Den indiske regering vender Microsoft ryggen - open source bliver et krav

Den indiske regering har besluttet, at open source-programmer fremover er standard på de offentlige kontorer. Den politik er meldt ud af det indiske ministerium for kommunikation & informationsteknologi i dag.

Det frie og open source-udviklede operativsystem BOSS, som er en Linux-distribution udviklet af National Resource Centre for Free/Open Source Software (NRCFOSS) of India, får nu for alvor vind i sejlene. Den indiske regering vil nemlig vende Microsoft ryggen og gå over til open source-programmer, skriver Tuxdiary.

Med udviklingen følger den indiske regering efter lande som Tyskland og Storbritannien. Det er primært de økonomiske fordele ved at anvende open source, som er årsag til beslutningen.

»Organisationer verden over udforsker mulighederne for at anvende Open Source Software og beslutter sig for alternative, innovative løsninger for at minimere deres omkostninger,« lyder det i en udtalelse fra den indiske regering.

Ifølge den indiske regering bliver anvendelsen af open source-programmer obligatorisk, hvilket antyder, at man tager transformeringen seriøst. Det er alle offentlige kontorer, der er forpligtet til at følge trop.

Microsofts dominans er slut

Udviklingen er et slag mod Microsoft, der er en stor - og proprietær - leverandør af kontorprogrammer, også i det offentlige. Microsoft-produkter dominerer anvendelsen på regeringskontorerne i øjeblikket.

Men med den nye open source-politik forventer man, at den offentlige sektor i Indien vil gå væk fra Microsoft-operativsystemer, herunder Windows 10.

Beslutningen vil også påvirke den 1,3 milliarder store befolkning i Indien.

Generelt er brug af piratkopieret software fremherskende i landet. Men nu da open source og gratis alternativer blåstemples af regeringen, forventer observatører, at open source-operativsystemer og software vil erstatte proprietær software anvendelse i befolkningen.

En delstat i Indien, Tamil Nadum, har allerede været frontkæmper for open source i et stykke tid.

Indiske organisationer som C-DAC (Center for Udvikling af Advanced Computing) og Indian Institute of Technology i Chennai arbejder allerede på Bharat Operating System Solutions (BOSS).

I 2014 forbød Kina Windows 10-anvendelse i den offentlige administration.

Indonesiens regering vil også fremme brugen af ​​open source-teknologier i e-governance-domænet i landet med henblik på at udnytte de økonomiske og strategiske fordele.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (5)

Kommentarer (5)
Jakob Damkjær

Selv om "Open" er magisk så er det stadig konkuranceforvridning når stater laver beslutninger af denne karakter...

Givet at microsoft har været de "onde" i lang tid men burde "Open" ikke vinde ved at være bedre og ikke ved at spillebrættet tilter så langt til den ene side at de er de eneste der kan byde op regeringsopgaver ?

"Berufsverbot" er trods alt stadig et grimt ord på de fleste sprog og et "opensource" krav udelukker jo fx. også "google docs" og google android (OHA android kan stadig byde men google android har for meget "ikke open source" kode i den officielle release til at være med der) fra at være en del af løsningerne der kan byde på opgaver.

På mange områder har man så gået fra en foretrukken vendor til EN anden foretrukken vendor og det er ikke fri konkurrence på et åbent markede.

Desuden hvis "Open" bliver et magisk ord så vil det lige så hurtigt blive en sovepude for udvikling som "prohibitive entry costs" var det engang...

Erik Trolle

Hvordan kan det være konkurrenceforvridning, når man lave egen linux distro og vælger fra proprietærer ting som ikke er åbne.

Min opfattelse hvorfor lande vælger lukket proprietær software fra er fordi de ikke kan kontrollere hvad lukket software laver. Og det er derfor de forbyder det.

Man skal have tiltro til en leverandør og har man ikke det må man jo finde andre veje.

Du bruger Android som et eksempel, men Android bliver først lukket når du køre Googles services på det. Jeg har Cuanogen Mod på min mobil og kunne vælge Google services helt fra og lave mine egne, som jeg tildels også har gjort.

Men for mig som har valgt alle produkter af proprietær karakter fra i mit netværk og har kørt sådan siden 2005, er det konkurrenceforvridende af jeg ikke kører noget der er lukket, hvor jeg ikke har nogen fri vilje.

Undskyld jeg kan ikke se det.

Bent Jensen

Måske spørgsmål om national sikkerhed ?
At man vil vide hvor persondata er henne og hvordan det behandles, ikke et spørgsmål om MS er for dyr, eller er bedre.
Hvis jeg havde et firma med kostbare og vigtige data som Vesta, Mærsk og Novo, så ville jeg også vælge cisco og andet hardware fra sammen med softwaren. Så kan jeg sikker mig at konkuranten i USA ikke har mine forskningsresultater og tilbud.

Så NAS snagen og raven er nu begynder at koste rigtigt dyrt på bundlinjen.
Så må USA tage spørge sig selv om de ville blive ved at snage i stadig mindre persondata, efterhånden som regeringer og privatpersoner vælger landet fra. Med en stadig større pris for deres selskaber.

Det her er regningen for overvågning.

Jonas Smedegaard

Konkret for Indien handler det bl.a. on national sikkerhed, og dette længe inden Snowden-afsløringerne: BOSS Linux har eksisteret siden 2001 og anvendes bl.a. militært (såvidt jeg blev fortalt da jeg mødtes med C-DAC udviklere i 2011 - jeg har dog ikke besøgt militære installationer og set hvordan det anvendtes).

Ole Tange Blogger

Læser man EU-parlamentets nyligt vedtagne resolution, så kræver EU-parlamentet også Open Source software.

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P7-T...

De stiller ikke krav om leverandøren, så der er så vidt jeg kan se, ikke noget i vejen for, at Microsoft leverer. Parlamentets argumentation er ikke penge, men at gøre det nemmere at kontrollere, om der er bagdøre i softwaren, og det er nu en gang nemmere, hvis enhver har adgang til at læse kildekoden:

Strongly condemns the fact that intelligence services sought to lower IT security standards and to install backdoors in a wide range of IT systems; asks the Commission to present draft legislation to ban the use of backdoors by law enforcement agencies; recommends, consequently, the use of open-source software in all environments where IT security is a concern;

Der er en del andre positivt overraskende ting i resolutionen.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 10:29

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017