Danskerne holder fast i gammeldags tv-pakker trods nye streaming-tjenester

Danskerne skal være mere opmærksomme på, om de betaler for en tv-pakke, de ikke bruger, efter de er begyndt at bruge streaming-tjenester, lyder det fra Forbrugerstyrelsen.

Netflix, HBO, CMore, Viaplay og andre kommercielle streaming-tjenester er populære hos danskerne, men selvom vi bruger mere tid på streaming og mindre foran den traditionelle kabel-tv eller satellitpakke, så bruger de fleste stadig de samme penge på traditionelt flow-tv.

Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået foretaget.

57 procent af husstandene benytter enten kommercielle eller gratis streamingtjenester, og 37 procent af dem, der betaler for en gammeldags tv-pakke, ser mindre almindeligt tv.

Men blot 13 procent er skiftet til en billigere tv-pakke, efter de er begyndt at bruge streaming, og blot 4 procent har helt opsagt deres abonnement. Til gengæld har 38 procent overvejet at ændre deres tv-pakke, men har altså ikke taget skridtet.

»Mange overvejer at tilpasse deres tv-pakke til deres behov, men får det ikke gjort. Det er ærgerligt. Forbrugerne skyder sig selv i foden ved at holde fast i et produkt, de ikke har brug for, og ved at mindske incitamentet hos selskaberne til at kæmpe benhårdt om deres gunst,« udtaler direktør Agnete Gersing fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ifølge en pressemeddelelse.

Foreløbig har de fleste danske hustande blot én enkelt streamingtjeneste, de betaler for. 61 procent af dem, der streamer, betaler for blot én tjeneste, mens 25 procent betaler for to til tre tjenester.

Tidligere undersøgelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået foretaget, har peget på, at op mod 90 procent af de danske husstande betaler for tv-kanaler, de ikke bruger. Det kan eksempelvis være betaling for ekstra kanaler i en kabeltv-pakke, som ikke bliver set. Styrelsen advarer mod, at det samme bliver tilfældet for streamingtjenester, hvis man tegner for mange abonnementer.

»Forbrugerne skal selvfølgelig ikke vælge streamingtjeneste i blinde, så de ender med at betale for et produkt, de ikke har brug for,« udtaler Agnete Gersing.

Styrelsen har derfor lanceret en vejledning, som forbrugerne kan benytte til at beregne, hvor meget de bruger på denne type indhold, og hvordan de kan begrænse deres udgifter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (45)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ove Andersen

Mange steder (boligforeninger m.v.) er man også tvunget til at købe mindst den mindste kabel-tv pakke.
Det er kun af tvang vi har kabel-tv. Priserne steget voldsomt de seneste år, f.eks. er den mindste pakke fra AN-TV i Aalborg steget fra 49 kr/måned i 2009 til nu 149/måned, mens den største er steget fra ~308 kr/mrd til nu 499 kr/mrd.

Det kunne se ud som om, at de små pakker stiger voldsomt i pris, måske som en effekt af, at flere fravælger de store pakker frem for de små.

Så håber da ikke flere vil skifte fra de store pakker til de små, for så stiger priserne formodentligt endnu mere. Pengene skal jo i kasserne rundt omkring.

Kent Nielsen

Tidligere undersøgelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået foretaget, har peget på, at op mod 90 procent af de danske husstande betaler for tv-kanaler, de ikke bruger.

Hvordan er det lige man afmelder DR? Og beholder muligheden for at streame på en ordentlig forbindelse?

DR koster ca. 200,- om måneden, mens NetFlix og HBO er under 100,- om måneden.

Jeg ved det er en gammel diskussion, men måske er det på tide at kigge på den igen.

Mathias Hagensen

Den første grundpakke er DR licens, som er ca. 200 om måneden. Hvis du så tager en fuld pakke og smider en omgang NetFlix oveni, så er du pludselig op på 800 kr. om måneden eller ca. 10.000 kr. om året. Det er alt for mange penge for at glo på noget som sjældent er specielt godt.

Jens loggo

Selvom man kan streame de film og serier man har lyst til, vil folk vel gerne stadig have muligheden for bare at se TV. De fleste streaming tjenester har ikke live streaming af TV kanaler, udover TV kanalernes egne streaming tjenester, som koster så meget at man lige så godt kan have en kabelpakke.

Personligt finder jeg det mest afstlappende, bare at zappe rundt og se hvad der nu tilfældigvis er i TV, fremfor at vælge et program, som jeg så ser fra start til slut.

Jimmy Knudsen

Rigtigt. Jeg har overvejet at skifte fra fuldpakken til mellempakken hos YouSee, men det koster 400,-. Det er penge som jeg ikke har p.t. så jeg KAN ikke nedgradere. Desuden er jeg bundet til at betale grundpakken via min husleje. En grundpakke som indeholder 25 kanaler, hvoraf jeg ser max 5. Med fuldpakken har jeg 60 kanaler og jeg ser måske 15. Resten er kanaler jeg er tvunget til at betale for, men aldrig ser.

Henrik Madsen

"Tidligere undersøgelser, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fået foretaget, har peget på, at op mod 90 procent af de danske husstande betaler for tv-kanaler, de ikke bruger."

Når tv-udbyderne lægger de få kanaler som folk reelt set gider se i en stor pakke så tvinger de jo folk til at betale for en masse kanaler de ikke ser.

De fleste af de pakker jeg har set indeholder også masser af svenske, norske, tyske og endda franske kanaler og det er jo nok et fåtal som reelt set ser de kanaler.

Nå ja og så er der jo det problem at den første tv kanal som man ikke gider se er tvungen. 200 Kr. om måneden for DR uanset om man ser lortet eller ej.

Martin Kofoed

Har lige opsagt min tv pakke og sparer omkring 400kr om måneden. I stedet har vi Netflix og DR kan streames fra nettet.

Samme model her. Det er efterhånden en del år siden, vi havde kabel-TV. Det er jo op til 6.000,- kr efter skat i besparelse, og vi har dårligt nok tid til at se det TV, som kommer via DVB-T. Jeg tror, traditionelt kabel-TV nærmer sig en fremtid, som er ækvivalent med fastnettelefonen.

Claus Bülow Christensen

Jeg synes artiklens overskrift er helt forkert! En meget rigtigere overskrift til samme tekst ville have været:
"Danskerne på vej væk fra gammeldags tv-pakker på grund af de nye streaming-tjenester"
I skriver:
"Men blot 13 procent er skiftet til en billigere tv-pakke, efter de er begyndt at bruge streaming, og blot 4 procent har helt opsagt deres abonnement."
Det er IKKE BLOT, det er VILDT MEGET! På et marked, der kun har haft vækst i mange år!
De tal betyder med lidt simpel hovedregning, at markedet for tv allerede har mistet en omsætning på omkring en halv millard kroner.
Og mon ikke det fortsætter, efterhånden som TV 2, DR, Viasat, SBS får forbedret og udbredt deres egne streaming tjenester...? Og mon ikke også Netflix bliver bedre og bedre...?

Erik Jensen

Fuldstændig enig. Jeg kom frem til det samme regnestykke. Jeg nøjes med DR og Netflix i dag og de 500kr der skulle gå til kabel TV, ryger ind på min ferie opsparing i stedet for. 6000kr "ekstra" til at rejse for, se DET er livet! :)

Erik Jensen

Når man først er vant til at have noget, kan det være svært at undvære det også selv om man ikke bruger det. Jeg havde både Netflix, DR, YouSee, TV2 Play, Men reelt brugte jeg ikke rigtigt mine mange kanaler fra YouSee til noget. Ej heller mit TV2 Play. Så det var 600kr om måneden der burde være nemme at spare, men at tage beslutningen var svær. Da jeg så endelig gjorde det, viste det sig hurtigt at jeg havde mere end rigeligt med DR og Netflix.

Flemming Hansen

Min internetforbindelse tillader knap nok streaming-tjenester. Københavnske forstadskommuner har åbenbart ikke så stor prioritet mht. opgradering af kabler osv.

En anden ting er at hvis man sammensætter lige præcis de kanaler man gerne vil have (bla fra Viasat) så bliver det mindst lige så dyrt som den eksisterende antenneforening, så der er reelt ikke ret meget der taler for at skifte til noget andet - desværre.

Jens Jönsson

En anden ting er at hvis man sammensætter lige præcis de kanaler man gerne vil have (bla fra Viasat) så bliver det mindst lige så dyrt som den eksisterende antenneforening, så der er reelt ikke ret meget der taler for at skifte til noget andet - desværre.

Nej, og det er lige nøjagtigt det som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør gøre noget ved.

Det kan ikke være rigtigt at for at få lov til at købe én kanal, så skal man aftage alle mulige andre.
Det er ikke din antenneforening (Eller for den sags skyld Stofa/YouSee)der bestemmer det, det er selskaberne der udbyder kanalerne (f.eks. ViaSat der udbyder TV3 osv.)

Tænk hvis du skulle købe en campingvogn med, når du købte bil....

Jens Jönsson

Rigtigt. Jeg har overvejet at skifte fra fuldpakken til mellempakken hos YouSee, men det koster 400,-. Det er penge som jeg ikke har p.t. så jeg KAN ikke nedgradere. Desuden er jeg bundet til at betale grundpakken via min husleje. En grundpakke som indeholder 25 kanaler, hvoraf jeg ser max 5. Med fuldpakken har jeg 60 kanaler og jeg ser måske 15. Resten er kanaler jeg er tvunget til at betale for, men aldrig ser.

Men du skal da betale mindre for mellempakken end den store pakke. Den prisforskel er da vel så stor at du hurtigt har tjent gebyret ind igen (ikke at jeg synes gebyret er i orden, det er et gebyr og er der kun for at tvinge folk til at beholde deres nuværende pakkevalg med dermed højere omsætning for YouSee)

Så har du råd til at lade være ?

Jan Sørensen

Vi skal være meget kritiske overfor den slags undersøgelser. Jeg har set flere af den slags hvor spørgeren gik ud fra at man havde dobbelt-betalings-TV, altså TV fra en udbyder der skulle betales ud over licensen. Disse undersøgelser gav slet ikke mulighed for at svare at man udelukkende modtog licensbetalt TV (Og altså ikke betalte en gang til til en anden udbyder).

Resultaterne af den slags undersøgelser vil derfor skulle filtreres meget, eller er måske slet ikke anvendelige.

MVH
Jan - der ikke vil betale to gange for TV

Nikolaj Kildeby

Har du set https://watzmenow.tv ?

Jeg er selv heftig "zapper" og ser nogle udfordringer i i det ved brug af forskellige streaming tjenester fremfor de normale pakker.
Watzmenow ser ud til at give mig muligheden for stadig at zappe nemt mellem 2 forskellige tjenester (eks. DR og TV2). Dog er det stadig et problem for mig at jeg skal betale 90 kr. for DR kanaler som er "gratis" og den ene TV2 kanal som koster 39 kr via TV 2 Play.

Så sent som igår afbestilte jeg min lille tv pakke+tv2 kanalerne som inkl. alt koster 300 kr/mdr.
Fremover vil jeg nøjes med DR TV, TV 2 Play og evt. nogle af de andre tjenester.

Andreas Andersen

Jeg har i lang tid fastholdt kabel-tv'et fordi jeg mente jeg ville savne at kunne flade ud og zappe rundt. For nylig tog jeg alligevel skridtet og fjernede den 400 kroner om måneden-klods om benet. Nu har jeg kun streaming, og jeg har ikke savnet kabel-tv det mindste, så min frygt var ubegrundet.

Baldur Norddahl

Det er jo kun et spørgsmål om en brugergrænseflade. Det vil være trivielt for Netflix at lave en knap der kaster en tilfældig film eller serie på. Når de ikke gør det, så er det nok fordi det reelt er en dårlig måde at betjene TV'et - det er ikke alt gammelt der er godt.

Sport er der hvor gammeldags flow TV stadig er med. Men man kan nu efterhånden også se det meste sport online.

Vi mangler bare at nogle samler de forskellige muligheder i et system. Watzmenow forsøger. Men rettighedshaverne i denne branche er ekstremt konservative. Ligesom med musikbranchen, så TV branchens største fjende dem selv.

Når det kommer til DR, så skal de sparkes fra politisk side, indtil at de laver bedre online muligheder. De må være forpligtet til at sørge for apps til gængse smart-TV, apple-tv, chromecast og så videre. Der er absolut ingen grund til at vi skal acceptere færre muligheder, blot fordi signalet bliver leveret via internetstikket i stedet for antennestikket.

DR skal forstå at man skal kunne købe en Chromecast til 270 kroner og så skal der altså være mulighed for at zappe og alt andet, som man kan hvis man sætter en antenne til.

Problemet er at en stor del af befolkningen ikke kan bruge DR streaming på TV'et fordi det er for svært. Det er uacceptabelt.

Man må lancere en boks, der ikke må være ret meget dyrere end f.eks. Chromecast. En boks der bare kan sættes til TV'et og til routeren/wifi, og så kan man se DR. Det vil være fint hvis man kan bestille denne boks direkte på dr.dk eller i det mindste få en direkte henvisning til steder hvor den kan købes.

Nikolaj Kildeby

Hej Baldur,

For mig ser det ud til at de nuværende løsninger allerede er meget brugbare. Jeg har allerede Apple TV og kan derfor bruge de nuværende DR TV og TV2 Play apps og overføre billedet via Apple Air.
Det er klart at det ville blive en del nemmere hvis de 2 nævnte apps også lå på Apple TV, men jeg tror nu ikke det er hverken DR eller TV2 der forhindre det.

Udfordringen med at zappe er dog ikke løst hvis DR/TV2 kommer til at ligge på Apple TV. Men som Andreas har erfaret, kan det være at problemet er ikke-eksisterende når først jeg har vænnet mig til at bruge streaming apps.

Kan man iøvrigt ikke allerede overføre DR/TV2 til chromecast i samme stil som til Apple TV?

Jesper Jepsen

Vel 10 år siden TV blev smidt ud af huset, har skam været der med masser af kanaler men eneste der skete var at der blev zappet mellem dem hver aften for at finde noget der var værd at se og når sengetiden kom slukkede vi og så var den aften gået.
Nu er der hverken tv i stuen, børneværelser eller nogle andre steder, skal der ses noget er det via DR online eller youtube hvilket da sker godt hjulpet på vej af en 90mbit fiber. Ellers bruges det helt forælde medie kaldet en bog flittigt kombineret med noget så frygtet som samtale.
Når der ses på indholdet af diverse tv kanaler så er det jo en meget tynd sag, smid platte serier væk, genudsendelser, vejrudsigter der tager timer for at sige at det regner måske i morgen og reklamer og der er mindre på skærmen end da DR startede med at sende fjernsyn.
Andet er, prøv at finde en stue i møbelbutikerne der ikke er sat op med en stor fladskærm som centrum, ikke lykkedes mig endnu, det viser måske lidt hvor stor magt indholdsløst tv har.

Knud Larsen

Baggrunden for det bizarre marked skyldes to ting:
1. Tvang som flere indlæg nævner. Tvang i form af tvangsudskrevet statsstøtte til DR og TV2 4 milliarder årligt.
2. Man glememr at fortælle brugerne, at der iflg. radiospredningsloven er lovpålagt fri to air spredning (den Terrestial bokskan modtage dette).
Dvs. med en antenne kan man modatge DR med en licens til 200 per måned.
TV2 overtræder loven, da det er licensstøttet ved at opkræve 1200 kroner oven i den allerede betalte 200kr per måned (til DR). Ingen politikkere har dog mandet sig op til at kræve respekt for loven.
Det mig stadig en gåde, at man koder alle kanaler, der sendes over parabol til skade for alle der langt fra senderne og for de, der ligger i voldsomt radioforstyrret område som omkring Københavns lufthavn.
Endvidere er det en alvorlig politisk fejl at pålægge licens for en internet/eller anden net forbindelse til f.eks. en mobil. Streaming tjenester fra DR er så ringe og begrænsede, at det er en joke. TV2 tillader slet ikke streaming! (uden koder hvor får man dem?)

Henrik Madsen
Henrik Madsen

Tak god oplysning,
Men hvordan finder man den kanal, her må det være TV2 øst.
Jeg kan ikke finde den??
Jeg har også prøvet i vestsjælland uden held?

Ser ikke selv Regional programmer, men som jeg husker det så kommer de jo på TV2 på faste tidspunkter og jeg mener da i hvert fald at man snakkede om at på DVB-T slukkede man for kodningen når der var regional.

Altså ingen dedikeret kanal, men blot hovedkanalen, i hvert fald på luftbåren antennesignal.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder