ab ab

NemID-hackere risikerer at hænge på kæmperegning for DDoS-angreb

Sagt kort: Hvis man finder DoS bagmændene/kvinderne mener jeg bestemt at de skal straffes. Men det skal ikke være efter §293, der handler om indbrud, men i stedet efter samme paragraf, som man ville straffe folk, der ulovligt arrangerer en demonstration på rådhuspladsen eller blokerede en bro.

Jeg er ikke jurist, men personligt mener jeg, at det må være straffelovens §193, der udgør den rette hjemmel for udmålingen af straffen i NemID-affæren. Paragraffens ordlyd er som følger:

Den, der på retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.</p>
<p>Stk. 2. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

24. april 2013 kl. 10:15
Død over et halvt kilos pc-overvægt

Det gør en tablet lidt upraktisk, med mindre man er rigtig god til 10-fingersystemet på et soft-tastatur.

Der findes en lang række tavlecomputer-tastaurløsninger, som ifølge mine egne erfaringer er ret velegnede til at tage noter 'under hele programmet'. Eksempelvis dette:

http://www.logitech.com/en-us/product/tablet-keyboard-ipad

Men indrømmet - det fungerer bedst, hvis man samtidig har adgang til en plan overflade, hvilket ikke altid er tilfældet i plenumseancer.

18. april 2013 kl. 15:59
It-studerende var træt af rejsekort-dummebøder og skrev en huske-app

</p>
<ol><li>Polle rejsekortet.dk for oplysninger om at man har tjekket ind.</li>
<li>Når en påbegyndt rejse registreres skal brugeren evt spørges hvor han har tænkt sig at rejse hen. (brug af defaults vil være en god ide da de fleste rejser samme vej hver morgen/aften)</li>
<li>Når man når sin destination (GPS) skal rejsekortet.dk igen polles efter en status ændring om at man er tjekket ud. Hvis denne ikke kommer senest X meter efter man har forladt stoppestedet gøres brugeren opmærksom på dette.</li>
<li>Hvis sidste del af rejsen er med bus skal man i stedet adviseres kort FØR ankomsten, da man ikke altid kan tjekke ud efter man har forladt bussen.

Det ovenstående er i mine øjne et grotesk overkompliceret design og tydeligvis ikke noget, der er udformet på brugerens præmisser. En almindelig bruger af offentlige samfærdselsmidler må vel antages at foretrække simpliciteten i den nuværende model, hvor man én gang for alle køber et periodekort (eller en billet) og så ikke tænker mere over alt det bøvl med at tjekke ind og ud. Faktisk finder jeg det ret skræmmende, at du som i punkt #2 vedrørende "defaults" overhovedet kan få den tanke, at det skulle være rimeligt at forvente af pendlere, at de tjekker ind og ud hver evig eneste dag.
18. april 2013 kl. 15:41
Død over et halvt kilos pc-overvægt

min bærbare fra august 2013 holder strøm i 9 timer

Det er godt at vide, at fremtidens bærbare vil løse det problem, Jesper beskriver i sit blogindlæg. ;-)

18. april 2013 kl. 14:59
Død over et halvt kilos pc-overvægt

Jeg har netop gennemført et fem-dages udlandsophold (kombineret forretning og fornøjelse) alene ved brug af en tavlecomputer med dertil hørende eksternt tastatur. Det fungerede glimrende til mine behov og batteriet var typisk tilstrækkeligt til en hel dags brug. Mine behov var noget i retning af følgende:

  • Adgang til web og e-mail
  • Navigation vha. Google Maps
  • Let tekstbehandling
  • Kommunikation via IM og SIP
  • Netflix og diverse andre små-apps

På den baggrund er jeg lidt nysgerrig efter at vide, om det er behovet for en specifik funktionalitet, der tvinger dig til at medbringe en bærbar på forretningsrejser eller om det mere er brugergrænsefladepræferencer eller måske ergonomiske hensyn?

18. april 2013 kl. 14:23
It-studerende var træt af rejsekort-dummebøder og skrev en huske-app

Det "fåtal" af brugere indbefatter dem, der gerne vil have billigere rejser gennem rabatter.

Du får formuleret dig lidt kringlet, men jeg forstår, hvad du mener. Det er mig imidlertid magtpåliggende at understrege, at der ikke er nogen nødvendig kobling mellem at få rabatter og at have et rejsekort. Det er bare et regime, som er blevet opfundet for at fremme rejsekortet, men regimer kan som bekendt godt laves om, uden at det kræver en teknisk løsning.

17. april 2013 kl. 19:05
It-studerende var træt af rejsekort-dummebøder og skrev en huske-app

Det koster 50 kr. hver gang man glemmer at tjekke ud, når man har rejst med Rejsekort i Danmark.</p>
<p>Det er dumme penge at betale, især hvis man forholdsvist nemt kan blive fri.

Ja men løsningen er at afskaffe behovet for at tjekke ud - ikke at opfinde en app, der gør det lettere for brugeren at underkaste sig rejsekortets diktat.

17. april 2013 kl. 17:58
It-studerende var træt af rejsekort-dummebøder og skrev en huske-app

Det burde være ret åbenlyst, at den bedste use case for teknologisk understøttelse af rejsehjemmels-validering ikke er ensbetydende med at skulle at "holde sin smartphone op mod en scanner" mindst to gange på hver rejse for at tjekke ind og ud. Al respekt for indsatsen i forhold til den udviklede app og for Rejseplanens databørs, men jeg har svært ved at se, at den bedste måde at anvende smartphone-teknologien på er som et avanceret æggeur, der kan minde brugeren om, at han skal foretage en handling. Den udviklede løsning svarer til at sætte strøm til en blyant. Teknologien er trods alt tænkt som menneskets tjenende ånd og ikke omvendt. De tre eksisterende smartphone-apps til klippekort, periodekort og billetter til længere togrejser klarer fint mine behov og så kan man for min skyld godt tilbyde rejsekortet til det fåtal af brugere, der ikke ønsker at have en smartphone - så længe vi andre ikke skal tvinges til at stemple ind op til flere gange og stemple ud mindst én gang, hver gang vi foretager en rejse.

17. april 2013 kl. 17:54
DSIT 2012 - konklusionen

men hvis du ser på repræsentationen af dokumenterne i XML, så er der intet overlap overhovedet - da namespaces i Transitional er anderledes end namespaces i Strict. Denne "breaking change" var et meget bevidst valg vi foretog i arbejdsgruppen i ISO.

Tak for forklaringen omkring forskellige namespaces. Den havde jeg ikke lige fanget, men det giver jo god mening også i forhold til hvorfor der er OOXML-Strict understøttelse i Office 2013 men ikke i 2011, 2010, 2008 eller 2007.

Jeg kommer uvilkårligt til at spekulere på, om man eventuelt har udnyttet denne "breaking change" i Strict som anledning til at harmonisere navnene for de samme egenskaber på tværs af dokumenttyper? Som jeg husker det, var de forskelligeartede navne for de samme attributer et af de mere kosmetiske kritikpunkter, som i sin tid blev fremført i relation til OOXML-standardens læsbarhed?

http://www.robweir.com/blog/2008/03/disharmony-of-ooxml.html

22. marts 2013 kl. 23:35
DSIT 2012 - konklusionen

Jeg er ikke inde i detaljerne, men er Strict ikke en delmængde af Transitional eller hvordan? I givet fald burde man vel implicit kunne understøtte Strict, hvis man gør et helhjertet forsøg på at understøtte Transitional?

Aspose skriver i hvert fald "we can regard the Strict as Transitional minus some ECMA-376:2006 features."

Kilde: http://www.aspose.com/blogs/aspose-products/aspose-words-product-family/archive/2010/04/22/new-flavor-of-ooxml-what-it-is-and-what-we-ve-done-about-it.html

22. marts 2013 kl. 11:09
DSIT 2012 - konklusionen

Interessant. Men nu hvor Office 2013 er ude, bør man vel gentage testen med brug af OOXML-Strict eller hvordan?

22. marts 2013 kl. 10:56
Google lukker Google Reader

Set med mine øjne er det mest bekymrende ved denne historie, at Twitter bliver nævnt som en seriøs kandidat til at afløse Google Reader, når det angår muligheden for at abonnere på notifikation om nyt indhold. Se eksempelvis denne artikel i Ars Technica om emnet:

http://arstechnica.com/business/2013/03/poll-technica-where-should-we-go-when-google-reader-is-put-out-to-pasture/

De mange proprietære "walls", "feeds" og "like-baserede abonnementer" har tilsyneladende sat RSS-standarderne under pres.

14. marts 2013 kl. 13:33
Ny frygt: Googles cyberbrille vil spolere privatlivets fred

Der er den krølle på det at du taler om (en delmængde af) din egen generations holdning til privatliv anno 2013.

Jeg giver kun udtryk for min egen holdning og den ændrer sig ikke. At unge i overvejende grad har sværere ved at overskue de langsigtede konsekvenser af deres handlinger, er ikke noget nyt fænomen.

Det er i øvrigt en myte, at der er sket et normskred for så vidt angår hvad de yngre generationer ønsker at holde hemmeligt for andre. Jeg har i hvert fald endnu til gode at se tal, der dokumenterer dette. Tværtimod er der flere studier, der viser, at de yngre generationer er blevet mere blufærdige omkring deres mindre heldige sider, fordi de konstant bliver bombarderet med selvpromoverende billeder fra andre:

http://www.b.dk/nationalt/danske-unge-bliver-mere-puritanske

Man kan jævnfør Facebook og Youtubes fremmarch næppe betvivle, at folk i højere grad nyder at promovere sig selv i selviscenesatte sammenhænge, men det er vist ikke ensbetydende med, at de i højere grad kan leve med at få udstillet deres beskidte undertøj for alverden.

Landsbytosserne i reality-fjernsynet har altid eksisteret. Forskellen er nu bare, at de bliver udnyttet på en anden og mere synlig måde af nogle kyniske pengemænd uden moralske skrupler.

28. februar 2013 kl. 16:03
Ny frygt: Googles cyberbrille vil spolere privatlivets fred

Det er vel ikke muligt at lave registersamkøring som privat person?

Med "registersamkøring" mente jeg enhver form for 'mashup' / opslag med afsæt i dine biometriske oplysninger som nøgle.

Det er vel ikke svært at tage et billede på afstand, slå op i dit dynamisk biometrisk registersamkørings system

Pointen er, at det er betydeligt lettere og langt mere diskret at fange disse oplysninger med Google Glasses og at det samtidig bliver meget svært at gardere sig mod dette, idet man som ofte ikke vil opdage det. Det betyder, at risikoen for misbrug øges gevaldigt.

jeg hælder nok til at krydse broen når jeg kommer til den. Det virker som om du vil tage beslutningen før du egentlig ved hvordan teknologien kommer til at virke i dagligdagen.

Bemærk gerne, at jeg ikke taler om at forbyde teknologien men om at være vaks ved havelågen omkring at forudse potentialer for misbrug og indrette os på en måde, så det ikke tager overhånd.

At du hælder til at "krydse broen, når du kommer til den" er jo lidt elastik i metermål. Skal det gå ud over dig personligt, før du ændrer holdning eller skal X antal eks-kærester få deres private øjeblikke eksponeret på en hjemmeside, før du vil "krydse broen"? Skal vi derhen, hvor teknologien anvendes af kriminelle bander til at registrere deres konkurrenter eller hvem der skylder dem beskyttelsespenge/dummebøder? Hvor går din grænse?

Når det handler om teknologiens potentiale til at erodere vores privatliv er jeg klart tilhænger af forsigtighedsprincippet. Blandt andet fordi det aldrig er muligt at gøre skaderne gode igen, når først de uønskede eksponeringer er sluppet ud.

Det er i mine øjne lidt paradoksalt, at risikoen for piratkopering af den seneste musikudgivelse med Britney Spears nyder en større grad af lovgivningsmæssig bevågenhed og beskyttelse end teknologiens erodering af borgernes rettigheder til et privatliv.

28. februar 2013 kl. 14:49
Ny frygt: Googles cyberbrille vil spolere privatlivets fred

Lad os forbyde biler, fordi NOGLE folk kan ikke håndtere at overholde loven og går/cykler lige ud foran dem og dør.

Jeg forstår ikke, hvorfor du pludselig begynder at ævle om forbud. Du har vist fat i et stråmandsargument.

Så lad dog være med at udfylde din facebook dating status, eller gør den kun synlig for dine venner.

I øvrigt forholder du dig med din snuptags-løsning slet ikke til substansen i mit argument, som jeg til gengæld gerne gengiver til ære for Prins Knud:

det er en lidt søgt pointe, at folk "bare må lære at kontrollere, hvilke oplysninger om dem selv, som de udstiller", når vi nu i mere end ti år har haft en internet-økonomi baseret på, at folk får gratis tjenester stillet til rådighed mod, at de fortæller annoncørerne om sig selv. De private oplysninger er jo allerede sluppet ud og kan som bekendt aldrig kaldes tilbage. Specielt ikke, når de knyttes til biometriske oplysninger.

http://www.version2.dk/blog/internettet-glemmer-dig-aldrig-14435

28. februar 2013 kl. 14:34
Ny frygt: Googles cyberbrille vil spolere privatlivets fred

Hvis du bare er ked af Googles briller kan slå op på facebook og se om folk er single, så er det okay med mig.</p>
<p>Hvis du ønsker at gøre noget ved det, så kig længere oppe hvorfor jeg synes det er forkert.

Din fremstilling giver et indtryk af, at du har et lidt letsindigt for ikke at sige naivt forhold til mulighederne for at misbruge teknologi til dynamisk biometrisk identifikation og registersamkøring. Se eksempelvis det lange kommentarspor, som jeg allerede tidligere har linket til for uddybende eksempler på, hvordan teknologien kan misbruges eller de mange gode eksempler i kommentarerne herover.

Bemærk at der er stor forskel på at indrette lovgivningen så folk afskrækkes fra at anvende teknologi på bestemte måder og på at forbyde teknologien i sig selv. Det er færdselsloven et meget godt eksempel på.

Facebook er i øvrigt ikke internettets eneste kilde til at etablere kobling mellem folks biometriske ansigtstræk, deres identitet og andre personlige forhold.

28. februar 2013 kl. 14:29
Høring om eValg

Er der nogen der ved mere ?

Det gør Stine Brix nok eftersom det er hendes tweet. Anyway, her er link til Folketingets side om høringen:

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Kommunaludvalget/Nyheder/2013/02/Hoering_e-valg.aspx

27. februar 2013 kl. 09:56