Det må være rædselsfuldt at nogen bliver slået ihjel i ens hjem mens man sover. Bates er sørme heldig hvis det viser sig at Echo-optagelsen kan frikende ham og kaste lys over hvem den skyldige er. Det kan da kun være i hans egen interesse.
Men hvorfor giver han så ikke bare politiet tilladelse til at få optagelserne hos Amazon? Hmm. Mærkeligt... Måske er det i virkeligheden bare god gammeldags psykning af morderen politiet har gang i. Som salig Columbo var specialist i.
Noget af det et menneske kan er at forudsige farlige situationer, uden at de nødvendigvis passer ind i et mønster. Når en menneskelig chauffør ser et barn der går på fortovet og triller med en bold, vil man bremse ned i fart, fordi man ved at børn gør overraskende ting i trafikken. En autopilot næppe nogensinde kunne programmeres til at forudsige de millioner af situationer, som mennesker kan forudse i kraft af vi selv er mennesker, og ved hvordan andre tænker (eller ikke tænker). Jeg tror det altid vil være nødvendigt med en menneskelig chauffør som i sidste ende styrer bilen, mens autopiloten kommer til klare rutinesituationer som at parkere eller køre på motorvej.
Se den her, på OSM: http://www.openstreetmap.org/#map=16/56.4785/9.5678
Det der sker er vel det, at dekanen for SCIENCE på KU bare gør det han er hyret til, nemlig den sædvanlige New Public Management optimering på de parametre, bureaukraterne tilfældigvis har udvalgt. Der er ingen rationel, virkelig begrundelse med rod i videnskabelige eller andre hensyn fra den virkelige verden, det eneste er at man ønsker et udslag på de valgte parametre.
Hvis man giver en anden adgang til ens bankkonto, kan man risikere at hæfte for overtrækket, men man risikerer ikke en straffedom.
IANAL, men garanterer for at du kommer i meget stor knibe hvis der er blevet indsat kontante beløb på din bankkonto, som efterfølgende er overført til en terrorgruppe.
Nu har den gennemsnitlige danske IT mands computer heller ikke været involveret i hacking af politiets registre, og den gennemsnitlige danske IT mand har heller ikke været idømt et års fængsel i Sverige for at hacke personnumre fra firmaet Logica, som arbejder for det svenske skattevæsen.
Sjovt nok synes mange at kritisere CSC for deres manglende sikkerhed, mens ingen synes tilsyneladende at Wargs ifølge Applebaum "samlerobjekt ... med en samling af exploits og sårbarheder, som stort set ingen anden computer i historien" er noget at kritisere.
Hackerkriminelle kan ifølge sagens natur ikke dømmes på fysiske beviser. Det er jo underordnet om Wargs DNA kan konstateres på keyboard, de bagdøre der tilsyneladende med hans vidende har været på hans computer efterlader ingen DNA.
Spørgsmålet er, om ikke man burde være ansvarlig for kriminelle handlinger som har udgangspunkt i ens computer. Man låner jo heller ikke sin bankkonto ud til Al Qaeda. Alternativet er at hackerkriminalitet ikke kan bekæmpes juridisk, idet den kloge hacker jo altid vil sørge for at fylde sin maskine med "exploits og sårbarheder, som stort set ingen anden computer i historien".
Nogle relevante spørgsmål vedrørende hardware:
- Hvor mange maskiner skal der anskaffes?
- Hvem skal levere og udvikle programmel?
- Hvad vil software koste?
- Hvor skal maskinerne opvares mellem valghandlinger?
- Hvordan skal maskinerne sikres under opbevaringen?
- Hvor længe i forvejen skal maskinerne afprøves?
- Hvor længe i forvejen skal maskinerne opstilles?
- Skal maskinerne bevogtes efter opstillingen men før valget gå i gang?
- Skal der være servicemedarbejdere/IT-folk på stand-by under valghandlingen, hvis der skulle ske nedbrud?
- Hvor ofte skal maskinerne opgraderes?
- Maskinerne skal gennemsnitligt benyttes hver 3.-4. år. Hvor mange valghandlinger skal maskinerne bruges til før de skrottes/udskiftes?
- Hvem skal vedligeholde software og sørge for opdatering?
- Hvordan sikres maskinerne mod hacking?
- Vil software blive open source?
- Har politikerne hørt om KISS (*) princippet?
- Osv. osv. osv. osv. osv.
(*) Keep It Simple Stupid
Sikke noget l*rt. Hvornår træder ændringen i kraft? Jeg har netop autenticeret med NemID fra min PPC Mac der kører 10.5.8, og det fungerede tilsyneladende stadigvæk. Jeg brugte dog ingen nøgler.
Morten Espersen,
Fx. kan man kun få den til at fetche mails hvert 15. minut, det betyder at hvis du rammer et par perioder hvor du måske ikke har så meget signal så kan der sagtens gå over en time før du modtager mails der måske har høj prioritet.
Det er kun rigtigt når Push er slået fra. Når Push er slået til, kommer mailen på iTelefonen ligeså snart den rammer serveren.
fra Danske Bank. Det var en lille lommeregner i kreditkortstørrelse, der kan generere nøgler. Jeg kunne aldrig finde den når jeg skulle bruge den, og den var for fed og skrøbelig til at have i tegnebogen. Man skulle indtaste en PIN kode før den kunne bruges, og man skulle sidde og trykke tal ind på et elendigt tastatur. Jeg skulle jævnligt have en ny, fordi LCD displayet hurtigt gik i stykker.
Jeg foretrækker 100x det lille papkort fra NemID. Det ligger i min tegnebog, så jeg har det altid lige i nærheden. Det er let og hurtigt at bruge, og man skal ikke rode med en eller anden irriterende plastikdims. Hurra for simple løsninger.
Jesper Poulsen skrev:
10.04.1 LTS kom allerede inden april var ovre i 2010. Jeg har tidligere brugt LTS og der kom ikke "hovsa"-løsninger.
Forkert. 10.04.1 release var 17. august 2010. Du minder efterhånden mest om en troll med den store mængde postings fyldt med anti-Ubuntu propaganda og forkerte oplysninger.
Jesper Poulsen skrev:
så den der pushes nu er 10.04.2 LTS.
Ja, det er en af de fire planlagte maintenance opdateringer af 10.04 LTS. 10.04.3 kommer den 29 juli 2011 og 10.04.04 kommer efter planen den 22. januar 2012. Disse maintenance releases inkorporerer alle security updates og de bug-fixes der er kommet siden det oprindelige release.
LTS er betydende for support, og har ikke rigtigt noget med om det er Beta, Alpha eller lignende at gøre.
Det er en strid om ord. Ubuntu udviklerne er meget mere konservative med at indføre nye vidtgående features i LTS versionerne, da disse netop forpligtes af Long Term Support. LTS+1 LTS+2 og LTS+3 bruges derfor til at introducere og afprøve nye features til næste LTS release. LTS er Canonicals vigtigste produkt, som de yder udstrakt service på til deres kunder. Derfor er det sådan.
den er to-årig. Det er værd at huske på, at Ubuntu 11.04 (natty) i realiteten er en slags beta2 udgivelse af næste LTS release som bliver 12.04. Det er typisk i Ubuntus udvikling at der i god tid inden et LTS release eksperimenteres med forskellige nye ting. Denne gang er det Unity, og i næste release 11.10, vil det være Unity baseret på Gnome 3.0 istedet for 2.0. Nyskabelserne i LTS releases er typisk langt mindre gennemgribende, i 10.04 var det f.eks. grafikken og farverne der blev opdateret.
Selv har jeg iøvrigt en maskine, som stort set uden problemer er opdateret løbende siden Feisty Fawn (7.04). Hvis der har været problemer har det typisk været fordi jeg har beholdt gamle konfigurationsfiler.
Det er en rigtig dårlig ide at køre Debian testing. Hvis du vil befinde dig på den blødende forkant er det bedre at køre Debian unstable. Pakker skal være 10 dage i unstable uden bug-reports før de migrerer til testing. Det lyder jo umiddelbart godt, men betyder samtidig at hvis der er en fejl i en pakke, tager det minimum ti dage før den rettede pakke når testing, og det kan være længe at vente.
har en mængde geodata omhandlende vores fælles fortid, som er registreret i et register financieret af vore skatteindbetalinger. Heller ikke disse data er tilgængelige under en licens der tillader offentlig brug i f.eks. OpenStreetmap.
Samme fedte-mentalitet med befolkningens fælles ejendom gør sig gældende inden for andre områder. Arkiv for Dansk Litteratur http://adl.dk er i egen beskrivelse et
... websted for den klassiske danske litteratur. ADL giver mulighed for at studere forfatternes tekster, som her bringes i en integreret sammenhæng med det litteraturhistoriske og det dokumentariske aspekt.
Her kan man læse de gamle værker (som ikke længere er omfattet af ophavsret) i faksimile og tekst. Men ADL har en holdning til deres data, og de fortæller at
"KB og DSL forbyder andre at nedtage tekster fra de digitale samlinger, som vi selv oparbejder, til oplægning på andre servere"...
med bl.a. følgende begrundelse:
Teksterne er frit tilgængelige på nettet til brug for alle. Der burde således ikke være behov for yderligere oplægninger.
Der er bare det ved det, at de autoscannede tekster er smækfulde af fejl, og i praksis fuldstændig ubrugelige. Dertil at teksterne i de ASCII versioner der er til rådighed er helt ubrugelige til en nogenlunde nydelsesfuld læsning på en E-book reader som Kindle eller iPad. Og skulle man få den sindssyge ide at man ville gøre et stykke arbejde for litteraturen og formattere teksterne pænt for ens medmennesker og give dem videre, ja, det må man ikke.
Hvorfor allierer ADL sig ikke med f.eks. crowd-sourcing projektet Project Gutenberg, som kan tilbyde en omhyggelig, effektiv og grundig korrekturlæsning samt formattering af teksterne så de kan bruges i en E-book reader eller formatteres på PDF? Det var jo den allerbedste -- og billigste -- måde at fremme den gamle danske litteratur på.
Et andet eksempel er fra energistyrelsen, som har pålagt deres geo-data om placering af danske vindmøller med den klausul, at "data må ikke benyttes til markedsføring", hvilket i praksis gør dem ufri, for hvordan skal man som videreformidler kunne garantere det? Hele problematikken om "Advertising Clause" er til overflod diskuteret i forbindelse med BSD licensen, og Berkeley University tog da også konsekvensen og afskaffede den tåbelige klausul. Men alle sådanne basale licenseringsfejl skal tilsyneladende gentages inden for den offentlige administrationen.
Det offentlige er ingen forretning. Det offentlige er civilsamfundets adminstrative arm. Det er deres pligt at agere i borgenes interesser. Herunder hører at stille de almennyttige data, der indsamles af offentlige institutioner, til rådighed for borgerne, uden restriktioner.
Er det det offentliges pligt at forhindre borgernes frie adgang til data, som er indsamlet for skatteborgernes penge, fordi en eller anden virksomhed mener at kunne sælge det, man i forvejen har betalt for? Er det det offentliges opgave at holde hånden over virksomheder med en helt håbløs forretningsmodel? I så fald er det den suverænt bedste måde at sikre Danmark pladsen som katastrofal tabernation på IT-området.
Og argumentationen fra Statsforvaltning Sjælland er jo direkte latterlig: "... selvom dataene lægges ud gratis, så svarer det til, at kommunen driver virksomhed, og det må en kommune ikke, heller ikke selvom det sker uden at tjene penge." Vi lader den lige stå et øjeblik...
Morten Kjeldgaard