også generelle værktøjer på fx Jobindex, hvor man kan checke, hvad andre i nogenlunde samme stillinger synes de er værd (tallene er så vidt jeg ved baseret på en forventet løn i en ny stilling - dvs. den er nok lidt højere end den enkeltes nuværende niveau).

Hvis man bruger sin viden om lønniveauet strategisk, som du foreslår, kan det godt være en fordel. Men hvad nu, hvis du tjener mere end kollegerne?

Vil de kigge på dig og sige "Godt gået, du har også arbejdet igennem!", eller vil de tænke "NÅ, så er jeg da blevet snydt!"?

Og vigtigst af alt - har du lyst til at skulle forsvare din højere løn over for kollegerne, hvis du synes, den er helt berettiget? Det giver nogle svære diskussioner, vi som danskere har lidt svært ved - og det skal man bare gøre sig klart inden man går i gang.

Yoel Caspersen Blogger

Specielt er det overhovedet ikke til kvindernes fordel.

Hvis de nogensinde skal opnå ligeløn, skal der fuld gennemsigtighed i lønnen.

Skulle kvinder have sværere ved at gennemskue lønniveauet og forhandle end mænd i en tilsvarende situation? Er det ikke en lidt... gammeldags opfattelse af kvinders intellekt?

Lønforskelle på kvinder og mænd er primært betinget af at kvinder oftere interesserer sig for ting der giver en lavere løn samt at kvinder oftere tager barsel og barnets første sygedag og oftere arbejder på nedsat tid.

Det bliver ikke løst af gennemsigtighed på den enkelte arbejdsplads - så det er lidt at blande æbler og pærer. Det er andre midler der skal til, hvis lønforskelle mellem mænd og kvinder skal fjernes.

Anders Collstrup

Det bliver ikke løst af gennemsigtighed på den enkelte arbejdsplads - så det er lidt at blande æbler og pærer. Det er andre midler der skal til, hvis lønforskelle mellem mænd og kvinder skal fjernes.

Prøv at se denne, måske bliver du klogere ;-) for PHK har så ganske ret.

http://www.ted.com/talks/david_burkus_why_you_should_know_how_much_your_...

Jeg undrede mig i alt fald over at du vil holde lønnen hemmelig. Jeg antog dig ellers for en progressiv leder, men måske tog jeg fejl.

/Anders

Yoel Caspersen Blogger

Jeg undrede mig i alt fald over at du vil holde lønnen hemmelig.

Det kan jeg godt forstå, du undrer dig over, for det er faktisk ikke det, jeg siger. Det er den enkelte medarbejders lovfæstede ret at bestemme, om han eller hun har lyst til at fortælle sine kolleger om sin løn - og sådan skal det være.

Jeg gør blot opmærksom på, at det kan medføre nogle diskussioner, som man skal være klar på at tage. Hvis man er det, skal man da bare gå i gang.

for PHK har så ganske ret.

... i at kvinder har sværere ved at gennemskue deres værdi end mænd i tilsvarende situationer? Den køber jeg ikke. I vores del af verden har kvinder akkurat lige så gode muligheder for at forhandle løn som mænd. Der er ingen grund til white-knighting, danske kvinder er stærke og skal nok klare sig fint uden vores hjælp.

Anders Collstrup

Jeg gør blot opmærksom på, at det kan medføre nogle diskussioner, som man skal være klar på at tage. Hvis man er det, skal man da bare gå i gang.

Prøv at se den ted talk jeg linker til, eller hvis du har travlt læs dens transscript (tager kun et par minutter). Den slags diskutioner bliver kun svære hvis ledelsen (dig) har udnyttet den informationsasymmetri der ligger i at du kender alles lønninger, mens forhandlings modparten gør ikke.

Hvis lønnen var helt transparent ville du ikke få de diskussioner.

Yoel Caspersen Blogger

Jeg har skam set videoen, og jeg er ikke uenig i pointen om at assymmetri giver en fordel for den ene part i en forhandling.

Det har bare ikke noget med lønforskel på kvinder og mænd at gøre, og desuden er der meget langt fra det amerikanske arbejdsmarked, som videoen behandler, til det danske.

Se fx OECD's opgørelse:

https://en.wikipedia.org/wiki/Gender_pay_gap#/media/File:OECD_gender_wag...

Danmark er et af de lande i verden, hvor forskellen er mindst - og vi er meget langt foran både USA og vores feministiske søsterland Sverige, hvilket er noget af en bedrift.

Med andre ord, i Danmark går det rigtig godt for ligestillingen, og man kunne næppe finde et bedre land at leve i som kvinde. Kampen er vundet for længe siden, og det virker absurd (og faktisk også en smule nedladende) at tale om danske kvinder som undertrykte stakler.

Hvis lønnen var helt transparent ville du ikke få de diskussioner.

Jo da, de ville bare være der konstant. I Danmark er det ikke velset at tjene mere end andre, og hvis man som arbejdsgiver insisterer på at aflønne sine folk forskelligt, vil der altid være nogen, der ligger i bunden, og nogen, der ligger i toppen.

I USA beundrer man folk, der tjener mere end en selv, og giver den en skalle for selv at blive bedre. I Danmark raser man over uligheden og bliver først tilfreds, når ingen skiller sig ud - men så falder produktiviteten, for ingen gider yde en ekstra indsats, hvis det ikke bliver belønnet.

Så hvis man ønsker fuld åbenhed om lønningerne på den enkelt arbejdsplads, skal man også acceptere, at der er forskel på folk - og det er sådan set det, der er min pointe. Man må så gøre op med sig selv, om man har lyst til at udstille denne forskel på den mest tydelige vis, eller om man hellere vil bevare illusionen om, at man er en del af et hold, hvor ingen er mere vigtige end andre. Det må være den enkeltes eget valg.

Log ind eller Opret konto for at kommentere