Leverandør risikerer at tabe 6,5 millioner på pilottest af it-skandalesystem

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Domstolsstyrelsen vil kun betale it-leverandøren Globeteam for en milliondyr pilottest, hvis testen beviser, at systemet er godt nok. Hvis ikke, taber Globeteam både pengene og videreudvikling af it-systemet Juridiske Fagsystemer.

Hvis ikke Globeteam kan bevise, at Domstolsstyrelsens it-skandaleprojekt Juridiske Fagsystemer (JFS) kan komme til at virke, vanker der hverken betaling eller flere opgaver med videreudvikling. Det skriver Domstolsstyrelsen til Version2.

Dermed er en netop indgået kontrakt om pilottest sidste chance for Globeteam. De får nemlig kun de 6,5 millioner, som kontrakten er værd, hvis pilottesten lever op til en række nærmere specificerede kriterier. Hvis ikke, er der ingen betaling og ingen tjans til videreudvikling.

»Så har JFS-udvalget indstillet til bestyrelsen, at man lukker projektet«, siger programdirektør i Domstolsstyrelsen Jannie Hilsbo til Version2.

I så fald vil Globeteam gå glip af de 6,5 millioner; og de mere end 100 millioner skattekroner, som systemet har kostet hidtil, vil være tabt.

»De kontrakter, der er indgået gennem årene, har ikke været hængt op på, at man har kunnet få pengene tilbage. De har primært dækket en indsatsforpligtelse og ikke en resultatforpligtelse«, siger Jannie Hilsbo til Version2.

Bundet til leverandøren

Som tidligere beskrevet på Version2 har Domstolsstyrelsen valgt at give kontrakten til den samme leverandør, på trods af at systemet er både forsinket og fordyret. Styrelsen erkender at være havnet i en såkaldt 'vendor lock-in'.

»Globeteam er de eneste, der kan bevise, at det her kan fungere. Vi har fået et review af systemet med en række kritikpunkter, og det har ledt til en række spørgsmål til leverandøren, ligesom der er en skarp tidsgrænse. Men der er aldrig noget, der er helt sort eller helt hvidt, og leverandøren mener selv, at de kan få det til at fungere«, siger Jannie Hilsbo til Version2.

Der er altså ingen vej uden om Globeteam, hvis man vil have JFS til at fungere. Men Jannie Hilsbo understreger, at man ikke vil være afhængig af Globeteam for evigt:

»Denne her vendor lock-in er kun i forhold til pilottest af brugerdelen, det er ikke til evig tid. Men det er aldrig rart for en kunde at være bundet til leverandøren. Det synes jeg selvfølgelig ikke er godt.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Daniel Udsen

Leverendør står til at tabe millioner hvis de misser en test de selv skal afholde(og sikkert selv specificere). Hvad er chancerne for at der ikke er en eller anden der i det mindste overvejer at rigge testen?

Problemet er at man ikke kan/vil indrømme når der er sket fejl helt oppe på ledelsesplan, og kan man ikke det er det også svært at stoppe et project selv når det er blevet klart for alle at det aldrig bliver leveret som lovet.

Jørgen Elgaard Larsen

Kære murer, byg mig et hus.
Bagefter får du penge for at undersøge, om huset er blevet bygget og er OK.
Men du får slet ingen penge, hvis du finde ud af, at der ikke er noget hus.
..
..
..
Aha, så du siger, at huset er helt tip-top. Tak for det, her er pengene.
..
..
..
Hov, hvorfor er der ikke noget hus?

s_ mejlhede
»Denne her vendor lock-in er kun i forhold til pilottest af brugerdelen, det er ikke til evig tid. Men det er aldrig rart for en kunde at være bundet til leverandøren. Det synes jeg selvfølgelig ikke er godt.«

Der er altså ingen vej uden om Globeteam, hvis man vil have JFS til at fungere. Men Jannie Hilsbo understreger, at man ikke vil være afhængig af Globeteam for evigt:"
= Men det er i jo, for de skal vel også stå for at bruge den næste milliard, som der skal bruges hvis de selv kan godkende systemet.
Hvor er de nye krav så i kan komme ud af vendor lock-in, som vel så også må være en del af den godkendelse i nu vil have af systemet ?

"
»De kontrakter, der er indgået gennem årene, har ikke været hængt op på, at man har kunnet få pengene tilbage. De har primært dækket en indsatsforpligtelse og ikke en resultatforpligtelse«, siger Jannie Hilsbo til Version2."
= vi har betalt efter timesedler, hvad der rent faktisk er bestil og leveret ved vi ikke.

Er i alle ved at ryste i bukserne over at i aldrig får system til at virke, og i har spildt alle pengene. I bruger så bare extra 10-20 millioner for at udsætte tidspunktet for hvornår i kommer til at reporter det op i systemet.
Bare rolig i bliver ikke fyret af den grund, i har ikke taget af kassen, selv om penge er lige så spildte som hvis i have det.

Hvem ejer kildekoden, hvis i selv ejer den, kan i så ikke lægge den offentligt frem. Der er jo ingen der kan finde på at "stjæle" noget af denne kode, og den er vel også ejet af os alle sammen. Så kan vi jo også nemmere se, hvad der er op eller ned i denne sag ?
Eller det er måske ikke meningen vi skal kunne i denne sag, da inkompetencen fra alle parter måske så kan blive hængt ud ?

Jan Harries

Det jo ikke svært at regne ud hvad der vil ske..
De har allerede gået 100 millioner over prisen, for noget de nu skal bevise virker.
Siger jo alt..

Globeteam, another amatørfirma der har vundet et "udbud", det er disse udbud som er skyld i meget, og burde afskaffes.

Desuden skal kontrakterne, lært af DSB IC4 skandalen, laves således at ALLE penge skal betales tilbage, ved produkter som ikke virker.

Det er vel kun rimeligt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder