Ja. Man læser i dansk oppe fra og ned. Den følgende overskrift relatererer dig til udtalelserne i næste afsnit. Det har intet med mig at gøre.Har du læst artiklen ?
Nogen skal jo betale for Christian Pantons chikane
What? Jeg vil gerne bede dig redegøre for hvornår jeg har begået chikane!?
Afsluttende i afsnit 6.2 står der:
"Teleoplysninger - der også efter disse medlemmers forslag fortsat vil kræve retskendelse - er ligeledes karakteriseret ved, at man kan følge den mistænktes bevægelser (ikke som ved peling fysiske bevægelser, men bevægelser på telekommunikationsnet), men ikke får andre personlige oplysninger i forbindelse med indgrebet."
Det er ret interessant.
Men man overså, at man derved brød et etableret princip om, at loggede teleoplysninger alene kan udleveres efter de krav, der gælder for indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Men var det således at før 2001/2006, at masteoplysninger skulle udleveres på kendelse om både edition og retskendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden? Jeg kender ikke sagerne fra 1993 og 1995. Mon ikke de vedrører opkaldslister, ikke masteoplysninger?
EDIT: Der er lidt mere at læse i Brydenholdtsudvalgets betænkning fra 1999 i afsnit 6.2 og 6.4:http://www.statensnet.dk/betaenkninger/1201-1400/1377-1999/1377-1999_htm/kap6.html
Kendelsen er optrykt i UfR 2009 side 2610H.
Ved første instans - Retten i Sønderborg:
Der er tale om historiske oplysninger vedrørende en mobiltelefon i forbindelse med en voldssag.
"Retten finder, at både editionsreglerne og reglerne om teleobservation skal være opfyldt i en sag som den foreliggende" - under hensyntagen til blandt andet UfR 1993 side 1, og UfR 1995 side 374.
Det er Retten i Sønderborgs fortolkning af reglerne.
Sagen kæres til Vestre Landsret som stadfæster. Herefter kæres den endnu engang til Højesteret:
Påstand: "Kærende, anklagemyndigheden, har nedlagt påstand om ændring af Vestre Landsrets kendelse af 20. oktober 2008, således at udlevering af lagrede masteoplysninger [...] tillades alene med hjemmel i reglerne om edition, således at det ikke tillige er et krav, at betingelserne for teleobservation [... er] opfyldt."
Og længere nede i forklaringen: "Endelig har anklagemyndigheden anført, at det forhold, at der på området vedrørende udlevering af historiske teleoplysninger stilles krav om, at både reglerne om edition og betingelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden skal være opfyldt, ikke uden videre kan føre til, at noget tilsvarende skulle gælde for så vidt angår udlevering af lagrede (historiske) masteoplysninger."
Anklagemyndigheden mener ikke, at teleobservation er relevant, da det er et fremadrettet indgreb. Omvendt skal øvrige regler vedr. meddelelseshemmeligheden ikke være opfyldt da, masteoplysninger ifølge dem ikke er teleoplysninger.
Højesteret går slet ikke ind i spørgsmålet om indgreb i meddelelseshemmelighed, men fokuserer alene på teleobservation. Og afgør på det grundlag at edition er tilstrækkelig.
På baggrund af denne og lignende sager, er det så Rigsadvokatens opfattelse, at sålænge oplysninger kun handler om een person, så er edition tilstrækkelig. Omhandler det om flere, så skal der retskendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden til, jf. dette notat, side 4, midtfor.
Teleobservation kræver en mistanke for forbrydelse, hvor forbrydelsen har en straframme på 1½ års fængsel (retsplejelovens § 791a, stk. 5). Modsat aflytning som har (som udgangspunkt) en straframme på 6 år. Der er en masse undtagelser.
Om en overtrædelse af våbenlov eller straffelov har tilstrækkelig straframme er jeg ikke bekendt med.
Det er revision af RPL § 786, stk. 4. Så der kommer lovforslag. Blandt andet fordi de ændrer på tidsperioderne og skriver nye forudsætninger ind i bemærkningerne.
Lovforslag forventes i høring før jul. Derefter kommer der en ny bekendtgørelse. De vil ikke sende bekendtgørelse i høring samtidigt med lovforslag.
Jeg spørger dumt, for jeg troede faktisk det var almen viden, at en mobiltelefons dataforbindelse bliver logget med tidsstempel og celle-ID. jf. Logningsbekendtgørelsen §5, stk. 3
Det er ikke korrekt. Lokation for dataforbindelser har aldrig været en del af logningsbekendtgørelsen. Se Justitsministeriets svar til Rigspolitiet på side 12 her: https://web.panton.org/aktindsigt/logningsbekendtg%C3%B8relsen/erst-1/Aktindsigt%20Sag%202015-12013.pdf
Hvis man kigger forarbejderne til logningsbekendtgørelsen, så går § 5, stk. 3 alene ud på wifi/FWA. Se vejledningens punkt 2.2.5.
Ja, det med 6 års straframme gælder kun aflytning og teleoplysninger. Lokationsoplysninger (master) kan udleveres alene på baggrund af edition.
Se evt. https://web.panton.org/aktindsigt/logningsbekendtg%C3%B8relsen/rp-3/rigsadvokaten-notat.pdf
Og en mast ved SMS'er. I ovenstående billede står der at der er 50 punkter, men det kan selvfølgelig skyldes en journalist der taler meget i tlf eller sender/modtager mange SMS'er. Altså de samme data der blev brugt mod Kurt Thorsen.
Nej, det er ikke den logning af SMS og taleopkald disse punkter stammer fra, det er fra brug af mobilens dataforbindelse. Jeg blev selv registreret 150 gange en dag hvor jeg havde ganske få opkald.
I funktionen firmasearch(event) er der et debugger; statement. Så hænger Javascript lissom der.
Jeg ville nok vælge fodpaneler med indbygget kabelskinne, det er sku' ret smart. Ved ikke lige hvor pænt det ser ud når man har lavet huller i dog.
Betyder (oftest) at der ikke hashes, da en hash altid ville være gemt på samme måde anyway.
Der bliver hashet. Sidst jeg kiggede på det var det SHA256 med user-identifier* som salt.
*) Gemt i 3 versioner: baseret på CPR-nummer, login "alias"/brugernavn, eller et internt "nemid nr"
Den lytter på en broadcast-kanal.Bare af ren nysgerrighed, men hvordan kan terminalen (telefonen) vide den har været "out of area" hvis den ikke har spurgt netværket jævnligt?
Det er ikke korrekt. En 2G telefon tester altid master i omegnen så længe den er tændt og kan derfor spores. Der er masser af eksempler fra "gamle dage" hvor politiet har fundet efterlyste/forsvundne personer alene med triangulering.
Som udgangspunkt er en 2G telefon tavs. Derfor oplever man engang imellem at der går lidt tid før man får: "Der er ingen forbindelse til mobiltelefonen", for den kan være gået ud af dækning (og paging i netværk bliver ikke besvaret). Kun når telefonen træder ind i et nyt location area (større område, fx. København), bliver netværket gjort opmærksom på dette af mobilterminalen.
Dermed ikke sagt, at der ikke findes et hav af måder at lokalisere mobiltelefoner aktivt på. Det er ganske sandt, men ikke standard, da det koster for meget batteri i handset. I mobilnetværk er det netværket der bestemmer, hvorefter netværket også kan bestemme at en telefon skal aktiveres. Dette kan fx. gøres ved at bede den kontakte en af trafikkanalerne og åbne en kontinuert forbindelse.
Ja de var 2 år om det, og havde USB stick liggende i en skuffe. Alm. telelogning blev dog ikke udleveret, da det i mellemtiden var blvet slettet
jeg fandt:
chicago-parking-tickets.org ny-traffic-tickets.org georgia-unclaimed.org connecticut-unclaimed.org virginia-unclaimed.org illinois-unclaimed.org ny-unclaimed.org michigan-lost-funds.org harris-county-court-records.org
For Registrerings og trafikoplysninger kræver Facebook Editionskendelse
Hvad indebær disse oplysninger?
Jeg har native IPv6 via Fullrate, men det er sku' lidt flaky
Fra resumeet af U.2009.2610H: Til brug for politiets efterforskning anmodede anklagemyndigheden den 2. september 2008 Retten i Sønderborg om i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 804, stk. 1, at pålægge Teleselskabet Sonofon »at udlevere oplysninger om hvilke telemaster mobiltelefon med telefonnummer - - -, tilhørende T, cpr. nr. - - - er registreret på i tidsrummet mellem den 1. august 2008 kl. 15.00 til den 4. august 2008.«
Det hele er en diskussion om RPL § 791a stk. 5 finder anvendelse. De snakker aldrig om § 780, da lokationsoplysninger ikke er nævnt i den paragraf.
Samme dom refereres i "Redegørelse om erfaringerne med lovgivning indført i forbindelse med anti-terrorpakke I fra 2002 og anti-terrorpakke II fra 2006":
Rigsadvokaten har i sin udtalelse med hensyn til erfaringerne med rets-plejelovens § 791 a, stk. 5 og 6, omtalt en højesteretskendelse af 22. juni 2009 om anvendelsesområdet for teleobservation, hvor Højesteret slog fast, at retsplejelovens § 791 a, stk. 5, ikke finder anvendelse i en situation, hvor der er tale om udlevering af allerede lagrede masteoplysninger. I sådanne tilfælde er det de mere lempelige betingelser i retsplejelovens regler om edition, der finder anvendelse.
Christian Panton