‘It-fejl’ i kommunerne skyld i gamle dagpengetal

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Midt under valgkampen er det kommet frem, at regeringens officielle statistikker over danske dagpengemodtagere ikke er blevet opdateret i et halvt år. Det skyldes ‘it-fejl’ i kommunerne, lyder den foreløbige forklaring.

Kommunernes it-systemer er igen under beskydning, efter at det er kommet frem, at indberetningen af tal om dagpengemodtagere til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har stået stille siden november sidste år.

Det skriver Jyllands-Posten. Fejlen bevirker, at politikerne - og vælgerne - under valgkampen må tage til takke med a-kassernes egne tal og ikke de officielle, der udgives af styrelsen.

Læs også: 'It-fejl' i folkeskolens prøvesystem var planlagt af ministeriet

Det er endnu meget småt med oplysningerne om, hvorvidt der er tale om en enkeltstående it-fejl eller flere, og hvad de ‘tekniske problemer’ i det hele taget består i. Jyllands-Posten har talt med beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S), som siger til avisen:(Betalingsartikel, red.)

»Der er en kæmpe stor it-problematik i kommunerne. Det er desværre sådan, at kommunerne kører på forskellige systemer, og nogle har sværere ved det end andre,« forklarer Henrik Dam Kristensen til Jyllands-Posten.

Noget kunne altså tyde på, at det er integrationen mellem kommunernes it-systemer og ensretningen af dataformater, der kunne være problemet, men indtil november fungerede den månedlige indberetning af tallene til styrelsen tilsyneladende upåklageligt.

Læs også: It-ingeniører: Giv Datatilsynet mere magt til at kontrollere os

Ministeren fortæller også, at ordførerkredsen kort efter nytår havde et møde om problemet
og understreger, at regeringen har gjort hvad den kunne for at løse problemet og afviser samtidig alle anklager om, at fejlen er et udtryk for ‘valg-spekulation’.

»De tekniske problemer er begyndt før jul. Der kan ikke laves konspirationsteorier om, at jeg har gjort noget i forhold til, at der var valgkamp,« siger han til Jyllands-Posten.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser til avisen, at ‘data vil blive opdateret, så snart det er teknisk muligt’.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kenn Nielsen

Noget kunne altså tyde på, at det er integrationen mellem kommunernes it-systemer og ensretningen af dataformater, der kunne være problemet....

Eller ensretningen af tanke/værdi-sæt mellem styrelse og regering.

Tankevækkende at 'problemet' opstår kort før Statsministerens Nytårs-valgtale, der var startskuddet til regeringens 'charmeoffensiv' op til valgudskrivelsen.

Så har man - taktisk klogt - sørget for at ordførerkredsen er orienteret så tidligt at det sagtens kan være et reelt problem, hvis man da ikke tror at resten af forløbet op til valgudskrivelsen har været tilfældig.

K

Morten Christensen

Problemerne skyldes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidl. Arbejdsmarkedsstyrelsen) sidste år begyndte at samle al data på beskæftigelsesområdet i Det Fælles DataGrundlag (DFDG). Der er jo i princippet en god idé at samle al data i et åbent standardformat, men indsamlingen af data fra kommunernes forskellige dataleverandører har taget meget lang tid og først nu er de officielle statistikker over de forskellige grupper ledige begyndt at blive offentliggjort. Kun data for de forsikrede ledige mangler, da de yderligere kompliceres af, at man ud over kommunerne også skal hente data fra a-kasserne. Som jobcenteransat er det meget irriterende ikke, at have adgang til officielle statistikker, men ideen er god og jeg tror ikke der ligger nogen konspiratoriske motiver bag forsinkelsen.

M

Knud Jensen

For mig lyder det lidt underligt at 98 kommuner får skylden for at STAR ikke kan opdatere en liste.

Selv hvis halvdelen af dem ikke kan indrapportere deres tal, burde den anden halvdel vel kunne, og listen kan derfor opdateres?

Og hvorfor kan STAR ikke bare sætte en medarbejder til at ringe rundt en uges tid, og så taste tallene ind manuelt?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder