Svend Eriksen

Folkemødet lækker kontaktdata på journalister i strid med GDPR

Du har helt ret, Knud, for der hersker en mild grad af panik i kommunikationsbranchen oven på alt det her GDPR. Hvad er personfølsomt, og hvor går grænsen?

EU skriver, at "Personoplysninger er enhver oplysning, der vedrører en identificeret eller identificerbar levende enkeltperson." Men er mit navn så personfølsomt? Jeg er den eneste i verden med mit navn, og derfor må mit navn vel være regnet for personfølsomt. Må man så ikke skrive mit navn på en hjemmeside?

Yderligere regner man også billeder som personfølsomme, hvis man tydeligt kan identificere en eller flere personer på billedet. Det gør det virkelig vanskeligt at bringe billeder i forbindelse med artikler eller historier for alle organisationer. For organisationer som den jeg arbejder for har vi en kæmpe billeddatabase, der nu formentlig er ubrugelig. Det vil koste os ufattelig mange penge at opbygge sådan en billeddatabase igen, og det har små organisationer ganske enkelt ikke råd til.

Jeg kan godt se meningen med GDPR, men det er som at skyde gråspurve med kanoner: Det kan godt være, man får ramt på gråspurvene, men man pløjer en masse andre ting med i købet.

8. juni 2018 kl. 10:16
Tidligere medarbejdere: Kaspersky har saboteret konkurrenter og kompromitteret sine kunder

Hvorfor skulle de bruge mange timer på at finde en kur på en virus, de selv har udviklet? Når man selv udvikler den skadelige software, så er det vel også ret enkelt at udvikle software, der kan fjerne denne skadelige software.

19. august 2015 kl. 10:53
Tidligere medarbejdere: Kaspersky har saboteret konkurrenter og kompromitteret sine kunder

Ja, det er sandelig en gusten cocktail. Det værste er nok, at man kan blive nødt til at købe antivirussoftware af de firmaer, der måske selv udvikler den skadelige software. Hvis ikke man køber, så udsætter man jo sin computer for fare. I virkeligheden er det jo blot en lidt avanceret form for afpresning. Hvis altså der er noget om mistanken!

18. august 2015 kl. 11:41
Tidligere medarbejdere: Kaspersky har saboteret konkurrenter og kompromitteret sine kunder

Det underbygger den konstante nagende fornemmelse jeg har haft om, at antivirusproducenterne selv er med til at udvikle skadelig software. Jeg ved godt, at der her er tale om uskadelige filer, der blot ligner, men jeg tænker, at det må være meget fristende for f.eks. Kaspersky selv at udvikle skadelig software, fordi de så vil have en fordel over for konkurrenterne.

Når man selv udvikler virus, så vil ens antivirus jo også være de hurtigste til at opdage og fjerne denne virus. Hvis man samtidig laver en rigtig god virus, så vil også have den fordel, at det får konkurrenternes produkter til at se uduelige ud.

Det er bare min paranoia, og det kan godt være, at jeg er for kynisk, men jeg synes, denne nyhed underbygger mistanken.

18. august 2015 kl. 09:30
Gymnasier: It-overvågning forhindrer snyd til eksamen

Jeg synes godt, artiklen kunne gå lidt mere i dybden med, hvordan det foregår. Hvordan overvåger Haderslev Katedralskole eleverne? Overvåger de kun deres eget netværk? Og hvis de gør, hvordan ved de så, at eleverne ikke bare bruger deres mobil til at komme på nettet? Jeg spørger ikke for at virke sur, men fordi jeg ikke synes, det fremgår af artiklen.

10. juli 2015 kl. 09:30
Hip hurra: Brugerne har tryglet Google om at fikse løjerlig billedfejl i 1 år

Jeg synes, der er noget mærkeligt ved forklaringen med, at det hele skulle bygge på forkerte EXIF-data. Jeg afviser ikke, at der er nogle modeller, der har problemer med at udfylde EXIF korrekt, men det svarer ikke til problemets beskrivelse. At fejlen kun opstår nogle gange endda med samme telefonmodel tyder i mine øjne på, at problemet i hvert fald ikke udelukkende beror på, at nogle telefoner udfylder EXIF data forkert. At der så endda er forskel fra telefon til telefon med samme model understreger for mig at se, at problemet ikke ligger her. Som jeg læser artiklen, så er det også kun i én app at problemet optræder. Hvis problemet virkelig var forkerte EXIF data, så burde problemet optræde andre steder også.

Jeg indrømmer at jeg ikke har en Androidtelefon, så jeg har ikke erfaringer med Googles apps. Men jeg har fotograferet i mange år, og selvom forskellige kameraer udfylder EXIF data lidt forskelligt, så har jeg aldrig oplevet, at det giver problemer, når jeg åbner billederne i vidt forskellige programmer (Picasa, Windows billedfremviser, Lightroom, Photoshop mf.)

Jeg tror, hunden ligger begravet et andet sted. Jeg synes, det peger på, at fejlen kunne ligge i Googles egen app og ikke i telefonerne.

5. maj 2015 kl. 11:08
Algoritmer fanger internettrolls efter blot 10 hadske indlæg

De sofistikerede trolls finder hurtigt ud af hvad der udløser algoritmens troll-regler. De sofistikerede trolls vil bruge et sprogbrug og ordvalg som de øvrige brugere, men alligevel være i stand til at ophidse og provokere

Det kommer vel an på, om algoritmerne kun kigger på, hvad der skrives, eller om de kigger på, hvordan det der skrives influerer debatten. Man kunne vel godt forestille sig, at en trolls indlæg afføder en ret genkendelig reaktion fra andre, der er involveret i debatten. På den måde bliver det ret vanskeligt for en troll at gøre noget for at undgå at blive banned.

15. april 2015 kl. 15:17
Lotto-medarbejder anklaget for at snyde sig til gevinst på 100 mio. med rootkit

Når man tænker på, hvor lille chancen for at vinde i lotto er, så må alene det at en tidligere IT-sikkerhedschef vinder hovedgevinsten ved det samme lotterifirma, som han arbejdede hos, vække interesse. Han kan jo have vundet på ærlig vis, men uden at kunne beregne det, så virker det da mere sandsynligt at han har snydt, nu hvor han er én af fem, der har haft adgang til deres systemer. :)

14. april 2015 kl. 09:03
Rapport: 41 procent af al ‘angrebstrafik’ kommer fra Kina

Det kan, som jeg ser det, betyder flere ting:

  1. Kina laver flere angreb på nettet end USA.
  2. Kineserne har dårligere hackere end USA og bliver derfor oftere opdaget.
  3. Akamai er et amerikansk selskab, der blandt andet har healthcare.org som en af sine store kunder. Hvis man tager sølvpapirshatten på og skruer lidt op for konspirationstermostaten, så kunne man jo tænke, om Akamai har lidt økonomi i klemme i forbindelse med sådan en rapport her. Måske jeg bare er kynisk.
26. marts 2015 kl. 09:13
Derfor er rejsekortet allerede ved at være overhalet

Der er nok forskel på, om Rejsekortet sparer en for penge eller ej, men jeg kan blot konstatere at på Odder-Grenå-banen, der vel er den største pendlerrute ved Aarhus, der kan det i hvert fald ikke betale sig, hvis man bor i en af de mange opladsbyer nær Århus.

Min kone blev overtalt af en DSB-ansat til at få Rejsekortet, og hun fik endda vist en udregning, hvor man kunne se, at hun ville spare penge. Efter nogle måneder satte jeg mig ned og så nærmere på udregningen, og det viste sig, at Rejsekortet cirka var 100 kroner om måneden dyrere end et periodekort.

Det giver da ingen mening at introducere et Rejsekort, der er bøvlet at lære at bruge (man skal vænne sig til at tjekke ind og ud, for ellers får man jo bøder), som tilmed er dyrere end de nuværende løsninger. Jeg kan kun forestille mig én ting, der kan gøre Rejsekortet udbredt, og det er politisk tvang. Mon ikke vi snart ser det i form af, at klippekort og periodekort udfases, så man kun kan vælge Rejsekortet.

23. marts 2015 kl. 10:38
Politiken udelukker abonnenter

Hvis man blokerer for elementet http://politiken.dk/bruger/welcome/launch?userType=anonymous så kommer man ind uden at skulle oprette en bruger.

10. marts 2015 kl. 11:13
Apple relancerer MacBook-brandet med ny 12-tommers notebook

Nu vil jeg ikke begynde en muddekastning, for folk kan have gode grunde til at ville have den. Jeg synes dog, at det lyder som en dyr fornøjelse, hvis man sammenligner den med f.eks. en Surface Pro 3, der med Intel i5, 8GB RAM og 256 GB HD koster 10.000 (inkl. keyboard, der købes separat suk!)

Jeg har ikke nærlæst specs og tests, så der er helt sikkert forskel, og det kan godt være god grund til at vælge en Macbook. Men det virker umiddelbart som en pebret pris for mig.

10. marts 2015 kl. 10:35
Google+ i omvæltning: Chefrokade og omstrukturering

Jeg forsøgte faktisk at bruge Google+ den første tid, men jeg opgav efter et halvt års tid. Jeg kan godt se nogle gode ting ved det, men problemet er bare, at det ikke er så meget bedre end Facebook og Twitter at man gider skifte helt. Nåh ja, og så selvfølgelig det, at næsten ingen af ens venner bruger det.

Jeg prøvede også at bruge Buzz, men det opgav jeg hurtigt, for det var endnu værre, så set i det lys, så går det da trods alt fremad. Men jeg tror bare ikke, der er et behov for endnu en social platform, så næsten uanset hvad Google gør, så vil jeg tro, det er meget svært at få folk til at skifte.

4. marts 2015 kl. 08:37
Efter NSA-afsløringer: Google opruster sikkerheden

Tillad mig at forholde mig meget skeptisk til om det virkelig er NSA, der ligger Google på sinde her. Jeg synes, der er ret meget, som peger på et direkte samarbejde mellem Google og de amerikanske myndigheder - Julian Assange mener at have påvist det - så mon ikke den forhøjede sikkerhed er rettet mod andre som f.eks. kineserne?

Jeg vil da heller ikke overvåges at kineserne, men efter at have set, hvordan Edward Snowden på få år gik fra sikkerhedsfyr og blev systemadministrator, så er jeg ikke så overbevist om at NSA helt har styr på deres egen sikkerhed. Når det er sagt, så vil jeg heller ikke overvåges af NSA, og der er et lille skridt på vej at holde op med at bruge Googles services.

15. december 2014 kl. 08:49
Sony-angreb er "uden fortilfælde" og "velplanlagt"

Staves altså 'bottom'.

Bortset fra det, så er det efterhånden tydeligt at digital krigsførsel er blevet et ret effektivt våben, der forretter stor skade på et lands virksomheder og samtidig er billigt at bruge og svært at spore.

I det lys kan man ikke undgå at være skræmt over den mangel på sikkerhed som vores infrastruktur i Danmark - og sikkert også mange andre lande - har. Det ville nok ikke være voldsomt vanskeligt for Putin at mørklægge et vestligt land i en rum tid, og her i vinterhalvåret vil det godt nok ikke være særligt sjovt at miste f.eks. fjernvarmen i Østjylland.

8. december 2014 kl. 09:16
Afgående EU-kommissær: Ulogisk at frygte Google

Bo, det er ikke første april, du kan ikke lave spas med os

Hæ hæ, nå nå. Ok, jeg er fan af Windows Phone, men jeg bliver nok også lige en ekstra tak begejstret fordi det er rimelig meget op ad bakke! ;)

21. oktober 2014 kl. 11:46
Afgående EU-kommissær: Ulogisk at frygte Google

Jeg tror ikke man ligefrem kan sige, at folk frygter Google. Men jeg tror roligt man kan sige, at folk er nervøse over al den akkumulerede viden Google ligger inde med.

Personligt er det mest Googles image jeg har det svært ved. De prøver at sælge sig selv som en venlig og glad organisation, der støtter et åbent og frit internet og bare elsker alle. 'Don't be evil', som det jo hed så smukt engang.

Men det klinger simpelthen så fælt falsk i mine ører, når man tænker på, at Google er en virksomhed, der skal tjene penge til aktionærerne, og tilmed en virksomhed, der lever af at sælge målrettede reklamer og har en klar interesse i at vide alt om alle.

Jeg er ikke specielt fan af nogen, men jeg foretrækker at være kunde hos et firma, hvor jeg da i det mindste ved, at de har tænkt sig at suge så mange penge ud af mig som muligt. Det er på en eller anden måde mere ærligt end Google, der siger 'det er gratis!' om det hele med et stort venligt smil, men i virkeligheden bare venter på at stikke snabelen i ens privatliv.

Nå, det blev en længere smøre. Beklager meget. :)

20. oktober 2014 kl. 14:04
Slap helt af - alle får Digital Post uden at løfte en finger

Jeg fatter stadig ikke, hvorfor man skal have en email om at man har fået en email, og hvorfor man ikke kan (tilvælge at) modtage posten i sin egen postkasse...! @¤%# (Indset flere Q*bert tegn her)

Lige præcis! Jeg har egentlig principielt ikke det store mod at få min post fra det offentlige digitalt, men hvorfor skal det være så mega besværligt at gøre det? Jeg gætter på, at argumentet handler om sikkerhed, men her kunne man jo stille påpege to ting:

  1. Der stilles ingen sikkerhedskrav til folks postkasser. Min postkasse kan åbnes med en rusten skruetrækker, men jeg får stadig al post fra det offentlige i den uden problemer.
  2. Hvis man overlader det til folk selv at tage stilling til, hvordan deres sikkerhed skal være i forhold til post fra det offentlige, så gør man flere rigtig gode ting: Man giver folk ansvaret tilbage i stedet for at lade dem forlade sig på obskure statslige sikkerhedstiltag. Og dermed kan det offentlige også så at sige fralægge sig en del af sikkerheden, idet folk jo må forlade sig på Googles, Microsofts eller en tredjes sikkerhedsforanstaltninger.
20. oktober 2014 kl. 10:54
Kunderne vender tilbage til pc'er

Min bette 11" Dell Venue kunne godt erstatte alt andet end behovet for tunge 3D spil for mig.

Der er jeg på linje med dig, Brian. Siden jeg fik min Surface Pro 2 har jeg ikke haft tændt min stationære, og den er både tablet, bærbar og stationær for mig. Jeg tror på, at hybriderne vil komme til at fylde meget mere de næste år.

10. oktober 2014 kl. 11:51