Kommunal tablet-begejstring fortsætter: Fredericia køber iPads for 5 millioner

Fredericia Kommune indkøber 1.800 iPads til deres folkeskoleelever for en samlet pris på fem millioner. Det er gode erfaringen fra tidligere brug i kommunen, som er grundlaget for investeringen.

Fredericia Kommune har så positive erfaringer med brugen af Apples iPad i undervisningen, at kommunen nu indkøber yderligere 1.800 nye iPads til deres elever for en samlet pris af knap fem millioner kroner.

Kommunen indkøbte tidligere på året 600 iPads til folkeskolelærerne, mens omkring 300 elever har kunnet prøve tabletten af i undervisningen. Pædagogisk it- og mediekonsulent Niels Hjort Petersen fra Fredericia Kommune henviser til kommunens tidligere erfaringer, når han skal begrunde indkøbet.

»Vi kan konstatere, at iPad’en er det bedste bud lige nu på relativ billig hardware, som er mobil, har god batteritid og giver eleverne nogle rigtig gode muligheder for eksempelvis at fremlægge opgaver,« siger Niels Hjort Petersen til Version2.

Ingen hold i kritik

Som Version2 tidligere har fortalt, forholder ekspert i it-brug ved indlæring ved Aarhus Universitet Jeppe Bundsgaard sig meget kritisk i forhold til kommunernes indkøb af iPad. Han mener ikke, der ligger et videnskabeligt grundlag for iPad’ens indtog i klasselokalerne. Samtidig sammenligner han Apples tablet med den stationære computer i 2000 og smartboardet i midten af 00’erne. Han kan ikke se, at iPad’en kan revolutionere noget som helst.

Læs også: Ingen dokumenteret effekt: Skoler køber iPads i blinde for millioner

I Fredericia Kommune forstår man ikke kritikken.

»Vi slår ikke på, at iPad’en skal give et kæmpe afkast i forhold til indlæring. Den skal jo indgå i en større sammenhæng. Men vi kan med vores tidligere erfaringer tydeligt se, at eleverne, der producerer eksempelvis et flot oplæg på iPad’en, lærer meget. Så jeg synes ikke, kritikken er begrundet,« siger Niels Hjort Petersen til Version2.

Faktisk henviser han til, at iPad'en har fået lærerne til i endnu højere grad at diskutere, hvordan pædagogikken kan udvikle sig. Eksempelvis findes der programmer til iPad’en som kan hjælpe ordblinde til at læse. På den måde giver investeringen i iPads god mening.

»Lærerne er faktisk blevet endnu bedre til at diskutere pædagogik, fordi de drøfter erfaringer med iPad i forhold til præsentationer, regning, læsning og eksempelvis ordblinde,« forklarer Niels Hjort Petersen.

Eleverne producerer selv

Et af formålene med indkøbet er også at fokusere på elevernes roller som producenter af eksempelvis film, præsentationer og lignende. Det har også været en af grundene til, at Fredericia Kommune kaster fem millioner efter flere iPads.

»Vi vænner eleverne fra at være consumere til at være producenter, fordi vi kan se, at det skærper kreativiteten og lysten til at lære. Hvis nogle elever bedre kan analyse et digt ved at fremstille en film, så er iPad’en jo smart, fordi de kan lave det hele på den,« siger Niels Hjort Petersen til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
lArs hAnsen

Nu er iPad jo meget begrænset i sin funktionalitet og features, så når eleverne kommer ud i den rigtige verden hvor der er rigtige PC'er kommer de jo heldigvis til en verden med mange flere muligheder og ikke ipaddens begrænsede subset. Så jeg tror ikke man skal være så bekymret for at man er "låst fast". Men det er da ærgerligt at man ikke vælger at give eleverne rigtige pc'er i stedet. Vi ender jo også hurtigt med en generation med permanente fysiske skader pga. ipads skadelige ergonomi.

Søren Hansen

Når de producerer er værktøjet kun en meget lille del. Langt vigtigere er metoden og strukturen på det producerede, så deres skill set bliver på ingen måde låst til Apple.

At de sikkert kunne have valgt tabletter med et andet OS til en anden pris, der også kunne løse opgaven er så en anden ting, men så skulle lærerne lige tunes ind på den anden platform og lede efter nye værktøjer eller få dem produceret.

martin nyhjem

"Hvis nogle elever bedre kan analyse et digt ved at fremstille en film, så er iPad’en jo smart, fordi de kan lave det hele på den,"

Og hvis så disse elever er så heldige at trække opgaven "Analyser et digt" til deres afgangseksamen har de ingen mulighed for at løse denne opgave, da de hele skoleperioden igennem har fået at vide at de jo bare kan lave en film i stedet... smart.

Undervisningsværktøjer skal bruges der hvor det giver mening, f.eks. ved de ordblinde, og ikke bare kastes ud til højre og venstre..

Måske er grunden til al dette tablet halløj, mere et middel for skolerne til at tiltrække elever, og ikke så meget fordi det er et fantastisk redskab?
Og når en kommune indkøber et større antal, kunne det tænkes at de håber, at dem, der flytter fra en kommune til en anden for at finde job, vælger netop deres fordi ens børn så bliver udstyret med en tablet?

Nicolas Guilbert

Så jeg tror ikke man skal være så bekymret for at man er "låst fast".

Det at være "låst fast" er et relativt begreb - teoretisk set er det aldrig for sent at skifte. Teoretisk set vel at mærke.

I praksis er spørgsmålet, om ikke man kunne anvende børnenes læringstid mere fornuftigt, f.eks. ved at lære dem noget, der er svært. Det kræves der nemlig, hvis man vil producere noget værdifuldt og netop ikke være låst fast i forbrugerrollen.

Det lader sig faktisk gøre...

Jakob Damkjær

På en iPad ?

Man kan optage og redigere film, optage og redigere 8 spors lyd, redigere foto, skrive tekster opsætte layout på tekster, spille instrumenter, lære at spille instrumenter, tegne opsætte slideshows, lave regneark, mikse musik, spille instrumenter der kun findes på iOS... Plus alle webapps der benyttes til at skabe med Osv osv osv

Hvad mangler her der får allle alpha nørder til at gå helt amok i "den kan kun bruges til at spille spil på og se film på!!!!!!! Det er en forbrugs dims" skuffen ?

Fordi den ikke kan kompilere kode.... For det er noget ALLLE bare skal kunne for at skabe noget...

Sorry i Got news det er kun jer der har brug for den funktion og alle andre could not give less of a damn about it They tried really really hard... De ved ikke engang hvad i snakker om...

Hans Andersen

Hmm man kan også overleve med en lommekniv, jeg fortrækker en riffel, hvis det kom dertil.
En lille test af hvad en pad og en netbook er gode til...
http://www.pcworld.dk/art/198388?fpindex&fppos=2&a=block&i=113
Sjovt, at konklusionen er:
Få lavet noget produktivitet arbejde, skrive beskeder, kommunikere, have fordelen ved at kunne skrive i sofaen med den. Der vinder netbooken...... Men den har jo ikke en æble logo, så den er ikke in......

Nicolas Guilbert

når nu du spørger, så kan f.eks. Scratch programmer ikke bruges på iPads. Det er ellers et usædvanligt tværfagligt og motiverende pædagogisk værktøj, som ovenikøbet eksponerer brugerne for den tidssvarende læringsform det er, at kunne genbruge og lade sig inspirere af andres produktioner.

En læringsform, der en passant næppe kunne være mere fjern fra Apples generelle walled garden tilgang.

Dermed ikke sagt, at tablets ikke kan bruges til noget. Det virker bare som om, at der sidder nogle beslutingstagere, som træffer nogle forholdsvis alvorlige forkerte valg, fordi de ikke kan gennemskue kommerciel hype.

Det er ikke godt nok. I sidste ende sender det for mange til B-holdet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017