Obligatorisk xkcd:
Det er vel bare som kreditforeningerne og bidragssatser.
Jeg købte mine solceller af det lokale elselskab, men jeg læste også lovgivningen, så jeg er ikke så overrasket. Jeg læser også altid bankernes "almindelige forretningsbetingelser" som burde hedde "ualmindelige forretningsbetingelser dikteret af banken".
Bemærk at almindelige forbrugere vel nu skal forvente en lavere abonnementsbetaling eller tarif, når der kommer flere indtægter fra os "solcellebaroner". Nej vel?
Jeg tror vi er nogle stykker som med vilje løber ind i 6 kW begrænsningen på hvad solcelleinverterne må levere. En batteripakke der kunne gemme den "afskårne top" af produktionen og så levere den tilbage, når solen gik ned eller bag en sky, ville måske godt kunne betale sig.
Lidt mindre lakonisk forklaring: Hvis man lægger solcellepaneler op, der kan levere fx 7 kW, så leverer de i gråvejr måske en halv kW ekstra i forhold til at nøjes med 6 kW. Til gengæld kan man så ikke bruge den ekstra kW til noget, når der er fuld sol, fordi nettomålerordningen kræver at man højst kan levere 6 kW til nettet.
Men Powerwall er nok ikke specielt konstrueret til det danske afgiftsystem, så jeg ved ikke hvor nemt/billigt det ville være.
Og det er jo præcis derfor at der er brugt megen kløgt i tidens løb på at designe valgdistrikterne.
Den bog, jeg nævnte lidt tidligere, har også lidt om briternes problemer med a-kraft. De havde håbet at få en eksportsucces, men i stedet lavede hver gruppe/firma sin særlige slags prototype reaktor, som aldrig rigtig blev modnet til noget, man kunne eksportere.
Den nylige artikel om kinesisk atomkraft siger også ret tydeligt at det ikke er sjovt at have et virvar af forskellige typer. Ikke at jeg vil bremse entusiasmen, men i stedet for at se thoriumreaktorer som den nye smarte måde at lave fremtidens reaktorer på, så kunne jeg godt være pessimist nok til bare at se det som reaktortype n+1.
Og 1 er måske endda lavt sat (Brayton/Rankine).
Det er altså ikke et fysikproblem om der skal ligge et a-kraftværk ved Gyllingnæs. Jeg bliver lidt træt hver gang ikke-entusiasme overfor a-kraft bliver mødt med en holdning om at man nok ikke er så god til fysik og nu skal de kloge fysikere nok forklare at xxx ikke er spor farligt og at man er dum, hvis man tror det.
Der er forresten for nyligt kommet en glimrende bog: Forandringens vinde : nye teknologihistorier der blandt andet omhandler hvorfor Danmark aldrig fik atomkraft. Anbefalet læsning!
Jeg gætter på at strukket kommer med i næste udgave. I min familie er det "bedte", der er ved at udkonkurrere "bad". I forrige generation var det "gravede" og "galede" der slog "grov" og "gol" af pinden. Og Bumerang og Bulevard er også afløst af "ukorrekte" og "moderne" stavemåder. Hvis vi endelig skal læse korrektur, så står der "filtrerede" et sted, hvor "filtrede" nok var meningen. Men send dog en mail til Christian i stedet for :-)
Jeg synes desværre længe at de har været der, hvor de kan bruges som checkliste.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/vaersgo-hr-minister-saa-gak-gak-er-rejsekortet/5315043
Enig med Torben langt hen ad vejen. Min pointe var blot at det kunne være at det nogle gange var smart at have mere end en taktik. Hvis jeg husker ret, så har perls virtuelle maskine det med at gemme mere end en repræsentation af et objekt internt, så hvis nu man både regner med begrænsede decimaltal mindst lige så godt som en lommeregner ville gøre det og med fx også en brøk og en kædebrøksrepræsentation, så kunne det være at man endte med noget fiksere. Fx at 1/3 * 3 faktisk gav 1.
Et af problemerne er at de første, der prøver med den slags, garanteret render i endnu flere bugs end dem, der bare laver truncate til 13 cifre af (1/3 * 3).
Men hvis man kan putte en lille del af Mathematica ind under motorhjelmen, så er der mange sjove ting, man kan, Fx:
Recognize[3.65028153987288474520, 4, x] 9 - 14 x^2 + x^4
Dvs at Mathematica kan genkende 3.65028153987288474520... som en rod i et pænt fjerdegradspolynomium bare man giver den et hint om at det max er en fjerdegradsligning, man har med at gøre.
Når man har set den slags, så gør det ondt at se 1/3 * 3 - 1 = 1.03 * 10^-15
Enig med Boris. Det datalogisk interessante er da at finde ud af hvad brugeren ville forvente af resultat og så sørge for at programmet leverer det. Fx i javascript er det slet ikke noget trivielt problem og afrunding/trunkering af IEEE floating point formater er ret sikkert det helt forkerte sted at lede efter løsningen.
o * x^3 + 1 * x^2 + (-2) * x - 0 er helt fint som debug output, men en bruger vil med rette forvente at få x^2 - 2x at se i stedet for.
Man kan også sagtens få rigtige lommeregnere til at vise grænserne for deres præcision, men lommeregneren i Android 5.0 Lollipop har forhåbentlig lidt flere resourcer at trække på, så den burde faktisk kunne programmeres til at lave færre af den slags underligheder end en rigtig lommeregner. På den anden side kan jeg måske godt forstå den projektleder, der foretrækker at et tryk på + bliver til noget med at lave kald af + i stedet for et kald af et eller andet hjemmestrikket og indviklet kode med de muligheder for at gemme på superobskure fejl, det giver.
Jeg tror ikke at IEEE floats er lavet med lommeregnerapplikationer som mål, så det undrer ikke at det ikke er godt til det. Det interessante spørgsmål er om der findes tilsvarende veldokumenterede og velprogrammerede standarder for "lommeregnertal" eller hvad vi nu skal kalde det.
Også enig. Men gad vide hvad der sker på Black Friday, når alle netbutikker en dag ligger i skyen og liiiige den dag har brug for x200 kapacitet alle sammen? Men det passer måske meget godt med at de netbutikker der ikke holder Black Friday ligger helt døde? Nogen, der ved om den slags peaks for detailhandelen overhovedet kan ses på load i de helt store datacentre?
Det pudsige er jo at der ikke er noget reelt valg. Hvis man køber en AEG tørretumbler, så har man også automatisk købt deres indfiltrede filtersystem. Hvis man køber en emhætte, fordi den er pæn, så har man også købt deres måde at gøre den ren på (evt ingen).
Det sker at etellerandet produkt er så åndsvagt at betjene at man bare opgiver (jeg kommer her til at tænke på en Kirk DECT telefon), men vi har jo vænnet os til at leve med at fx fjernsynet har 789 knapper på fjernbetjeningen, men det er ok, for vi bruger alligevel kun on/off og kanalvælger og det er trods alt svært at f.... helt op.
Fabrikanternes problem opstår først, når det er en vare, som folk køber mange gange. Så gider man ikke plastikposer der ikke kan hives fra hinanden, printere der dør efter garanti + 2 dage, (ekko)sko med selvsmudrende såler, forsendelsesfirmaer der aktiv modarbejder kunder, osv og begynder aktivt at undgå et bestemt mærke.
Faktisk er de fleste mennesker ret tolerante overfor småkiksede produkter, men de bliver typisk glade, når de møder en undtagelse til den gode side. Det er derfor Apple har så stor succes og kan tage sig godt betalt ved kasse et.
En vandhane, der kræver brugsanvisning, er et klassisk eksempel på et kiks. På samme måde er Bramidans forenkling af brugergrænsefladen en succes. Det er et spørgsmål om indstilling og jeg tror at ingeniører er glimrende til at tænke på Bramidan-måden, hvis det er sådan virksomhedens ånd er. Så må de bygge en quadrokopter med paraplyeffekt i fritiden, hvis de får abstinenser :-)
Rasmus har selvfølgelig også ret i at det er rart selv at kunne personalisere sine dimser, men det er glasur på kagen. Kagen skal helst kunne spises uden glasur.
Hvis det bare er for at have en undskyldning for at købe en quadrocopter, så monter den med propellerne pegende opad i stedet for nedad, drop paraplyen og sæt den på en hat i stedet. Så kan den blæse regndråberne væk og naboerne er ikke i fare.
Når du så har konstateret at det ikke virker så godt, så har du den ønskede quadrocopter fri til alverdens andre eksperimenter.
Tænk på ejeraftalen som en faldskærm. Det er meget rarere at have på plads inden man tager op i flyveren og forhåbentlig får man ikke brug for den.
Vi var to familier, der købte hus sammen på et tidspunkt og den samejeoverenskomst, vi fik lavet med blåt blæk og advokatmedvirken var glimrende at have som "fall-back", da samejet på et tidspunkt skulle skilles ad igen. Man kan altid vælge at fravige sådant et stykke papir, hvis man er enige. Hvis nogen føler sig klemt eller bare er utryg ved situationen, så sikrer aftalen at man ved hvordan man gør, hvis der ikke er enighed.
er det lidt betryggende at Sellafield ikke er på Streetview :-)
Jeg tror du tænker på novellen:
"Hal Draper: MS fndt på bt" handler om overdreven trang til at gøre ting mindre og indeksere og indeksere i mange niveauer.
Du kan finde den i antologien "Det sidste spørgsmål og andre historier" udgivet i 1973. Den er sikkert også at finde på et eller andet .ru arkiv :-) Den er stadig ret sjov at læse.
#Uffe: Kan du ikke prøve at snakke lidt mindre, så du kan høre, hvad vi andre siger?
Alle de her analogier med burgere er lidt trættende at høre på. Har du en religion, der tilsiger at fx Eriks ide med et skrabelod er strengt forbudt?
Jeg undrer mig forresten over at hardwareproducenterne er så ligeglade med det kundesegment, vi snakker om her. Jeg har flere gange beholdt tegnebogen i lommen efter at have læst anmeldelser om hvor håbløst det er at lægge linux på nogle af de her dimser. (Og meget af bøvlet er jo noget, der er gjort med vilje for at låse dimsen til kun at køre windows).
Kai Birger Nielsen