I et blogindlæg på Version2 argumenterede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager for, hvorfor vi skal afprøve e-valg i Danmark. Den efterfølgende debat affødte over 100 kommentarer. Margtrehe Vestager følger her op på nogle af kommentarerne og svarer på læsernes spørgsmål.
»Først og fremmest: Tak til alle jer på Version2, som har taget jer tid til at svare på mit blogindlæg. Det er overvældende, at der er kommet så mange svar på mit indlæg om, hvorfor vi i regeringen mener, vi skal afprøve e-valg. Jeres kommentarer giver mig anledning til at uddybe yderligere på fem punkter: I forhold til erfaringer med e-valg fra udlandet, i forhold til sikkerheden ved e-valg, i forhold til e-valg og vælgere med handicap, i forhold til gennemskuelighed og tillid ved e-valg, og endelig i forhold til jeres kommentarer om, at vi ikke lytter til eksperter,« skriver Margrethe Vestager.
1. Om erfaringer fra udlandet:
Gider v2 spørge ministeren hvorfor vi skal spilde millioner af kr på et dødsdømt forsøg når bl.a. Irland og Holland allerede har prøvet og fundet ud af at det ikke duer i praksis:
Margrethe Vestagers svar:
Flere Version2-brugere mener, vi skal opgive at afprøve e-valg, fordi der er flere andre lande, der har gjort sig dårlige erfaringer med e-valg. Jeg tænker her på de eksempler, der ofte nævnes fra Holland, Irland, Tyskland og Finland.
Holland har afviklet e-valg siden 1990’erne, men gav op i 2007, Irland overvejede at afprøve en løsning fra 2002, men endte med aldrig at anvende den; Tyskland opgav e-valg i 2009 på grund af juridiske problemer, og Finland opgav e-valg efter forsøg i 2008.
MEN - ingen af de fire lande benyttede samme teknologi ved afviklingen af e-valg, som den teknologi regeringen overvejer at anvende ved de første danske forsøg. Ingen af de nævnte landes systemer producerede papirspor. Hovedproblemet ved den teknologi, som blev anvendt i de fire lande, var, at hvis noget gik galt, så var det ikke muligt at rekonstruere vælgernes intentioner. I så fald er man nødt til at tage et omvalg, som man gjorde i Finland.
De erfaringer har vi naturligvis taget ved lære af. Derfor er et af de ufravigelige krav til det system, som skal afprøves i Danmark, at der skal være en fysisk manifestation af stemmen. Det kan enten være i form af en papirstemmeseddel, der kan scannes og tælles op elektronisk. Eller det kan være i form af et papirprint af en stemme afmærket ved hjælp af en stemmemaskine. Kravet om papirspor fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
For mig er det afgørende, at der er et papirspor af vælgerens stemme, og at det er dette papirspor, som juridisk udgør den gyldige stemme – ikke et stykke data lagret i en computer.
Papirsporet giver vælgeren mulighed for at verificere sin stemme, og myndighederne mulighed for at tælle samtlige stemmer op manuelt, hvis der skulle være noget galt med maskinerne. Desuden kan papirsporet også bruges til kontrolformål for at sikre tilliden til valghandlingen. Det stemmer også overens med anbefalingerne fra internationale eksperter på e-valgområdet.
2. Om sikkerhed
De tre principper, nemlig afstemnings-hemmelighed, sikkerhed for at den enkelte stemme er uforfalsket, samt at den enkelte borger stemmer en og kun en gang, kan bare ikke kombineres!
Det er ganske enkelt fysisk umuligt både at registrere den afgivne stemme på borgerens identitet, og samtidig forhindre at der er forbindelse imellem dem! Det er en selvmodsigende påstand, som ikke bliver mere korrekt af at den vedtages ved lov!
Margrethe Vestagers svar:
Lad det være sagt én gang for alle: Vi skal ikke gennemføre forsøg med e-valg, hvis det betyder, at vi går på kompromis med sikkerheden, hvad enten det så er sikkerheden for troværdighed om valgresultatet eller sikkerhed for vælgerens ret til stemmehemmelighed.
Der breder sig desværre en række myter i debatten om, hvordan et kommende e-valgsystem nok vil blive indrettet. En af dem er myten om, at vi ikke kan sikre stemmehemmeligheden ved digital stemmeafgivning. Det er ikke rigtigt.
Det er ikke meningen, at den afgivne stemme skal registreres på borgerens identitet ved e-valg. Der skal netop ikke være nogen som helst digital eller anden forbindelse mellem registreringen på valglisten af, at vælgeren er mødt op for at stemme, og den stemme, som den pågældende borger efterfølgende afgiver. Der sker jo heller ikke nogen kobling mellem de to ting ved afvikling af valg i dag – hverken på valgsteder med papirvalglister eller på valgsteder med digitale valglister.
Vi vil ikke bare sørge for at holde de to ting fuldstændigt adskilt. Vi vil også sørge for at indrette stemmeafgivningen på en måde, så det er fuldstændigt åbenlyst for vælgerne, at der ikke kan ske nogen kobling mellem, hvem der er mødt op på valgstedet, og hvad vælgeren så har stemt.
Det er heller ikke rigtigt, at det er nødvendigt at koble vælgerens stemme til vælgerens identitet for at sikre sig mod, at vælgeren stemmer mere end én gang. Når vælgeren først er krydset af på valglisten, vil vælgeren som i dag ganske enkelt ikke kunne henvende sig efterfølgende og stemme igen – det er derfor vi fører valgliste. Sådan fungerer det i dag, og sådan vil det fungere ved e-valg.
Teoretisk set kan der være nogle problematikker omkring logning, hvis man sammenkører logningsdata fra valglisten med logningsdata fra en af mange stemmemaskiner. Men det findes der både organisatoriske og tekniske løsninger på, og det vil vi naturligvis også stille krav til, at systemet er testet for.
3. Om handicappede
Det er simpelthen for lavt at MV tager handicappede (og der findes, hvis hendes højhed ikke er klar over det, mange slags handicap) som gidsler for en helt anden agenda - føj
Margrethe Vestagers svar
Flere af Version2’s brugere reagerer som Christian Nobel på, at jeg i mit blogindlæg nævnte det som en af fordelene ved e-valg, at det vil gøre det muligt for vælgere med visse handicap at bevare deres ret til stemmehemmelighed. Det undrer mig, at man kan være uenig i den fordel. For mig er det en meget grundlæggende rettighed, at jeg som vælger kan gå ind og sætte mit kryds, uden jeg skal have nogen med i stemmerummet til at hjælpe mig, som så også kan se, hvad jeg stemmer. Den rettighed mener jeg vi skal brede ud til så mange som overhovedet muligt.
I høringssvarene til lovforslaget om e-valg fra handicaporganisationerne står det tydeligt, at de er positivt stemte over for de muligheder, som e-valg kan give en række vælgere med handicap, for at stemme uden hjælp fra andre. Og de har pointeret kraftigt, både i deres høringssvar og ved de møder, vi har haft med handicaporganisationerne, at de ønsker at blive ligestillet med andre så vidt muligt. Det indebærer blandt andet, at de gerne vil undgå den stigmatisering, som nogle vil opleve ved at blive henvist til en særlig handicapløsning ”herovre til venstre, mens alle andre skal gå til højre”.
Det er i øvrigt ikke kun de blinde og stærkt svagsynede vælgere – som der er ca. 25.000 af – der vil blive hjulpet af teknologien. E-valg vil også hjælpe personer med f.eks. Parkinsons sygdom og sklerose, der gør det svært at afmærke en papirstemmeseddel med en blyant inden for stregerne, og e-valg kan hjælpe ordblinde.
Vi kan sikre retten til stemmehemmelighed for vælgere med handicap langt bedre med e-valg end med papirvalg, og e-valg kan være med til at gøre, at der bliver gjort mindre forskel på de forskellige grupper af vælgere. Her giver teknologien nogle muligheder, som vi ikke har med det gængse papirbaserede valg.
4. Om gennemskuelighed
Med et e-valg med en stemmemaskine går den gennemskuelighed ud af døren. Det kan godt være der vil være et papirspor, men det er såvidt jeg har forstået kun som backup. Det primære optællingssystem er dermed elektronisk og gemt væk fra menig mand. Landmand Jensen har ikke længere en ærlig chance for at gennemskue hvad der sker. Jeg tror på at gennemskueligheden i vores valg er en af de faktorer der er med til at sikre, at folk nemmere accepterer et valg de ikke nødvendigvis er enige i
Margrethe Vestagers svar:
Lasse Leegaard og flere andre brugere på Version2 skriver i deres kommentarer, at e-valg vil gøre valghandlingen sværere at gennemskue for vælgerne, og derfor også sværere at have tillid til. Tilliden er helt afgørende ved afviklingen af valg. I Danmark har vi meget høj tillid til afviklingen af valg og til valgresultaterne. Det skal e-valg ikke ændre på.
Vores tillid til valghandlingen er baseret på mange ting, bl.a., at stemmeafgivningen og stemmeoptællingen foregår på en måde, så den er nem at gennemskue for de fleste. Men der er alligevel mange processer og procedurer både før, under og efter et valg, som er svære at forstå. For eksempel beregningen af selve valgresultatet. Det er kompliceret – og bliver i øvrigt foretaget af et computersystem i dag. Jeg tror f.eks. mange vælgere har svært ved at forstå, hvorfor det ikke altid er den kandidat, der får flest personlige stemmer, som er blevet valgt.
Tilliden til valghandlingen er også i høj grad noget, vi tager for givet, fordi der ikke i mange år har været alvorlige problemer med valghandlingen, og fordi der i mange år ikke har været påvist større forsøg på snyd.
Det er meget vigtigt for mig, at det bliver ved med at være på den måde. Derfor er vi meget optaget af, hvordan vi både kan forebygge forsøg på snyd med og fejl ved systemet, samtidig med, at vi gør processen og systemet så gennemskuelige for vælgerne som muligt.
Gennemskuelighed ved valghandlingen er en af grundene til, at vi stiller krav om et papirspor ved e-valg. Både så vælgeren kan verificere sin stemme, og så det er muligt at foretage en hel eller delvis manuel optælling, hvis man skulle få behov for det eller ønske det. Det er også grunden til, at stemmen ikke skal lagres i den maskine, som står i stemmerummet. Stemmemaskinen fungerer alene som en slags digital blyant. Stemmen vil fortsat være af papir, med den forskel, at fordi den er afmærket af en maskine, kan den også læses digitalt, og dermed kan stemmerne blive talt hurtigere og mere nøjagtigt op.
Første gang, der laves forsøg med digitale valg, skal samtlige papirspor tælles manuelt. Ikke fordi vi ikke stoler på, at maskinerne tæller rigtigt, men for at bevise, at det gør de, så vi kan bevare tilliden til valghandlingen. Er der alligevel sket en fejl, og kan vi ikke finde årsagen til fejlen og rette den, så er det resultatet af den manuelle optælling, der er den gyldige. Det mener jeg er til at forstå - også for ”landmand Jensen".
5. Om eksperter
Jeg indrømmer det gerne, jeg stemte på Radikale ved sidste valg. Det gjorde jeg blandt andet fordi i normalt hører efter hvad eksperter og kritikere siger, og forholder sig til det. Derfor rammer denne sag mig ganske hårdt.
Margrethe Vestagers svar:
Vi lytter - på trods af hvad flere af Version2’s brugere skriver i deres kommentarer – også til eksperter.
Vi er hele tiden i løbende dialog med nogle af de bedste eksperter på dette felt, herunder forskerne tilknyttet forskningsprojektet DemTech ved IT-Universitetet. Det er et uafhængigt forskningsprojekt, som hverken er nedsat af ministeriet eller modtager nogen økonomisk støtte herfra. DemTech er blevet hørt over lovforslaget om e-valg og vil indgå i en kommende følgegruppe, der skal rådgive ministeriet i forbindelse med fastsættelsen af kravene til leverandøren og til kommunerne. Målet er – i dialog med forskerne – at finde en løsning for afvikling af e-valg, der både er sikker og samtidig bevarer vælgernes høje tillid til valghandlingen.
DemTech har i sit høringssvar og i en pressemeddelelse fra 7. februar tilkendegivet, at de er positive over for, at de første forsøg med e-valg gennemføres nu, selvom deres projekt endnu ikke er afsluttet:
”Det fremgår af DemTechs høringssvar angående ”Forslag om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Digital stemmeafgivning og stemmeoptælling)”, at vi er positive overfor forsøg med digital understøttelse af stemmeafgivning i Danmark.
Det gælder også forsøg, som dem lovforslaget lægger op til i de kommende år med henblik på at kunne tage kvalificeret stilling til e-valg. De erfaringer, som bliver gjort her, vil indgå i DemTechs samlede forskning og anbefalinger til fremtidig brug af digitale teknologier ved valg i Danmark.” (citat fra DemTechs pressemeddelelse)
Ud over dialogen med DemTech søger vi også råd og vejledning i forskellige udenlandske forskningsrapporter om bl.a. de udenlandske erfaringer og forskernes anbefalinger til, hvordan sikkerhed, transparens og revision af e-valg sikres bedst muligt.
Vi lytter også til de eksperter, der er bekymrede.
Nogle af bekymringerne er baseret på en fremgangsmåde ved e-valg, som vi bestemt ikke vil vælge. F.eks. en stemmemaskine uden papirspor eller en stemmemaskine, hvor vælgerens stemme bliver lagret i stemmemaskinen med alt, hvad der følger deraf af risici for fejl eller manipulation af maskinen.
Andre eksperter hjælper os med at gøre os opmærksomme på punkter til den liste, vi skal have omsat til krav til leverandørerne, som skal levere stemmemaskinerne, og proceduremæssige krav til kommunerne, som er ansvarlige for at afvikle valg.
