Kim Hansen

Rigsarkivets hjemmebyggede system er under pres: »Vi risikerer, at data går tabt«

Her er der så et problem med et format der ikke er særligt velegnet til regnearksdata.

Det kan man ikke påstå, nej. Regneark bliver arkiveret i samme form, som hvis du havde udskrevet dem på papir. Det er så en udfordringer, hvis der er 3000 kolonner, som skal tilpasses en enkelt side, men det kan man faktisk godt.

7. september 2018 kl. 08:54
Rigsarkivets hjemmebyggede system er under pres: »Vi risikerer, at data går tabt«

22TB lyder ikke af ret meget? Det skulle dække over "ordnede samlinger", men man skal nok være arkivar for at vide hvad det dækker over. Statusrapporten fra året før nævner dog at det aktuelle tal er ca. 25TB årligt, så det passer måske meget godt. Til gengæld forudser de en datamængde på 100TB årligt: https://www.sa.dk/wp-content/uploads/2016/12/Vidensrapport-2016.pdf. Jeg har selv dannet arkivversioner og afleveret til Rigsarkivet, og en enkelt aflevering med 5 års data fra en kommunes ESDH-system kan snildt fylde 2-3TB, selvom det er komprimeret maximalt. Man må formode at Rigsarkivet kender til omfanget af bevaringsværdige systemer i staten og kommunerne, og dermed kun modtager i omegnen af 50 afleveringer om året.

7. september 2018 kl. 08:51
Ren barneleg: Hackere vil vise, at selv børn kan hacke USA's valgmaskiner

Det drejer sig ikke udelukkende om digitale valg eller ej. Hele konstruktionen og tilliden omkring et valg er mindst lige så vigtige, hvilket Tom Scott også påpeger. Mange stater i USA bruger faktisk et "paper trail", men hele konstruktionen omkring deres valg skal man lade være med at sætte sig ind i, medmindre man hurtigt kan komme ud på et toilet for at brække sig.

Man smider f.eks. titusinder af afgivne stemmer ud af forskellige årsager. (https://www.aclu.org/blog/voting-rights/fighting-voter-suppression/were-suing-california-because-it-threw-out-more-45000) Nogle steder var antallet af droppede stemmer højere end forskellen ned til nr. 2...

Og så er der hele problematikken omkring gerrymandering (valgdistrikter), som er helt absurd. Her kan man vinde et distrikt med under halvdelen af de angivne stemmer ved at bruge statistik og matematik og lave valgdistrikter ud fra det. Det er så slemt, at højesteret flere steder har måtte stoppe det: https://twitter.com/AP/status/955512012301307904

I dansk kontekst må man nok anse tillid og konstruktionen som værende på plads, men selv her vil et digitalt valg være en utrolig dårlig ide. Vi risikerer som minimum, at de 2 første forudsætninger forsvinder.

3. august 2018 kl. 12:51
Få en temporær anonym email-adresse på 2 sekunder

http://lortemail.dk/

Ulempen ved MailInator og LorteMail er, at alle i princippet kan se dine mails, hvis de tilfældigvis prøver med brugernavnet

4. november 2012 kl. 17:00
Agil udvikling er reaktiv og resignerende

"Alle praksisformer i agile metoder handler om at reagere." Jeg ser ikke manifestet som grundlaget for al agil udvikling. Manifestet er en række værdier, som nogle mennesker syntes var vigtige at fremhæve på det tidspunkt.

Der står heller ikke noget om "agile metoder". Agile metoder er den praksis der kommer ud af det, når man forholder sig til værdibegreberne i manifestet. Der findes sikkert mange agile metoder blandt os udviklere, som ikke virker særlig godt. Men man er jo fri til at finde på nogle bedre. Jeg kan ikke få øje på noget i manifestet eller principperne, der modarbejder ordentlige eller fornuftige metoder.

At pille en enkelt linje ud, og i øvrigt se bort fra vægtningen mellem de 2 modsætninger, er nok en overfortolkning.

Jeg har meget svært ved at se modsætningen mellem agil udvikling og begreber som "handlen, undren, skabelse, beskrivelse og fokusering". Det lyder lidt som en gentagelse af diskussionen fra dengang manifestet blev offentliggjort. Manifestet er jo ikke et blue-print til den perfekte udviklingsmodel, med svaret på alt.

Selveste meningen med livet kan også opsummeres i få simple værdier, selvom det også kan være vanskeligt i praksis: "Try and be nice to people, avoid eating fat, read a good book every now and then, get some walking in, and try and live together in peace and harmony with people of all creeds and nations." ;-)

13. august 2012 kl. 21:32
eReaderen er død ? eReader længe leve

Jeg tror det er et spørgsmål om tilvænning.

Jeg har læst op mod 100 e-bøger på min gamle PocketPC (spaltebredden svarer til en almindelig avis) Nu læser jeg så på iPad med Kindle Reader, hvilket er en klar forbedring i skærmstørrelse. Jeg bruger dog som supplement min Samsung Galaxy S, hvor jeg også bruger Kindle Reader, som synkroniserer med WhisperSync. Se, dét er en service, der sælger! Jeg er helt solgt til Kindle alene af den årsag.

Jeg har læst adskillige bøger færdig på iPad, og jeg er sikkert ikke den eneste. Jeg har til gengæld aldrig læst en bog færdig på en PC eller bærbar. Men du har nok ret i, at der vil være et hav af alternativer.

Jeg har stadig til gode at prøve en Kindle. Jeg prøvede med en Sony PRS-700, men det var bare ikke godt nok. iPad'en er klart bedre, selvom baggrundsbelysningen er lidt irriterende i længden, selv med sort baggrund. Her er min Android phone klart bedre, men til gengæld for lille.

Pointen med at e-læsere er gemt væk i et skab, som en anden kommentatør skriver, er nok også årsagen til at jeg ikke har fået en Kindle. Adgangen til en iPad er meget nemmere:-)

13. april 2011 kl. 12:51
Ministre overså lysshow af advarselslamper før Tinglysningskaos

Jeg kunne tænke mig at se de aktstykker, hvor ministrene aktivt ignorerer advarslerne. Det ville være en "Smoking Gun", og placerer et direkte ansvar. Hvis de helt har undladt at tage stilling til advarslerne, så har de egentlig også aktivt ignoreret dem.

Spørgsmålet er, hvor offentlige aktstykkerne er. Skulle dagbladet have aktindsigt, eller lå de frit tilgængelige på ft.dk? Hvis de lå frit fremme, må det undre, at medierne ikke har været ude med riven.

Vi er nogle stykker, der har undret os såre, da der efter vores opfattelse ikke var tvivl om advarslerne fra før projektet overhovedet gik i gang.

Aktstykket fra 2006, der omtales i artiklen, må være identisk med det dokument, som jeg linker til i kommentaren til en anden artikel:

http://www.version2.dk/artikel/14491-tinglysningsofre-faar-erstatnings-trumf-banker-advarede-mod-skandalen

Hvis nogen har fundet anden form for dokumentation, så kom endelig frem med det. Det tager faktisk lang tid at læse alle aktstykkerne fra Finansudvalget igennem:-)

15. april 2010 kl. 12:57
Tinglysningsofre får erstatnings-trumf: Banker advarede mod skandalen

Det er ikke en detaljeret risikovurdering. Der er tale om et offenliggjort aktstykke fra Finansudvalget, hvor man beskriver et eventuelt nyt system. Det er lang tid inden der er indgået aftaler, kontrakter osv.

Jeg nævner det fordi man faktisk havde gjort sig nogle ret fornuftige tanker om risici i forbindelse med et projekt af det omfang.

Det er de øverste par afsnit på side 3, som er mest sigende retrospektivt.

I øvrigt kan du finde en løbende risikovurdering i tilbagemeldingerne til Finansudvalget under udviklingsforløbet.

13. april 2010 kl. 21:49
Tinglysningsofre får erstatnings-trumf: Banker advarede mod skandalen

Man påtager sig allerede i oktober 2008 et ansvar for at fastholde personale i forbindelse med udsættelse af idriftsættelsen:http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/reu/bilag/71/605306.pdf

I marts 2009 har oppositionen stadig fokus på efterslæbet:http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20081/lovforslag/L160/beh1/4/forhandling.htm

Find selv mere dokumentation. Det kommer ikke som en overraskelse for nogen, at det er kørt i hegnet.

12. april 2010 kl. 10:22
Tinglysningsofre får erstatnings-trumf: Banker advarede mod skandalen

Allerede inden det hele blev sat i gang, var man klar over risikoen ved Big Bang implementering, og ikke kunne gå tilbage til tidligere procedurer, samt risikoen for at stå uden personale:http://www.ft.dk/samling/20061/aktstykke/aktstk.38/324900.pdf - november 2006

Se side 3 i PDF’en om Organisatoriske forhold. Det er nærmest profetisk:-)

12. april 2010 kl. 10:16
Google-angreb gik gennem ansattes venner

..og mener, at det kun er en national efterretningstjeneste eller et meget stort firma, der vil have resurserne til at gennemføre det.

Hvad mener McAfee med denne vurdering? Ville et par målrettede individer ikke være i stand til at holde gejsten over et par år og gennemføre angrebet?

27. januar 2010 kl. 12:57
Ekspert: Tinglysning burde være klaret med hyldevare

Helt enig.

John siger bl.a.:

"Det kan nemt blive dyrt og bøvlet, når virksomheder og organisationer køber egenudviklet engangssoftware"

"Det er for stort og risikabelt med de her mega-satsninger"

Hvorefter han nævner SAP som en mulig løsning, der skulle forhindre disse 2 scenarier.

Dét er humor af høj klasse;-)

19. januar 2010 kl. 21:16
Digital tinglysning i sikkerhedspanik: Boligrådgiver mister 95.000 kr.

Det er også projektets interne opfattelse, at det er mere organisation end teknik, der er problemet. I de føromtalte aktstykker fra Finansudvalget er den tekniske risiko vurderet lavere end andet. Den er endda sat ned i den seneste vurdering. Men, men, men. Organisation og arbejdsgange er jo netop også en vigtig brik i alle it-systemer, så man kan ikke bare slå det hen og frikende it-leverandører, rådgivere, projektledere osv. Bare fordi it-systemet ikke passer til virkeligheden, er det vel ikke virkeligheden, der er forkert på den?

6. oktober 2009 kl. 15:04
Digital tinglysning i sikkerhedspanik: Boligrådgiver mister 95.000 kr.

Der har været tvivl om hvad systemet egentlig koster. F.eks. på den tidligere blog om emnet: http://www.version2.dk/artikel/12086-digital-tinglysning-beviser-soa-og-bpm-teorien

Men så kan man jo gå til kilden, Folketingets Finansudvalg. Aktstykket fra 18. maj 2009, http://www.oes-cs.dk/aktstykker/0809-149.pdf, nævner følgende priser: 460,0mio + 82,8mio + 110,6mio (+ 5,5mio, som de glemmer fra et tidligere aktstykke fra 15. sep. 2008) = 658,9mio

Det er naturligvis den samlede omkostning og ikke kun for it-systemet.

Til den pris ville jeg nok selv have forventet lidt større professionalisme.

6. oktober 2009 kl. 00:43