10 ting du skal vide om Windows 10

Illustration:
Skal du opgradere til Windows 10 eller ej? Er du Windows-bruger, har du nu muligheden for at opgradere, men er det besværet værd?

August bliver en travl måned for Microsoft. Windows 10 begynder fra i dag at blive rullet ud til formentligt mange millioner Windows-brugere, som har sagt ja tak til den gratis opgradering. Formentligt bliver der tale om det største antal deciderede opgraderinger fra en tidligere Windows-version til en ny i Microsofts historie.

Derfor bliver udrulningen spredt ud over de næste uger, så det er langt fra sikkert, at du står med Windows 10, når dagen er omme. Og hvis du er Windows-bruger og endnu ikke har besluttet dig for, om du vil opgradere, så er der stadig god tid til at tænke dig om.

Her følger 10 ting, du bør vide om Windows 10.

1. Du bør måske vente

Den første måneds tid kommer til at byde på flere overskrifter om, at én eller anden driver eller et stykke software får Windows 10 til at crashe. Microsoft har testet Windows 10 grundigere end nogen anden tidligere Windows-version, men der kommer alligevel til at være problemer.

Som eksempelvis da Nvidia rullede den nyeste driver ud via Windows Update. Men der vil også være andre ting, der har behov for at stikke grabberne dybt ned i Windows, som vil give ballade. Har du testet din VPN-klient med Windows 10?

Der har været fem millioner testinstallationer af Windows 10, og mange vil fortsætte som forsøgskaniner og få visse opdateringer lidt før alle andre. Sejt, hvis man gerne vil være først, og rart for de andre, der foretrækker at have pc, som altid virker.

Og så er der den enorme skala af udrulningen, som kan få det hele til at gå i kage. Microsoft har allerede distribueret dele af Windows 10-koden til visse af dem, der har sagt ja til opgraderingen, men millioner af brugere vil forsøge at hente opgraderingen så hurtigt som muligt de næste dage. Microsoft har angiveligt reserveret 40 terabit pr. sekund hos flere internetfirmaer for at klare belastningen. Hvis den kapacitet bliver brugt, vil det formentligt være en rekord.

Opgraderingen kan hentes gratis det næste år - og måske længere, hvis det ikke går helt så hurtigt med at få folk til at skifte, som Microsoft gerne vil have det.

2. Edge er ikke Internet Explorer

Den nye Edge-browser er på én gang den mindst interessante og den mest interessante nyhed i Windows 10. Den skulle - ifølge Microsoft - have en Javascript-motor, der i test er hurtigere end Googles Chrome-browser. I det hele taget er al indmaden i Edge ny, der er intet bevaret fra Internet Explorer, så Microsoft får en ny chance for at genvinde tabte markedsandele.

En væsentlig mangel - eller bonus - i Edge er, at man indtil videre ikke kan installere udvidelser til browseren. Man kan således eksempelvis ikke se live-tv fra TV 2 Play, fordi man ikke kan installere Silverlight.

Derfor vil den velkendte desktop-udgave af Internet Explorer også stadig være en del af Windows 10. Men hvis du ikke har brug for udvidelserne, så prøv Edge.

3. Lær at bruge de virtuelle skriveborde

Flere virtuelle skriveborde er noget, Unix-brugerne har kendt til i årtier. Nu bliver det en indbygget del af Windows. En ny knap på proceslinjen giver mulighed for at få overblik over de åbne vinduer og oprette et nyt skrivebord.

Skrivebordet har sin egen proceslinje og kan sprede sig over flere skærme. Hvis man ikke har brugt virtuelle skriveborde før, så er der fare for, at det bliver noget rod, men når man lærer at fordele sine applikationer mellem flere skriveborde til forskellige opgaver, så er det et nyttigt værktøj. Som nok burde have været et tilbud i Windows for 10 år siden.

4. Du skal vænne dig til Continuum

Windows 8 blev skabt til touch, og det gav problemer for dem, der foretrak mus og tastatur. Omvendt var Windows 7 ikke meget bevendt, hvis man havde en touchskærm. Windows 10 forsøger at bringe de to verdener sammen - og få det bedste ud af det.

Løsningen hedder Continuum - eller det er i hvert fald den foreløbig mest åbenlyse del af Continuum. Der skulle være mere på vej, når Windows 10 kommer til smartphones, Xbox og HoloLens.

Det går ud på, at Windows selv kan opdage, når man på en pc, der både kan fungere som en almindelige pc og som en tablet, skifter mellem de to tilstande. For eksempel ved at folde tastaturet væk eller fjerne det.

Det kræver lidt afprøvning, før man finder ud af, om man helst vil have Windows til bare at skifte automatisk, eller om Windows skal spørge hver gang. Forskellen er, at i tablet-tilstand bliver proceslinjen forenklet og applikationer kører i fuldskærmstilstand.

5. Sæt ikke forventningerne for højt til app-butikken

Windows 10 får en ny udgave af den app-butik, der blev lanceret i Windows 8. Det er dog stadig svært at pege på nogen apps lige nu, som kan overbevise om at vælge dem, frem for en traditionel Windows-applikation eller en webapplikation.

Men hvis Microsoft får held med at overbevise udviklerne om at udvikle Universal Apps, så er der potentiale.

6. Vær klar til at blive forvirret over de nye apps

De nye Windows-apps fra app-butikken kommer til at være Universal Apps, hvilket vil sige apps, der kan køre på alle udgaver af Windows. Men for den enkelte bruger kan nogle af disse apps være forvirrende.

I Windows 10 kører det, der blev lanceret som Metro-apps i testversionen af Windows 8 og siden skiftede navn utallige gange, i særskilte vinduer. Det vil sige, når du går i tablet-mode, så kan de blive rigtige fuldskærms-apps, som de var i Windows 8.

Men selvom de kører i vinduer, så opfører de sig ikke som gammeldags Windows-apps, og derfor vil man opleve, at man i flere apps ikke får noget ud af at højreklikke eller forsøg på at kopiere og indsætte.

7. Cortana bliver handikappet på dansk

Microsoft har opgraderet sin søgemaskine kraftigt de seneste år. Det har vi ikke set noget til Danmark, hvor vi stadig må trækkes med den gamle udgave. Det er ærgerligt, for Windows 10 får sin egen udgave af Cortana-assistenten fra Windows Phone, som faktisk er et brugbart redskab til søgninger.

De seneste rygter går dog på, at Microsoft har flyttet Danmark fra den pulje af lande, hvor den nye Bing og Cortana 'kommer en gang på et ikke-nærmere bestemt tidspunkt', til puljen af lande, hvor den nye Bing rulles ud i næste bølge. Men hvornår det når ud til de danske Windows 10-brugere er uvist.

Læs også: Analyse: Dansk Windows 10 kan blive lanceret uden intelligent søgefunktion

8. Charm-menuen er væk

Windows 8-brugerne får brug for lidt ekstra tilvænning til Windows 10, uanset om de har elsket eller hadet 'charm-menuen', som kom frem, når man førte musemarkøren ud i ét af hjørnerne i højre side af skærmen. Den er nemlig væk.

Swiper man ind fra højre på en touchskærm får man i stedet det nye notifikationsområde frem, som også indeholder genveje til en række systemindstillinger. Det kan også frembringes ved at klikke på et ikon på proceslinjen.

9. Kontrolpanelet er langt om længe samlet

Mens mange almindelige brugere har klaget over den nye startmenu i Windows 8, så var superbrugerne forvirrede over, at der nu fandtes to steder at pille ved pc-indstillingerne: En ny menu med det nye design og så det velkendte Kontrolpanel.

Nu er der bare én version, som er en hybrid mellem de to. Det fungerer fint, men der er stadigvæk menuer gemt, som ligner designet fra enten Windows 7 eller endda helt tilbage til Windows 2000. Planen skulle dog eftersigende være, at alle indstillinger stadig vil være tilgængelige, men i det nye design. Hvornår er dog et åbent spørgsmål.

10. Startmenuen er tilbage

Windows 10 har fået en startmenu, som ligner lidt det, brugere af Windows 7 eller ældre kender. Men den indeholder også de levende fliser fra Windows 8-menuen. Det kan være lidt forvirrende.

Til gengæld har Microsoft justeret på den flere gange i testfasen, så nu er det faktisk både til at finde genvejen til pc-indstillingerne og til at lukke pc'en. I Windows 8 havde Microsoft fået den idé, at ingen lukkede en pc ved at klikke på en knap, men i stedet bare klappede den bærbare sammen. De er siden heldigvis blevet klogere.

Heldigvis har Microsoft også bevaret en god opfindelse fra Windows 8.1, nemlig superbrugermenuen, som kommer frem ved at højreklikke på startknappen. Hvis du kommer fra Windows 7, så er dén menu nok i virkeligheden én af de funktioner, du vil sætte allermest pris på.

I det sidste testbuild er det eksempelvis her, man finder en direkte genvej til at logge ud som den aktuelle bruger på maskinen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (66)
Jesper Vandborg

Det er nok lidt på sat på spidsen at sige al indmaden i Edge ny. Den kører med den "nye" layout engine EdgeHTML, som er en fork af Trident fra IE. Dog er rigtig meget skrevet om, men der er stadig noget af det gamle tilbage. Ikke at jeg siger det er en dårlig beslutning, men det er ikke det samme som at al indmaden er ny. :)

Mads ss

Du kan også opgradere og så formatere direkte inde fra win10, det er ikke længere nødvendigt at bruge iso ved geninstallation, det er også sådan du skal gøre hvis du vil have dit win7 licens til at være brugbar med win10. Du kan så vidt jeg ved ikke installere fra iso med din win7 key

Bjarke I. Pedersen

Du kan også opgradere og så formatere direkte inde fra win10, det er ikke længere nødvendigt at bruge iso ved geninstallation, det er også sådan du skal gøre hvis du vil have dit win7 licens til at være brugbar med win10. Du kan så vidt jeg ved ikke installere fra iso med din win7 key

Tæt på :)
Når først maskinen er opgraderet fra Windows 7/8.1 til Windows 10, og aktiveringen den vej er gået igennem (ved at man logger ind i deres store), så kan man frit formaterer også installere fra ISOen.
Man installerer blot uden key'en, og i det øjeblik man så logger ind i storen bagefter, og hardwaren matcher, så er Windows aktiveret.

Martin Jünckow

Jeg er helt enig i at default settings i Win 10 har nogle seriøse privacy issues - men hvis man vælger "custom" under installationen giver de trodsalt mulighed for at slå det hele fra (hvilket klart kan anbefales).

Så omend det er problematiske default indstillinger, så er de i det mindste ærlige omkring det og tillader valgmuligheden og til virksomheder eller offentlige institutioner laver man self. bare et image der er sat op som man vil have det, så det ser jeg ikke som noget der direkte burde udelukke operativsystemet.

Der er 3 screens ala denne:

https://techjourney.net/media/2015/07/win10rtm-upgrade-4.png

Intet af det er noget man som avanceret bruger ønsker, så min anbefaling er at slå alt fra på samtlige af disse screens efter at have valgt "custom".

Gorm Jensen

Det gamle kontrolpanel nås stadig via avancerede indstillinger på flere af de nye sider. Og en hel del indstillinger er dublerede. Windows Update findes kun i de nye indstillinger. De nås i øvrigt med vinduesknap+I.
Den dejlige genvejsmenu nede til venstre, der nås med vinduesknap+X, viser kun de gode gamle kontrolpanelemner, som den gør i Windows 8.1. Den er anakronistisk og ligner mere noget, der skulle have været i Windows XP.
Delingen er dog ikke så forvirrende som i Windows 8, som Jesper Sandal er inde på.

Benjamin Bach

There’s also the fact that the name of each Windows release doesn’t actually match the real version number. For example, Windows 8.1 is actually version 6.3 of Windows. Windows 10 is version 6.4. The last time the release name actually matched the version number was the enterprise-focused Windows NT 4.0, which was released back in 1996. Windows 2000, which was called NT 5.0 during development, was actually version 5.0. Windows XP was version 5.1. Windows Vista was 6.0, Windows 7 was 6.1, Windows 8 was 6.2, and Windows 8.1 is version 6.3.

Leif Neland

Ja, og hvis du fra et gammelt program kalder GetVersionEx får du svaret 6.2 på både Windows 8.1 og 10.

Desværre er der åbenbart for mange programmer, der ikke anvender den metode, men siger "hvis windowsnavn starter med Windows 9", så er det windows 95 eller 98, og så er det for gammelt.

Min maskine har downloadet 5.5GB, og er nu halvt igennem "Forbereder installation".

Jeg sparkede den igang med

http://www.redmondpie.com/force-download-windows-10-free-upgrade-right-n...

Overførslen burde køre via bittorrent; eller en anden peer-to-peer protokol, så de andre maskiner på¨lokalnettet kunne dele disse filer, i stedet for at skulle hente dem igen selv.

EDIT: Opdatering fejlede. :-(

Leif Neland

Ja, og hvis du fra et gammelt program kalder GetVersionEx får du svaret 6.2 på både Windows 8.1 og 10.

Desværre er der åbenbart for mange programmer, der ikke anvender den metode, men siger "hvis windowsnavn starter med Windows 9", så er det windows 95 eller 98, og så er det for gammelt.

Min maskine har downloadet 5.5GB, og er nu halvt igennem "Forbereder installation".

Jeg sparkede den igang med

http://www.redmondpie.com/force-download-windows-10-free-upgrade-right-n...

Overførslen burde køre via bittorrent; eller en anden peer-to-peer protokol, så de andre maskiner på¨lokalnettet kunne dele disse filer, i stedet for at skulle hente dem igen selv.

Gorm Jensen

Windows 10 var hentet til min PC og lå en skjult mappe ved navn "$Windows.~BT". Det opdagede jeg i går eftermiddags, og jeg kan undre mig over, at jeg ikke har opdaget det. PC'en kørte også noget Modern Setup i går eftermiddags.

Opgraderingen fra Windows 8.1 tog en time med forskillige cirkler og procenter. Derefter var skrivebord og installerede programmer ca. som før. Dog var startmenuen genopdateret og en række Apps, som Money og Wheather installeret igen selvom jeg i Windows 8.1 havde fjernet dem. Gamle C++ run-time-DLL'er som msvcr100.dll og msvcr110.dll var væk, hvilket fik forskellige programmer til ikke at kunne starte. Det gælder f.eks. LibreOffice. Geninstallation hjalp. Titelbjælken i Firefox og Thunderbird ser mærkelig ud - den er ikke skjult. Der skal bruges tid på at tilpasse opsætningen. Noget var med fra den gamle opsætning, andet ikke. Brugt som almindelig desktop PC er der umiddelbart ikke de store ændringer i mit brugsmønster. Jeg er spændt på om jeg kan bruge de forskellige skriveborde til noget.

Nej, jeg ventede ikke selv også dr.dk i sin referatartikel om positive omtaler også anbefaler at vente. Jeg har nu ikke fortrudt. Afsæt dog et antal timer...

Peter Tagesen

Jeg har ikke orket, at kigge på windows 10 før i dag. Så da den blev frigivet, sugede jeg isoen på et kvarters tid og den røg ind i en VM uden nogle problemer.

Hvis I klikker ind i kontrolpanelet og klikker Beskyttelse af Personlige Oplysninger, så synes jeg det bliver lusket. Microsoft vil gerne vide en masse om mig og det vil jeg ikke have. Det hele kunne deaktiveres bortset fra et enkelt punkt. Det var noget om enhedsdata om min maskine. Og det er så hvad det er.

For derefter klikkede jeg på vilkårene...

Bent Jensen

Venter indtil tvungne updateringer ikke er tvungne længere. Det er simpelthen en gamebreaker for mig. Vil gerne have et stabilt system som er trashware fri.

Forstår jeg godt, vil gerne have fornemmelsen,af at jeg bare bestemmer lidt selv.
Samt de tvungen genstarter, så når man bruger en fjernbetjent pc, så forsvinder den fordi den hænger i et eller andet.

Men der kommer vel snart noget som kan slå det fra, kan jo lade sig gøre så vi på Samsung Patch :-(

Bent Jensen

"muligvis også" så meget andet.
Det er dette som er problemet, når de så også vil installere driver til grafikkort, og alt mulig andet den vej. Så kan "politiker" i disse programmer gøre det.

Når der kommer en besked op om genstart dagen efter installation af software, når du har valgt NEJ en gang til dette. Som "Genstarter om X antal minutter", du kan så kun udskyde dette, ikke bare sige NEJ.

Der kan være mange grunde til at man ikke vil genstarte, beregning eller udskrifter som er i gang. Eller at maskinen ikke er sat op til at genstarte i det OS. Her skal OS og programmer så bare respektere et NEJ. Det kan ikke være meningen at enhed skal pilles af nettet for at køre stabilt. Hvis det så ikke går ned eller stopper, fordi det så ikke har har talt med MS i nogen dage ?

Rune Jensen

Halvvejs inde i denne
https://www.youtube.com/watch?v=EDGiXqU0MfE

er jeg ganske overbevist om, at Windows10 vitterligt vil blive en kanon succes på desktop, men det vidste jeg nu godt, den vil blive. Nu sidder jeg så med en windows8 Asus laptop som jeg har arvet, og som jeg ikke ved, om jeg skal bruge tid på... så nogle spørgsmål:

  1. Kan man fuldstændigt og aldeles destruere så det aldrig viser sig igen ALLE APPs tiles i start menuen? Kan man fuldstændigt og aldeles komplet udradere alt hvad der hedder APPs? Så det IKKE tager hverken RAM eller HDD plads? Kan man afinstallere alt hvad der er tilknyttet Microsoft store?

  2. Hvordan er consistency i designet? Fordi jeg kan sådan set godt lide den grå farve, som synes at gå igen, lidt Mac like og kæmpe forbedring fra windows8 umanerligt grimme design, MEN... jeg vil gerne at ALLE programmer har samme udseende, dvs. samme farve og styled vinduesramme. Ligesåvel som alle knapper og drop downs SKAL være ens styled og alt tekst være helt standardiseret i font family og farve. Er det det? Eller kan det sættes til det?

  3. Kan man logge ind UDEN at bruge MS account?

  4. Hvordan er hastigheden? Umiddelbart er de test, jeg har set ret gode, men godt at vide hvad andre her har af erfaringer.

  5. Touch pad gestures... Kan man sætte Windows10 op til samme gestures som på Mac? Fx. ikke kun two finger scroll, men også fx. four finger swipe mv.? Og er det flydende?

Alle spørgsmål, som vil være med til at afgøre, om det er tiden værd for mig.

Gorm Jensen
  1. Ja, startmenuen kan du tilrette, fjerne ting fra. Nej, du kan ikke fjerne alle APPs, da Microsoft er ved at flytte sine små hjælpeprogrammer til APPs, f.eks. lommeregner. Du kan afinstellere en del. Jeg synes dog ikke, at du skal være så bange for dem.

  2. Ja, men du skal søge efter de små lyseblå genveje.

  3. God nok, tror jeg.

Opgradering af ASUS: Pas på drivere. Jeg har kørt som Windows 10 Insider på en ASUS med NVIDIA ION chipset, og det kører dårligt, da der der mangler en driver til "Coprocessor".

Venligst Slet Min Bruger
Brian Hansen

På to meget forskellige maskiner (ud over at de kørte Win8.1 begge to), har Onedrive ikke virket efter in-place upgrade. Den ene fik jeg bugt med (Afinstallation via Programmer og Funktioner, finkæmme registreringsdatabasen for indstillinger og så hente nyeste version hos MS), den anden endte jeg ud i at slå Onedrive fra via GPO og derefter bruge et 3.parts værktøj.

Den ene af maskinerne havde også den irriterende idé at vågne op fra standby efter måske 10sek. Viste sig at være et netkort der ikke ville falde til ro.

Ellers har jeg kun lidt brok ang. manglende touch gestures i Edge (højre venstre swipes).
Deres påduttede drivere har jeg indtil videre ikke set noget til, begynder den på dét pjat i tide og utide, så ryger 8.1 ind igen.

Anne-Marie Krogsbøll

Spørgsmål fra en amatør, der ikke kan gennemskue dette. Er dette rigtigt:

"ifølge artiklen her, så er det vist ligefør at MS windows 10 indeholder de samme betingelser. Noget tyder ihvertfald på at Microsoft har tænkt sig at at være lige så aggressive på udlevering af personlig oplysninger og færden til "deres partnere" - ifm. med målrettet markedsføring."

Fra information.dk
http://www.information.dk/540835 (debat kommentar)

Jesper Ravn

For mere info se nedenstående links.

Microsofts erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger
http://www.microsoft.com/da-dk/privacystatement/default.aspx

Microsoft-serviceaftale
http://www.microsoft.com/da-dk/servicesagreement/

Improving the Microsoft Services Agreement and Privacy Statement for consumers
http://blogs.microsoft.com/blog/2015/06/04/improving-the-microsoft-servi...

Citat:
Privacy: These statements reiterate what we’ve said in the past: We don’t use customer communications to serve targeted ads to customers and we are committed to putting customers in control of their information.

Marc Munk

Privacy: These statements reiterate what we’ve said in the past: We don’t use customer communications to serve targeted ads to customers and we are committed to putting customers in control of their information.

Og så husker man lige tilbage på get the facts og scoogle kampagnerne. Troværdighed..? Ikke ret meget ud over den der har investeret meget energi i at sprede det gode ms budskab.

Jimmy Christiansen

Kan man på Windows 10 vælge classic desktop og få et layout i Windows 2000 stil ligesom i Windows 7?

Det må man da håbe der er/kommer.
Om ikke classic så i det mindste i stil med som Win.7 basic. Der slår alt det overflødige gejl der unødigt bruger ressurcer fra.
Naturligvis helst på en måde så man kan vælge hvilke ting man slår til/fra, nogle af nyhederne er jo gode.

Jimmy Christiansen

Har du overhovedet set Windows 10?

Underligt spørgsmål, naturligvis ikke. Udover det der er skrevet i de artikler jeg har set ( det er jo stadig meget tidligt ).

Man køber sig jo ikke lige en Windows licens man ikke har brug for og installerer den. For at dykke ned i sådan noget som først bliver aktuelt om ? år ( når arbejdspladsen opgraderer til W10 ).

Det er meget kogt ned, mere end den gamle Windows 7 badic.

Det lyder godt, altid noget de har lært af tidligere fejl.

Martin Jünckow

RTM versionen af Windows 10 er generelt en ret positiv oplevelse. Min største anke er default indstillingerne for privacy-settings, som jeg kun kan anbefale at man ændrer under installationen.

Derudover er der nogle detaljer med at den defaulter til Apps versioner af diverse standard applikationer - eks. Calculator, Windows Media Player, Photo Viewer og lign. De gamle (og generelt mere brugbare) desktop-udgaver er der dog stadig, men skal manuelt sættes til at være default for hvert område.

Drivere, applikationer, spil etc. oplever jeg ingen kompatibilitetsproblemer med, det kører bare.

Jimmy Christiansen

Så er det godt at en upgrade til Windows 10 er gratis, hvis du kører 7 eller nyere i Pro/Home udgave, og den er tilmed med 30 dages returret, fuld refund.


Ja de prøver at lokke dem der allerede bruger windows, især private. De fleste arbejdspladser varer det formentligt rum tid før de bliver opgraderet.

Men for os andre der har fået nok af Microsoft for flere versioner siden ( i mit tilfælde omkring W2K EOL ). Og derfor ikke har en relativt ny licens koster det kassen at prøve W10.

Kenneth Andersen

Men for os andre der har fået nok af Microsoft for flere versioner siden ( i mit tilfælde omkring W2K EOL ). Og derfor ikke har en relativt ny licens koster det kassen at prøve W10.


Hvis din "grammatik" er forstået korrekt, så tænkte jeg mig frem til den løsning, at eftersom jeg ikke havde en licens til tidligere Windows-OS, som gjorde mig i stand til at opgradere gratis, så kunne jeg tilmelde mig "Insider-programmet (testere af Windows 10)" og efterfølgende få den gratis som tak.

Marc Munk

Men for os andre der har fået nok af Microsoft for flere versioner siden ( i mit tilfælde omkring W2K EOL ). Og derfor ikke har en relativt ny licens koster det kassen at prøve W10.

Egentlig ikke. Jeg har hentet en win10 iso og kører nu win10 i en virtuel maskine. Du vælger bare at skippe den del hvor du skal indtaste en key og så har du vel sagtens 30 dage eller noget i den stil hvor du kan teste løs. Ganske som på win7.

Martin Jünckow

Men for os andre der har fået nok af Microsoft for flere versioner siden ( i mit tilfælde omkring W2K EOL ). Og derfor ikke har en relativt ny licens koster det kassen at prøve W10.

Du er ikke seriøst sur over at din 15 år gamle Windows licens fra forrige årtusinde ikke får gratis opdatering? really?

Men der er håb forude, du kan bare installere insider-versionen, det kræver at du groft sagt accepterer at være tester og lidt forude på features end alle andre, men tilgengæld koster det dig ikke noget.

Jens Holm

Men for os andre der har fået nok af Microsoft for flere versioner siden ( i mit tilfælde omkring W2K EOL ). Og derfor ikke har en relativt ny licens koster det kassen at prøve W10.

Nae, ikke at prøve, men at erhverve, så koster det lidt.. Så vidt jeg husker, så kan du stadig købe en Win8.1 Pro key hos G2A til ca 400.- og den kan opgraderes uden problemer. Du kan teste i 30 dage, også uden at være insider. Link til G2A: https://www.g2a.com/windows-8-professional-32-64-bit-cd-key-global.html

Hvis du er så utilfreds, så vælg noget andet, elementaryOS er en fin Linux distribution, spywarefri und alles

Claus Gårde Henriksen

Min arbejdsplads holder mig glimrende forsynet med Windows, pt Win7 gående mod Win8.
Windows installationen skal bare lige gen-insinstalleres ca hvert andet år fordi den pludselig får BSOD (blå skærm), som man ikke gider spilde tid på at debugge. Sidste gang lige efter jeg kørte Windows eget, indbyggede "vil du finde plads" oprydningsprogram. For mig er det ikke katastrofalt, da jeg næsten ikke kører andet end en standard office opsætning og ikke særlig tit er afhængig af Windows. Derudover har vi en glimrende Citrix farm.
Men jeg ville mene robustheden af professionelle MS Desktop produkter burde kunne være på højde med den i OpenSource alternativerne. Når jeg til tider har en ustabil Linux desktop, er det fordi jeg selv har eksperimenteret med det sidste nye, så i mine øjne er det nærliggende at tænke Windows7 update eksperimenterer med min Windows7 installation. Er der noget der hedder "windows stable" arkivet ala "debian stable" så man kan slippe for eksperimenter? Win10 bliver nok ikke bedre her?

Jimmy Christiansen
Kenneth Andersen

Så hvis man skulle lege lidt med det for sjov. Er eneste reelle mulighed en virtuel maskine med den beta version du nævner.

For det første er det ikke en "beta"-version (på nuværende tidspunkt). Det er hele tiden den sidst nye version.
For det andet bruger jeg også linux privat, men da store dele af arbejdsmarkedet bruger windows, så er det nok en god ide, hvis man sætter sig lidt ind i brugen af windows 10.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017