Det danske CVR-virksomhedsregister kopieret og lagt på Pirate Bay

Selvom det danske virksomhedsregister CVR er offentligt tilgængeligt, så skal man betale for at få adgang til den fulde database. Nu er den blevet kopieret og lagt ud på Bittorrent.

Den offentlige danske database over virksomheder CVR er nu lagt ud til fri download, men vel at mærke ikke af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men derimod af ukendte personer, som ønsker fri adgang til dataene.

CVR-databasen blev nemlig søndag lagt ud på fildelingsnetværket Bittorrent, og personerne bag har lagt links ud til filen på blandt andet det omstridte websted The Pirate Bay, som flere danske internetudbydere dog blokerer mod.

Databasen er i princippet frit tilgængelig, da alle kan søge i dataene på eksempelvis cvr.dk. Men hvis man ønsker adgang til de samlede data, skal man betale for dem, og det er angiveligt det, der er motivet bag den uautoriserede offentliggørelse på Bittorrent.

»Disse data bliver gjort frit tilgængelige, fordi det er forkert af de danske myndigheder at kræve, at borgerne skal udlevere data til det offentliges database, og derefter bruge skatteydernes penge på at indsamle, samkøre og lagre data, blot for at forlange, at borgerne skal betale, hvis de vil have adgang til den samme information,« skriver personerne bag offentliggørelsen i den meddelelse, som er lagt ud sammen med Bittorrent-linket (Version2's oversættelse fra engelsk til dansk, red.).

Ifølge meddelelsen har personen eller personerne bag offentliggørelsen systematisk indsamlet dataene fra hjemmesiden cvr.dk i løbet af sommeren og lagt det i en XML-fil, som indeholder blandt andet kontaktinformationer og datoerne for oprettelsen og lukningen af cirka én million danske virksomheder.

Filen indeholder ud over de faste felter også alle de øvrige oplysninger om eksempelvis verserende sager og kreditstatus.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (10)

Kommentarer (10)
Johan Holst Nielsen

Jeg har heller aldrig forstået hvorfor man skal betale for frit tilgængelige data. De kan ikke koste mange penge for dem at ligge en XML ZIP fil til download (udover de selvfølgelig mister nogle indtægter). Jeg stiller da gerne en gratis webservice til rådighed (f.eks. til autocomplete af formularer i webshops vha. CVR nummeret) - men er i tvivl om det ville være lovligt at basere det på de data fra Pirate Bay...

/Johan

Michael Thomsen

Eneste problem er, at det vil være for let for spammere at høste email-adresser. Ellers er jeg enig i at det burde være gratis.

Det gælder iøvrigt også mange andre data, som det offentlige indsamler for vores skatte-kroner. Søkort er et eminent eksempel, hvor de er gratis tilgængelige i USA koster de en villiard i Danmark.

Michael Deichmann

Nu har jeg ikke adgang til kopien, men jeg kender til originalen, og alle aktuelle data er gratis. Det man skal betale for er for eksempel tegnings forhold (hvem tegner firmaet), fuld historik og årsregnskaber.
Flere af disse har juridiske forhold omkring sig hvor E&S står inde for rigtighed og validitet og det er i høj grad det du betaler for.
Og omkring et halvt hundrede kr for at checke om en håndværker man er ved at entrere med er økonomisk solid er vel en billig forsikring?

Jesper Stein Sandal Blogger

De data, som her omtales, er 'bulk', altså hvis man vil bruge de offentlige data sammen med eksempelvis en korttjeneste eller en mobil-applikation, hvor man kunne søge på nyoprettede firmaer i nærheden eller kortlægge, hvor de danske it-firmaer ligger.

Jeg har ikke kigget på datasættet, men ud fra beskrivelsen er det blot en samling af det, man allerede kan søge på - men kun få enkeltresultater gratis.

Per Frank-Hansen

Offentliggørelsen glæder mig.
Information, indsamlet for offentlige midler, skal være offentlig tilgændelig. Gratis! Og (næsten) uden undtagelser!

Til Michael Deichmann: Hvad mener du med det? Data er jo (forhåbentligt)valideret, når de er lagt ind. Og E&S har fået deres betaling i form af løn m.m. Og jeg tvivler meget på, at de vil påtage sig noget som helst økonomisk ansvar for forkerte, mangelfulde eller manglende oplysninger i basen.

Niels Bjerre

Helt enig. Offentlig information bør naturligvis (som hovedregel) være gratis tilgængelig. Så ville der være virksomheder og privat-personer som kunne lave spændende applikationer og services, som kombinerede disse data.

Men offentlige institutioner sidder på "deres egne" data, som om det var deres eksistens-berettigelse at vogte på disse data.

Søren Breddam

I Stevns Kommune har vi stillet vores FOT-data (grundkortdata) frit af samme årsag. Det har imidlertid fået en erhvervsdrivende til at indklage os for Konkurrencestyrelsen.
Sagen har så desværre lagt en effektiv dæmper på andre kommuners ønske om at gøre det samme. Lysten er der hos kommunerne, ønsket er der for (dele af) offentligheden, men juraen er muligvis i vejen.

Bjørn Froberg

( Kommentar til denne og den senere artikel: http://www.version2.dk/artikel/cvr-tyve-fundet-og-politianmeldt-30416 )

Som sikkerhedsrådgiver hos C-cure, finder jeg denne opførsel rystende, der
udvises en arrogance uden lige fra Hr. Ingerslev’s side.

Som man også kunne udlede fra historien om at sende og gemme kodeord i klar-tekst tidligere på året (http://www.version2.dk/artikel/cvr-registeret-gemmer-og-sender-passwords...) så får sikkerhed tydeligvis ikke det nødvendige fokus hos Erhvervs og selskabsstyrelsen.

Som andre debattører også har påpeget har jeg svært ved at gennemskue hvor der er blevet hacket noget som helst. Sikkerheden er simpelt hen blevet deaktiveret fordi man, grundet sommerferie, pludselig er fuldstændig handlingslammet i to måneder.
Hvis Carsten Ingerslev har fundet IP Adresser, så er det meget usandsynligt at personerne bag adresserne har noget som helst med denne data-høst at gøre. Det ville i hvert fald overraske hvis de har siddet på egen bopæl, med egen IP adresse oh høstet disse data. Jeg synes attituden der bliver lagt for dagen over for både kunderne, virksomhederne i CVR & over for sikkerhedshensyn generelt er yderst skræmmende. Der er firmaer der bruger mange penge på at købe sig adgang til CVR registret – Med den arrogance der udvises devalures den forretning der skal holde CVR registret i luften.

Med de udmeldinger der er kommet, kan man lige vel overveje hvorvidt CVR registret overhovedet bør være bag en betalingsmur, hvis ansvarshaverne for løsningen er så fuldstændigt ligeglade med hvordan data bliver håndteret og hvor mange penge virksomheder har postet i Deres kasser.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017

Xena - an innovative force in testing next-generation communications technology

22. aug 2017