ja:
"Tryghedskameraer"!!
er en klar anglescisme. Man kan ikke på dansk "tage handling".
Man "handler proaktivt" på accepteret låneengelsk. Eller "er selv aktiv i beskyttelsen af sit privatliv" eller "tager aktiv del i at beskytte sit privatliv" eller "tager selv initiativ..."
Journalister bør om nogen kunne skrive redeligt dansk.
"Internettet er groft sagt bygget af og til hippier, der har meget høj tillid til hinanden. "
Det ér så blevet forklaret ovenfor, at ARPA-net er skabt af det amerikanske militær og forskellige universiteter, men ikke berigtiget i hverken overskrift (click-bait) eller i teksten (som er et citat).
TILLID er en af de menneskelige egenskaber, der holder vores kreativitet igang. Man KUNNE også kalde det "at lade som om noget ikke er til skade for én (eller dem, man er ansvarlig for), selvom det ikke er bevist": Man tester isen ved at gå ud på den, dater en vildt fremmed, afprøver en ny holdning i en større kreds, sætter strøm til skidtet, udfordrer havet på den gamle skude osv. Selvfølgelig går det af og til galt. Det SKAL det jo i et hvilket som helst system, der opretholdes af fuzzy interaktion.
Bliv klogere på misbruget, men forskerts ikke TILLID. TILLID er nyttig alle steder, hvor forandring ønskes. F.eks. i et dynamisk, levende menneskesamfund. Ét er sikkert: KAN noget forandres, VIL mennesker søge at forandre det. Man kunne også bare kalde TILLID for ÅBENHED: LUK det, man ikke vil have forandret, og HUSK at holde resten åbent!
(IKKE lukke ALT for en sikkerheds skyld, vel?!)
10 kr. pr. adresse, der skal være Sikker. Om måneden.
De bonger os.
og derefter direkt i vedkommendes spamfilter
"Mac OS X Server (Leopard, Snow Leopard) Works without Additions See Manual for more information."
Hvad er formålet med alle disse forskellige OS'er, hvis de bare tilhører samme familie?
Hvad med en PPC, eller en Amiga osv.? Arbejde bagud i historien frem for stort set horisontalt?
Side 188 i nærværende udgivelse fra 2017, HÅRDT OMTALTE FJERKRÆ (hent den via bit.ly/FJERKRÆ17), rummer en lille IRC én-akter fra tiden, "Dramatica Pro 4.0".
Det var de mest fantastiske ting, man kunne tale med folk om - afbrudt eller kommenteret af alle andre, eller i privat kanal, hvis behovet opstod. En utrolig måde at tænke og fokusere på, som ikke matches af Facebook, fordi det sker i realtime.
Hvordan beviser ordensmagten, at en krypteret telefon tilhører mig?
Hvordan var det nu: For at se "verdens 105 bedste film" (forstod aldrig det antal), skulle man købe abonnement hos 32 forskellige streamingtjenester?!
I midt-90'erne var der ingen steder (som jeg kendte til) at købe den musik , som jeg kunne hente/udveksle på Hotlineserveren The House of Note i New York. Mine penge gik i stedet til at gøre TDC til den røvhulsgigant, den er i dag.
Jeg undskylder.
Do no evil!
Ja, hvad er så den virkelige grund? Pres fra USAs regering? hahahahahahahaha
over tjenester at kontakte inden fristens udløb?
Amazon er summen. Ikke detaljen. Salget. Ikke loyaliteten.
Der er SÅ mange specialistbutikker, som er væk. Og dermed årtiers, måske århundreders specialistviden. Det kommer ikke bare tilbage, når Amazon har fysiske butikker nok til at tækkes den enkelte kunde fra for summen/de fleste.
Man kan nok kun støtte sine egne - f.eks. Gottfried eller Aage - med bevidstheden om, at man støtter ikke bare fremtidens mennesker, men også sin egen fremtid. Præcis som når man gir til flygtninge og hjemløse og syge og hungersramte. Det er en bevidsthedsERKENDELSE, som har været selvfølgelig før, og som Amazon har bevæget sig for hurtigt til at folk kunne flytte sig fra "sådan har det altid været" til "det står for at blive tabt".
Men smart: Vi sælger alt. Til alle (læs = de fleste). "Service" = "mængde". Det er reelt som at lave mad eller gør-det-selv efter opskrift = Ingen selvstændighed og præcision i afleveringen. Kun "cirka". "Har vi det ikke? Du kan da bare købe xxx i stedet. Det har 560.000 gjort".
Udmarvning af den menneskelige erfaring. Som jo er vores eneste regulære arv.
Skal man tage det helt ud i dørtrækket: Når 3D-printere kan gengive alt efter digital opskrift, bliver alle vore erfaringer alene sociale = politiske. Vores æstetik bliver produkt af digital kontrol og digitale smuttere, der falder overraskende godt ud. Vi kommer endnu længere på afstand af den fysiske verden, herunder betydningen af fysisk interaktion med materien. F.eks. den lydmæssigt æstetiske (følelsesmæssige) korrektion af en klap på en sax i et klapforløb frem for den målbart korrekte frekvens reproduceret i hver enkelt klap for sig.
Med Carbon Copy Cloner har man fuldt styr på sin backup i OSX. Jeg har brugt det i 10 år og kender f.eks. ikke noget andet back-up-redskab, som ved 1. backup kan skabe den usynlige 700MB genstarts-partition i OSX, så back-up-disken faktisk bliver en 100% bootable kopi af Mac'ens interne disk.
Jeg kan ikke huske, at Bombich tidligere har skabt fokus på sig selv andet end ved at reklamere for nye features i opdateringer af CCC. Når han vælger at gå ud at sige det her, er det givet alene fordi han er seriøs og kender sit område. Og fordi han ikke ærligt kan tilbyde backup til APFS-diskimage, før Apple gør noget ved det. Og lad mig antage, at han har forsøgt at råbe Apple op ad de sædvanlige kanaler uden at høre noget tilbage...
HVIS data?
MINE data!
er tegn på en civilisation i forfald.
Blankbåndsmidlerne har hidtil fungeret som en afgift, der (minus administration hos KODA) blev stillet kunstnere til rådighed som søgbare legater. Det begyndte med kassettebånd og er fortsat parallelt med udviklingen af lagringsmedier - der som bekendt kan rumme mere og mere data.
Kunstnere kan sjældent leve af deres kunstneriske virksomhed og har ofte lønarbejde ved siden af. Skal de lide den tort IKKE at blive kompenseret for det arbejde, de er nødt til at lave i deres fritid, fordi det ikke er muligt for stort set nogen kunstarbejdere i så lille et sprogområde som dansk at sælge nok til at give, hvad der svarer til en timeløn - for f.eks. at skrive en bog, indspille en plade, designe en performance, skrive et teaterstykke osv osv.? Vel at bemærke arbejde, der er udført før, der kommer penge i kassen?
Hvis du refererer til naturlig konkurrence, så vær tryg i visheden om, at konkurrence mellem kunstnere (og deres managere, forlag osv) eksisterer, og at den er til gavn for alle - som variation for de kunstforbrugende og som inspiration for kunstnere på tværs. Men det kommer der ikke nok penge i kassen af.
Men jo, foreslå endelig de kunstforringende partier, at der gives endnu flere penge til kunstnerne at søge til udførelsen af kunst, så de måske en dag kan veksle deres dobbeltjob med et enkelt kunstnerisk fuldtidsjob. Kunsten bliver bedre af det, kulturen beriges med klarere blik på det danske og det internationale og det menneskelige og alt det andet, og ikke sjældent bliver kunstnere lige som andre menneskerne gladere væsener af at arbejde med dét, de befatter med den største værdi .
Og når kunstnerne bliver gladere, bliver samfundet mere optimistisk. [sarkasme kan forekomme].
kenneth krabat