Studiebloggen header 3

Sådan blev jeg rykket 70% frem på ventelisten til et kollegium!

Kære forum. Det er noget tid siden min sidste blog artikel. Denne gang har jeg lyst til at dele et værktøj med jer.

Jeg har fornylig valgt at fraflytte min ellers fantastiske lejlighed i Valby og derfor søger jeg en lejebolig, helst kollegium eller bofællesskab. Jeg står altså i samme situation som en masse andre boligsøgende IT studerende. Specielt hvis man ønsker at bo i indre København, kan man risikere at vente ganske lang tid på ventelister rundt omkring i cyberspace.

Jeg bruger blandt andet websitet findbolig.nu til at skrive mig op på ventelisten til en række kollegier og ungdomsboliger. Udviklerne af siden har valgt at give brugeren mulighed for at slå sin position på ventelisterne op for hver bolig én af gangen. Og fordi muligheden for at se den tidslige udvikling af placeringen, ikke eksisterer, blev jeg som den 1337 h4x0r jeg jo i sandhed er, nødt til at lave det selv.

Jeg valgte at skrive et simpelt python script, der først finder ud af hvilke værelser jeg er skrevet op til og derefter henter venteliste placeringerne på alle boligerne. Disse tilføjes i slutningen af en datafil hvorfra placeringerne efterfølgende kan plottes på en graf.

Når man søger bolig på findbolig.nu kan man svare ja eller nej til følgende spørgsmål om ens boligmæssige situation: * Bor du hos dine forældre? * Har du en midlertidig bolig? (hvis ja, skal dokumentation sendes til CIU) * Bor du i en opsagt bolig? (hvis ja, skal dokumentationen sendes til CIU) * Har du et boligproblem i forbindelse med ophørt samliv? (hvis ja, skal dokumentation sendes til CIU)

Ved at fremsende dokumentationen for de relevante punkter fik jeg følgende resultat i ventelisterne:

En dyrkøbt erfaring - Det er sidste gang jeg laver nogen form for web klient i python der bruger urllib2. Fremadrettet kan jeg stærkt anbefale python requests (se python-requests.org).

Python scriptet kan ses og hentes her: https://github.com/kraenhansen/findbolig.nu/blob/master/findbolig-venteliste-extractor.py og instruktioner til at køre det, samt lidt mere teknisk information kan læses på min personlige blog.

Relateret indhold

Kræn Hansens billede
Kræn er uddannet civilingeniør i informationsteknologi fra DTU. Han er medejer, rådgiver og udvikler i virksomheden Socialsquare, hvor han hjælper organisationer med at bruge open source løsninger hvor det giver mening. Kræn blogger om open source, IT-sikkerhed og livet som iværksætter.

Kommentarer (6)

Kommentarer (6)
Morten Espensen

Ser ud til han har dokumenteret det. Det er noget af en EB overskrift!

Godt nok sørgeligt at i reklamere "Check studieblogger Kræn Hansens 1337 h4xxor python-script, der rykkede ham 70 % frem i køen til kollegium." og så er "hemmeligheden" at du har indsendt dokumention som iflg. indstillingsreglerne fremmer din prioritet og derved har scriptet intet med din position i køen at gøre.

Thomas Bundgaard

Pointen er vel, at istedet for at han skal ind manuelt på hver eneste bolig han er interesseret i og tilføje al relevant info+sende de relevante filer, så har han lavet et script, der gør det for ham, samt holder øje hans placering i de respektive køer.

Om det er specielt brugbart eller ej, kan man vel diskutere, men det er endnu et smukt tilfælde af "fordi jeg kan" :)

Kræn Hansen Blogger

Blev du rykket frem, eller har du bare dokumenteret at den information du giver har indvirken på din placering på ventelisten?


Helt korrekt - jeg har selvfølgelig ikke skrevet et script der uretmæssigt flytter mig frem på ventelisten, min artikel skal ses mere som et udtryk for hvor vigtigt det er at sætte fremsende sin dokumentation og hvor meget det faktisk betyder på ventelisten. Og så er det ment som en kommentar i stil med: "Hvis det ikke virker, så fix det selv."

Godt nok sørgeligt at i reklamere "Check studieblogger Kræn Hansens 1337 h4xxor python-script, der rykkede ham 70 % frem i køen til kollegium." og så er "hemmeligheden" at du har indsendt dokumention som iflg. indstillingsreglerne fremmer din prioritet og derved har scriptet intet med din position i køen at gøre.

Jeg er helt enig i at teksten på Twitter ikke repræsenterer indholdet i artiklen - det er desværre ikke mig der styrer hvad der skrives der. Så jeg beklager dybt hvis der er nogen der føler de er blevet lokket herind under falske forudsætninger.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer