Når man som organisation har at gøre med personfølsom data skal man sørge for, at al offentliggørelse af dokumenter med den type data er anonymiseret.
Det gøres gennem en veldokumenteret process, der indeholder både vejledning i hvordan man faktisk sletter den type data, og helst også et andet sæt øjne, der verificerer, at dokumentet er anonymiseret.
At man hos Kombit ikke har den type processer er ikke et udtryk for en "menneskelig fejl", men derimod udtryk for manglende ansvarlighed hos Kombit som organisation.
En lille, men væsentlig, forbedring ville være, hvis det var et lovkrav, at afsender skulle markere breve, der havde væsentlig betydning som værende vigtige. Det kunne fx være breve om session, kontanthjælp(sloft) osv. Denne information kunne dermed være en del af påmindelsen, som sendes, når man modtager post i eboks. Måske skulle man endda sende ekstra påmindelser, hvis brevet fortsat er uåbnet.
Tilsvarende kunne man notificere afstender, hvis brevet ikke var blevet åbnet indenfor en uge, og kræve, at afsender tog affære (fx gennem fysisk post eller telefonisk). Men så kan man ikke svinge den digitale sparekniv nær så effektivt. Når vores politikere knapt nok kan samle sig sammen til at få reddet skattevæsenet, kan man vel næppe forvente sig den slag pragmatiske tiltag.
Gjorde hun ikke selvmord i slutningen af sidste sæson?
Retorisk spørgsmål: Så du hende få et dødeligt sår eller hendes lig? Nej?
Hendes tråd i TV serien afviger en del fra bogen, så TV seriens forfattere kan sagtens have besluttet sig for, at hendes rolle var udspillet, men serien har (såvidt jeg husker) indtil videre ikke slået betydelige personer ihjel off-screen, så jeg vil stille mig tvivlrådig.
Det er jo ikke det samme som et køleskab; et køleskab holder ikke automatisk op med at virke efter 2 år, når garantien udløber.
Næh, men der er jo desværre meget elektronik, der er designet til at gå i stykker efter kort efter garantien er udløbet, så forbrugerne er tvunget til at købe nyt. Det er godt for producenterne og BNP, men ikke særligt godt for forbrugerne og miljøet. Efter min mening burde vi kræve, at den nuværende beskyttelse i købeloven gradvist øges til 5 år hen over de næste 6 år, og udvides til at gælde software opdateringer.
I am unsure what "GooglePlex" means in this context, but is the Android based CyanogenMod not free and open ?
I suspect that the GooglePlex refers to the Google Apps, e.g. Google Play, Maps, GMail, Youtube and so on. While the Android OS is free and open source, the Google Apps are not, and vendors wanting to include them on their devices must sign an agreement with Google. Given that a lot of the development of Android is done through the apps rather than the OS, vendors pretty much have to sign the agreement with Google. The article here can serve as a starting point if you are interested in looking for further information.
Og så er det imo direkte smagløst når Løkke laver scaremonging ved at fyre denne svada af:</p>
Citatet fra Løkke er i tråd med en meget ubehagelig mistanke, som jeg har gået med i de seneste par måneder: Det er jo ikke noget nyt, at Europol bliver overstatslig. Det har været planlagt siden Lisabon traktaten i 2009. Dengang forsømte Danmark at få en parallelaftale indføjet. I de mellemliggende 6 år har Danmarks skiftende regeringer ikke forhandlet en parallelaftale. Det stinker af, at skiftende regeringer har ønsket at bruge Europol-deltagelse som løftestang for at komme af med retsforbeholdet. Jeg undrer mig egentligt lidt over, at der ikke er nogen journalister, der har gravet lidt i den sag.
<p>"Hvis man er i tvivl, skal man stemme 'ja'. Og det er måske det, der er lidt anderledes ved den her afstemning i forhold til så mange andre, vi har haft; at det sådan set er ja'et, der er det trygge. Vi er i dag medlem af Europol, og nu flytter man så det retlige grundlag, og det fører bare til, at med mindre vi stemmer 'ja', så skaber vi usikkerhed."</p>
<p>Normalen er jo at hvis man er i tvivl om noget, så stemmer man da hellere nej end ja.
MMmmm... en vis valgsvindel finder vidst også sted. Det er ganske svært for en ikke-muslim at komme til tops i politik SVJV·
Det er også svært for en ikke-kristen at komme til tops i amerikansk politik. Såvidt jeg ved har alle amerikanske præsidenter været kristne ... eller i hvert fald hævdet det offentligt.
jeg havde hellere set det var enten eller:</p>
Det er det reelt også. Hvis den såkaldte tilvalgsordning bliver vedtaget, betyder det, at retsforbeholdet endegyldigt er fjernet. Nye områder kan bringes ind ved almindeligt flertal i Folketinget, hvilket i praksis betyder, at alle områder bliver afskaffet indenfor en kort årrække. Asyl-området bliver muligvis den eneste undtagelse - det kommer an på om SD og V fortsat forventer, at de kan høste stemmer på at føre en strammer-kurs.
<ol>
<li>Ja til at afskaffe alle retsforbeholdne på alle områder</li>
<li>Nej til at bevare tingene som de er idag.
Synes stadig, det er producenten der har ansvaret.
Enig. Jeg undrer mig over, at alle enheder ikke sælges med et unikt løsen. Det kunne være så nemt som at bruge enhedens serienummer, der typisk står på enheden. Så bliver den heller ikke væk, og fysisk adgang er påkrævet for at bryde ind på enheden.
Bare det, at man kan slå Flash fra fra start, vil nok gøre en hel del for sikkerheden.
Jeg tænkte noget i samme retning. Installer en add blocker og en flash blocker, så kommer man udenom de fleste online angreb. Man kunne også overveje at installere en anden pdf viewer end Adobe Reader.
Det beskytter ikke mod en decideret ondsindet hjemmeside, der bruger java script til angreb, men det lukker dog en række angrebsmuligheder. NoScript er nok for stor en udfordring for den gennemsnitlige bruger. Det kunne muligvis gøres nemmere med en fælles whitelist.
Underligt at tage Indien med i sådan en sammenligning.
Hvorfor er det underligt? Indiens befolkning anslåes til knapt 1,3 mia mennesker. Alfabetismen anslås til at være omkring 75%, og antageligt vil størstedelen af de indere, der har råd til en moderne telefon, høre blandt de 75%.
I UNESCO’s uddanelsesrapport fra 2014 fastslås det, at mere end 287 millioner voksne indere hverken kan skrive eller læse. Det gør brugen af telefonen begrænset til samtaler.
Der er i øvrigt noget i artiklen, der skærer mig lidt i øjnene. Hvis man kigger på grafikken, er det klart hvad tre af de fire kategorier omfatter, men hvad er præcist forskellen på "Voice call" og "Voice calling and instant messaging"? Hentyder den anden kategori til Skype? Og hvorfor er instant messaging ikke i en kategori for sig? Og hvad med tekst beskeder?
Den helt store synder hvad angår overbefolkning er ikke den 3. verden. Det er Europa, Indien, Kina og Japan. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Befolkningst%C3%A6thed.Er der nogen, der kan sige overbefolkning? Kig på den helt eksplosive befolkningstilvækst i den 3. verden.
Givet at europæere, japanere og nordamerikanere har det største dræn på planetens resourcer, er det vigtige spørgsmål vel egentligt hvordan vi får disse folkeslag til at holde igen med at lave så pokkers mange børn.
Hvad angår befolkningstilvækst, må man sige, at det er ved at være en saga blot. Ganske som Europa i 1800 og 1900-tallet er den 3. verdens befolkninger ved at tilpasse sig faldende spædbørnsdødelighed og længere levealder. Kilde: Udenrigsministeriet
Det er ofte svært med alvorlige filmatiseringer af spil. Hvis de derimod lader sig inspirere af en spoof som Legend of Neil, kan det gå hen og blive meget sjovt.
En soldrevet lommeregner i kredit-kort størrelse kan erhverves for for nogle få dollars, så hvorfor ikke gå efter en mere simpel løsning? Man kunne fx lade en soldreven skærm tænde når der er lys nok, og skrive om man er checket ind eller ud, og evt tid og sted for seneste check ind/ud?
Som jeg forstår det offentliges tilgang til udbud (og iværksætternes frustrationer), er en væsentlig del af problemet tillid mellem køber og sælger. Nogle gange kan man stole på sælger, men ofte har sælger andre interesser end at levere et godt produkt, fx fremtidige support-opgaver. Omvendt kan køber også have andre interesser, der ikke nødvendigvis flugter med brugers interesser. Det er mit indtryk, at den slags problemer bliver værre, jo større kontrakterne bliver.
Jeg har ikke prøvet en Jolla telefon før, men hvis jeg kunne vende mig til den (og kan lide den) og den kunne købes i Danmark til billig penge
Jeg købte en på Jollas hjemmeside i starten af marts, og modtog den ugen efter (og er i øvrigt godt tilfreds). Jeg kender ikke til butikker i Danmark, der sælger den.
DRM er typisk bestemt af forlaget, ikke forretningen, så hvis DRM typen er Adobe DRM, så kan du nok ikke komme uden om et Adobe ID, hvis du vil købe den pågældende ebog. Du kan naturligvis også stemme med dine penge og lade være med at købe ebogen.
Efter at have clicket lidt rundt på deres side, ser det ud til, at riidr er meget åbne med tilgængeligt format og DRM. Et minus er dog, at det ikke ser ud til at man alle steder kan åbne en bog i en ny tab.
Jeg bemærker i øvrigt, at der er rigtigt mange danske bøger, der sælges uden anden beskyttelse end watermarking, hvilket er nyt for mig. Jeg troede, at det næsten kun var Tellerup, der solgte uden DRM.
Det er en meget farlig og desværre også almindelig vildfarelse. Se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Pepper_spray, der bl.a. skriver:Ja, peberspray kan også anvendes som angrebsvåben, men det er ikke dødeligt, og hvis angriberen er tæt nok på til at den er effektiv, så er din egen også effektiv overfor ham.
Så kan I bagefter begge vakle blindede rundt, men ingen af jer er døde eller skadet for livet.
For those with asthma, taking other drugs, or subject to restraining techniques that restrict the breathing passages, there is a risk of death. The Los Angeles Times reported in 1995 at least 61 deaths associated with police use of pepper spray since 1990 in the USA.
... hvilket gør det ekstra pinligt at den Java applet, hvor man skal taste koden fra nøglekortet ind, er ret lille og ikke kan gøres større ...Lige netop nøglekortet er dén ene ting NETS har gjort korrekt (...) Jeg er hverken svagtseende eller blind, så jeg ved ikke hvor gode løsningerne er, men der er tænkt på folk med visuelle udfordringer.
Mit tidligere netværk hed runkeldunk, efter røveren af samme navn. Når jeg sætter telefonen til at lave et wifi hotspot hedder netværket yikes. Mit nuværende netværk er et eller anden tilfældigt genereret navn, som min udbyder står bag.
Morten Poulsen