Nu er retstilstanden altså sådan, at der skal betales skat af renterne af de penge, der er er placeret i skattelyet og den skat skal betales i det land virksomheden opererer i og ikke i skattelyet. Det er nøjagtig det samme som at da jeg havde sommerhus i Sverige skulle jeg betale ejendomsskat i både Danmark og Sverige - idet jeg dog kunne trække den mindre skat i Sverige fra i min danske skat. Så politikerne har lavet reglerne, så de pågældende virksomheder og personer skal betale skat i deres respektive hjemlande. De mangler bare midlerne til at håndhæve, at reglerne bliver overholdt, fordi skattelylandene ikke vil oplyse om de pågældendes økonomiske forhold. Folk med midler i skattely kan sagtens være fuldt lovlydige, idet de jo blot kan oplyse om de midler, der har placeret i skattely og de dermed forbundne indtægter. Det er de manglende kontrolmuligheder og skattekonkurrencen internt mellem EU-landene, der er problemet.
- Gennemsigtigheden er der. Ja i mange tilfælde men at forestille sig, at forbrugerne eller virksomhederne skulle undersøge alle deres leverandører er helt urealistisk
- Erstatning til andet grundlag for beskatning. I princippet en god ide, men til hvad? Vi har i forvejen moms. Her er samme problem, idet forbrugerne så kan krydse grænser og købe billigere, der hvor momssatsen er lavere. Beskatning af omsætning betyder derfor mindre handel lig med mindre velstand og vækst. Det betyder også, at underskudsgivende virksomheder bliver beskattet, hvilket mange virksomhedsejere vil finde urimeligt - med god grund. Så kunne man beskatte på baggrund af antal ansatte med det resultat, at de ansatte bliver udskiftet med maskiner i et hurtigere tempo end ellers
Og sådan kan man blive ved. Det er et djævelsk kompliceret problem, som jeg godt forstår, at politikerne har svært ved at løse. Inden for EU burde den logiske løsning være - som en klar konsekvens af det åbne marked - at landene blev enige om en fælles skattesats for virksomheder og at skatten blev fordelt mellem landene i forhold til omsætningsfordelingen for den pågældende virksomheds varer på landene. Det løser ikke problemet med beskatning af virksomhedernes forrentning af deres formuer. De kan stadig placeres i skattely. Men denne forrentning udgør dog et beskedent beløb i forhold til beskatningsgrundlaget af virksomhedernes forretningsdrift. I princippet er skattekonkurrence internt mellem EU-landene det samme som Schengen-aftalen. Man indfører internt åbne grænser uden at erkende, at det fungerer kun, hvis de ydre grænser er under fuldstændig kontrol. Det åbne marked er også indført uden en erkendelse af at alle omsætningsbaserede afgifter dermed også burde harmoniseres, hvis det skal fungere efter hensigten.
Det er egentligt underligt, at konkurrencemyndighederne ikke underkender den praksis, Og til Jeppe. Du bliver måske knap så meget fan, når du ser dine omkostninger til kortgebyrer, hvis du bruger Apple Pay i dagligvarebutikker. Jeg skal i hvert fald ikke nyde noget.
Jeg er på ingen måde ekspert på Sundhedsplatformen, men jeg har læst adskillige undersøgelser om, hvor dygtige mennesker er til at undersøge konsekvensen af deres handlinger. Resultatet heraf er, at det gælder for alle professioner uden undtagelse, at hvis der er lang tid mellem handling og konsekvens, så er selv de dygtigste eksperter elendige til at forudsige resultatet af deres handlinger. Der er jo ikke tvivl om, at for mange medicinske behandlinger er der ofte meget lang tid mellem handling og konsekvens, hvorfor en IT-understøttelse baseret på en stor fælles pool af viden, hvor lægen skal have endda meget gode grunde til at forlade "standardpakken" ville understøtte behandlingernes effektivitet. På områder hvor er er meget kort tid mellem handling og konsekvens så er alle gode håndværkere i et fag som regel eksperter på deres område. Jeg vil gætte på, at det gælder kirurger, hvorfor man formentlig i langt højere grad kan stole på deres forudsigelse af en handlings konsekvens. Men hvis jeg i øvrigt har ret i antagelsen om en tæt sammenhæng mellem handling og konsekvens fsva. kirurgi, så burde en læge med mange hjerteoperationer bag sig have større frihedsgrader til på egen hånd at fravige systemets anbefalinger end den medicinske læge. En stor del af medicinbehandlingerne baserer sig på - i en del tilfælde - på mildt sagt tynde undersøgelser, der af mystiske årsager altid når frem til en medicinsk behandling som den rigtige løsning. Og mærkeligt nok så er der en medicinalkoncern bag disse undersøgelser. For mig var det en skræmmende oplevelse at læse omkring de undersøgelser, der var gennemført omkring virkningen af Simvastatin - der var simpelthen begået samtlige de statistiske brølere, der begås af 1. årsstuderende på økonomistudierne.
Mht. at lægerne selv i højere grad skal stå for journalerne kan jeg kun støtte dette. Jeg har heldigvis kun været indlagt én gang i tre dage for åreknuder tilbage i midten af halvfjerdserne. I de tre dage blev jeg tilset af ikke mindre end 12 læger. Ingen af dem havde læst journalen, når vi startede samtalen. De sad eller stod og læste i den samtidig med, at de bad mig om at forklare, hvad jeg fejlede. Nu er det jo længe siden, men lige siden har man talt om, at patienterne skal have en fast læge, der har det fulde ansvar for den pågældende patients behandling, men det virker som om den idé med jævne mellemrum præsenteres som en nyhed.
Eneste fornuftige løsning var at EU udgav et sæt standardbetingelser for de mest almindelige tjenester og selskaberne derefter kun skulle beskrive afvigelser herfra. Eventuelt kunne standardbetingelserne være opdelt i ufravigelige og anbefalede. Det ville gøre det muligt for forbrugerne at sætte sig ind regelsættet. Man skal i øvrigt huske på, at selskaberne har gjort det i praksis umuligt at sætte sig ind i de regler man erklærer sig enig i, fordi mange af dem kræver ny enighedserklæring ved hver opdatering.
Men generelt føler jeg mig nu ikke særlig utryg, da jeg dels normalt har gjort hvad jeg kan for ikke at udlevere telefonnummer og kreditkort/bankoplysninger med mindre der er tale om en service jeg betaler for. Og i sidstnævnte tilfælde er de pågældende firmaer jo interesserede i at forblive på markedet, hvilket kræver, at de opfører sig nogenlunde ordentligt.
Det står der ikke direkte, men det ligner en underliggende præmis i indlæggene, at danske borger har lettere ved at få informationerne, hvis data kun sendes til Danmark og ikke USA. Det er jo faktisk ikke tilfældet. Den danske statsadministration er en af de mest lukkede i hele den vestlige verden. Borgerne i England og USA har både tidligere og lettere adgang til statsinformationer end borgere i Danmark og den nye offentlighedslov har gjort tilstanden i Danmark endnu værre. Det værste er, at der faktisk flere gange har politikertilløb til at ændre tilstanden, men hver gang er politikerne på begge fløje blevet banket på plads af embedsmændene. Det er sidste er et tegn på, at der er noget galt i magtforholdet mellem ministrene og topembedsmændene i danske statsapparat.
Men i det omfang der fremkommer data via flyene af offentlig interesse, så vil de danske borgere få informationerne hurtigere fra USA (hvis journalisterne opsøger dem) end fra den danske regering - desværre. Mht. til referencerne til Thule har oplysninger om Thulebasen også været tilgængelige i USA før den danske regering har offentliggjort disse.
Det lyder fornuftigt ikke i den nuværende fase at opstille krav til systemer, der skal udvikles, men hvis man ikke kobler den interne analyse med en analyse af, hvad der findes af eksisterende standardsystemer, så virker det tåbeligt. En ting er jo at specificere hvad man gerne vil, men her bliver fantasien jo begrænset af, hvad man kender og en måde at udfordre fantasien på er jo at se, hvad der tilbydes pt. Det kunne jo også være, at man ved at ændre bare en lille smule på "hvad man gerne vil", at et (eller flere) standardsystem(er) kunne opfylde kravene. Men man må jo håbe håbe, at journalisten har opfattet politiet forkert.
Jeg synes nu, at det værste er, at man lige har tvunget os til at betale for postkasser ved vejen for så at overflødiggøre investeringen. Kunne man ikke istedet fritage borgere der var villige til at modtage digital post for denne udgift
Steen Ehlers