Politikere bremser amerikansk opgør med NSA's telelogning

Et forslag om at begrænse den amerikanske efterretningstjenestes adgang til oplysninger om telefonsamtaler i USA, er faldet til jorden på grund af republikansk modstand.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA får fortsat lov til at søge næsten uhindret i store mængder metadata om amerikanske telefonopkald, efter et lovforslag er faldet til jorden i senatet. Det skriver New York Times.

Forslaget nåede ikke op på de nødvendige 60 stemmer, som var nødvendige for at få taget sagen op, og nu må det vente, indtil de nye medlemmer af senatet, som blev valgt ind ved midtvejsvalget, har indtaget deres pladser.

NSA har i kølvandet på terrorangrebene den 11. september 2011 fået udvidede beføjelser til at søge i metadata om, hvilke telefonnumre der er forbundet med hinanden. Forslaget ville have pålagt NSA at skulle gennem en mere åben proces for at nå ud i andet led fra en terrormistænkts telefon.

Blandt andet ville indsamlingen af dataene blive lagt hos teleselskaberne frem for at blive udleveret til NSA.

NSA's brug af aflytning er kommet i søgelyset efter den dokumentation, som Edward Snowden offentliggjorde i 2013. Det er værd at bemærke, at forslagene om at begrænse NSA's muligheder kun drejer sig om overvågning af amerikanske statsborgere. En stor del af NSA's omfattende overvågning er rettet mod udenlandske statsborgere.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
Sidsel Jensen Blogger

Det er værd at læse Glen Greenwalds kommentar til sagen (long read):
https://firstlook.org/theintercept/2014/11/19/irrelevance-u-s-congress-s...

EFF kører en kampagne der hedder "Encrypt The Web" - som man kan læse mere om her: https://www.eff.org/deeplinks/2013/11/encrypt-web-report-whos-doing-what

Det kunne være vældigt interessant at se en tilsvarende liste for danske ISP'er - kunne version2 ikke producere en sådan oversigt ved at ringe til de enkelte ISP'er i Danmark?

Erik Jensen

Det virker som om det politiske system i USA er defekt. Styret og ejet af et lille rigt mindretal. Det overlever kun pga fantasien om den "amerikanske drøm" stadig er i live, selv om det ville være nemmere at vinde i lotto.

Man taler ofte med amerikanere som jeg vurderer ser sig selv som "imidlertidige fattige" i den måde de taler og stemmer på. De skulle jo nødig stemme for ting der modarbejder dem den dag de bliver milliardærer.

Hvordan de kan acceptere denne totale overvågning, der sagtens kunne gøres mere specifikt, er mig en gåde.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder