Lars Remmen

Læge og blogger: Sundhedsplatformen ligner en IT-katastrofe under opsejling

Hvad var lærene utilfredse med dengang, de ikke havde sparet nok over i fagforeningskasserne så de blev tvunget til at acceptere den nye overenskomst.</p>
<p>De fik løn for 37 timer i ugen, hvoraf måske 10 af dem var forberedelse derhjemme, som de sikkert kun bruge 2 timer på.
Dette var ikke den kritik som de råbte højt op om, fordi så er der ingen der ville holde med dem.

Når man gerne vil sammenligne en ting med en anden, så kræver det, at man rent faktisk ved noget om det man sammenligner med og ikke bare udstiller sin uvidenhed og sine fordomme.

/Lars

28. februar 2017 kl. 20:13
Forsker: Lærerne bliver sat til vægs af eleverne, når programmering kommer på skemaet

Det er simpelthen pinligt at læse, det der.

De fleste lærere kan da tilegne sig den viden hvis materialer og tid er til stede.

Det eneste der er pinligt er, at du udtaler dig om noget du tydeligvis ikke har forstand på.

3. november 2016 kl. 19:23
Drop iPad i skolerne

Man kan give lærerne skylden, <em>men de har dårligt nok forstået værdien af social media eller hvad der ellers sker på IT området, fordi de ikke er vokset op en smartphone eller tablet</em>.

(Min fremhævelse)

Og hvor ved du så det fra?

Der er mange lærere, som arbejder meget med at inddrage IT i undervisningen. Billeder, film, lyd, Hour of Code, podcasting, blogging, sociale netværk m.m. Altsammen for at eleverne skal blive bedre til skolefagene. Det hele bliver, set herfra, bare forsinket/forhindret af de netværk, som de IT-professionelle har ansvaret for...

26. maj 2015 kl. 13:36
Drop iPad i skolerne

Ja. Ikke lavet lektier. Sørg for at børnene kommer ud for at lave noget andet end skolearbejde. Spille fodbold, klatre i træer, spille et instrument, redigere video, tage billeder. Noget som interesserer dem. Det er vigtigt.

Børn i overbygningen går 35 klokketimer i skole. Hvis ikke vi kan lære dem det de skal lære på den tid, så gør vi noget seriøst forkert! IT eller ej.

18. maj 2015 kl. 21:44
Drop iPad i skolerne

Før man begynder at skrive om hvad (folke)skolen skal tage sig af IT-mæssigt kan man lige læse http://www.emu.dk/modul/it-og-medier-0

IT skal mest af alt betragtes som en (af flere) metoder til at eleverne tilegner sig kundskaber indenfor de almindelige skolefag - dansk, matematik, biologi osv.

Meget vil være vundet i skolen hvis forældre lærte deres børn hvordan man opfører sig overfor andre og at man gør hvad de voksne i skolen siger. Og hvis forældrene så også sørger for, at børnene er veludhvilede, har fået morgenmad, har madpakke med, at tasken er pakket og at der ikke er lavet lektier, så er vi nået langt.

18. maj 2015 kl. 13:47
Forening: BYOD i folkeskolen er et problem

Der er mange gode grunde til at holde sig væk fra BYOD. Nok om det.

Men holdninger om, at der ikke skal være en maskine til hver elev er usaglige. Der er ting som en bog gør rigtigt godt. Papir og blyant er godt til noget og en computer til noget tredie.

Der giver ingen mening, at vi udstyrer børnene med bøger, skriveredskaber og papir, som de har adgang til hele tiden, men kun har mulighed for at bruge computere ind i mellem. Eleverne skal have adgang til de værktøjer som giver mening!

Og så har vi i øvrigt ikke verden ubetingede dyreste grundskole...

5. oktober 2014 kl. 20:07
Far - hvorfor underviser skolen ikke i programmering?

Hvad skulle der til?

Jeg mener at han brugte Photon Browser.

3. april 2014 kl. 23:21
Far - hvorfor underviser skolen ikke i programmering?

Det gør det ikke, den siger "Error, flash not installed"</p>
<p>Fandt dog et program i app store, der mindede lidt om det, men ikke helt det samme.

En af mine elever fik det til at virke på sin iPad. Det var bøvlet, men det virkede.

3. april 2014 kl. 20:54
Far - hvorfor underviser skolen ikke i programmering?

Det har ikke noget at gøre med om at "rigtige" programmeringssprog er kedelige. Det har derimod noget at gøre med, at Scratch er meget konkret og visuelt. Derfor er det lettere for børnene at danne sig et overblik over hvad der sker hvornår og hvorfor.

2. april 2014 kl. 10:59
Far - hvorfor underviser skolen ikke i programmering?

Havde i efteråret et hold bestående af 7. klasses-elever, som brugte 3 lektioner i 12 uger på programmering. Scratch primært. De mest interesserede blev introduceret til Codecademy hvis de havde lyst. Næste år skal et nyt hold forhåbentligt igennem noget tilsvarende.

At undervisning i programmering ikke forekommer på alle skoler er nok en kombination af lokale prioriteringer samt mangel på kvalificerede undervisere.

2. april 2014 kl. 10:13
Nu skal folkeskolen digitaliseres

Verdens dyreste folkeskole få endnu 1 mia.

http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/12/04171956.htm

Der er mange flere artikler, som har samme budskab - fra i år, sidste år, forrige år og endnu ældre...

Det var så den del af returkommisionen for regeringens indgreb i strejken.

Lockout. Ikke strejke, lockout.

/Lars

9. oktober 2013 kl. 18:55
Gentofte giver lærerne frit valg af computer

Hmm. Så de ansatte skal selv betale for deres arbejdsredskaber - som hos Ryanair!?

Jeg ved ikke om jeg læser dit indlæg rigtigt, men din undren får mig til at formode, at du ikke kender meget til folkeskolen. Det er et stort spring fremad, at arbejdsgiveren overhoved betaler noget og at lærerne kun skal betale for en eventuel difference i forhold til standardmodellen.

5. juni 2013 kl. 11:07
Hurra for BYOD! - But show me the money

eller skolelærere, der køber deres eget kridt.

Næh, det har du ret i, vi bruger sjældent kridt. Derimod kender jeg ikke en eneste lærer som ikke bruger penge på IT og telefoni privat for at kunne udføre arbejdet ordentligt. Forberedelsesforholdene på skolerne er elendige - for få og små, så bærbare computere transporteres til og fra arbejde, printerne bruges privat til forældresedler og fotos og telefonerne gløder i aftentimerne for at informere forældrene om podernes unoder m.m. For at kompensere for dette drister få lærere sig til at tage (nogle få heldige får lov af chefen) lidt printerpapir med hjem ind i mellem...

Ingen aner hvad kommunerne sparer, så ja, show me the money!

/Lars

24. august 2012 kl. 19:22
Under halvdelen af københavnske lærere har fået et it-grundkursus

Artiklen taler både om teknisk og pædagogisk efteruddannelse. Der er efter min mening brug for mere af begge dele i folkeskolen.

Eksempelvis er CD-Ord et meget brugt program i skolen. Læreren har brug for teknisk indsigt/selvtillid så læreren kan lave problemløsning når (ikke hvis) problemerne opstår. Hvad gør man når skidtet pludseligt ikke vil læse et PDF-dokument op - eller hvad hvis programmet pludseligt taler tysk i stedet for dansk? Hvordan scanner læreren hurtigst tekster ind til eleven/lærer eleven at indscanne tekster?

Læreren har også brug for didaktiske kompetencer som relaterer sig til programmet. Hvornår giver det mening at bruge programmet for forskellige typer af elever og hvornår bør andre materialer/metoder tages i brug?

Man kan så argumentere for at lærerne selv kan/skal lære sig disse ting. Men i en ressourceknap verden er det mest effektive nok korte, gode kurser i stedet for at lærerne individuelt bruger tiden ineffektivt. Hvad er billigst i længden og hvad giver eleverne den bedste undervisning (hvis det i det hele taget er interessant i forhold til prisen)?

24. januar 2012 kl. 19:14
Under halvdelen af københavnske lærere har fået et it-grundkursus

Wow... Du mener altså at dit oprindelige indlæg var konstruktivt debatterende? Er det at du kalder en stor gruppe lærere "ikke intelligente nok" som gør det konstruktivt? Feje for egen dør du ved.

Jeg ville gerne have forklaret og uddybet hvis du havde vist interesse for hvorfor det kræver mere at bruge et undervisningsmiddel end at læse en manual.

24. januar 2012 kl. 08:04
Under halvdelen af københavnske lærere har fået et it-grundkursus

Det kan også undre at der findes IT-professionelle som udstiller deres stupiditet ved at udtale sig om ting de ikke aner en fis om.

23. januar 2012 kl. 17:20
Ny HP Envy-bærbar har 17 tommer 3D-skærm

Hvis det går som det plejer, så smider HP et fællesnordisk tastatur på maskinerne og forsøger at sælge dem som noget tilnærmelsesvist eksklusivt.

22. november 2011 kl. 08:44
Odder Kommune bruger fem års skole-it-budget på 80 digitale tavler

Jeg kan forstå, at der skal forberedes til en ny klasse, første gang man har den, men når man har undervist 8. klasse i fem år, så sidder det på rygraden, og forberedelsestid bliver til hyggetid hjemme.

Interessant. Den 8. klasse jeg underviser i historie, samfundsfag og kristendomskundskab kan ikke undervises på samme måde som de to 9. klasser jeg også underviser (og underviste sidste år). Der er også meget stor forskel på at undervise 9. eller 7. klasser.

Hvorfor forbereder lærerne sig ikke på skolen?

Jeg skal ikke tale for alle, men på min arbejdsplads har vi ca. seks arbejdspladser til 50+ lærere. Der er et meget stort ønske om arbejdspladser blandt mine kolleger, men skolen har hverken pladsen eller pengene til det...

Hvorfor møder lærere oftest efter timen er begyndt, og ikke før?

Jeg kan stadig ikke tale for alle, men jeg er der som regel før. Med mindre der er elever som har konflikter (slås eller græder) på vejen. Jeg går ud fra de fleste vil mene det er forkert bare at gå forbi? En anden grund kan være, at der er de berygtede gårdvagter som man skal til og fra.

Lærere gør et godt stykke arbejde, det vil jeg slet ikke afvise, men I har det altså ikke så hårdt, som I og Jeres formand gerne vil give udtryk for. Det kunne jo tænkes, at der kunne effektiviseres, som der bliver konstant i den private sektor.

Nu vil jeg ikke mene at jeg har det hårdere (eller nemmere), end de jeg kender i det private. Men der kan da sagtens effektiviseres. Mange møder opleves som spild af tid - enetaler af ledere. Det kunne mere effektivt skrives ud til medarbejderne.

/Lars

20. oktober 2010 kl. 13:12
Odder Kommune bruger fem års skole-it-budget på 80 digitale tavler

Det er ligegyldigt. Det om kommaer var en lettere skjult kommentar til den oprindelige posters evne til at sætte dem, men det var nok for subtilt.

Det havde jeg nu fattet. Min pointe var nok for subtil: Det er dårlig netikette at påpege andres stavefejl.

Jeg vil tværtimod sige, at det er begrænset, hvor meget nyt, man kan lære, ved at se en lærer præsentere noget på en tavle -- hvadenten den bruger kridt eller lys. Man lærer først rigtigt noget, når man forsøger at bruge det.

Man kan lære noget ved at arbejde med et emne samtidig med, at man får præsentation/vejledning/feed-back/opklarende spørgsmål m.m.

Et rullebord kan mindske opsætningstiden en smule, men det tager længere tid at transportere, specielt hvis man skal skifte etage. En projektor og en bærbar computer kan man have i en skuldertaske.

Det er i særdeleshed nemt og praktisk når man har en gårdvagt på sportspladsen i regnvejr og man skal stoppe et slagsmål mellem Bertram & Jens.

Men uanset, så bør transporttiden ikke fraregnes undervisningstiden -- frikvarter er (trods navnet) ikke fritid, men tid til at skifte lokaler og klare mindre ærinder. Det gælder både elever og lærere.

Ja, og have tilsyn i gården/på gangen m.m. Hverdagen er mange steder skruet sådan sammen, at der netop ikke er nogen tid til at hente apperatur til næste lektion.

/Lars

19. oktober 2010 kl. 14:36
Odder Kommune bruger fem års skole-it-budget på 80 digitale tavler

Og der er visse ting, en computer ikke kan hjælpe med til -- for eksempel at sætte kommaer.

Grammatisk, pause eller det ny komma?

Nej, men den bedste måde at lære noget på er at arbejde selvstændigt med det. Da der er begrænset tid i skolen, må en del af dette ske via hjemmeopgaver.

Det er ikke meget nyt man kan lære ved selvstændigt arbejde. Man kan træne det man allerede har lært.

Og til visning af multimedieindhold kan man sagtens bruge en bærbar PC og en transportabel projektor, der sættes op til lejligheden. En sådan kombination koster væsentligt mindre end et smartboard.

Et rullebord med det på er endnu bedre, men prøv lige at indregne tiden til at køre sådan et bord frem og tilbage.

Kridttavlerne er i øvrigt i forvejen mere praktiske i brug end de fashionable whiteboards.

Og det at man nyser/hoster af kridtstøv (og at eleverne også gør det) glemmer vi et øjeblik.

Hvad er det fede ved sådan en digital tavle, som ikke kan løses med en overhead og et whiteboard, evt. kombineret med en gammeldags tavle?

At man i matematikundevisningen nemt kan arbejde dynamisk med geometri. At det er rart, at kunne vise et par små filmklip i historieundervisningen. At noterne på tavlen kan gemmes så alle elever kan finde dem frem senere. At det forberedte stof kan smides direkte fra Dropbox til tavlen. Og meget mere.

Der er ting som kan kritiseres ved interaktive tavler, men jeg ville meget nødigt tilbage til en grøn kridttavle.

/Lars

19. oktober 2010 kl. 12:56