Lasse Leegaard

Ny WiFi-router - ét eller to SSID'er?

Jens, det er så lodret forkert, med mindre du bor på en øde ø.</p>
<p>Da der er en dæmpning når du kommer uden for centerfrekvensen kan det være en rigtig god ide hvis der er mange netværk at vælge en skæv kanal, hvis der er naboer der ikke bor klods op ad en.</p>
<p>Hvis alle kun valgte 1,6,11 i urbane områder, så ville det slet ikke fungere - ved at klemme sig ind imellem, så kan man få det til at virke nogenlunde.

Et signal på kanal 2 er støj på kanal 1. Det vil sige at hvis der er meget aktivitet på kanal 2 vil dit signal/støjforhold forværres på kanal 1 og din hastighed falder. Hvis begge er på kanal 1 vil access punkterne samarbejde om hvem der siger noget hvornår. signal/støjforholdet vil være væsentligt bedre og man kan derfor bruge en bedre/hurtigere modulering på signalet. Man skal stadig deles om kapaciteten, men det sker i et samarbejde fremfor ved at skabe støj for hinanden.

14. februar 2020 kl. 09:31
Ny WiFi-router - ét eller to SSID'er?

Jeps. En klient skifter kun AP hvis den kommer ned under værdien for hvornår den skal skifte. Den holder med andre ord fast i et access punkt sålænge den kan. Også selvom der er et bedre lige ved siden af. Hvis du er i kanten af dit 5GHz dækningsområde, så betyder det at når først du kommer ned på 2,4GHz, så kommer du i praksis aldrig tilbage på 5GHz igen.

Opdeling i et 2,4 og et 5GHZ SSID er derfor god. Jeg har haft held med at kalde 2,4 GHz SSIDet for _Legacy eller _slow, så sikrer man sig mod at folk vælger den. I kunne overveje at slå 2,4 helt fra og kun enable det hvis folk ringer ind og beder om det. Ulempen her er så de "Smarte" enheder i hjemme der skal på Wi-Fi. TV, støvsugere osv. Min Roomba skal for eksempel på samme SSID som min telefon for at appen kan sætte den op, og den har kun 2,4GHz. Når mine SSID er opdelte er det et værre rod at opsætte og bruge.

Band steering er en god ide. Praksis er dog en lidt anden. Jeg har ikke set det virke særligt godt hos nogen producenter. Dem der fungerer bedst er dem der sparker klienten af og lader den forbinde igen - forhåbentlig til noget bedre. Der gives ingen garantier.

Airtime fairness er en god ide både i teori og praksis. Det der dog giver endnu mere, er at slå alle de langsomme datarates fra. Det vil sige alt under 24 Mbps skal væk. Der er alligevel ikke nogen der bruger det dem. Derudover skal du holde dig til kanal 1, 6 og 11 på 2,4 GHz og kør for guds skyld kun med 20 MHz kanalbredde. På 5GHz er 40+ MHz kanalbredde ok. Det kan hjælpe på oplevelsen hvis man kan holde sig fra kanal 36, da det er den oftest benyttede kanal og dermed væsentligt mere crowded end alle de andre kanaler der oftest er helt tomme.

11. februar 2020 kl. 23:20
Linux-brugere forment adgang til eksamen på Aalborg Universitet

Jeg mener, at man burde stole på de studerende. Hvis man alligevel insisterer på at det ikke er en farbar vej, kunne man lavede en linux version, der ikke gjorde noget. Dvs ingen funktionalitet udover en skal, der viser lidt information og som ellers "ser rigtigt ud". Størrelse på installationsfiler og installationstid burde ret nemt kunne blæses op til at se ud som om der sker en hel masse uden man skal bruge lang tid på at implementere faktisk funktionalitet. Bare det at skulle installere noget påkrævet overvågningssoftware burde være nok til at skræmme de fleste fra at forsøge at snyde. Det skal naturligvis være hemmeligt at den ikke gøre noget for at få effekten.

8. januar 2018 kl. 11:03
Kan man genkende en krypteret fil?

Det er også det juridiske råd jeg har fået inden jeg skulle til en kammeratlig samtale "indrøm alt og fortæl dem det de gerne vil høre, du har ingen retssikkerhed", så det råd er hermed givet videre.

Kan du fortælle lidt mere om den situation? Hvad/hvor var den kammeratlige samtale? Er det bedste råd, hvis man bliver afhørt eller giver forklaring til politiet, ikke stadig at sige så lidt som overhovedet muligt? Så kan man ikke komme til at give dem noget de kan bruge mod dig senere.

1. februar 2016 kl. 19:00
Dankort-terminaler fejrede nytår med endnu et nedbrud

Og kun hvis butikken modtager SWIPP.

4. januar 2016 kl. 12:48
Læser om nedbrud på NemID: Fordel datapakker med ECMP-router

ECMP er lavet til at fordele trafik over flere links i et netværk hvis du har flere veje gennem nettet der koster lige meget. Normalt vælges der kun en enkelt vej af routningsprotokollerne, men man kan etablere flere veje for at øge kapaciteten ved at bruge ECMP. Det er også en god måde at sikre man bruge sin backup kapacitet så den ikke bare står ubrugt hen. ECMP er ikke en server load balancing mekanisme mod dine servere da du typiske ikke flere paths fra din sidste router/firewall/loadbalancer. BFD (BiDirectional Forwarding Detection) er en protokol der bruges mellem routere for at detektere om der kan sendes trafik begge veje mellem den - den kan reagere meget hurtigt. Det er typisk ikke noget der implementeres på en load balancer da den har clustermekanismer til at håndtere fejl. Server load balancering er en helt anden historie.SLB devices er typisk sat op i et cluster, hvor to devices opfører sig som et device og deler state mellem sig - ganske som en firewall, så hvis den ene fejler vil den anden tage over med det samme (indenfor ganske få ms). Selv når du har to firewalls i et cluster omtaler du dem oftest som "firewallen" og ikke som "vores firewalls". Jeg gætter på at det er her forvirringen er opstået i første omgang.

SLB handler om meget andet end blot at fordele trafik. Det handler i høj grad om at fordele load, men også at gøre det intelligent og overtage nogle roller fra serverne. Der er blandt andet SSL offload, hvor SSL termineringen sker på SLBen istedet for på serveren, reel load balancering, hvor SLBen via prober kigger ned mod serverne og fordeler sessioner baseret på hvor travlt serverne har det eller hvor hurtigt de svarer. Det er heller ikke ualmindeligt at implementere visse L7 sikkerhedsfeatures som URL normalization eller TCP proxy, hvor mange sessioner fra en enkelt client opleves som en enkelt session fra serverens synpunkt - altsammen for at lette loadet på serverene.

En stor serverpark der kører samme applikation skal enten selv implementere disse funktionaliteter eller lade andre gøre det. Du kan sætte en eller to servere op til at have denne rolle - eventuelt samtidigt med at de er normale servere - eller du kan bede en SLB om at varetage opgaven.

Man kan sagtens klare sig med indbyggede routerfunktionaliteter langt hen af vejen, men der er en grund til at der er et marked for mere inteligente devices der kan mere, netop fordi der i nogle tilfælde er brug for mere.

10. november 2015 kl. 11:40
Trine Bramsen taler ud: Nødvendigt at prikke til fordomme med kække metoder

Trine har i det mindste fået startet en debat - dog ikke den debat hun ønskede, men en debat om hendes budskab, levering af samme og (manglende?) evner til at føle hvornår man skal skifte kurs/budskab.

Jeg vidste ikke hvem Trine Brahmsen var før høringen om evalg, hvor hun i øvrigt opførte sig på samme måde - som en elefant i en glasbutik. Det er ikke en heldig måde at starte et bekendtskab på, det er op ad bakke fra starten. Desværre har trine sluppet bremsen og glemt at koble til.

Hun siger indlægget er skrevet med et glimt i øjet. Ude i den virkelige verden skal man kende hinanden ret godt og derudover være på god fod med hinanden før den slags ikke bliver tolket som en fornærmelse med den slags ytringer hun er kommet med. Trine fejler på begge punkter. Det kan godt være hun selv mener hun kender "os" IT folk, og selv tror hun generelt set er på god fod med os. Det er dog kke den fremherskende holdning hos den gruppe hun skal repræsentere.

I skolegården må man ikke drille eller kalde folk navne. Hvis man gør det alligevel og bliver fanget, skal man sige undskyld. Desværre er drillerier og en undskyldning stadigt drillerier. Der kan trækkes en lige linie herfra til denne debat. Det er ikke godt nok at sige "det var bare for sjov". Hvis man er en idiot der bagefter siger: "det var bare for sjov", er man stadig en idiot.

Jeg synes ikke nødvendigvis at Trine bør sige undskyld. Jeg ville egentlig hellere have hun holdt sin mund, indtil hun havde fundet ud af hvad der er op og ned og kan sige noget, der er nogenlunde konsensus om er fornuftigt.

6. august 2013 kl. 10:59
Haves: Skod ADSL linje. Ønskes: Virtuel server

Hetzner.de har både vps og dedikerede servere. De reagerer hurtigt når man en sjælden gang har brug for dem. Det koster dog lidt latency at komme derned Hvis det skal være i danmark har jeg haft gode erfaringer med cloud.dk og meebox der begge bruger netgroups løsning.

Jeg har selv en hetzner maskine (mest af historiske grunde) og en cloud.dk vps

22. maj 2013 kl. 18:54
Derfor skal vi afprøve e-valg

Fordelen ved det system vi har i dag er at det er nemt at gennemskue og forklare for jævne folk. Jeg kommer fra det yderste af nordjylland og der kunne selv den mest ordblinde og jordbundne bonde forstå valghandlingen og gennemskue at det var sikkert og at der ikke kunne snydes uden hele valgstedet havde rottet sig sammen (og soc.dem. og venstre ville ALDRIG) Med et e-valg med en stemmemaskine går den gennemskuelighed ud af døren. Det kan godt være der vil være et papirspor, men det er såvidt jeg har forstået kun som backup. Det primære optællingssystem er dermed elektronisk og gemt væk fra menig mand. Landmand Jensen har ikke længere en ærlig chance for at gennemskue hvad der sker. Jeg tror på at gennemskueligheden i vores valg er en af de faktorer der er med til at sikre, at folk nemmere accepterer et valg de ikke nødvendigvis er enige i.

De lavpraktiske problemer - især i forbindelse med at sikre blinde anonyme valg - kan sagtens klares på andre måder end med elektronik. For eksempel ved at at indlægge en normal stemmeseddel i en plastikramme med teksten i braille-from udenpå.

Hurtigere stemmeoptælling er i min verden simpelthen ikke et gyldigt argument. Der er ingen der tager skade af at måtte vente et par timer eller dage på det endelige resultat. Det er naturligvis ikke rart at vide om man er inde eller ude hvis man er på valg, men jeg mener helt klart at valgsystemet skal indrettes efter vælgerne tillid og ikke efter komforten for de opstillede.

Mht til blanke og ugyldige stemmer mener jeg at have set en opgørelse der viste at de udgjorde så få i forhold til de øvrige resultater at de var ligegyldige.

8. februar 2013 kl. 12:18
Første debat i Folketinget om e-valg: Bare rolig, det er et lukket, elektronisk kredsløb

Er problemet med braille-sedler så stort, så kunne man jo overveje at lave brailleskrift på alle valgsedler. Så er vi ude over det problem.

Der har også været forslag fremme om en braille skema man kunne lægge over den. Den kan udformes i form af en fast solid plastik-ramme, som de tilforordnede kunne lægge stemmesedlen ind i. Der kunne være et hul i plastikrammen der hvor krydset skal sættes. Stemmesedlen skal nemt kunne pilles ud efter krydset er sat, så det kan ske i stemmeboksen. Jeg vil tro at stemmer afgivet på den måde vil have en lavere grad af ugyldige stemmer end ellers, da det vil være muligt at konstruere den på en måde så den eneste del af stemmesedlen der er synlig er der hvor der kan sættes kryds. Det må være nok med en eller to rammer pr valgsted. De vil naturligvis skulle laves fra valg til valg, men jeg kan ikke forestille mig det vil være voldsomt dyrt. Det er trods alt kun plastik.

7. februar 2013 kl. 18:33
Vrede it-folk tvinger politikere til ekspertmøde om e-valg

Thomas Jensen: "Jeg kan ikke se han har rykket sig en millimeter..." Han er politiker - selvfølgelig har han ikke det. Hans job er at have en holdning... Det er egentlig også ligemeget om han rykker sig på punktet OM der skal arbejdes hen imod evalg eller ej. Det der betyder noget er at han er åben overfor at høre på både kritik (naturligvis konstruktiv) der går imod ham og med ham.

Når nu der tilsyneladende er en politisk vilje til at gå i retning af evalg, så er det vores rolle som teknisk kompetente IT professionelle, at sørge for at det sker på den bedst mulige måde, hvis vi ikke kan overbevise politikkerne om at det er en dårlig ide i det hele taget.

Jeg er sikker på at hvis du møder op til høringen vil du have mulighed for at blive hørt. Hvis dine argumenter er fremsat klart og tydeligt bliver de næste med sikkerhed også overvejet. Der er dog ingen garantier for om det ændrer retning eller vej for nogen...

20. december 2012 kl. 15:21
Europæisk IPv4-pulje er tom: Rationeringen er begyndt

Carsten Olesen: Njaaarh - for internetudbyder, virksomheder og alle større installationer er der en del mere at tage hansyn til end "bare en software opgradering". Software skal testes og afprøves over en periode for at se om den er fri for bugs. Meget firmware har ikke IPv6 support endnu og hvis det har er det ikke nødvendigvis alle features. Leverandørerne af de store kasser er ret godt med ligesom mange open source projekter ogå er.Det store problem lige pt på formware siden er CPE udstyret der ikke kan. Udover softwaren vil der også nogle steder skulle investeres i og udskiftes hardware. De projekter kan være store og komplekse og kan derfor tage lang tid. Bestillingssystemer, faktureringssystemer og andre kundevendte systemer skal også opgraderes til at kunne håndtere IPv6 - især hvis man som hos fullrate kan klare en del IP admin selv via deres selvbetjeningssystem. Managementplatforme og overvågningssystemer skal også have en omgang - i det mindste for at opgradere til nyeste version - det kan også være en ret stor omgang hvis det er længe siden sidst. Noget så simpelt som en excel-template der laver lidt formatering af IP adresser skal også laves om. De folk der planlægger, udruller og drifter tingene i det daglige skal uddannes. Forhåbentlig skal slutbrugeren ikke vide så meget nyt, men vi slipper nok ikke helt for at lægge en indsats der også.

Så - der er lidt mere and "bare..." Der er mange små ting og nogle store. Sammenlagt er det en kæmpe opgave før vi er "færdige". Det er ikke ualmindeligt at opgraderingsprogrammer af den størrelsesorden kan tage over 5 år at gennemføre. Det er derfor vi er nogen der råber, at der på et tidspunkt kommer en stor ulv... Vi siger ikke den kommer lige nu, men hvis man ikke allerede er begyndt at tænke bare lidt over IPv6, så er man bagud...

-Lasse-

17. september 2012 kl. 14:48
Bornholmske betjente: Polsag kunne skære en uge af opklaringstiden

Umiddelbart vil jeg gætte på at man godt kunne have moderniseret POLSAS hvis man havde smidt 400 mio efter det over de sidste 7 år (eller hvor længe de nu har fantaseret om POLSAG). POLSAS er trods alt en mainframebaseret databaseapplikation. Jeg tror ligefrem man ville have kunnet lave noget snedigt integration til web i den tid.

Lad mig se. Hvilke andre selskaber bruger CSC som leverandør på "lignende" systemer der faktisk fungerer fornuftigt (for ikke at sige godt) Jeg kan umiddelbart komme i tanke SKAT og SAS.

Verden er naturligvis ikke så simpel, men den bør heller ikke være så dum og kompleks som POLSAG.

6. februar 2012 kl. 22:28
Ved du, hvorfor dit it-projekt blev en fiasko?

Jeg har oplevet det samme. Egentlig synes jeg det er OK der er en grænse. Det er bare enormt belastende og irriterende at man først får det at vide når man HAR trykket på submit knappen og derefter skal skrive det om. En simpel tekst og en tæller der løbende tæller tegn ville gøre det langt mere brugervenligt.

4. marts 2011 kl. 13:38
Nu sker det: De sidste IPv4-adresser er blevet delt ud

Men kan sagtens "sælge en IPadresse videre". Der er intet i RIPEs regler der forbyder dig at indgå en aftale med en der har IPv4 adresser til overs om at du får leveret en eller flere af dem via en tunnel til dit netværk - det kan være både en L2 og en L3 tunnel, en IPsec eller for den sags skyld en NAT af din RFC1918 adresse.

2. februar 2011 kl. 23:43
Mystisk svartids-problem plager Folketingets hjemmeside

Enig - at kaste Varnish efter et ikke-identificeret sporadisk svartidsproblem er ren symptombehandling.</p>
<p>Nej, det er driftsplanlægning.

Såfremt Varnish nemt hurtigt og gratis kan få problemet til - tilsyneladende - at gå væk, vil det da være en god workaround. Så vil man kunne fejlsøge i fred og ro fra bagsiden eller lukke direkte op for offentligheden på et tidspunkt der ikke er vildt upassende, hvis det kræver højt load at fremprovokere fejlen.

14. april 2010 kl. 19:55
Open office-kommuner vil tabe stort på dobbelte dokumentstandarder

Mit første møde med avancerede funktioner i tesbehandlingsprogrammer var brevfletning. Det var i InterWord på min Amiga tilbage i 1987. Det næste større skridt (ihvertfald det der gav mig en lille åbenbaring), var autogenererede indholdsfortegnelser og fodnoter. Det var i WordPerfect 6.1 til DOS i 1994. Derefter OLE integration (indlejrede excel filer og grafer) i MS Word til Windows 3.11 i 1996 og kommentar/proof-reading funktioner i MS Word 2003 i 2004.

Siden da har jeg ikke haft brug for at lære flere avancerede funktioner for at have dækket mit behov. Jeg skriver jævnligt 80-120 siders dokumenter med input fra mange parter, så jeg er ude over

Er der venligst nogen der kan oplyse hvilke andre funktioner som OOXML eller for den sags skyld ODF kommer med som er så nødvendige for kommunikationen mellem almindelige mennesker og det offentlige? Internt i det offentlige er der muligvis nogle mere krævende brugere og større krav. Såvidt jeg husker denne diskussion er det dog primært i mødet med borgerne der er et krav om at kunne modtage det ene, det andet eller begge formater. (Frit fra hukommelsen - jeg tager sikkert fejl)

Nogle af de ting jeg har listet er funktioner i programmet og ikke i formattet. De fleste ting kan sågar laves i et RTF dokument (der i øvrigt er det format jeg personligt har haft færrest problemer med nogensinde - alle tekstbehandlingsprogrammer jeg er kommet på tværs af har læst og skrevet det uden problemer, på tværs af platforme sålænge jar kan huske - i denne sammenhæng går min hukommelse til ca 1987.

I øvrigt - hvis en kommune formater sig til at gå med OOo og skal kunne modtage OOXML er der vel intet der forhindrer dem i at have en konverter bygget ind i det system der alligevel skal modtage og behandle de modtagne mails. Konverteren kunne for den sags skyld være en af de mange arbejdsløse i jobtræning.

26. november 2009 kl. 22:33