Irriteret home automation-bruger: »Google brick'er bevidst hardware, jeg ejer«

Til maj holder en central enhed i Nest-familien op med at fungere, fordi Google trækker stikket på understøttelse af produktet.

Arlo Gilbert er irriteret over, at et stykke hardware han ejer, til maj helt holder op med at fungere, fordi producenten trækker stikket på produktet. Det er ikke en hvilken som helst enhed, men en central hub i Gilberts smart home-setup.

Irritationen lyser ud af et længere indlæg, han har skrevet på Medium om problematikken. Indlægget er hurtigt blevet populært - blandt andet på Reddit.

Udover at være direktør i Televero - de laver telemedicinske løsninger - så er Gilbert også tosset med det, nogen vil kalde det intelligente hjem. Det vil sige, at han kobler lyssystemer, lydsystemer, hjemmestrikkede alarmsystemer og andet sammen på kryds og tværs. Til at holde styr på hele herligheden har han en dims, en hub, kaldet Revolv.

»Revolv er dirigenten og mine enheder er et smukt orkester af hjemme-teknologi,« som Arlo Gilberts formulerer det.

Firmaet bag Revolv blev købt for 17 måneder siden af Nest, som Google står bag. Som det vil være nogen bekendt, så laver Nest blandt andet intelligente termostat-løsninger, hjemme-overvågningskameraer og andet inden for genren 'det intelligente hjem' eller home automation, om man vil.

Der er imidlertid opstået et problem i forhold til dirigenten i Gilberts hjem. Google trækker simpelthen stikket på produktet. Det skal forstås på den måde, at fra 15. maj i år, så fungerer Revolve ganske enkelt ikke længere. Som det er formuleret på virksomhedens hjemmeside:

»Fra 15. maj 2016, så vil Revolv-tjenesten ikke længere være tilgængelige. Revolv-app'en vil ikke starte, og hubben vil ikke fungere.«

Desuden fremgår det, at garantien for alle Revolv-produkter er udløbet - skulle nogen spekulere på dette.

Der er altså, som Gilbert påpeger, ikke alene tale om, at opdateringer og den slags ikke længere kommer til Revolv, men om at hardware-enheden ikke længere fungerer.

»Google brick'er bevidst hardware, jeg ejer,« som han skriver.

Udtrykket brick referer til, når hardware som følge af eksempelvis en fejlslagen software-opdatering bliver forvandlet til 'en mursten', eller på engelsk en brick. Altså en klump elektronik, der ikke rigtigt kan noget.

»Hvilket hardware vælger Google at bricke bevidst næste gang?«

Google/Nest burde tilbyde de berørte brugere en erstatningstjeneste eller pengene tilbage, mener Gilbert. Han påpeger desuden, at da beskeden på Revolv-hjemmesiden først er dukket op længe efter, Google/Nest overtog virksomheden, så er det reelt en Google-beslutning at droppe produktet.

Det var i øvrigt mere eller mindre tilfældigt, at Arlo Gilbert opdagede beskeden på Revolvs hjemmeside om, at den centrale del i hans home automation-setup snart lukker ned. Han undrer sig i den forbindelse over, hvorfor der ikke er blevet sendt en mail til brugerne. Gilbert opdagede beskeden fordi, han lige ville checke op på, hvordan det så ud i forhold til en specifik feature-request.

En ting er, at den enkelte hub nu bliver de facto lader til at blive brick’et. Noget andet er, hvad den slags tiltag ellers åbner op for, bemærker Arlo Gilbert.

»Hvilket hardware vælger Google at bricke bevidst næste gang? Hvis de holder op med at understøtte Android, beslutter de sig så for, at dagen efter, den sidste garanti udløber, så går din telefon i sort? Er din Nexus-enhed sikker? Hvad med din Nest-brand/røg-alarm? Hvad med dit Dropcam (Nest-overvågningskamera, red.)? Hvad med din Chromecast-enhed? Kommer Google/Nest til at bringe din familie i fare på et tidspunkt?,« skriver han.

Gilbert fortsætter tankerækken med flere eksempler, blandt andet »forestil dig, at du købte en Dell Computer, og Dell så informerede dig om, at når garantien udløber, så lukker din computer ned.«

»Betyder æraen for IoT en ende på konceptet om ejerskab? Køber vi bare hardware, der bevidst er midlertidigt? Sådan føles det. Jeg ejer en Commodore 64, der stadig virker,« skriver Gilbert i slutningen af sit indlæg.

Indlægget hedder i øvrigt noget med Hummus. Det gør det fordi, Revolv-enheden ifølge ham ligner en dåse hummus, når den bliver vendt på hovedet. Og så fordi en dåse hummus ifølge Gilbert ender med at være uendeligt meget mere brugbar end Revolv-hubben.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (21)
Jan Vennike

Som jeg umiddelbart forstår det, må det være de servere som man bruger til at kommunikere med fra sin smartfon, der bliver slukket.

Og nøjagtigt af den grund sørger jeg selv for at holde mig fra dimser, som jeg ikke direkte kan kommunikere med, men som absolut skal henover en server - for hvornår går firmaet konkurs eller, som her, bare beslutter at slukke for serverne og dermed sørger for at man får en dims som kun er til pynt, fordi den ikke kan fungere uden nogen servere et eller andet sted.

Fx har jeg lige skiftet min NAS ud til en synology, for der kunne jeg få en app, der går direkte på min eksterne ipadresse, hvorimod den DLink jeg havde før, krævede at man havde en konto hos DLink for at man kunne komme på den - og hvornår ville DLink så slukke for den service ??

Thomas Nielsen

Og nøjagtigt af den grund sørger jeg selv for at holde mig fra dimser, som jeg ikke direkte kan kommunikere med


...og der er problemet ofte at det kan være meget svært at se på produktbeskrivelserne inden man køber produktet. Jeg har også brændt nallerne tilstrækkeligt mange gange til at jeg nu ikke køber noget som helst, hvor jeg ikke kan komme til at bladre installationsvejledningen først.

I øvrigt er den seneste [for ovenfor stående relevante] katastrofe i vort lille hjem faktisk en Synology, som med seneste opgradering af DSM ikke længere kan køre Zarafa. Ikke ligefrem bricked, men dog voldsomt generende.

Peter Christiansen

Ja stol ikke på IOTrash hvor man skal igennem dem på een eller anden måde. De vil altid prøve at lokke dig med at de jo har en serverpark med 33.86 petaFLOPS og at det er den slags regnekraft du har brug for, for at få beregnet gennemsnits temperaturen for området omkring din super intelligente termostat.

Det handler om at kontrollere brugeren, her vha. "Vendor lock-in" og så er der jo added bonus for IOT firmaerne at de efterfølgende kan sælge data om brugerne til 3. part.

Jan Vennike

...og der er problemet ofte at det kan være meget svært at se på produktbeskrivelserne inden man køber produktet. Jeg har også brændt nallerne tilstrækkeligt mange gange til at jeg nu ikke køber noget som helst, hvor jeg ikke kan komme til at bladre installationsvejledningen først.

Min første NAS, DLink'en købte jeg uden at checke noget som helst - gik da ud fra, som det naturligste, at man via en app kunne komme direkte på den og brændte nallerne.

Synologoly'en læste jeg såvel manual samt testede app'en INDEN jeg købte den - så om ikke andet blev jeg da klogere :-)

Jan Vennike

Ja stol ikke på IOTrash hvor man skal igennem dem på een eller anden måde. De vil altid prøve at lokke dig med at de jo har en serverpark med 33.86 petaFLOPS og at det er den slags regnekraft du har brug for, for at få beregnet gennemsnits temperaturen for området omkring din super intelligente termostat.

Det handler om at kontrollere brugeren, her vha. "Vendor lock-in" og så er der jo added bonus for IOT firmaerne at de efterfølgende kan sælge data om brugerne til 3. part.

Og dimserne vil jo kun virke sålænge producenterne syntes de skal - når version 2 af dimserne kommer, vil det jo være i producentens interesse at få pushet den ud til forbrugerne og når det er IOT dimser, er det jo nemt at slukke for/begrænse brugen af version 1 dimser og dermed få forbrugerne til at købe version 2.

Men det er da meget smart - altså set for producentens side :-)

Martin Storgaard Dieu

Og dimserne vil jo kun virke sålænge producenterne syntes de skal - når version 2 af dimserne kommer


Jeg så en reklame for nylig (jeg kan ikke huske om det var her eller andet steds) for Microsoft Wireless Display Adapter 2. Version 1 bliver bricked ved kun at understøtter optil Windows 8.1 - vil man kunne gøre det på Windows 10 må man købe version 2 :-)

Povl H. Pedersen

Min holdning er, at Google (og andre) burde tvinges til at frigive kildekoden til serveren de lukker ned, og nødvendig info til at klienter kan rette deres firmware til at tale med en DIY server.
Og hvis de vil slippe, så sikre at klient hardwaren taler med en konfigurerbar server adresse, medet veldefineret API. Og så burde de tvinges ti at informere i god tid (eks. 1-2 år?).

Jan Vennike

Tror jeg ikke du kan tvinge kommercielle firmaer til - så den eneste løsning er at stemme med fødderne og lade være med at købe IOT produkter - syntes egentlig at ideen med "afhængig af online tjeneste" skiltet ville være en god ide, for så ville man måske tænke sig bare en anelse om.

Søren Schack Hansen

Stakkels dig - og dine lidelsfæller.
Hvis du i denne verden ikke kan holde styr på og installationer af ting som "Media Server", streaming, IOT, NAS, Delink, DLNA, API, DIY, NETS, og kan forstå de mere eller mindre dårligt oversatte forklarende manualer eller har en ven som kan, må du hellere nøjes med en radio og en brændekakkelovn!
Ellers bliver du flået!

Bjarke I. Pedersen

Jeg så en reklame for nylig (jeg kan ikke huske om det var her eller andet steds) for Microsoft Wireless Display Adapter 2. Version 1 bliver bricked ved kun at understøtter optil Windows 8.1 - vil man kunne gøre det på Windows 10 må man købe version 2 :-)

Kunne være rart at få lidt mere præcis info omkring hvor det er annonceret henne.
Vi har på kontoret version 1 af dem siddende i skærme i vores mødelokaler, og indtil videre er der ingen problemer med hverken Windows 8.1 eller Windows 10.

David Christensen

Måske kan denne historie være med til at forklare, hvorfor fri hardware er vigtig?

Een hardwareleverandør har taget borgernes parti: https://puri.sm/philosophy/

...indtil man lægger mærke til at der fx er en Intel-CPU i. Mikrokoden heri er fx lukket (og kan opdateres—og bricke din CPU teoretisk). Så Purism er vist ikke helt så rene, at det gør noget.

Endvidere—er det ikke sært, at 13"-modellen har indbygget ethernetport og controller, men 15" har ikke?

Flemming Hansen

Jeg har måtte skrotte hardware der ikke fejlede noget fordi en ny version af Windows ikke havde de drivere der skulle bruges.
Om problemet ligger hos Microsoft, hardware-producenten, eller en blanding ved jeg ikke, men jeg synes det er skidt at hardware bliver bricked på den måde.
Producenterne har selvfølgelig en interesse i at man køber nyt, men der burde være nogle krav om at de fortsat supporter det på en eller anden måde. Om ikke andet, så for miljøets skyld.

Kenn Nielsen

Jeg har måtte skrotte hardware der ikke fejlede noget fordi en ny version af Windows ikke havde de drivere der skulle bruges.

Ja, - og minuspoint til Microsoft for at tvinge windows ned i halsen på intetanende brugere, med deraf afledte udgifter.

For selvom win10 kunne siges at virke >>fint<< vil driver-, og applikations- problematikken sagtens betyde 'bøwl'.

IoT er bare denne problematik ganget maaange gange op.

K

Carsten Olsen

Af hjemmesiden fremgår det at årsagen til nedlukning er at sikkerheden på Revolvs produkter er for ringe.

Endvidere fra hjemmesiden: "If you're a current Revolv customer, please email us at help@revolv.com so we can help you out during this transition and provide you with a refund of the purchase price of your Revolv hub."

Christian Nobel

Om problemet ligger hos Microsoft, hardware-producenten, eller en blanding ved jeg ikke, men jeg synes det er skidt at hardware bliver bricked på den måde.

Rigtig mange hardwareproducenter er også nogle banditter.

Eksempelvis fabrikanter af motherboards, som gladelig fjerner få år gamle produkter fra deres supportside.

Ikke at de nødvendigvis skal lave opdateringer til dem, men bare det helt at fjerne dem, så man ikke kan hente eksempelvis en driver hvis man skal redde noget udstyr, er slet og ret noget svineri.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017