georg strøm bloghoved

Bliver vi dummere af mere information?

Det ser ud til at være konklusionen af en artikel skrevet af Vincent F. Hendricks, Pelle Guldborg Hansen og Rasmus K. Rendsvig. Nu koster det desværre penge at få adgang til videnskabelige artikler som den danske stat allerede har finansieret, så jeg har kun omtalen i Videnskab.dk at gå ud fra.

Det centrale eksempel er en falsk tweet som blev sendt ud i APs navn og fortalte at der havde været to eksplosioner i Det Hvide Hus og at Obama var såret. Resultatet var et øjeblikkeligt bombeudsalg blandt de børsfolk som fik tweetet.

Det beskriver de tre forskere som en irrational adfærd, selvom der faktisk var tale om en rationel reaktion på sådan en nyhed. At nyheden var falsk, var der ingen som kunne forestille sig. Og selv i det tilfælde kunne børsfolkene satse på at købe papirerne tilbage når kurserne havde nået at rutsje et godt stykke nedad.

Eksemplet handler faktisk om systemteori, og det Perrow beskriver som tæt koblede systemer. Jeg har skrevet om dem før, se: http://www.version2.dk/blog/nemid-og-store-problemer-med-it-systemer-30706

Der er tale om at de enkelte brugere opfører sig rationelt ud fra den viden de havde til rådighed. Det samme fænomen kendes for eksempel fra styringen af et elnet. Der er ikke tale om et problem med internettet, men en uhensigtsmæssig konstruktion af systemet til handel med værdipapirer, som gør at det er ustabilt.

Nu er sådan en hacket tweet en undtagelse. Hvis vi i stedet ser på den rolle som sociale medier og internettet spillede da orkanen Sandy ramte New York. viste det sig at de sociale medier gav mere information, de spredte hurtigere fejlagtig information, men var også hurtigere til at korrigere den end traditionelle medier.

Et system med forsinkelser bliver let ustabilt og umuligt at styre. Det er altså sandsynligt at et hurtigt system - som Internet eller sociale medier - leder til bedre beslutninger. Samtidig er et komplekst system ret stabilt overfor påvirkninger udefra. Derfor er informationen fra internettet alt andet lige mere nuanceret og stabil, end den der var tilgængelig da nyhederne kom fra nogle få radiostationer eller aviser.

Perrow beskriver at det er vanskeligt at styre komplekse systemer. Faktisk kan hans tanker forklare hvorfor det er langt vanskeligere for en regering at påvirke nyhedsstrømmene på Internettet, end nyheder gennem gammeldags medier.

Vincent F. Hendricks beskriver flokmentalitet og polarisering. Han mener ifølge artiklen at internettet gør dem værre. Igen er det en tvivlsom konklusion. Kendskabet til de psykologiske fælder i beslutninger er større end nogensinde, blandt andet i kraft af internettet. Dem der vil, har altså bedre muligheder for at passe på.

Det store flertal – dem der vil – har adgang til langt mere og langt mere forskellig information end tidligere, og bedre kommunikation gør det muligt at skabe langt større fællesskaber, som da vi gik fra jægersamfund til bysamfund, og til nationer med aviser og internettet.

Hvis Hendricks ræsonnement er rigtigt, var mennesker mere fornuftige, dengang de havde mindre kommunikation og mindre adgang til information. De var mere selvstændige og velovervejede i trediverne end i dag hvor vi har Internettet, og mennesker i middelalderen havde en evne til at tage stilling og træffe de rigtige beslutninger som vi bare kan drømme om i dag.

Link til artiklen i Videnskab.dk: http://videnskab.dk/kultur-samfund/fornuften-forsvinder-i-internettets-i...

Kommentarer (13)
Peter Lind

De var mere selvstændige og velovervejede i trediverne end i dag hvor vi har Internettet, og mennesker i middelalderen havde en evne til at tage stilling og træffe de rigtige beslutninger som vi bare kan drømme om i dag.

Den sætning alene er guld værd :)

Omend information og informations-mængde er kontekst-afhængig.

Jørgen L. Sørensen

Husk på at tingene går hurtigere i dag, og der træffes mange flere beslutninger (har dog ingen statistik, så det er kun tro).

Til gengæld er vi også flere mennesker --- måske skal vi blot til at uddelegere noget mere så det ikke er "alle der laver alt"?

Men det er (for) nemt at lave noget hurtigt nu om dage --- se blot alle dem der skriver debatindlæg :-)

Allan Soll

Ja for det var da helt klart den rigtige beslutning i Januar '33, da der var valg i Tyskland ;o)
Og det var da også en fin beslutning da vi tog på korstog.

Jeg tror mennesket hverken er blevet bedre eller dårligere til at tage beslutninger. Vi hører bare flere meninger som vi skal tage stilling til i dag.

Henning Nielsen

Med perspektiv og informationsmængde vokser kompleksiteten af beslutninger der skal træffes. Det er lettere at træffe "de rigtige" beslutninger ved begrænset kompleksitet.
Så, træffer børn - der naturligvis har et mindre perspektiv - "hurtigere og rigtigere" beslutninger? Næppe.
Hvad kan vi så lige bruge artiklen til. Jeg tror ikke at nogen af os vil overlade børn at træffe vore beslutninger, ligesom vi også nødigt vil ha' 30'ernes beslutninger trukket ned over ørene i dag.

Georg Strøm Blogger

Mere information giver en større kompleksitet, men kan også give et mere nuanceret og bedre billede af hvad der foregår. Derfor vil mere information nok i reglen give bedre beslutninger. Det er nok årsagen til dårlige beslutninger i trediverne. Der er ikke noget som tyder på at mennesker dengang var mere barnlige og dårligere til at træffe beslutninger, men de havde ikke så nuanceret en viden om deres omverden.

Hvad kan vi så bruge det til? Vi kan overveje, om ikke en mere nuanceret information er en fordel, selvom det er muligt at træffe beslutninger med mindre. Om ikke andet fordi den mere nuancerede information gør det lettere at vurdere hvor pålidelige de enkelte oplysninger er.

Vi kan også overveje, hvordan der kan blive udgivet en videnskabelig artikel om internettet, hvor argumenterne er så dårligt underbyggede, og hvordan den kan blive refereret helt ukritisk på videnskab.dk.

Gert Madsen

Vi kan overveje, om ikke en mere nuanceret information er en fordel

Er det ikke nærmere det, som er det centrale problem i mængden og typen af information vi får idag?
Altså balancen mellem kvantitet og kvalitet.
Hvis man søger på Google, så får man masser af svar, men fortrinsvis den type svar, som Googles algoritme har beregnet at man typisk forventer.
Altså flere, men mindre nuancerede resultater.

Så dit udsagn: "Mere information giver en større kompleksitet", kan simpelthen være forkert.

På samme vis som urbaniseringen medfører at vi i stigende grad omgiver os med mennesker, som har samme baggrund, og holdninger som vi selv.

Alt sammen noget, som kan gøre os dummere, selvom vi har adgang til større mængder af information.

Peter Makholm Blogger

Jeg savner helt kalrt en definition af hvad det vil sige at blive dummere og hvad det vil sige at tage en klog beslutning.

Lidt forsimplet mener jeg at vi kan dele en beslutningsprocess op i to dele: A) Er en given information relevant for beslutningen (herunder om den er troværdig). B) Givet de relevante informationer, hvad er den korrekte beslutning.

Jeg tror ikke at vi generelt set er blevet dårligerer til hverken skridt A eller skridt B. Jeg tror at vi tager mindst lige så gode beslutninger, lige så effektivt.

Problemet er bare at når informationsmængden stiger, så stiger antallet af skridt-A beslutnigner. Derfor bruger vi længere tid på en beslutning inden vi kommer til det egentlige spørgsmål. Derudover afhænger tiden det tager at lave en skridt-B beslutning ofte antallet af informationer det er nødvendigt at tage stilling til.

Illustration: Du står ved et T-kryds i en tæt, tæt skov. Der går veje mod nord, syd og vest. Du ved at dit mål ligger 10 kilometer stik øst. Hvilken vej går du?

Lige så snart man indser at man ikke bliver klogere af at stå stille er valget let nok. Man slår med en mønt om man skal gå mod nord eller syd.

Prøv nu at forestil dig at du får mere og mere kort til rådighed. Både i størelse, men også i detaljer. Først veje, så beplantning og endelig højdekurver. Hver gang du få mere detaljerede kort skal du også bruge længere tid på at vurdere hvilke detaljer der er relevante og hvilken vej der bringer dig lettest og tættest på målet.

Først og fremmest vil det tage længere tid at tage en simpel beslutnig om at gå mod nord eller syd, men det vil også øge sandsynligheden for at man i bagklogskabens klare lys kan se at man havde nok information til at tage en bedre beslutning end den man endte med.

Men er man dummer fordi man har fået bedre kort? I så fald skal jeg da lade være med at give mine spejdere et kort med næste gang vi skal på vintertur. Kunne være sjovt at afprøve den teori i praksis.

Peter Makholm Blogger

»For tredive år siden kunne du næppe få 200 milliarder dollars til at forsvinde på tre minutter,« siger Vincent F. Hendricks

Nogen der hurtig kan sammenligne hvad dette tab svare til i sammenligning med 19. oktober 1987 (Dow Jones falder 22,6% på en dag) og 28-29. oktober 1929 (Dow Jones falder henholdsvis 12,86% og 11,73% på en dag).

Blandt de 10 relativt værste dage på Dow Jones indexet er én af dem efter Twitter og Facebook. Det er korrekt at tingene går noget hurtigere idag, men begivenheder er ikke nødvendigvis betydningsfulde bare fordi de går hurtigt.

Peter Juhl Christiansen

Eller ikke nødvendigvis dummere, men man tager i mange tilfælde dårligere beslutninger!

Der findes ganske meget forskning der viser at konceptet med at indsamle alt fornødent information og derefter tage en "rationel beslutning" , er en myte. Den menskelige hjerne funger bare ikke sådan!

Fx denne artikkel af Crystal C. Hall, Lynn Ariss, Alexander Todorov fra 2007: ” The illusion of knowledge: When more information reduces accuracy and increases confidence”.

Her et uddrag af Abstracted: “Intuition suggests that having more information can increase prediction accuracy of uncertain outcomes. In four experiments, we show that more knowledge can decrease accuracy and simultaneously increase prediction confidence.”

Der er flere lignende resultater og goe forklariger på hvorfor det er sådan, den primære forklaring er at man typisk kan have mellem 7 og 10 ting i hovedet på en gang, får man så fx 100 information om 10 forskellige biler og skal vælge ud fra det, viser det sig at det er mere eller mindre tilfældigt hvilke informationer/egenskaber man ligge vægt på, og meget langt fra et resultat af rationel overvejleser om hvorvidt farve er vigtigere end kilometer pr liter. (se “On Making the Right Choice: The
Deliberation-Without-Attention Effect”, af Dijksterhuis mfl.)

Også lige et kun delvist relateret link til en super fed TED talk

http://www.ted.com/talks/dan_ariely_asks_are_we_in_control_of_our_own_de...

Med andre ord er det langt mere kompliceret end hvad artikklen antyder, og den eneste fornuftige vej er at baserer diskutioner som denne på fakta og hvad forskningen viser og ikke på hvad man synes og hvad ens fornemmelse siger.

Desuden er påstanden at en komplekst system er mere stabilt ganske enklet noget fordrunkent sludder, det finansielle system må siges at være rimelig kompleks og vil mene vi har set MANGE eksempler på at det er rimelig ustabilt

Georg Strøm

Det er rigtigt at man nogle gange godt kan tage dårligere beslutninger på grund af mere information, hvis den simpelthen virker for uoverskuelig og overvældende.

Til gengæld er der to andre fejl i indlægget. Det passer ikke, at man kun have mellem 7 og 10 ting i hovedet på en gang. Det bygger på en fejlagtig antagelse om hvordan vores hjerne fungerer, men er desværre blevet gentaget igen og igen, selv om den er modsagt af forsøg.

Mennesker som kender et domæne vil gruppere deres information, så de kan være bevidste om langt flere forskellige ting samtidig. Det banale eksempel er en trænet skakspiller som kan genkalde opstillingen af samtlige brikker på et bestemt tidspunkt i et spil.

Det andet er spørgsmålet om kompleksitet. Hvis det er noget fordrukkent sludder, at et komplekst system er mere stabilt, så må Charles Perrow - der nok er en af de største eksperter på området - have et alkoholproblem.

Det her er et af de her tilfælde, hvor man kan blive klogere af mere information, så lad mig lige repetere definitionen på et komplekst system. Den står ellers i det tidligere indlæg jeg henviser til: http://www.version2.dk/blog/nemid-og-store-problemer-med-it-systemer-30706

Et komplekst system har en lang række tilbagekoblinger på kryds og tværs. Sådan fungerer det finasielle system ikke. Det består af nogle enkelte knuder og et stort antal aktører som reagerer på en ret ens måde overfor ændringer i en knude, og hvis reaktioner igen påvirker knudens tilstand. Selvom der er tale om et stort antal aktører er det samlede system ikke særligt komplekst.

Peter Juhl Christiansen

Jeg indrømmer det er en over simplificering at sige man kun kan overskue 10 ting afgangen, pointen er at mere information netop betyder at det er svære at overskue, plus at vi ifølge den ene af de undersøgelser jeg refereret tror vi tager bedre beslutninger men netop ikke gør det. Jeg er helt med på at fx en skakspillet kan huske en hel opstilling på et givent tidspunkt, men det er ikke det vi snakker om her, det det drejer sig om er at være i stand til at have x valgmuligheder foran sig også overskue fordele og ulemper og derefter træffe en beslutning, og det viser forskning at vi slet ikke er så goe til som vi tror. At vi så delvist kan kompensere ved at putte ting i grupper ændre ikke det faktum.

Mere generelt ville jeg blot understrege at hjerneforskning mm. Har vist at vores intuition om hvordan vi træffer beslutninger er forkert.

Sådan som jeg læser Charles Perrow siger han netop at et tæt koblet (komplekst) system er ustabilt fordi fejl hurtigt spreder sig. Det er muligt du ved mere om hvordan det finansielle marked er skruet sammen end jeg gør, men for mig at se er det netop tæt koblet og fyld med feedback mekanismer, som fx hvis en forkert tweet giver kraftige udsving i kurserne.

Du skriver så senere i din artikel at forsinkelser er årsagen til ustabilitet, det er rigtig hvis man forsøger at køre cykel, men i eksemplet med tweeted er det netop de hurtige feedbacks der gør systemet ustabilt, så der er noget i dine mellem regninger jeg ikke helt kan følge, og som for mig virker selvmodsigende.

Georg Strøm Blogger

Perrow beskriver at tæt kobling og kompleksitet er to forskellige egenskaber ved et system, og ikke det samme som du antyder i dit indlæg. Et eksempel er trafikken på en enkeltsporet jernbane. Den er tæt koblet men simpel - ikke kompleks - med en enkelt lineær sammenhæng. Hvis et tog stopper, stopper de andre også. Et andet eksempel - som Perrow selv bruger - er et universitet. Det er komplekst, men løst koblet. Selvom en underviser bliver syg, stopper undervisningen ikke umiddelbart i de andre fag.

Tæt kobling og tidsforsinkelser er to forskellige fænomener som begge kan føre til ustabile systemer.

I et system med forsinkelse vil aktørerne reagere på forældet viden om de andres handlinger. Det kan i sig selv introducere svingninger. Et klassisk eksempel som jeg selv en gang har simuleret er leverancer af øl til supermarkeder om sommeren. De vil bestille ekstra for ikke at løbe tør, depoterne vil tømmes og produktionen vil blive forøget på det tidspunkt hvor supermarkederne har rigeligt på lager og derfor ikke bestiller mere. Resultatet kan blive en svingning hvor der kommer flest ordrer på mere øl, på de tidspunkter hvor der er mindst i depoterne.

Eksemplet med tweetet viser faktisk at det finansielle marked er et simpelt - ikke komplekst - system. Det var let at udforme en ændring som hurtigt gav et ønsket resultat. Her et drop i børskurserne. Til gengæld lader det til at systemet rettede sig op uden at komme i selvsving, som det kunne være sket, hvis der havde været en større tidsforsinkelse.

Log ind eller Opret konto for at kommentere