E-boks ramt af nedbrud - 36 dage før deadline for Digital Post

E-boks er i øjeblikket ramt af et større nedbrud, hvor hjemmesiden er langsom eller slet ikke svarer. Årsagen er endnu ikke klarlagt.

Blot 36 dage før alle danskere skal være tilmeldt Digital Post, er E-Boks ramt af et længerevarende nedbrud, som betyder, at det i øjeblikket ikke er muligt at anvende den digitale postkasse hos E-Boks.

Hjemmesiden har meget lange svartider eller møder brugerne med fejlmeddelelser, men E-Boks oplyser ikke om årsagen til problemerne på hjemmesiden.

Flere kommuner har for få dage siden udsendt digitale breve til borgerne for at informere dem om overgangen til Digital Post, men det er uvist, om driftsproblemerne skyldes mange besøgende på E-Boks.

E-Boks har også været i færd med at indføre et nyt design på hjemmesiden. Version2 forsøger at få oplyst nærmere om årsagen til driftsproblemerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (34)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Christensen

Nu og i fremtiden er mange mennesker på f.eks. overførselsindkomst afhængig af at have adgang til digital post i forhold til mødeindkaldelser til møder med jobcentre og andre dele af det offentlige. Manglende fremmøde kan betyde et farvel til de offentlige ydelser.

Hvem er ansvarlig hvis en borger ikke kan modtage beskeden pga nedbrud i IT-systemerne, og dermed risikerer at miste sit forsørgelsesgrundlag?

Er det scenarie beskrevet nogen steder hos det offentlige?

Venligst Slet Min Bruger

Hvem er ansvarlig hvis en borger ikke kan modtage beskeden pga nedbrud i IT-systemerne, og dermed risikerer at miste sit forsørgelsesgrundlag?

Hvis den digitale post har været nede i en måned, så må man forvente, at man ikke blive trukket i ydelse.

Er nedbruddet af en varighed på 4-5 timer (hvilket kommer til at ske før eller siden), så må man gå ud fra, at man bliver trukket hvis man ikke dukker op.

Anders Christensen

Jeg går ud fra, at de fleste vil være obs på hvis der har været nedbrud, og at der muligvis kunne være datatab, manglende breve osv.
Skulle man som borger misse en besked - fordi den gik tabt pga. nedbrud, må det vel kunne bevises at den ikke var der!

Jeg tror du har alt for store forventninger til borgernes iver med at tjekke eBoks - Personligt logger jeg kun ind når jeg får en mail om at der ligger noget nyt..

Jeg tvivler på at folk der er nye eBoks-brugere logger ind lige så ofte som de tjekker deres almindelige postkasse, så jeg synes egentligt det er meget relevant at spørge hvem der har ansvaret hvis lortet ikke virker :)

Lars Tørnes Hansen

Den er stadig nede

DA

e-Boks er midlertidig ude af drift pga. tekniske problemer

Vi beklager eventuelle gener dette måtte medføre.

Med venlig hilsen
e-Boks

Der er også beskeder på Norsk og Engelsk.

Edit: Kunne godt besøge e-boks med min (tilmeldte) Android app.

Jan Gundtofte-Bruun

Tak for linket. I den (forholdsvis korte) lovtekst kan jeg ikke finde noget om oppetid/nedetid. Det nærmeste jeg kommer "tilgængelighed" er dette:

§ 10. Meddelelser, der sendes under anvendelse af Offentlig Digital Post, anses for
1) at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen, og
2) at være afsendt af den angivne afsender.

Så altså bare en antagelse af at skidtet altid vil virke.

Kai Birger Nielsen

Jeg forsøgte lige at kigge på min banks hjemmeside: lsb.dk og fik at vide at responset var en binær fil MLAm4mZ+.bin på 511 tegn.'
Fantastisk brugeroplevelse. (Indholdet ligner en html-fil med en fejl 500 response, men alligevel?)

Claus Wøbbe

Jeg må indrømme at jeg ikke kan undslå mig for at mene, at man ligger, som man har redt. "Man" skal her forstås som de, der tror på centralistiske systemer, hvor staten har én stor knap at styre befolkningen med.

Jeg håber inderligt at e-boks vil vedblive med at fejle sig selv i graven - men jeg har samtidigt ondt af de mennesker, der føler sig afhængige af, at systemet er oppe. Personligt er jeg bedøvende ligeglad med om jeg kan få adgang til posten fra det offentlige.

Knud Larsen

Der er mange fortilfælde, der peger på at du selv vil blive gjort ansvarlig!
Post der ikke kommer frem har aldrig været en undskyldning.
Jeg fik lænset min konto af Skat med begrundelsen, at Skat havde sendt krav til mig på en 1 år gammel forkert adresse, og dette trods det, at jeg kunne vise 17 forsendelser fra Skat. Forsendelser der alle var sendt til nyeste adresse.
Så vent ingen overbærenhed.
2. Kan vi så nu sende byggeandragender per digital post til bygningsinspektoratet. *.dwf files forstås?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder