Jesper S. Møller

Skats it-værn mod milliardsvindel med udbytteskat har lange udsigter

Jeg kan stadigvæk ikke forstå hvorfor man ikke kan få det tidligere værdipapircentralen(i dag vp securities) til at tjekke hvor udbyttet bliver udbetalt til.

Det gør de jo også allerede i høj grad for alle "almindelige" depoter som ejes af danske privatpersoner og virksomheder, hvor der helt automatisk indeholdes 27% hhv 22%, og hvor du skal have en rigtig god grund for at få refunderet disse. Datagrundlaget er nogenlunde ok, og kan ses dirkekte i dine skatteoplysninger på skat.dk, allerede måneden efter udbyttet er udbetalt.

De har jo styr på hvem der ejer hvilke værdipapirer og skulle i princippet nemt kunne sikre staten mod udbytteskatssvindel.

Desværre ikke, for VP kender kun depotejeren.

Når et investeringsinstitut ejer et depot på vegne af en eller mange slutkunder (såkaldt onmibusdepot), så ved de ikke hvem disse slutkunder er. Når det sjer på vegne af et udenlandsk institut, ved et korresponderende depot i udlandet, ved de endnu mindre. Endelig kan der ske udlån af aktier, som ikke er registreret hos VP. Der kan således være en længere kæde imellem det udloddende selskab og den endelige modtager af udbyttet.

Med andre ord er VP kun en del af det samlede billede, når det skal undersøges hvor meget udbytteskat, der skal indeholdes for et given depot, og det er derfor naturligt de kontoførende institutter ("bankerne"), der kan sammensætte det samlede billede for det enkelte depot, ved at kende deres kunder.

Akja, hvis alle lande bare havde samme udbyttebeskatningsregler...

9. juli 2020 kl. 11:09
V2 programmerer i Rust: Vi møder den første boss og undslipper med nød og næppe

Enig i Troels og Jespers fine svar og dine efterfølgende konklusioner.

Hvad angår exceptions versus Result<T, E>: Der er faktisk en igangværende diskussion om man skulle "bage" Result-håndtering yderligere ind i Rust-sproget selv, eksempelvis på withoutboats' blog: https://boats.gitlab.io/blog/post/failure-to-fehler/ og https://boats.gitlab.io/blog/post/why-ok-wrapping/

Det er en spændende diskussion, men til lavniveaukode synes jeg faktisk rigtig godt om den helt eksplicitte håndtering af programforløb i den enkelte funktion. Men det er måske en smags- og tilvænningssag (jeg bruger kun Rust til hobbyprojekter)


Desuden er et Directory i posix anset som en fil.

Yep, det var derfor jeg meget skrev "på tværs af platforme".

Rusts standardbibliotek er rimelig omhyggeligt med at ikke love noget som det ikke holde på tværs af de understøttede platforme, eksempelvis er permissions ikke ens på tværs af platforme: https://doc.rust-lang.org/std/fs/struct.Permissions.html

13. maj 2020 kl. 13:55
V2 programmerer i Rust: Vi møder den første boss og undslipper med nød og næppe

Skulle det så ikke heller have været.

Av, nu er vi jo nede i de sværeste datalogiske spørgsmål -- hvad ting skal hedde. "file" burde måske hedde "entry", hvis skal være helt nøjagtige, for et directory indeholder jo andet end filer (set på tværs af platforme)

Selv har jeg det ambivalent med at genbruge samme variabelnavn til at smide "Result"-delen væk ("file" i Tanias kode). Det forvirrer mig lidt i forhold til andre sprog hvor man slet ikke må den slags, men til gengæld holder det jo scope-størrelsen nede, hvilket alting er en god ting i min bog, da det gør koden nemmere at læse. Og i tilfældet som det her hvor det ændrer en Result<T, E> til en T, er det fint i min bog.

Så, mit bedste bud er

for entry in fs::read_dir(dir)? {

    let entry = entry?;
    let pathbuf = entry.path();
    ...

Men det er i den sidste ende en smagssag.

11. maj 2020 kl. 12:25
V2 programmerer i Rust: Vi møder den første boss og undslipper med nød og næppe

Hvordan kan det være at du skal hente "file" igen i denne løkke? Burde den exception handling ikke være inkluderet i " fs::read_dir(dir)?" .... ? :)

Eksempelvis POSIX og Win32 har individuelle kald til hver entry (opendir/readdir/closedir hhv FindFirstFile/FindNextFile/FindClose), så man ikke er tvunget til at have hele listen in memory.

Derfor ligger der et librarykald under hver iteration i "for file in fs::read_dir(dir?)" og det kan derfor tjekkes.

8. maj 2020 kl. 11:24
V2 programmerer i Rust: Vi møder den første boss og undslipper med nød og næppe

Rigtig god serie, Tania!

Det driller jo lidt at extension er en Option, som enten er en Some(noget) eller None.

Hvis man er ved at kløjs i udpakningen af Option vha. "unwrap_or_else" ovenfor, vil jeg anbefale følgende struktur, som (for mig) gør det mere tydeligt at der tjekkes to ting, og ikke kun én:

if let Some(extension) = pathbuf.extension() {
    if extension == "txt" {
        println!("Fandt en tekstfil: {:}",
                pathbuf.display());
        files_in_dir.push(pathbuf);
    }
}

Man kan også gøre det i én linje, men da skal man opgive den belejlige feature at man kan sammenligne en OsStr med en str:

if pathbuf.extension() == Some(OsStr::new("txt")) {
    ...
}

Man kan også bruge denne syntaks, men den er desværre stadig eksperimentel:

if let Some(ext) = pathbuf.extension() && ext =="txt" {
    println!("Fandt en tekstfil: {:}",
            pathbuf.display());
    files_in_dir.push(pathbuf);
}
7. maj 2020 kl. 17:07
XML-opfinder og topchef i Amazon stopper i protest over fyring af whistleblowere

En med-opfinder af XML skulle have fyret for længst. Tænk sig at der i moderne tid er opfundet en syntaks, der ikke kan transportere binære data uden en eller anden form for gimmick.

Det er en underligt historieløs påstand.

Hvad ville du foreslå i stedet? ASN.1? Protobuf? XDR? Flatbuffers?

(Og sig nu ikke JSON, for JSON-Schema-løsningen er jo stort set identisk med XML Schema 1.0, bare 10 år senere)

6. maj 2020 kl. 12:09
Nye Java-udvidelser til Visual Studio Code fra Microsoft

... nemlig RedHats Java-plugins til Visual Studio Code som igen bygger på Java Development Tools fra Eclipse, altså samme backend (parser, AST, DOM, debugger, projektmodel, refactorings, etc.) som ligger til grund for Eclipse IDE'et.

På den måde er Java-understøttelsen i Visual Studio Code en velfungerende cocktail af arbejde leveret af Microsoft, IBM, RedHat (som jo nu også er IBM), og uafhængige committere rundt om i verden.

RedHats cloud-IDE bygger i.ø. også på disse komponenter.

28. februar 2020 kl. 14:31
Flere SSD-modeller fejler efter nøjagtig 32.768 timer

Hehe, for nogen tid siden skete det samme for mig, med en Crucial m4, bare efter blot 5184 timer. Heldigvis var den OK efter en genstart, og så var der en time til at søge efter en forklaring, hente ny firmware og opdatere den.https://www.storagereview.com/node/2676

Mon ikke det kan rettes ved at tillade en helt simpel wrap-around, uden overflow-check?

2. december 2019 kl. 11:13
Professor om forsinket gælds-it: Ufornuftigt kun at benytte agil udvikling

Hvor er det dog fordummende at høre intelligente mennesker skulle forfladige vigtige problemstillinger om komplekse sammenhænge og begreber til “puslespil” og anvende groft forenklede fluffyheder som “den agile metode”.

Hele balladen med gældsinddrivelsen er at det fra politisk side er besluttet at 800 forskellige typer af gæld skal inddrives i damme proces og system, fordi “centralisering altid er godt”. Og Det er måske rigtigt for meget homogene behov, men balladen er jo at rigtig mange af fordringhaverne har vidt forskellige hjemler, og derved stiller forskellige krav til systemet. Er samtlige 800 typer specificeret i bund? Nej, sikkert ikke. Men var der regnet en ordentlig business case på at centralisere “inddrivelsesprocessen” for samtlige 800 fordringshavere inden centraliseringen blev vedtaget? Jeg tvivler.

Man kan godt køre et projekt agilt hvis man har en rimelig dækkende behovsopgørelse, og kan tegne en rimelig arkitektur og løsningsmodel allerede fra starten og så trykprøver disse fra første sprint. Og så fejler hurtigt, hvis det ikke holder!

11. september 2019 kl. 12:40
ITU-rektor: Drop nu fordommene om at kvinder ikke kan finde ud af teknik

Kvinder er generelt bare mere uinteresserede i teknik end mænd er.</p>
<p>Selvfølgelig kan kvinder lære alt muligt teknisk lige som mænd kan, men det laver jo ikke om på, at interessen ikke er der.

Jeg har svært ved at afkode om du er sarkastisk eller ej. Hvis du ikke anvender sarkasme, og hvis du tilmed har ret i kvinder "generelt" bare er mindre interesserede i teknik, er det stadig ikke noget godt argument for blot at slå situationen hen som pjat.

Det er jo også et fåtal af drenge, der trodser fordommene (om at teknik er for bebrillede nørder) og interesserer sig for teknik, programmering, og sådan. Dem, der gør, spejler sig måske i de "teknikhelte", som skaber overskrifter og kører i dyre biler (Bill Gates, Elon Musk, Mark Zuckerburg, Nutch, PewDiePie, etc.). Ingen kvinder dér!

Så hvis det fåtal af piger, der interesserer sig for teknik, programmering og sådan først skal trodse de samme fordomme som drengene, og som ikke ser at der er kvindelige rollemodeller at spejle sig i, og samtidig får at vide at piger slet ikke generelt bør interessere sig for teknik, så er det intet under at vi har den situation, vi har.

28. august 2019 kl. 11:24
VisitDenmark sendte 270.500 breve via e-Boks - nu undersøger Datatilsynet sagen

... så selvfølgelig må de skrive til os. Ligesom hvis den kommune, sommerhuset lå i, havde gjort det, eller hvis Skatteforvaltningen havde.

https://www.visitdenmark.dk/sites/default/files/vdk_images/Corporate/20091_l159_som_fremsat.pdf

(VisitDenmark er endda oprettet under en blå-regering, inden hele minimalstatsdiskussionen sættes i gang)

9. maj 2019 kl. 11:00
Datatilsynet: Erhvervsstyrelsen har ulovligt offentliggjort følsomme personoplysninger

Menighedsråd er typisk momsregistrerede, køber varer og ydelser, opnår kreditter og ansætter mennesker. Derfor er det vel rimeligt at man kan se, kan se hvem der står bag, i form af en ejer-/styringsstruktur, fuldstændig ligesom andre virksomheder. Eller er det noget særligt, bare fordi deres "virksomhed" er at vedligeholde bygning, som der synges salmer i? Er det rimeligt?

"If it quacks like a duck, walks like a duck", etc.

5. april 2019 kl. 11:35
Her er Java 12’s nye Switch

Som f.eks. ML, Haskell, F#, Scheme, osv?

Jeg tror at Simon glemte at vifte med ironi-skiltet. :-)

12. februar 2019 kl. 13:30
Ringe datavalidering årsag til fejlbehæftede digitale årsregnskaber

Ja, revisorerne og virksomhedsejere sjusker, men hvor var inputvalideringen på de ni gange, artiklen nævner XBLR i stedet for XBRL. ;-)

3. december 2018 kl. 10:52
København vil bruge 100 millioner kroner på nyt system til opgavestyring

Det skurrer stadig i mine ører - men måske skal man ikke tage det alt for bogstaveligt.

"Gevinst" regnes jo økonomisk: De kan vel næppe beregnes nøjagtigt inden de har set tilbuddene, det ville da være useriøst. Jeg kan f.eks. komme i tanker om minimum én større region i hovedstadsområdet, der forregnede sig voldsomt omkring den forventede gevinst på EPJ, længe inden udbuddet var i gang. Jeg kan på den baggrund godt forstå at kommunen ikke melder et eller andet ufunderet estimat ud.

I dette tilfælde er det jo også et spørgsmål om at have at system klar til at tage over fra det gamle, som ikke kan forlænges. Måske er en forventet gevinst på 0,- acceptabel, bare der er et system klar til de hundredevis af sagsbehandlere og andre brugere.

14. september 2018 kl. 20:18
København vil bruge 100 millioner kroner på nyt system til opgavestyring

Men undrer du dig slet ikke over, at man tilsyneladende ikke har noget bud på, hvilke forbedringer det vil medføre?

Det har de da? I citatform citater:

  1. at "gøre den digitale del af Socialforvaltningen mobil"
  2. at dele data på tværs af fagsystemer, så "de skal ikke sættes op på en masse forskellige måder i de enkelte fagsystemer." Se https://www.kk.dk/borgerensplan (udsatte børn og unge bliver jo f.eks. også voksne på et tidspunkt, selvom det er forskellige paragraffer)
  3. at "bringe forvaltningen i overensstemmelse med principperne i Den Fælleskommunale Rammearkitektur og de såkaldte støttesystemer."

Hvad de ikke har er en kroner og øre opgørelse af "gevinsten" (altså antal sparede kroner), fordi den jo kommer an på anskaffelses- og driftsprisen, og hvorvidt et eventuelt standardsystem medfører forbedringer eller forværringer i arbejdsgange. Det kan godt være svært at sige noget om, inden man har set de løsningsforslag, der kommer ind. Det er jo ikke et område, der ligefrem bugner med standardiserede løsninger.

14. september 2018 kl. 18:02
København vil bruge 100 millioner kroner på nyt system til opgavestyring

Helt ærligt, mandagstrænere OG journalister!

Ku' vi liiiiige være lidt seriøse hér, og måske lige prøve et reality tjek?

Ad journalisten: Nej, det er ikke et system til noget så generisk som "opgavestyring", det er et bærende fagsystem til understøttelse af hundredevis af sagsbehandleres daglige arbejde med sociale sager under Serviceloven. Det er sådan noget som tvangsfjernelse af børn, hjælp til handicappede og ældre, genoptræning efter sygdomme, etc. etc. Opgaver ja, faktisk kommunale kerneopgaver af den hårdeste slags. Det er et af de mest mest komplicerede lovkomplekser, vi har i landet.

Der er ikke noget alternativ til at have et sådant system. Nu må vi jo se om den nuværende leverandør tilbyder at forlænge med den eksisterende løsning (et system, som oprindeligt er udviklet til styring af medicinprøvetagninger m.v.), og selvom der er et (et) standardsystem på markedet, er det heller ikke givet at det bare vinder, givet de nye krav til Kombits STS og mobile arbejdspladser.

Til kommentarerne: Tror I egentlig at kommunalt ledere og ansatte er dummere end landsgennemsnittet? Tror I at man ville bruge millioner af kroner på at løse et enkelt og generisk problem? Det er da ikke forbudt lige at bruge indersiden, inden man kommer med den Version 2'ske standard "sådan en kunne jeg da kode i PHP på en weekend"...

Til de nysgerrige: I kan jo bare kigge her: https://ted.europa.eu/TED/notice/udl?uri=TED:NOTICE:384899-2018:TEXT:DA:HTML(fundet via Google på 15-20 sekunder)

14. september 2018 kl. 13:11
Produktivitet fik konsulentfirma til at fravælge Java

Jeg er selv kæmpe fan af både Clojure og Rich Hickey, men jeg ville da aldrig anbefale mine kunder at implementere udviklingsprojekter i Clojure, indtil Clojure bliver et mere mainstream programmeringssprog!?!

Nu handlede interviewet først og fremmest om Groovy, men ok, lad os snakke Clojure, så:

Hvor mange Clojure-programmører kan Visma, NNIT, Tieto, Trifork, KMD , DXC og de andre standard SKI-leverandører skaffe, hvis min kunde ikke gider have mig som leverandør på deres projekt længere?

Der er nok lidt flere end du tror, og ikke mindst bliver nyuddannede heldigvis også udsat for en mere blandet palet end C og Java.

Lige nøjagtig Clojure har fundet udbredelse hos f.eks. Implementeringscenteret for Ejendomsvurdering (under Skatteministeriet) men også hos f.eks. YouSee.

Hvad skal det offentlige Danmark med endeløse SKI-indkøbsaftaler, standardiserede platforme hos Statens IT, og hvorfor bruger Digitaliseringsstyrelsen mandeår på at udvikle guides og retningslinjer for offentlig IT, når en Digitaliserings- eller IT-chef hos Erhversstyrelsen bare kan vælge at kortslutte hele baduljen, i sit eget lille prestigeprojekt?

Øh - SKI forholder sig overhovedet ikke til programmeringssprog.

Jeg kan ikke udtale mig om udbredelsen af Statens ITs applikationsservice- og driftstjenester, men i deres øvrige servicemodeller står kunden for applikationslaget.

Digitaliseringsstyrelsen arbejder i øvrigt tæt sammen med Erhvervsstyrelsen, f.eks. om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Programmeringssprog er slet ikke strategi, det er allerhøjest taktik. Det er et strategisk valg at anbefale at nedbryde siloerne, skabe åbne snitflader og muliggøre fælles brugerrejser på tværs af myndigheder. Det er et taktisk og decentralt valg hvordan disse mål indfris.

Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig på Erhvervsstyrelsens vegne, men jeg kan slet ikke se at der skulle være tale om nogen kortslutning dér. Måske emne for en opfølgende artikel, Tania?

26. juni 2018 kl. 10:30
Produktivitet fik konsulentfirma til at fravælge Java

Jeg tror det bliver svært at finde offentlige IT skandaler hvor programmeringshastighed og "smarthed" har haft nogen udslagsgivende indflydelse.

Jeg vil mene at de offentlige it-success'er, jeg har bidraget til, har være kendetegnet ved at vi har kunnet kommet hurtigt i gang, og derved tidligt kunne se hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.

+1 til at kontraktformer ofte kommer i vejen for offentlig it. Men altså ikke altid.

25. juni 2018 kl. 18:27
Produktivitet fik konsulentfirma til at fravælge Java

Derimod er "Time to market" ikke noget reelt problem for offentlige løsninger

Der fik jeg så lige min kaffe galt i halsen! Det er da et ENORMT tab for samfundet når offentlige it-systemer halter efter f.eks. lovgivningen, reelle brugerbehov, etc. Mange systemer er så længe undervejs at det giver nogle flaskehalse, eller inviterer til både administrative og lovgivningsmæssige hovsa-løsninger.

Jeg kunne f.eks. nævne: https://www.version2.dk/artikel/forlig-kmd-skal-betale-100-mio-kroner-kommunerne-it-forsinkelse-1074462(nu er der selvfølgelig meget andet end teknik, der påvirker time-to-market - og ofte grelt meget, f.eks. udbudsprocessen, manglende forretningsviden, og uheldige "makroarkitektur"-beslutninger)

Risikoen for at ende i en blindgyde minimeres ved at vælge noget der er meget udbredt og meget gerne standardiseret.

Jeg er nysgerrig - hvad ville du kalde et "standardiseret" applikationsframework?

25. juni 2018 kl. 15:51