Kristian Klausen

Nu er det de færreste bøder, der kommersom følge af en dom. Fx er det ikke de færreste fartbøder, der kommer forbi domstolene, og der bliver udstedt en mængde administrative bøder andre steder. Hvis man accepterer bøderne, er sagen afsluttet, og ellers går sagen til en domstol.

§ 42. Skønnes en overtrædelse af denne lov eller databeskyttelsesforordningen eller regler, der er udstedt i medfør af loven, ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Datatilsynet i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i bødeforelægget angivet bøde.</p>
<p>Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.</p>
<p>Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Det er nærmere beskrevet i bemærkningerne:

2.8.3.9. Med lovforslagets § 42 foreslås det, at Datatilsynet bemyndiges til i sager om overtrædelse af lovforslaget, databeskyttelsesforordningen eller regler udstedt i medfør af loven at udstede administrative bødeforelæg, hvis sagerne er ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål.</p>
<p>Forslaget har til hensigt at indføre mulighed for en hurtig og enkel afslutning af en strafsanktioneret databeskyttelsessag.</p>
<p>Forslaget giver således Datatilsynet kompetence til at afslutte en sag ved udstedelse af et administrativt bødeforelæg. Forslaget retter sig kun mod sager, hvor den dataansvarlige eller databehandleren tilstår det strafbare forhold. Det er desuden en forudsætning, at sagen er egnet hertil, dvs. ukomplicerede sager uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. Det er endvidere en forudsætning, at der i retspraksis er fastlagt et tilstrækkeligt præcist bødeniveau for den pågældende overtrædelse.</p>
<p>Som eksempler på sager, der kan anses for egnede til at blive afsluttet ved udstedelse af et administrativt bødeforlæg, kan nævnes sager om utilsigtet offentliggørelse af oplysninger på internettet. Sådanne sager er karakteriseret ved, at man ved en fejl er kommet til at offentliggøre oplysninger på internettet. Det bemærkes, at der her forventes et større antal ensartede sager. Bestemmelsen kan også tænkes anvendt i sager om overtrædelse af reglerne om de registreredes rettigheder, såsom f.eks. overtrædelse af oplysningspligten, ligesom den vil kunne anvendes i øvrige egnede overtrædelsessager.</p>
<p>I tilfælde, hvor den, der har begået overtrædelsen ikke erklærer sig rede til at betale bøden inden en nærmere angivet frist, vil domstolene afgøre bødespørgsmålet. I sådanne tilfælde vil Datatilsynet skulle indgive politianmeldelse sammen med en redegørelse for tilsynsmyndighedens vurdering, herunder niveauet for bøden. Der henvises i den forbindelse til betænkningen, s. 934-937.</p>
<p>Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 42 og de specielle bemærkninger hertil.

Jeg bider mærke i: Det er endvidere en forudsætning, at der i retspraksis er fastlagt et tilstrækkeligt præcist bødeniveau for den pågældende overtrædelse., hvilket kan forklare hvorfor vi endnu ikke har set bødeforlæg, da der ikke findes en retspraksis (endnu).

Så CopyDan sagsøger staten, fordi staten ikke har konfiskeret nok af andre folks penge og uddelt til kunstnere, der finder det under deres værdighed at tjene pengene selv - hvor frastødende kan det blive?

Mere præcist 5(2)(b)

b) reproduktioner på <strong>ethvert medium</strong> foretaget af en fysisk person til privat brug og til formål, der hverken direkte eller indirekte er kommercielle, forudsat at rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation, i forbindelse med hvilken der tages hensyn til anvendelse eller ikke-anvendelse af de i artikel 6 nævnte tekniske foranstaltninger på det pågældende værk eller den pågældende frembringelse

Normalt er jeg ikke fan af, at man ikke kan vinde over staten i retssystemet, men lige i den her situation virker det egentlig fint nok.

Fungerer det ikke sådan på IOS ?

Er der nogen der ved hvor jeg kan læse om forskellen imellem EUs og Frankrigs (specifikke betaling for indhold) krav?

Forslaget kan findes her: https://www.accc.gov.au/system/files/Exposure%20Draft%20Bill%20-%20TREASURY%20LAWS%20AMENDENT%20%28NEWS%20MEDIA%20AND%20DIGITAL%20PLATFORMS%20MANDATORY%20BARGAINING%20CODE%29%20BILL%202020.pdf.

Så vidt jeg ved forholder Schrems II-dommen sig ikke direkte til CLOUD Act, i følge den kompetente Jesper Lund (fra IT-Politisk Forening) strider den dog imod GDPR artikel 48.

Hvis vi ser bort fra CLOUD Act og antager at det amerikanske DevOp team ikke kan tilgå data i de europæiske datacentre, så burde det være muligt at overholde GDPR (så vidt jeg har forstået).

Jeg kan have min tvivl ift. "DevOp-teamet", men den eneste måde at blive klogere på det og CLOUD Act, er nok ved at nogen indleder en sag.

Mnja... Økonomi er reelt set bagvendt for alle ved at man ikke kan køre billigere end på eget jern - man betaler KASSEN for Amazons og Microsofts tjenester.

Det som er problemet er at ma stedet for at betale til "cloud" skal frem og betale løn, licenser og hardware og det er jo så komplekst.

Men lad os se om der kommer noget håndhævelse på et tidspunkt eller om de er "too big to fail".

For de intreserede er Lakeside rapport et kig værd.

Deres anbefaling:

Lakesides primære anbefaling er derfor, at parterne på sundhedsområdet iværksætter en umiddelbar og relativ billig sikring af sundhedskortet (som beskrevet i afsnit 3.2.1, dvs. med QR-kode, løbenummer, spærreliste men uden billede og øvrige sikringstiltag). Samtidig etableres der en tilsvarende digital løsning (som beskrevet i afsnit 4.2”Det Digitale Sundhedskortmed optionelt billede”). Den digitale løsning kan udvikles og implementeres umiddelbart, mens muligheder for ændringer i det fysiske kort kan afhænge af den kontrakt, der pt. er indgået og måske først kan implementeres ved næste kontraktperiode.
Parallelt med dette anbefaler Lakeside, at Sundhedsministeriet går i dialog med øvrige relevante ressortområder, med henblik på at afdække mulighederne for udvikling af et egentligt dansk nationalt identitetskort (fysisk ogdigitalt). Hvis dette udvikles, vurderes det, at sundhedskortet helt kan udfases uden større negative konsekvenser for sundhedsområdet hhv. sekundære anvendelser.

Zoo sendte følgende ud:

Softwareingeniøren har udelukkende påpeget den potentielle sårbarhed, som nu er blevet lukket. Dine medlemsoplysninger har derfor ikke været delt eller på anden måde være kompromitteret.

Datatilsynet lægger til grund, at Zoos konklusion om, at der ikke er sket misbrug af sårbarheden i log-in, bygger på en undersøgelse af logfiler fra værktøjet Analytics, som viser, at i perioden 25. maj 2018 til 3. januar 2020, har der været 12468 sessioner totalt og medlemsdata er tilgået 44328 gange. Endvidere lægger Zoo vægt på, at ingen årskortholdere har meldt om uautoriserede ændringer i deres data.

Google Analytics er så vidt jeg ved en ren client-side ting, så det kan man jo ikke konkludere noget på.

Datatilsynet er heller ikke helt tilfreds:

Det er Datatilsynets vurdering, at de omtalte logfiler primært fokuserer på den ordinære brugeradfærd, og efter tilsynets opfattelse ikke er udtryk for en undersøgelse, der er optimeret til at opdage eventuelt misbrug. Datatilsynet er af den opfattelse, at der også i situationer hvor brugsmønsteret forekommer normalt, kan foreligge en misbrugssituation. Det er altså ikke muligt – alene på denne baggrund – at konkludere, at den potentielle mulighed for uautoriseret adgang ikke er udnyttet. Uautoriseret adgang til oplysninger kan ske på en måde, der ikke vækker opsigt, fordi den ligner normal datatrafik, og dermed ikke opdages ved en undersøgelse, som den af Zoo beskrevne.</p>
<p>[...]</p>
<p>Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at de øvrige registreredes er blevet udsat for en øget konkret risiko gennem de oplysninger Zoo selv har offentliggjort (hjemmesideteksten), idet disse registrerede fejlagtigt kunne tro at deres oplysninger ikke var i nogen fare for at have været kompromitteret. Det følger af princippet i databeskyttelsesforordnings artikel 5, stk. 1, litra a, at princippet om rimelig og gennemsigtig behandling tilsiger, at fejlagtigt eller ikke fyldestgørende givet information berigtiges, dette uanset om risikoen for de registreredes rettigheder måtte være høj eller ej.

Hvorfor skal jeg overhovedet medbringe mit kørekort? Det eneste problem jeg kan se ved at politiet bare kunne slå det op pr. CPR, er at de mister dummebødeindtægterne.

Det kan den muligvis - men det bliver ret hurtigt fyldt op, når man tester på 1 Gbit/s hastighed :)

For domæner der ikke bruges til mail, er det også værd at sætte en "Null MX":

example.com. IN MX 0 "."

På forsiden står der:

Danske websites udsættes for ca. 20.000.000 hackerangreb årligt. <strong>Du risikerer at miste din identitet pa nettet – og i værste fald hele dit forretningsgrundlag, hvis nettet er kritisk for din virksomhed.</strong>

De har godt nok deres VID-service, men for et personligt domæne virker det som en forholdsvis dyr og tung løsning (nu når alle andre kan tilbyde let og simpel 2FA gratis). 2FA er så vidt jeg forstået dog i deres roadmap, og har været det i 2+ år, så de får det forhåbentlig implementeret inden for en overskuelig årrække.

Der er en fin beskrivelse af hvordan Apple Pay fungerer her: https://www.freecodecamp.org/news/how-apple-pay-works-under-the-hood-8c3978238324/. Det lyder dog til, at brugeren stadig kan trackes dog ikke på kortnummeret men det såkaldte "Device Account Number".

Nogen bedre forslag?

Jodel, hvor man kan skrive om stort og småt "anonymt", har fået flere at politikerne op af stolene (DR, TV2). Nogen af dem snakker sågar om at lukke det (spørgsmål 120 og 121 i Retsudvalget) og andre mener:

Jan E. Jørgensen (V) mener, at det bør være forbudt at optræde anonymt eller udgive sig for at være en anden på nettet, »men om det er praktisk muligt at gennemføre, ved jeg ikke«.

Det lyder dog ikke til, at der er indgivet nogen politianmeldelser (endnu?):

Rigspolitiet oplyser, at man ikke har modtaget anmeldelser om Jodel på politiets digitale anmeldelsesplatform.

Som flere af jer er inde på, så er der ikke nogen let løsning. At stille medierne helt eller delvist til ansvar, er jeg dog ikke sikker på er den rette vej at gå (i første omgang). Som Jacob Mchangama fra den juridiske tænketank Justitia forklarer det:

Jacob Mchangama har ikke den perfekte løsning på udfordringen med, hvad der bliver skrevet på de sociale medier - også selv om der er "meget møg" på dem.</p>
<p>Men i stedet for at føre kontrol med internettet, burde vi satse på mere transparens hos platformene, og at domstolene kan behandle injurierende indhold, lyder det.</p>
<p>- Og så må vi finde os i, at vi en gang imellem støder på indhold, vi er uenige i, siger han.</p>
<p>- Ellers kommer vi til et punkt, hvor internettet kun er kattevideoer, ligegyldige opslag og historier fra traditionelle medier. I bund og grund ville vi få en amputeret offentlig debat, siger han.

Det er en udbredt misforståelse, at det kurerer alle problemer med tidszoner og sommertid at persistere alting som UTC, og kun betragte lokal tid som en præsentationsdetalje. Det holder bare ikke i praksis.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort et notat med tal for de 25 mest søgte uddannelser: https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/2020/sogningen-til-de-videregaende-uddannelser-pr-5-juli-2020.pdf

Ikke i vores firma og formodentlig hellere ikke hos de to andre der er repræsenteret her.

Når det så er sagt, så har retspraksis i mange år været at oplysningerne bare blev udleveret. Jeg antager dog at det har ændret sig siden Telia og Telenor tog kampen op.

Det er i øvrigt nu ulovligt på grund af GDPR.

Jeg kommer sådan til at tænke på Danske Banks nedbrud i 2003, der varede fem dage.

Har man en plan hvis det skulle ske igen, hvis en af de andre SIFI'er skulle få et længere driftsnedbrud eller hvis de ligefrem mistede data? Det er ret skræmmende at tænke på de potentielle konsekvenser.

som at ændre whitelist/blacklist til allow/deny og alle de andre</p>
<p>hvordan mon så det går for alt det andet.</p>
<p>Ret det , kom videre , vi er også hold op med at sige "Guys" til alle ikke ?</p>
<p>Og Ja gør det stadig selv men forskellen er at nu er det en fejl der bliver rettet istedet for ignoreret

Så reelt set er vi ude i en diskussion om hvor grænsen går, eller om vi bare skal acceptere at sproget kan virke stødende.

så er det vist ikke ualmindeligt, at man først får løsningen til at køre. Dernæst ser man på, hvor godt den faktisk kører. Det er måske rimeligt nok, en programmørtime er ret dyr sammenlignet med maskintid. Især maskintid på andres maskiner. Det vil også være fjollet at optimere på en rutine, man TROR er tung, men som faktisk betyder meget lidt i det samlede regnskab for køretid/strømforbrug.

Programmers waste enormous amounts of time thinking about, or worrying about, the speed of noncritical parts of their programs, and these attempts at efficiency actually have a strong negative impact when debugging and maintenance are considered. We should forget about small efficiencies, say about 97% of the time: premature optimization is the root of all evil. Yet we should not pass up our opportunities in that critical 3%.