Emacsforum

Min gode ven Kenneth Geisshirt og jeg har flere gange snakket om at holde en dagsevent, med fokus på Emacs. For dem, der ikke ved det, så er Emacs en UNIX (og Windows) editor, der kan bl.a. ALT. Den er ultra-bloatet, hvilket har medført en årelang kappestrid med bla. vi-tilhængere om hvad den bedste editor er (ahem). Emacs kan sættes op til meget effektive arbejdsgange, især hvis man udvikler kode eller skriver LaTeX. Problemet med Emacs er bare, at ingen af os kan tilnærmelsesvis alt.

Det kunne være sjovt at lave en Emacs-event sidst på efteråret, men hvad skal der være af indhold? Jeg kunne nok selv være interesseret i en masse lightning-talks 10-15 minutter i et spor (modsat Open Source Days, hvor alt kører i parallel) og nok en længere og god intro til dem der gerne vil komme i gang med Emacs.

Hvis der er interesse for det kunne vi godt lave fokus om, så der tilsvarende er et vi/vim-spor samme dag - det kunne også være hyggeligt.

Hvis du vil være med, så smid lige et par ord nedenfor - og meget gerne hvis du vil bidrage. Jeg regner med at vi lave en doodle.com om en uges tid, så vi kan få dato på :)

I må meget gerne give jeres besyv med nedenfor :-)

/pto

Kommentarer (16)
Adam Sjøgren

Det lyder som en super idé. Umiddelbare strøtanker følger.

Emner:

  • org-mode
  • Deft
  • calendar
  • Hvordan kommer man igang med elisp?
  • Hvordan skriver man en simpel "mode" til et format, font-lock etc.
  • Gnus til email
  • Gnus til NNTP

Top ambitiøst:

  • Invitér Lars Magne Ingebrigtsen til at komme og fortælle om hvordan han bruger Emacs som interface til fjernsyn/video, vækkeur, jukeboks, fjernstyring af lys, lydredigering/optagelse af vinylplader, scanning af covers, etc. etc.
Kenneth Geisshirt

Det er nok ikke overraskende at jeg finder EmacsForum som en god idé (emacsforum.dk er registeret til lejligheden). Sasha Chua står højt på min ønskeseddel.

YASnippet vil jeg gerne lære at bruge bedre. Og så begynder der at være flere modes til JavaScript så en gennemgang af dem kunne være interessant.

Michael Arp Sørensen

Den er jeg med på.

Jeg bruger emacs til min softwareudvikling: python og Google App Engine, javascript, css og html. Jeg bruger også emms til at spille min musik. Dired er jeg blevet glad for på det sidste.

Jeg har droppet org-mode da jeg ikke har tiden til at få det til at spille sammen med Google Docs. Jeg bruger heller ikke gnus/wanderlust til gmail. Kalender kører jeg også over Google, da jeg ikke kender et brugbart alternativ i emacs.

Jeg ville så gerne bruge emacs til meget mere, så jeg vil gerne med til et emacs-arrangement.

/Michael

Klavs Klavsen

Så vil klart finde det mere interessant med et VI/VIM spor :)

Simple ting, som tips til:
- programmering i div. sprog (syntax highligting.. og meget andet garanteret :)
- sysadmin-tips - såsom f.ex. at lave f.ex. en liste på 100 hosts, kaldet webserver00, 01 - med dertilhørende (og fortløbende IP) (makroer - har lige haft god brug for den funktionalitet :)

Søren Lund

Jeg glæder mig allerede.

Lightning talks i et spor lyder som et godt koncept.

Jeg vil bl.a. kunne fortælle lidt om

  • brug og fordanskning af kalenderen
  • .emacs og hvordan den kan deles op på en (synes jeg) overskuelig måde.

Vil gerne høre om

  • org-mode
  • nXhtml
  • nyheder i version 23.x og 24
Kim Schulz

Lyder som en god ide om end et VimForum ville være bedre :-P
For emacs folk kunne opsætning af CEDET og derunder ECB måske være interessant, da det pludselig gør Emacs næsten brugbart som udviklings IDE.

For Vim kunne det være interessant at høre mere om integrationen med de "alternative" plugin scripting sprog som f.eks. Python/Perl.
Det kunne også være brugen af ctags/cscope til code completion samt code error detection osv.
Snippets med SnipMate plugin, optimering af .vimrc, vimbal, osv osv.
Mange muligheder :-D

Adam Sjøgren

Jeg kom lige i tanke om: Det er vigtigt at der også er en række "hardcore" foredrag til sådan et arrangement. Peter Toft og Kenneth Geisshirts foredrag på Linuxforum^WOpen Source Days var godt, men det kom ikke nok i dybden til rigtigt at rykke for dem der ikke er nye med Emacs.

Så husk at der skal være nogle lunser til dén målgruppe også!

Endnu et par emneforslag:

  • Små-Emacsen (jove, joe, jed, ...)
  • Mobil Emacs (hvordan får man den bedste Emacs-oplevelse på mobilen, og hvilken mobil? Hvilke muligheder er der? Skal man virkelig bruge en "org-mode-app" i stedet for the real deal? Hvor sidder meta-knappen, eller bare escape? Hvem laver en Android "ROM" der boot'er en Emacs og intet andet?)
Log ind eller Opret konto for at kommentere